TEST af Læringskasse Sansekit fra ABC Leg Danmark – Testfamilien
TEST af REIMA forårskollektion + RABATKODE til DIG!

TEST af Læringskasse Sansekit fra ABC Leg Danmark

Tre af vores testere har testet en læringskasse fra ABC Leg.

Læringskasse Sansekit indeholder et væld af taktile produkter, som stimulerer følesans og er med til at skabe en indre ro. Kassen er sammensat med det formål at skærpe sanserne med indholdet både i form af de forskellige former og teksturer.

Kassen indeholder:

  • Stressbold med ansigt og hår
  • Klemmebold
  • Terning
  • Klemmebanan
  • Stressbold smiley
  • Kæmpe klemmelarve
  • Klemmedyr med smil
  • Klemmedyr pindsvin

Kassen koster 399,- og kan fåes her.

Nadja fortæller:
“Da kassen ankom og blev åbnet, blev drengene ellevilde. Sådan en lækker kasse med alle mulige sjove ting, der bare indbyder til at blive rørt ved og leget med, var lige sagen!
Jeg må indrømme, at man selv som voksen får lyst til at bruge tingene også. Det er helt vanedannende, når man først har sådan en stressbold eller en af de andre ting i hånden, og faktisk utrolig afslappende at sidde med i hånden. I flere uger lå alle tingene på bordet i vores køkken/alrum, og alle, der kom forbi; børn som voksne, brugte tingene. Jeg tror nærmest, det var umuligt at gå forbi dem, uden at røre ved noget af det!
Louie og Buster på 7 og knap 6 har brugt tingene meget til at lege med og har haft mange sjove lege ud af dem, hvor de har inddraget dem sammen med andre af deres ting i deres lege. Arthur på 9 har mere brugt dem, som de jo egentlig er tiltænkt: At slappe af med. Når han kom hjem efter en lang dag, tog han en af favoritterne og satte sig i sofaen med. Faktisk havde vi noget af et problem, da jeg gerne ville have tingene væk fra fællesrummet og ud på værelserne, for der var flere af tingene, mere end en af drengene var blevet forelsket i… men vi fandt dog en fair fordeling til sidst 😉
Tingene er blevet brugt meget; måske også mere, end man normalt ville gøre i løbet af få uger, og tre af de små ting er desværre gået i stykker undervejs, mens de blev klemt på. Vi har dog stadig stor glæde af de fem ting, der er tilbage, og de er i brug stort set hver dag!”
Alle vores tests på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.
Nytteværdi: GOD – en læringskasse er ikke et must, men det er en virkelig sjov ting at have, både til leg, men også til at skabe ro og afslapning. Jeg tror ikke, at der findes et eneste barn, som ikke ville blive ellevild over at få lov til at dykke ned i sådan en skøn kasse!
Holdbarhed/kvalitet: MIDDEL – tre ud af otte ting gik ret hurtigt i stykker, men tingene blev så også brugt meget, og de materialer, man bruger til sådanne ting, er jo fra naturens side lidt skrøbelige. Vi har tidligere haft mange af sådanne “klemme-dimser” herhjemme, og de har altså kun en vis holdbarhed. Man kan forlænge levetiden ved at opbevare det og kun tage det frem, når børnene skal bruge det, men her i testperioden lå det selvfølgelig fremme til fri afbenyttelse herhjemme.
Pris: MIDDEL – kassen koster 399,- og man får jo altså 8 ting, hvor nogle af dem er temmelig store. Hvis det “kun” er til at lege med, vil 399,- måske synes af meget på én gang, og man vil formentlig være mere tilbøjelig til bare at købe en enkelt ting til at starte med, men har man børn med særlige behov eller udfordringer, som ikke “bare” skal bruge tingene til leg, vil beløbet måske snarere føles som en god investering i en hjælp til sit barn.

Trine fortæller:

“Jeg ville super gerne teste netop denne her kasse, da især min snart 4-årige datter ofte har svært ved at finde ro og fordybe sig i både leg og læring. Jeg optog en video af hende, da hun åbnede kassen, og hun var helt ekstatisk- det samme var lillebror på 2 år. De forskellige dyr/figurer har de vildeste farver, mønstre osv. , som børn elsker.

Til at starte med, var de lidt bange for at røre ved tingene, hvilket vist er helt naturligt. Hun har en mani med i øjeblikket, at alt er ulækkert at røre ved og at hun bliver beskidt. Derfor var det også en lidt forsigtig start. Det blev dog hurtigt gjort til skamme. Især den store lyserøde klemmelarve vakte glæde, ligesom det grønne pindsvin. De sloges nærmest om dem inden længe.

