TEST af QUUT og SCRUNCH fra Andemors Verden – Testfamilien
TEST af Moluk fra Andemors Verden

TEST af QUUT og SCRUNCH fra Andemors Verden

Flere af vores familier har testet strand/vand legetøj af mærket QUUT og SCRUNCH fra Andemors verden.

Bianca fortæller:

“Vi modtog en rigtig fin pakke med en masse forskelligt legetøj fra mærkerne Scrunch og Quut. Pigerne var helt vilde da de lukkede pakken op. Der var simpelthen så mange fine sager og de ville straks i gang med at lege med dem. I pakken var der bl.a. fra mærket Scrunch: spande, fiskenet, bold, navnearmbånd, sandforme, frisbee og tegnemåtte. Fra mærket Quut modtog vi vandkander, forme og et lille boldspil. 

Vi tog en tur til vandet og kassen med legetøj skulle selvfølgelig med. Især vandkanden, de små forme og spanden fangere vores den mindstes interesse. Det smarte ved både spand, forme og frisbee fra Scrunch er, at det er lavet af silikone, så det går ikke i stykker, og det er nemt at have med på farten eller i kufferten hvis man skal på ferie. Quut vandkanderne er også et must have. Hvem elsker ikke at lege med vand på stranden. Vi gør i hvert fald.

Vores 2 store piger elsker at fiske efter krabber og alt mulig andet i vandet, så de fine fiskenet var oplagt til det formål. De kan justeres i længden, hvilket vi synes er meget smart. Det fylder de nemlig ikke så meget når de ikke er i brug og skal pakkes væk.

I pakken gemte der sig også nogle rigtig fine ”snap on” armbånd. Armbånd som folder sig rundt om håndleddet og bliver der. Her kan man skrive barnet navn samt forældrenes telefonnumre. I tilfælde af at barnet bliver væk fra en, så er der kontakt oplysninger på. Dem er jeg sikker på at vi vil elske når vi skal i forlystelsesparker eller andre steder hvor der er mange mennesker.

Vi skal helt sikkert have hele kassen med på sommerferie. Den indbyder til mange timers leg for både store og små.

Alle vores tests og anmeldelse på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet.

Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi : MEGET GOD – Der er så mange timers hyggelig leg for både store .og små i de fine produkter

Holdbarhed: MEGET GOD – Som tidligere nævnt er mange af produkterne lavet i silikone, så de er meget holdbare

Pris : MEGET GOD –  Priserne på de produkter vi har modtaget svinger imellem 29.95 og 149,95 kroner.

Kvalitet : MEGET GOD – Kvaliteten er meget god. Jeg er sikker på, at disse produkter har vi glæde af i mange mange år endnu.


Vores tester Mette, har sammen med tvillingerne Bjørk og Selma testet Scrunch & Quut udendørslegetøj fra Andemorsverden.

Vi har fra Quut testet Ballo, Cana og Cuppi og fra Scrunch buckets, spades, sand moulds, fishing nets, identity wristbands og Scrunch-mat.

Den store kasse med med alverdens spændende legetøj vakte stor begejstring hos pigerne. Scrunch & Quut er virkelig lækkert og findes i et hav af inspirerende farver, der indbyder til leg og udfordrer børns fantasi.

Alt sand/vand legetøjet fra Quut er designet som multifunktionelt legetøj, som afspejler børns flerdimensionelle måde at lege på. Quut “cuppi” kan både bruges som kaste legetøj eller som tragt der kan fyldes med sand og serveres som den lækreste sand vaffel.

Quut “Cana” vandkande er et kæmpe hit herhjemme. Bjørk og Selma kan selv hælde vand i uden at spilde, da der ikke er noget håndtag i vejen, når man hælder vand i vandkanden. Cana har to hældefunktioner en alm stråle og en soft brusefunktion.

