TEST af tumleplaneter fra bObles – Part 2 – Testfamilien
TEST af Læringskasse Sansekit fra ABC Leg Danmark

TEST af tumleplaneter fra bObles – Part 2

11 af vores testfamilier har sammen med deres børn testet tumleplaner fra bObles.

Anmeldelsen er delt op i 2 dele. I denne part 2 kommer de sidste 6  anmeldelser.

bObles har i samarbejde med Børneulykkesfonden lavet de fineste tumleplaneter, der har til formål at sætte fokus på FN’s verdensmål og støtte initiativet Legeheltene, der skaber leg og bevægelse for indlagte børn.

Alle tumleplaneterne har unikke designs, der kun laves i et begrænset antal.

 

Christine fortæller:
“Vi har været så heldige at modtage én af de fine tumleplaneter herhjemme, designet af kunstmaleren Per Hillo, som faktisk bor i samme by som os selv”

Per Hillo er kunstmaler med en grundlæggende abstrakt stil. Hans værker er generelt lyse og lette, og med til at fremhæve det positive i livet. Pers kunstneriske holdning drejer sig om at se værkerne som åbne spørgsmål til relationer, menneskelighed, nærvær og kontakt.

Motivet på tumleplaneten er et fint hjerte med flotte farver omkring, som jeg tænker forestiller mennesker.

Josephine var den der blev mest imponeret over tumleplaneten her hjemme, hun fandt med det samme på en leg hvor den indgik. bObles er velkendt for os og diverse forhindringsbaner har altid været et hit!
Tumleplaneten har især været brugt til en skammel, når man ikke helt er høj nok. Den er også brugt til at rulle frem og tilbage på maven og et lille bord. Også i køkkenet er den brugt flittigt, når der er hjulpet med madlavning.

Jeg tænker også vi vil få meget glæde af den, når vores lille nyfødte pige, Vega bliver lidt større, til f.eks nakketræning.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratings, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: GOD –  tumleplaneten har haft mange funktioner. Det er kun barnets fantasi, der sætter grænser for hvad den kan bruges tl.

Holdbarhed/Kvalitet: MEGET GOD – bObles er virkelig god kvalitet. Deres produkter holder også til voksenvægt, så mor og far kan lege med og også bruge tumleplaneterne.

Pris: GOD – Tumleplaneten koster kr.699,00, hvilket er i den høje ende, men de fleste kender bObles kvalitet og holdbarhed og så er man villig til at give denne pris. Desuden går overskuddet fra tumleplaneterne til et godt formål, nemlig Børneulykkesfondens legehelte.


Karina fortæller:

“Jeg har sammen med mine 3 børn, fået lov til at teste en af de fine tumle planter fra bObles.

BObles og ulykkefonden er nemlig gået sammen om et samarbejde, der har til formål at sætte fokus på FN’s verdensmål og støtte legeheltene, alt overskuddet går til børneulykkesfondens legehelte.

Den  tumleplanet jeg har valgt er designet af Trine Panum, kendt som TV vært og kunstner.

Alle tumleplanterne er designet ud fra de 17 verdensmål, Trine har valgt verdensmål 4, som er kvalitetsuddannelse.

Vi kender ret meget til bOles i forvejen, noget vi faktisk har brugt rigtig mange timer på at lege med, dog mest da børnene var helt små.

Børnene blev rigtig glade, da vi modtog den smukke tumleplanet. Jeg har netop valgt den tumleplanet, der passer allerbedst ind i vores hjem, da jeg ved den kommer til at være en stor del af vores stue/spisestue.

I og med at børnene kender så godt til bObles i forvejen, blev den selvfølgelig også taget i brug med det samme af min store datter på 8 år. Hun har nemlig brugt den rigtig meget på sit værelse, i stedet for en lille pude/skammel.

Men det er selvfølgelig ikke det eneste den er blevet brugt til. Den kan nemlig også bruges til aktive børn, som ikke kan sidde i samme stilling ret lang tid ad gangen. Hvis man vender den på højkant har de brugt den til at trille på, både på maven og selvfølgelig på numsen, mens de ser fjernsyn eller laver noget andet.

De har  også hoppet op og ned på den, brugt den som skammel i køkkenet/badeværelset, som et lille bord og meget andet end det.

Mine børn er simpelthen blevet så glade for den og den er stort set i brug i alle deres vågne timer.

Alt bObles er lavet i EVA-skum, uden farlige ftalater , der sker altså ikke noget hvis børnene kommer til at bide eller slikke på bObles. Det er nemt at rengøre, en fugtig klud eller en tur under bruseren, så er det rent igen.

Tumleplanten vejer ikke ret meget, så den er nem for dem at flytte rundt på.”

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – jeg er kæmpe fan af bObles og lige netop tumleplanten, som kan bruges til så mange forskellige ting.

