ANMELDELSE af Gorilla Park Vejle – Testfamilien
ANMELDELSE af Fårup Sommerland

ANMELDELSE af Gorilla Park Vejle

To af vores testfamilier har besøgt Gorillapark, du kan læse deres anmeldelse af stedet her.

Karina fortæller:
“Jeg har sammen med min mand og et vennepar testet Gorilla park i Vejle. Vi var afsted d. 18 april på deres åbningsdag.”
Gorillapark i Vejle, ligger virkelig smukt inde i skoven. Det første sus ramte mig allerede inden parkeringpladsen, hvor jeg kunne se en af de svære baner, som virkelig var højt til tops. 

Jeg er en kylling, hvad angår højder, men jeg havde lovet mig selv inden, at jeg ville give det en chance, sammen med min veninde Janni. Mændene vi havde med, var jeg slet ikke i tvivl om at de bare ville kaste sig ud i det, de havde nemlig glædet sig lang tid inden vi skulle afsted. 

Vi var heldige med vejret, solen skinnende hele dagen, man kunne rigtig opleve hvor smukt det er med de lysegrønne blade på alle træerne inde i skoven. 

Vi blev mødt af venligt personale og blev hurtigt tjekket ind. Når man booker dato og tidspunkt hjemmefra, modtager man en mail, med alle de praktiske informationer, som man har brug for at vide, alt lige fra påklædning, hvad man må medbringe osv.
Alle der prøver Gorillapark skal igennem en instruktion, for at må prøve banerne. 

Vi fik en meget grundig instruktion, af et yderst professionelt personale. Han var meget klar og tydelig, og derefter følte man sig tryg i hvordan man skulle bruge sikkerhedsudstyret, som man får på. 

Man har 4 timer incl. En halv times instruktion, for os damer, var det rigeligt med tid, men mændene kunne sagtens have brugt et par timer mere, hvis ikke det lige var fordi deres kræfter var brugt op. 

Vi startede ud med bane 1 og 2, selvom det er begynderbaner, var det alligvel en del udfordrende for sådan én som mig, der aldrig har prøvet det før. Jeg følte at vi var langt over jorden, men det har nok ikke været mere end et par meter. 

Klatreparken består af 7 baner, hvor sværhedsgraderne  varierer fra helt nemme til temmelig svære.
Allerde efter de første 2 baner havde jeg brug for en pause, da hele min krop rystede, nok en blanding af nervøsitet og alle de kræfter jeg havde brugt på at koncentrerer mig. 

Vi besluttede os derfor for at holde en frokostpause. 

Der er mulighed for selv at medbringe mad, men man kan også købe panini på stedet. De kan altså rigtig meget anbefales, store, lækre og virkelig mættende, serveret på bambustallerkner og til fair priser. 

Jan og Søren kunne ikke vente på at maden blev færdig, de var bange for de ikke kunne nå at prøve alle banerne. og derfor tog de lige en bane mere imens vi bestilte maden, som iøvrigt kom rigtig hurtigt.
Efter en lækker frokost ville Jan og Søren gerne prøve kræfter med en af de lange baner, som udelukkende består af klatring og svævebaner højt oppe. Janni og jeg gik med rundt til fods, da ingen af os var sikre på at vi ville kunne gennemføre banen.
Derefter blev der prøvet kræfter med nogle af de sjove og mere udfordrende baner, men tilsidst tog det virkelig hårdt på kræfterne. 

Næsten ved vejs ende, hvor man skal kaste sig ud som “Tarzan” og gribe fat i et net, går det galt for Jan, han får desværre ikke rigtig fat og hænger i sikkerhedslinen, imellem 2 baner. 

Derfor er vi nødt til at hente hjælp, for at han kan kommer videre. Også her bliver vi mødt af venligt og professionelt personale, som får hjulpet Jan på rette kurs igen.
 Efter de 4 timer, var vi alle enige om, at det har været en mega fed oplevelse og at det helt sikkert er noget vi gerne vil opleve igen. 

Det kan så meget anbefales, mange stjerner herfra.
Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier:

Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: GOD – vi har alle brug for sjov og ballade eller et pusterum engang imellem. Kæmpe plus at man får brugt kroppen og får flyttet sine egne grænser. 

Holdbarhed/kvalitet GOD – En rigtig god oplevelse, som man kan tænke tilbage på. 

Pris: MEGET GOD – en voksenbillet variere mellem 210-320 kr. Alt efter om det er høj/lav sæson.


Cebrina fortæller:
“Jeg inviterede tre af mine veninder med i Gorilla Park Vejle. Jeg har prøvet at klatre et par gange, men ene veninde klatre en del og de to andre var helt nye i den verden så jeg tænkte det vil give en alsidig test og samtidig havde vi mulighed for at have denne oplevelse sammen.
Da vi ankom til parken blev vi mødt af en virkelig sød og service mindet pige som gav kort info om frokost, toilet forhold og hvor introen vil forgå.

Introduktionen var ret kompliceret, lang og meget faglig. Dette er selvfølgelig en god ting hvis publikum kan følge med, men da man må gå ud fra at de fleste er nybegyndere synes jeg sagtens den kan laves lidt mere let-modtagelig. Dette fornemmede jeg også på en anden gæst som også har klatret før. Instruktøren gør opmærksom på at de kun hjælper i tilfælde af første hjælp. Dette syns jeg var en lille smule ærgerligt at gøre så meget ud af, da det måske kan forhindre folk i at have det sjovt og prøve grænser af, hvilket er formålet i sådan en park. Andre steder opfordre de mere til at man bare springer ud i det og de fleste klare det.
Banerne gik fra bane 1-7 hvor 7 var den sværeste. vi prøvede bane 2,4,6 og 7 og alle banerne var sjove, og jeg synes at sværhedsgraden er ok nem, men stadig udfordrende. Der var nogen super fede detaljer på banen, som f.eks. klatrevæg på træerne. og for pokker man opdager hvor svag man er i armene når man klatre rundt. Det gav anledning til mange grin at se hinanden være udfordret på både styrke og balance.
Banerne var lidt slidte og kunne godt trænge til en update flere steder, samtidig var der på de fleste baner placeret en vire midt i udfordringen, og den sad faktisk flere gange i vejen og nogen steder gjorde den decideret ondt og var ubehagelig i udførslen af banen.
Alt i alt Super god park som er mere børnevenlig og til den mildere side af klatring, påkær den forvirrende måde at håndtere karabinerne på. Man får dog hurtigt en føling med det og synes at børnene i parken havde godt styr på det
 
Det blev tid til frokost og her må jeg sige de overraskede positivt. De havde et udvalg af panini med forskelligt fyld og de smagte virkelig godt, var frisk lavet og varme da de blev serveret, sammen med en pose chips og chili mayo. helt perfekt at få tanket op på energi så vi var klar til at par timer mere oppe i trætoppene.
Alt i alt en virkelig dejlig dag, med gode udfordringer, gode grin og endnu en dejlig oplevelse med veninderne.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Perfekt måde at være aktiv med veninderne på. Næste gang slæber jeg min søde mand med.

Holdbarhed: – Minderne holder for evigt 🙂

Pris: Middel – Prisen er 320,- for en voksen (12år +) og 270,- for en junior  (8-11år).

Kvalitet: GOD – Banerne var fine, men kunne godt trænge til lidt kærlighed.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ANMELDELSE af Fårup Sommerland