Scrunch er designet af 100% silikone, som gør det nemt, at have med på farten. Det kan nemt rulles, foldes eller klemmes ned i en tæt pakket bil eller ned i kufferten. Scrunch er perfekt at have med på ferie. Spand, skovl og sandforme er enormt praktiske og lette at holde på, det bliver ikke glat eller smutter ud af hænderne på børnene under leg.

Scrunch slap on wristband er smart designet. Man kan skrive sit barns informationer på, ikke flere tusch arme, når vi er på tur. Vi forældre kan være helt trygge, når vi er på tur, når pigerne er iført armbåndet. Armbåndet er super nemt at slå på armen og ungerne synes det er sjovt at slå på selv.

Scrunch mat er en genbrugelig silikonemåtte med tilhørende tuscher og klud. Selma er imponeret af, at man kan tegne og derefter viske ud med kluden og starte forfra. Den kan nemt pakkes ned i tasken og tages en tur med på restaurant. Så blir ungerne underholdt, når ventetiden indimellem bliver for lang.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Lege/Nytteværdi: MEGET GOD – Quut & Scrunch har super god legeværdi for børn som elsker sand og vand lege.

Holdbarhed/Kvalitet: GOD – Quut and Scrunch er lavet af yderst holdbart materiale og kvaliteten er i top. Scrunch 100% silikone kan nærmest ikke gå i stykker, hvilket giver legetøjet virkelig lang levetid.  Desværre trækker Quut lidt ned, vi har oplevet at det ikke tåler højt sollys, så de flotte farver falmer meget på kort tid. Men holdbarheden i forhold til brud er i top.

Pris: GOD –  Quut & Scrunch er i den høje ende af prisskalaen, men det hænger rigtigt godt sammen med design, holdbarhed og kvalitet. Køber man Quut eller scrunch, skal man ikke ud at investere i nyt sandlegetøj året efter, hvilket min pengepung godt kan lide.


Mie fortæller:

“Vi har modtaget en fin pakke fra Andemors Verden med en masse strandlegetøj fra QUUT. Hos Quut har man haft fokus på, at skabe legetøj med finurlige former, samtidig med at hvert stykke legetøj har mere end en funktion, så det kan udfordre børnenes kreativitet.

Jeg er ret vild med at udover de finurlige former, så har de også produceret det i mere dæmpede farver.

Vi har modtaget en lille og stor vandkande. Vandkanden kan vande med to forskellige stråler. Der er en i hver ende. Den ene er en tyk stråle og den anden et vandfalds stråle.

Derudover har vi fået en lille og stor ballo spand. Det er en super smart rund kugle spand som kan bruges både som vankande og spand. Derudover har den et hemmeligt håndtag inden i, så de små kan bære selve spanden, hvis det er for svært at gå med den i hanken.

Scoppi skovlen er en stor skovl som er super god til de lidt mindre børn. Den har rumme former og hjørner, så den er nem for de små at bruge uden at komme til skade. Som sagt har alle QUUT’s produkter flere funktioner og derfor er der også i Scoppi indbygget en smart lille si, som sidder fast i skaftet, men som kan tages ud, når man leger med den.

Til sidst har vi modtaget en sandform, som man kan bruge til at lave sandslotte, der ligner pyramider.

Drengene har været super glade for alle tingene. Vi har både haft det med på ferie, på stranden og legepladsen. Det er især et hit med vandkanderne og spandene. De bliver brugt flittigt.

Ballo spandene fanger bare børnenes opmærksomhed i forhold til en traditionel spand, fordi den er rund og det er sjovt, at man kan løbe og svinge med den uden at vandet ryger ud.

Der er mange timers leg og sjov i legetøjet fra Quut og det bliver helt sikkert noget af det legetøj, som bliver brugt mest henover sommeren.

Min vurdering af QUUT er:

Nytteværdi: MEGET GOD –  Strandlegetøjet kan bruges til mange forskellige ting både leg på stranden og i haven.

