TEST af Remington – 5 in 1 epilator – Testfamilien
TEST af Remington 7-i-1 ledningsfri Epilator

TEST af Remington – 5 in 1 epilator

Vores tester Jeanette har testet en Remington EP7500 – EP5 – 5 in 1 epilator.

Jeanette fortæller:

“Epilatoren virker sådan at den har 40 komfortable pincetter der hiver hårene ud med roden. Dette skal give dig en hårfri periode op til 4 uger. Den er behagelig at holde ved og nem at arbejde med. Den har indbygget lys så det gør det nemmere at se hårene når man fjerner dem. Den har 2 forskellige hastigheder.

Med epilatoren er der 5 ekstra stykker som er kontur hætte, massage hætte med aloe vera, detalje hoved til mindre områder, barberhoved og bikini kam.

Jeg har desværre, meget mørke og grove hår på benene, derfor glædede jeg mig enorm meget til at prøve denne epilator. Jeg har erfaringer med at vokse mine ben da barbering to dage i træk er umulig for så bliver jeg fyldt med røde knopper.

Da jeg testede denne var første tanke, at for pokker det gjorde ondt! Der loves en komfortabel hårfjerning men synes nu det niver godt. Men det blev bedre jo mere man kom i gang. Jeg måtte dog lige tage en dags pause indtil jeg kom i gang igen.

Den er enorm nem og behagelig at holde ved og kører godt hen over knæ og andre ujævnheder på benene.

Da jeg var færdig var huden meget rød, hvilket er normalt da hårene bliver rykket ud. Da jeg fik kigget benene efter, kunne man nærmest ingen hår se, hvilket jeg så som værende meget positivt. Når jeg har vokset mine ben, har der altid siddet små korte hår som voksen ikke kunne få med, men det kunne epilatoren altså. På epilatoren sad der rigtig mange af hårene, som den havde hevet af og heraf kun måske 30 % af de hår var med roden. Hvilket ikke er et godt tegn, det betyder de andre er knækket.

Det kan der være flere årsager til – mere øvelse med at bruge epilatoren eller at mine kraftige hår simpelthen knækker ved brug.

Dog synes jeg at jeg alligevel var hårfri knap en uge men det skulle gerne kunne holde op til de 4 uger. Selvom hårene knækkede, var jeg alligevel ret begejstret for at den faktisk tog alle hårene og mine ben var utrolig bløde efterfølgende.

Jeg er sikker på at, jeg ved mere tid til at teste den kan blive mere fortrolig med den og at den måske med tiden kan tage mine hår bedre. Når man får hevet huden ud vil de nye hår der kommer virke mindre grove og der vil komme mindre hår ud, hvilket gør hårfjerningen nemmere og mere behagelig. Så ser frem til at fortsat bruge den.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk 

bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Legeværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: GOD, Ligger godt i hånden, nem at arbejde med og kommer i en smuk pakning. Dog lidt træls den skal bruges med ledningen, men det vænner man sig til.

Holdbarhed og Kvalitet: GOD, den er i god kvalitet til pengene og holder længe.

Pris: GOD, prisen ved Matas er 649,95 men nogle steder fåes den billigere ved tilbud.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Remington 7-i-1 ledningsfri Epilator