Holdbarhed/kvalitet MEGET GOD – kvaliteten er rigtig lækker, overholder alle EUs lovkrav.

Pris: GOD – Tumleplaneten koster 699 kr. Og det er en rigtig fin pris, da den bliver brugt så meget som den gør.


Anna fortæller:
“Med et så fantastisk et formål og perfekt til ungernes leg, var jeg top glad for vi fik lov at teste den unikke tumleplanet fra bobles.
Bobles og børneulykkesfonden er gået sammen nogle forskellige personligheder om at designe, unikke tumleplaneter, der har til formål at sætte fokus på FN’s verdensmål og støtte initiativet legeheltene. Og man må bare sige de har skabt de smukkeste små planeter skabt til leg og massere af sjov.
Vi valgte at teste den flotte grønne planet, som guldsmeden Mads Heindorf, har designet udfra verdensmålet nr. 15.
Både Carla på 3,5 år og Alfred på 1 år, bruger tumleplaneten dagligt. Carla bygger forhindringsbane, leger jorden er giftig, bruger den som stol og bruger den som skammel.
Alfred er inde i en fase hvor alt der kan kravles op på bliver udforsket. Så vores bobles tumleplanet bliver der kravlet op på, stået på og flyttet rundt på i hele stuen. Den er god let, så selv en lille fyr på 1 år kan rykke den rundt, men stadig stabil når der skal stået på den.
Med den flotte tegning på forsiden, af dyr og blomster bruges den også til at lære dyrene at kende samt dyrenes lyde.
Bobles tumlemøbler er lavet i EVA-skum uden farlige stoffer – Hvilket er et kæmpe plus for os. De er skridsikre og lette at rengøre med en klud.
Alt overskuddet fra de unikke tumleplaneter går til børneulykkesfondens legehelte.”
I dette tilfælde bliver vurderingen:
Nytteværdi: GOD – For ungerne skaber Bobles tumleplanet massere af værdi i hverdagen, da den lige for tiden bliver brugt hver evig eneste dag.
Holdbarhed: MEGET GOD – Den får sig nogle tæsk, og i vores testperiode på de ca. 4 uger kan man ikke se den er brugt.
Pris: MIDDEL – Jeg syntes prisen er i en den høje ende, for dens størrelse. Men det hjælper på det med det gode formål og dens unikke design.
Kvalitet: MEGET GOD – Lækker blød kvalitet, der er miljøvenligt og uden skadelige stoffer.

Joy fortsætter:

“Viva var så glad, da vi cyklede ned og hentede en pakke til hende. Pakken skulle åbnes med det samme, og Viva blev ellevild ved synet af den smukke tumleplanet fra Bobles.

Da vi fik den med hjem og pakket ordentligt ud, blev der straks leget med den. Den har så mange funktioner, hvilket er mega fedt. Man kan bruge den som taburet, både store og små. Trille på den, bygge tårne eller bruge den til at nå op til ting. Den bliver flyttet flittigt rundt herhjemme og brugt i alle rum.

Det smukke design gør jo også, at jeg som mor ikke har noget imod at den står over det hele, for den er en fryd for øjet. Hvis man ikke lige er til en tøset én med knald på farverne, er der 10 andre at vælge imellem. De er designet af 10 forskellige danskere, for at støtte op om støtte FN’s verdensmål og Legeheltene, som er der for alle de indlagte børn på hospitalerne. Al overskud går til Børneulykkefondens Legeheltene, hvilket er så fantastisk et initiativ, for alle børn skal have det godt. Især dem der skal ligge på et hospital, og ikke kan komme hjem.

Vi valgte tumleplanet designet af Maria Josefine Madsen, som er radiovært, og har taget udgangspunkt i universet under havets overflade, fordi hun elsker alt ved lige netop dette. Det bevidner bare om, at den passer perfekte til os to vandhunde på Amager.”

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi : GOD – den kan bruges både siddende, trillende, stående og liggede.

Holdbarhed: MEGET GOD –  Den kommer til at holde altid, pga den gode kvalitet.

Pris: MIDDEL – selvom kvaliteten er høj, syntes jeg stadig lige det er meget, men når overskuddet går til et godt formål er det okay at give den pris.

Kvalitet: MEGET GODBobles laver altid produkter af bedste kvalitet, også disse tumleplaneter.


Lilian fortæller:
“Vi har modtaget en af de såkaldte tumleplaneter fra bObles.
Børneulykkesfonden og bObles og en række kunstnere er gået sammen om at udvikle tumleplaneten. Det er en kampagnemodel som har til formål at sætte fokus på FN´s 17 verdensmål og støtte børneulykkesfonden og initiativet Legeheltene, der skaber leg og bevægelse for indlagte børn. Udvalgte kunstnere , designere, personer m.fl. har fået frie hænder til at skabe hver deres tumleplanet ud fra et af FN´s 17 verdensmål.
Tumleplaneten-skamlerne er helt særlige og unikke designs, som der kun laves i begrænset antal.
 
