TEST af Nomi stolen fra Evomove. – Testfamilien
Når 10 bloggerfamilier "invaderer" Sverige - og besøger bl.a. Emil og Pippi

TEST af Nomi stolen fra Evomove.

Vores tester Christine har sammen med hendes 3 børn testet Nomi stole fra Evomove.

Christine fortæller:
“Jeg er den heldige mor til 3 børn. Joshua på knap 9 år, Josephine på 6 år og lille Vega på 3 mdr.”

Da Joshua var lille var der ikke så mange andre højstole at vælge imellem end en Trip Trap stol – derfor havde han selvfølgelig sådan én. Den var vi egentlig glade for, så Josephine fik en magen til. De var ikke særlig handy at flytte rundt med, de var mega tunge og fyldte ret så meget! Men på det tidspunkt var det smart – ja tiden ændre sig!

Da jeg blev gravid med Vega, begyndte jeg, nok som en hver anden gravid kvinde mit redebyggeri. Jeg undersøgte forskellige ting og læse meget om ALT det nye babyudstyr der er kommet på markedet, siden for 6 år siden hvor vi blev forældre for første gang.

Jeg faldt over Nomi stolen fra Evomove. Den så virkelig smart ud!
Vi er derfor meget glade for, at vi har fået lov at teste stole til alle vores tre børn fra Evomove. Børnene er vidt forskellige aldre og har derfor forskellige behov i form af deres stole.

Lige meget hvilken alder dit barn har, er grundstammen på en Nomi stol, selve “træsøjlen” med de fire ben. Både farven på “træsøjlen” og benene kan man frit selv sammensætte. Se alle mulighederne her.

Vega har modtaget en Nomi Baby, som kan bruges fra nyfødt og indtil barnet selv kan sidde. Nomi baby er en blød stol, som nemt kan reguleres i form af skruen under stolen, til forskellige skrå positioner og/eller helt vandret sovestilling. Babyindsatsen er meget fleksibel, så når barnet bevæger ben og arme, så fjedre stolen.
Stolen leveres med en vendbar Oeko-tex madras som nemt kan vaskes i vaskemaskinen, desuden er den udstyret med en sele som er nem at spænde barnet fast med. Vi har modtaget både det nye “denim” betræk og “dark grey” modellen. Det nye “denim” betræk er ret tykt og dejlig blødt, det har elastik i kanten rundt, som man blot “hiver” det ned over indsatsen.

Vega var kun 2 uger gammel, da hun modtog stolen. I starten havde vi den indstillet i meget vandret stilling, men i takt med hun vokser og bliver mere nysgerrig på verden omkring sig, har vi løbende indstillet stolen mere skrå. Dette gøres i et split sekund, med skruen under stolen.
Ofte er Vega faldet i søvn imens hun har siddet i stolen, så er det rart men hurtigt kan ændre positionen til vandret, selvom hun sidder i den – virkelig smart!
Vega har som sagt to større søskende som ofte kommer løbende hen for at snakke med hende, når de kan se, at hun sidder i stolen. De læner sig, som alle børn nok vil gøre, på stolens forkant for at nå hendes ansigt. Her er stolen også gennemtænkt, da den blot fjedre, trods hele deres kropsvægt læner sig på stolen! Den KAN ikke vælte!

Jeg er en person som står meget i køkkenet og jeg elsker både at lave mad og at bage. Defor er det fantastisk, at jeg nemt kan have Vega med i køkkenet. Hun kan holde øje med mig, jeg kan nemt køre hende rundt til de forskellige arbejdsstationer i køkkenet, idet stolen har små hjul.
Stolen giver os også mulighed for, at vi alle 5 kan samles omkring spisebordet om aftenen, så Vega også er en del af vores familie.
Stolen gør vores hverdag nemmere med tre børn og alle de huslige pligter der hører med i enhver familie.

