TEST af BOSCH Vitaboost Blender MMBH6P6B – Testfamilien
TEST af BOSCH røremaskine MUM58K20

TEST af BOSCH Vitaboost Blender MMBH6P6B

Vores tester Camilla, har sammen med sin familie testet Vitaboost blenderen fra Bosch.

Camilla fortæller:

“For mig har en blender altid været et af de vigtigste køkkenredskaber – og det er derfor vigtigt for os, som familie, at vi har en blender der bare fungerer. Vi har gennem tiden haft mange forskellige blendere, og jeg har derfor haft noget, at sammenligne med, da vi testede Vitaboost.

Jeg må nok indrømme, at jeg inden modtagelsen, ikke havde de store forventninger til, at den skulle være meget bedre end nogle af de blendere vi tidligere har haft. Men efter at vi har testet blenderen i 4 uger må jeg erkende, at der virkelig er forskel på denne blender – og på dem vi tidligere har haft – både hvad angår funktion, kvalitet og hvor nem den er at gøre ren.

Noget af det vi bl.a. bruger en blender til, stort set hver dag, er at lave smoothies. Til det bruger vi frosne bær og frugter, hvilket kræver en blender, der kan knuse ingredienserne og lave dem til smoothies. Det klarer denne blender til UG-kryds og slange. Jeg har tidligere oplevet, at det har været nødvendigt, enten at ryste blenderen, eller rører rundt i massen med en ske, fordi de blendere vi tidligere har haft, simpelthen ikke har kunne få blendet massen ordentlig rundt, og jeg har derfor været nødt til at blende af flere omgange.

Jeg har egentlig troet, at det nok bare var sådan, fordi jeg enten har brugt for meget frossen frugt, eller for lidt væske. Men jeg har nu erfaret, at det har simpelthen været de blendere vi tidligere har haft, der ikke har ”været gode nok”. Vitaboost har en række forskellige knapper: Shake, Smoothie, Ice cream, Soup, Sauce og Cleaning , som hver især er indstillet således, at de tids- og styrkemæssigt blender ud fra hvad man skal have blendet. Når Vi f.eks. har skulle lave smoothies, har jeg bare hældt alle ingredienserne i trykket på Smoothie knappen – og så har den uden problemer, blendet en smoothie, uden jeg hverken har skulle stoppe den for at røre i massen, eller ryste blenderen, fordi den ikke har kunne følge med. Så selvom jeg har været skeptisk fra starten, og tænkt, at så stor forskel kan da der ikke være på blendere, har den taget mig med storm, og får den varmeste anbefaling herfra.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD, DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD. Som tidligere nævnt, har en blender altid været fast inventar i vores køkken. Vi bruger den stort set hver dag, til både smoothies, supper og til at lave is med – og med en nyfødt i huset, vil den også, inden vi får set os om, skulle bruges til babymos osv.

Holdbarhed: GOD. Vi har testet blenderen i 4 uger – og indtil nu har vi intet at klage over i forhold til holdbarheden – den virker robust, så jeg er sikker på, at den kommer til at holde mange år endnu.

Pris og kvalitet: GOD. Blenderens pris er 3.199 kr. Og jeg må nok indrømme, at jeg inden jeg modtog den, synes at det var lidt i den høje ende for en blender – da vi førhen har klaret os med nogle der har været langt billigere – men jeg må også erkende, at pris og kvalitet bare hænger sammen. Så selvom jeg synes, at det er mange penge – hænger prisen sammen med det produkt man får for pengene.

2 kommentarer

  • Christina V.

    Den her anmeldelse kommer som sendt fra himmelen! Ligesom Camilla, så bruger vi også vores blender tit. Ikke hver dag, men der har nok noget med kvaliteten at gøre. Vi har står nemlig i præcis samme situation, som Camilla førhen har gjort. Vi skal også altid røre med en ske eller ryste selve blenderen, da den ikke kan klare mosten. Vi blender nemlig alt lige fra smoothies, til sovs og pandekagedej, som ellers bliver ret grov, fordi vi kommer så meget havregryn og banan i 😉
    Jeg har også altid været sikker på, at det var væskemanglen der var skyld i vores blender problemer. Men det er der jo tydeligvis ikke. Nu er den her Vitabooster sat på min ønskeseddel 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva P

    Lyder som en super blender som virkelig kan det en blender skal kunne

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af BOSCH røremaskine MUM58K20