Mit første indtryk var yderst positivt. Tumleplaneten er produceret i samme design og materiale som dem bObles er kendt for. Liva var straks igang med at lege med den, sidde på den og rulle på den. Den indbyder til kreative og motoriske lege og udfordringer.
Det har for Liva været sjovt at teste denne Tumleplanet. Det er blevet til et møbel vi har stående i stuen. Den bliver brugt flittigt hver dag. Mest til at sidde på eller til at rulle på. Liva har altid været motorisk bagud, så det glæder mig at hun finder denne Tumleplanet sjov.
Den Tumleplanet Liva har er lavet ud fra FN´s verdensmål nr 14. Livet i havet. Jesper Høvring er designeren bag denne model.
Jesper Høvring er den dygtige dressmaker der gennem sin karriere har klædt et hav af kvinder på med fantastiske og smukke kjoler. Blandt andet Kronprinsesse Mary. Det går igen i tumleplaneten. Den er så flot.
Som Jesper skriver: Jeg ønsker at mine børn og børnebørn i fremtiden skal kunne opleve de smukke farver og mangfoldige dyreliv i de forskellige koralrev og at de fremover skal have mulighed for at spise frisk og bæredygtig fisk.
Det er tankevækkende. Havet er eventyrligt under dets overflade. Vi skal passe på det og bevare det.
I denne test bliver vurderingen:
Nytteværdi: MEGET GOD – Den bliver brugt hver dag og i forskellige sammenhænge. Leg, balance, motorisk udvikling, udvikling af Livas kropsforståelse og andre gange som en skammel man kan sidde på eller stå på.
Holdbarhed: MEGET GOD – Den er lavet i bObles velkendte materiale
Pris: GOD – Pris og holdbarhed hænger sammen.
Kvalitet: MEGET GOD – Man får et multifunktionsmøbel i et enkelt, smukt og kvalitetsbevidst design.

Camilla afslutter:

“Vi er helt vildt glade og beæret over, at have fået lov til at teste, en af de fine Tumleplaneter fra bObles.

Den vi har valgt og modtaget til test, er designet af Dorte Mathiesen, som er indehaver af VISSE VASSE. Den hedder ”Livet i havet” og det synes jeg er helt vildt sigende og sødt. Som Dorte, så rigtigt har sagt; ”Vi skal alle sikre havets mange gode ressourcer i fremtiden og det er derfor vigtigt, at vi alle respektere og følger FN’s verdensmål, så økosystemet igen får de bedste vilkår”.

Og det er lige præcis dét som bObles og Børneulykkesfonden sammen har lavet en kampagne om – som nemlig sætter fokus på FN’s verdensmål og initiativet Legeheltene, der skaber leg og bevægelse for børn. Alt overskud af Tumleplaneterne går derfor til Børneulykkesfondens legehelte.

Først tænkte jeg, at kampagnen var et helt vildt fint initiativ, men ærligt, så tænkte jeg også; ”hvad kan den der Tumleplanet egentlig bruges til?”.

Måske er det min voksenfantasi der ikke rækker langt nok længere – for mine børn har overhovedet ikke haft problemer med, at skabe en leg omkring Tumleplaneten.

Op på Tumleplaneten og hop ned igen, op og ned, op og ned – og sådan har det kørt utallige gange.

Alva står på den, sidder på den, triller på den og ligger på den. Hun løber rundt om den, som var det et juletræ og vi har også brugt den som både skammel og bord, når hun laver mad til os. Vi bruger den i køkkenet for at komme op i niveau og i stuen for at kigge ud af vinduet.

Derudover, så er den pæn. Virkelig fin. Jeg kan godt lide Dortes stil generelt, med sarte farver og små simple tegninger og det er bærer denne Tumleplanet også rigtig meget præg af og falder derfor lige i min stil, hvis det må have noget af sige.

Herhjemme hos os, er der stort set altid bObles på ønskelisten, når ungerne nærmer sig fødselsdag og jul. De rammer som produkterne skaber i forhold til leg og som samtidig styrker børnenes motorik er fantastisk.

Det der også er fedt ved bObles er, at produkterne kan kombineres på kryds og tværs, det er kun fantasien der sætter grænser. Derfor er Tumleplaneten også landet utrolig godt i vores samling.”

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Lege/nytteværdi: GOD – Den har rigtig mange gode og legevenlige egenskaber.

Pris: GOD – 699,00 og går til et vanvittig godt formål.

Kvalitet: MEGET GOD – bObles kan ikke slides op, tror jeg? Mine børn gør i hvert fald et godt forsøg, men uden held.


Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Læringskasse Sansekit fra ABC Leg Danmark