TEST af KOLEKTOS AUTO, AARHUS og THE ETERNAL CALENDER – Testfamilien
TEST af UNITS badefigurer

TEST af KOLEKTOS AUTO, AARHUS og THE ETERNAL CALENDER

3 af vores familier har testet forskellige produkter fra KOLEKTO – Stories in structures, som laver træ interiør og legetøj.

Mie I fortæller:

“Det var virkelig svært at vælge hvad vi skulle have hjem til test, da der er super mange fine ting. Jeg synes, at det er en super god ting, at man kan skrevet navn på æsken. Det er oplagt som en dåbsgave. Valgte at få skrevet navnet Magnus på æsken, selvom det er nogle år siden, at han blev døbt.

Vi valgte sættet AUTO, som er et kvadratisk puslespil af 4 biler. Magnus gik straks igang med at lege med det.

Det er nok mest en pynteting i mine øjne. Men sjovt at det også har funktionen som puslespil og Magnus tager det tit ned for at samle det eller blot at stille det på en anden måde på hylden.

Det pynter rigtig fint på vores “instahylde”, hvor vi også har andre træ genstande stående.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: GOD – Det er ikke en nødvendighed. Men synes, at det er dejligt, at det både kan være legetøj og en pyntegenstand og det er noget, som Magnus kan tage med sig, den dag han selv flytter hjemmefra.

Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD –  Legetøjsbilerne er håndlavede og lavet i bæredygtigt træ med organiske farver. Det har en livslang levetid, til gavn for både ejeren såvel som miljøet.

Pris: GOD – Sættet med AUTO koster 550 kr. Det er gratis at få indgraveret navn på æsken.

Mie V fortæller:

“Vi har modtaget en smuk pakke fra Kolekto – Stories in structures som laver trælegetøj og bolig tilbehør. Jeg kan rigtig god lide deres vision om at skabe historier i strukturer, samtidig med at det er bæredygtige og tidsløse produkter. Jeg har flere gange set på deres ting, da jeg virkelig godt kan lide deres stil, så det var svært at vælge et produkt at teste.

Valget faldt på deres Århus ”puslespil og byggeklodser” da jeg godt kan lide ideen om, at det kan bruges både til leg og pynt.

Puslespillet kommer i en fin træ æske, hvor man har mulighed for at få graveret f.eks. navn og dato på, hvilket gør det ideelt til f.eks. en barnedåbsgave eller måske en studentergave.

Sættet består af 6 dele, hvor de fire af klodserne velkendte bygninger fra Århus, nemlig Rådhuset, Isbjerget, Illum bolighus og Århus teater. Der er ikke nogen tvivl om, at pigerne bag Kolekto har en stor forkærlighed for arkitektur og æstetik. Der er så mange små fine detaljer på klodserne.

Herhjemme bliver klodserne både brugt som pynt og legetøj. Til hverdag står det til pynt på reolen, men drengene inddrager det ofte i deres leg. F.eks. når de bygger togbane. Der er det et stort hit, at bygge byer rundt omkring togbanen med husene. Nohr som er 4 år synes det er meget sjovt at bygge med klodserne og se, hvor mange forskellige ”bybilleder” han kan lave ud af klodserne, hvorimod Loiu på 1,5 år mere bare bruger dem til at øve sin finmotorik og bygge husene sammen og ovenpå hinanden.

Personligt synes jeg at produkterne emmer af kvalitet og en ekstra fin detalje er, at vi her virkelig har med dansk design og håndværk at gøre. Alle Kolekto’s produkter bliver lavet på eget værksted i København.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: GOD – Klodserne kan bruges til flere ting både som puslespil/kloder – Legetøj/pynt, så i og med den har flere funktioner. Synes jeg, at man får meget for pengene.  Det er måske ikke et need to have produkt, men det er helt klart en god gaveide eller noget for folk, som godt kan lide dansk design.

Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD –  Vores klodser er blevet testet meget meget grundigt af Loui på 1,5 år. Han har da i hvert fald sørget for, at vi har fået testet om det kan tåle at blive leget med. Det har været udsat for adskillige slag, når han har væltet det tårn han har bygget og der er ikke noget som er gået i stykker.

Pris: GOD – sættet Århus koster 499 kr. hvilket jeg synes er en fin pris. Derudover er der jo gratis indgravering på æsken, hvis man ønsker det.


Christine afslutter:
“Vi har modtaget den smukke THE ETERNAL CALENDAR fra danske KOLEKTO. ”

KOLEKTO laver det fineste boligtilbehør og trælegetøj. Deres hjemmeside er spækket med fine ting, så det var meget svært for mig, at vælge hvilken ting der skulle hjem til os og bo.

Mit valgt faldt dog på den smukke evighedskalender. Den er lavet af bæredygtigt materiale og dens simpelhed er jeg vild med.

Kalenderen er lavet på den måde, at man i form af 4 “pinde” kan “skubbe” sig hen til den rigtige dag, dato, mdr og årstal. På den måde varer kalenderen for evigt. Der medfølger også 12 A4 ark, som fungere som månedskalender.

Der er en lille “lomme” hvor man kan gemme de ekstra A4 ark, eller andre ting. Desuden er kalenderen magnetisk både i top og bund. Man kan derfor hænge nøgler eller en kuglepind, så den er lige ved hånden, når man skal holde styr på familiens aftaler.

Kalenderen er lavet af 100% FSC certificeret birketræ og har et flot tidsløst design. Det giver også et ekstra plus i min bog, at KOLEKTO laver deres produkter af bæredygtigt materiale.

Kalenderen er virkelig brugbar og passer rigtig godt ind i vores hjem. Den hænger i vores køkken, som er samlingspunktet. 
Det eneste lille minus, jeg syntes den har, er at den første i måneden bliver selve “pinden” meget lang, altså den vil stikke meget udover selve kalenderen – det er ikke så pænt. Så jo længere inde i måneden man kommer, jo pænere bliver kalenderen synsmæssigt 🙂

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – En kalender er et must for enhver travl børnefamilie. Om man har en fysisk eller elektronisk er vel en smagssag. Vælger man en KOLEKTO kalender, får man også et flot design på vægen.

Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD –  Virkelig god kvalitet. Det er holdbart og fint træ, kalenderen er lavet af.

Pris: MIDDEL – Kalenderen koster 935,-. Det syntes jeg er i den dyre ende, men man får kvalitet, tidsløst design og en evighedskalender for pengene.

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af UNITS badefigurer