Holdbarhed/ Kvalitet: MEGET GOD –  Rigtig god kvalitet. Der er ingen brugsspor selvom der er blevet leget med det både i sand, jord og asfalt.

Pris: GOD – priserne ligger omkring 100-150 kr. for de forskellige ting.

Joy fortæller:

“Min datter og jeg fik lov til at teste det fineste sandlegetøj fra mærkerne Scrunch & Quut.

Fra Scrunch modtog vi:

En grå foldesammen spand (Scrunch-buket), en skovl (Spades), et fiskenet (Extendable Fishing Nets), armbånd hvor man kan skrive navn og nummer på, hvis barnet bliver væk fra en (Scrunch Identity Wristbands) og en rejse-male-måtte (Silicone Colouring Mat).

Disse produkter er designet til, at gøre rejse og opbevaring nemt. Alt kan enten rulles, foldes eller masses sammen, så det ikke fylder i strandtasken/kufferten.

De er af 100% silikone, gode for miljøet og genanvendelige.

Fra Quut modtog vi:

En skovl som også kan bruges til vandleg m.m. Kun fantasien sætter grænser (Triplet). Den smukkeste spand, der er formet som en bold, der gør at de små spilder mindst muligt og grebet er nemt at holde på. En stjerne-sand-udstikker (Magic Shapers), så man kan lave fine figurer. En vandkande med to forskellige huller. Igen i det fineste design (Cana) Denne fås i 2 størrelser og mange forskellige farver.

Disse produkter er ergonomiske, øko-ansvarlige og fri for BPA, Phthalater og latex.

Mit førstehåndsindtryk af disse produkter var lækkert design, bløde materialer og flotte farver. Det virkede til, at der var tænkt på hver en lille detalje. Viva blev med det samme også helt vild med det og har både været brugt i badet og på stranden. De er lavet så det er nemt for børnene at holde på og styre, så vandet fx ikke skvulper ud af spandene. Grebne er ergonomiske og det ses tydeligt når Viva leger med det.

Silikone-tegne-måtten har vi haft med på tog tur, hvor hun sad og tegnede i toget. Når hun er færdig med, at tegne på den. Kan man tørre tus-stregerne af igen med en klud og så er den klar til næste tur. Den skal vi helt sikkert have med på vores to rejser her i sommerferien. Det samme skal vi med skovl og folde-sammen spanden. Det vejer ingenting og kan lige pakkes i kufferten.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – kan bruges af alle aldre på alle tider af året, så længe der er noget vand

Holdbarhed: MEGET GOD – silikone der ikke flækker

Pris: MEGET GOD – helt fair priser

Kvalitet: MEGET GOD – kvaliteten er så god. Det er lækre materialer, som er skånsomt for både børn og miljø. Jeg er vild med det.


Louise fortæller:

“Benedikte på knap 3 år har testet en række super fine produkter fra mærkerne Quut og Scrunch. Lykken var stor, da vi modtog en kasse fyldt med sommer- og ude-legesager fra Andemors Verden. Vi skulle teste: en frisbee, en spand, sandforme, en skovl, et net, armbånd, en stor oppustelig bold og en genanvendelig tegnemåtte med tuscher fra mærket Scrunch. Fra mærket Quut har vi testet vandkande og et “kastespil” kaldet Cuppi.

Da vejret desværre ikke ligefrem bød på udendørs-leg i starten af testperioden startede vi med, at teste tegnemåtten med tilhørende tuscher en rigtig regnvejrs-eftermiddag. Tegnemåtten er super smart, da den kan foldes sammen til at fylde næsten ingenting, og derfor nemt kan pakkes i tasken på ferier eller andre små ture.

Benedikte havde stor fornøjelse med at farvelægge hele tegnemåtten, hvorefter den blev vasket af med varmt vand og tegneriet kunne begynde forfra. Vi havde dog lidt problemer med at vaske den røde tusch af, men resten af farverne var virkelig nemme at tørre af.