Da vi skulle teste på forholdsvis kort tid, har vi ladet alle tingene ligge fremme. Vi har holdt fødselsdag med en masse gæster og både små og store blev draget mod dem. Især de små stressbolde/figurer og bananen er et hit. Der er noget afstressende omkring det at sidde og trykke på dem og forme dem, som man vil. Børnene synes især, at det var sjovt at bounce op og ned med den lyserøde og grønne ting.

I starten gik de direkte hen til dem, når de kom om eftermiddagen. Efter nogle dage dalede interessen naturligvis lidt, men de fandt en glæde i også at lege med tingene sammen, hvilket gjorde os glade. De er blevet brugt rigtig meget, men desværre er 4 af tingene også gået i stykker. Måske de har været lidt vilde med dem?

Karla kan stadigvæk godt finde på at hente en ting, hun kan sidde med, når hun f.eks. ser tv eller ipad. Vi voksne bruger også stadigvæk især den lille stressbold, når vi skal slappe af.

Min vurdering bliver:

Nytteværdi: GOD – Vi synes, at det er en rigtig fed ting at have. Vi vil helt klart købe f.eks. den nye regnuebold fra ABC Leg. Det er ikke noget man skal have, men det er helt klart nice to have. Der er smæk på farverne og det elsker børn. Mine har været vilde med kassen, må jeg sige.

Holdbarhed/kvalitet: MIDDEL – Her er vi måske lidt skuffede. Det er klart, at der står fra 3 år og opefter. Lillebror er kun 2 år, men jeg synes stadigvæk, at det bør kunne holde til at man leger med det. Det er svært at forklare små børn, at man kun må sidde og trykke på dem. Omvendt, så har de virkelig også fået lov til at lege med det alt det de ville. Måske vi kunne have lagt dem lidt væk indimellem og forlænget produkternes levetid.

Pris: MIDDEL – Man får 8 ting i sådan en kasse og den koster 399 kr. Hvis jeg selv skulle have købt den inden jeg vidste, hvad der var i, ville jeg nok synes, at det var dyrt. Men efter at have testet den, synes jeg faktisk, at den er pengene værd – holdbarheden til trods. Der er virkelig mange timers leg og det fedeste er, at både min mand og jeg stadigvæk nyder godt af at sidde med en stressbold om aftenen. Karla henter selv en ting at sidde med, hvis hun ser tv, så det hjælper på hende, og så er pengene ikke det, der tæller.


Lilian afslutter:
Vi har testet Læringskassen Sanseleg fra ABCleg.dk Det er et sansekit, som skulle have en stimulerende effekt på følesans og skabe indre ro.
Kassen er sammensat med det formål at skærpe sanserne med indholdet i form af de forskellige former og teksturer.
Kassen indeholder
  • Stressbold
  • Klemmebold
  • Terning
  • Klemmebanan
  • Stressbold med smiley
  • Kæmpe klemmelarve
  • Klemmedyr med smil
  • Klemmedyr pindsvin
Vores første indtryk var, at det var nogle sjove ting, der var i. De føltes sjove at røre ved. Liva synes dog, at den kæmpe klemmelarve var klam – dog sagt med et smil på læben.
Liva har haft ret meget sjov med indholdet af kassen. Det er endt med, at hun faktisk er blevet mest glad for den kæmpe klemmelarve, som hun først synes var klam 🙂
Hun har ofte taget fat i kassen med legetøjet, når hun har kedet sig eller ventet på aftensmaden. Lige præcis, som jeg havde forestillet mig, at hun skulle opleve effekten af den indre ro, der kan komme ved legen med det.
Min vurdering bliver:
Nytteværdi: GOD. Indholdet er brugt, og den har haft levet op til de forventninger jeg havde i forhold til effekten på Liva. Det er dog kun halvdelen af indholdet, der har fanget hende. Så hvis jeg skulle forslå noget, så skulle det være at man selv skulle kunne vælge indholdet i kassen
Holdbarhed: GOD til MIDDEL. Børn er børn og de kan være lidt vilde. En enkelt Klemmebold er gået i stykker. Og enkelte pigge på klemmedyrene er røget af i legen. Men resten af tingene er stadig intakte
Pris: MINDRE GOD. Til trods for at det har skabt glæde , så synes jeg at 399 kr er mange penge for et indhold der har en MIDDEL holdbarhed.
,
Kvalitet. MIDDEL. En enkelt klemmebold gik i stykker. Materialet er ikke brudsikkert når det kommer til børns evner til at udforske legetøjet.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af REIMA forårskollektion + RABATKODE til DIG!