Samtidig giver den os samling på hele familien!
Når Vega selv kan sidde, skifter man nemt til Nomi Mini. Nomi Baby afmonteres nemt ved hjælp af det medfølgende værktøj som sidder under stolen. Derefter monteres næste step til barnets udvikling, nemlig plastic sædet, fodstøtte og bøjle.
Vi har af gode grund ikke teste denne del endnu, da Vega ikke kan sidde selv endnu. Når det så er sagt, er jeg sikker på vi bliver lige så imponeret over den del.
De to store børns stole er indstillet individuelt.
Joshua på knap 9 år, bruger sin stol både ved spisebordet og på værelset som en skrivebordsstol. Sædet kan nemt reguleres med skruen bagpå stolen, helt uden værktøj. Sædet justeres, så dit barns albuer er i niveau med bordpladen og derefter justeres fodpladen, så barnet sidder med vandrette lår, og fødderne hviler fladt på fodpladen. Derfor er der selvfølgelig forskel på Joshuas og Josephines indstilling på deres stole.
Joshua kunne i princippet sagtens sidde på en almindelig spisestuestol, men her kommer han hurtigt til, at sidde og “hænge”, enten med fødderne op på stolen, eller skævt. Nomi stolen sikre, at han sidder ret med ryggen og med hans fødder placeret fint på fodskamlen.
Vi oplever også, at han sidder rigtig godt på stolen når han laver lektier og i det hele taget har en god arbejdsstilling!
Josephine elsker at hjælpe mig i køkkenet og vil gerne være med ALLE steder! Hun er aldrig høj nok, til at nå op til de ting hun gerne vil, så her har vi igen MEGET glæde af hjulene på stolen. Josephine kører/slæber selv stolen hen til køkkenbordet, ret nemt, for den vejer virkelig INGENTING!

I starten var jeg lidt nervøs for, når de stod på stolen, på de yderlige punkter, fordi jeg var bange for at plasticen ville knække. Den gør det ikke kan jeg fortælle jer, selv en voksen mand kan stille sig på den, det kan den sagtens holde til! Stolen er enormt stærk og det er som om, at der er tænkt over ALT! Det brede fodkryds sikre at stolen står stabilt, lige meget hvordan hun står på stolen ved køkkenbordet.

Det er også umuligt at vælte bagover på den – det er i hvert fald ikke lykkedes os 🙂 Stolens hjul gør, at selvom barnet skubber fra eller læner sig bagud, ja så kører den blot baglæns istedet for at vælte.

Farmand og jeg elsker alle tre ungers stole og de elsker dem lige så meget selv! Nu når vi har dem, vil jeg SLET ikke bytte dem væk for noget. Alle tre børn bruger dem hver enig eneste dag, flere gange om dagen og i mange forskellige situationer. Nomi stolen er ikke KUN en stol til måltiderne, men en stol der kan bruges til alverdens ting og som bliver brugt i alverdens situationer.

Stolen er holdbar, virkelig kvalitet. Der er tænkt over alle detaljer og så passer dens moderne udtryk ind i de fleste hjem.

Til sidst vil jeg blot nævne en lille nyhed fra Nomi, nemlig en Nomi Play som er en bøjle som man sætter på Nomi Baby. Den er i blødt materiale og den kan bøjes fremover og bagover, når barnet skal sættes i stolen. Der er tre øjne i, hvor man kan hænge barnets legetøj. En sjov aktivitetsbøjle som Vega er ret så glad for at kigge på! Prisen er kun 299,-
Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier:

Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Jeg er ikke sikker på, at vi ville kunne leve uden 🙂 Stolene bliver brugt hver eneste dag, ikke blot til måltider men også til lektier, madlavning mm. 

Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD – Kvaliteten er fantastisk og alt er i TOP! Der er tænkt over de mindste detaljer og ALT på stolen er virkelig holdbart. Her er jeg virkelig imponeret og yderst tilfreds!

Pris: MEGET GOD – En stol koster vejl. udsalgspris 1.649,- Hertil kan man købe diverse tilkøb. Se alt her.

 

2 kommentarer

  • Annesofie

    Hvor ville jeg ønske jeg ikke havde gemt vores 10 år gamle trip trap stol som efter udlån er super hærget, men jo stadig brugbar.. jeg kan godt lide at denne stol både er praktisk og ergonomisk god for børnene i så mange aldre og at designet passer ind i et hvert hjem.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Den lyder bare som den perfekte børnestol og ser bare så lækker og enkel ud.
    Vi har selv en tripp trapp stol til Ellioth Asghar på 21 mdr. Det var en barselsgave fra mit arbejde, så det var vi selvfølgelig super glade for, men med tiden har vi bare fundet ud af, hvor upraktisk/ uhandy den er. Specielt i forhold til rengøringen. Så vi er ret enige om at prøve noget andet denne gang til lillesøster, som kommer til verden om nogle måneder.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når 10 bloggerfamilier "invaderer" Sverige - og besøger bl.a. Emil og Pippi