Selvom det er oplagt, at sandformene skal bruges på en strandtur eller i sandkassen, så kan de altså også være virkelig god underholdning i badekaret. Benedikte havde ihvertfald en fest med både spand, sandformene og vandkanden.

Endelig blevet vejret lidt bedre og vi kunne rigtig komme til, at teste legesagerne ude i haven. Nettet og spanden blev brugt til at indfange spændende insekter og skovlen gravede nemt en stor (og lidt ulækker) regnorm op fra jorden.

Vi er lige nu i gang med at bygge nyt hus og Benedikte synes ikke altid det er lige sjovt at besøge byggepladsen. Heldigvis er de nye ting fra Scrunch virkelig nemme at tage med på tur. De kan pakkes sammen, så de vitterligt ingenting fylder. De er lavet af blødt gummi, som kan foldes helt sammen. Jeg tænker også, at de bliver helt geniale at pakke ned i kufferterne, når turen går syd på til sommer.

Hjemme hos Benediktes mormor er der en badebro, hvorfra man kan fange krabber om sommeren. Da vejret desværre aldrig helt blev til en strandtur her i testperioden var dette altså også et stort hit for en tre-årig. Nettet, spanden og skovlen kom ihvertfald på prøve, da der skulle fanges krabber – og det blev 100% godkendt. Benedikte snakker allerede om endnu en tur til badebroen med “krabbe-nettet”.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Legeværdi: MEGET GOD – alle legesagerne kan bruges på mange forskellige måder. Benedikte elsker at være udenfor, hvorfor legetøj der lægger op til spændende udendørslege altid er et stort hit.

Holdbarhed: MEGET GOD – vi har testet produkterne både ude og inde, og i jord og på vand. Produkterne er allesammen rigtig nemme at rengøre, og selvom udendørs-legesager ofte bliver udsat for lidt hårdere behandling, ser alle produkterne ud som ny efter 3 ugers leg. Den eneste lillebitte negative ting, var den røde tusch på tegnemåtten, som ikke var nem at få af. De andre farver var der ingen problemer med.

Pris: MEGET GOD – alle produkterne kan købes enkeltvis og koster alle omkring 100kr. eller under. Man kan derfor selv “blande” en sommerpakke til de aktiviteter der passer til det enkelte barn.

Kvalitet: MEGET GOD – man får virkelig kvalitet for pengene ved produkterne fra både Scrunch og Quut. Alle produkterne er lavet i kraftige materialer, der virkelig kan tåle at blive leget med. Vi har virkelig mange gange smidt flækkede spande og knækkede skovle ud, som ikke kunne holde til legen i sandkassen. Jeg tror nærmeste produkterne fra Scrunch og Quut er umulige at ødelægge. En lille sidegevinst – som moren selvfølgelig er begejstret for – er det smukke design og farvevalg på alle produkterne. Slut med grimme forskellig-farvede plastic dimser, der ligger over alt i haven. De her produkter er simpelthen så nuttede!”


Heidi afslutter:

Vi elsker at være aktive og bruge tid i haven, så selvfølgelig skulle vi teste det smarte have- og strandlejetøj fra Quut og Scrunch.
Vi er i forvejen kæmpe store fans af Scrunch herhjemme. Pakken indeholdte:Pakken indenholdte:
– Scrunch bucket (spand) 99,95,-
– Scrunch spade 29,95,-
– Scrunch frisbee 49,95,-
– Scrunch moulds 89,95
– Scrunch net 69,95.-
– Scrunch ball 79,95,-
– Scrunch armbånd 29,95
– Quut ballo bungee grey 129,95,-
– Quut vandkande 149,95,-
– Quut triplet 69,95,-
– Quut ringo 99,95,-Sjove som børn nu engang er, var det faktisk armbåndene drengene først gik efter og de synes stadig det er sjovt at lege med dem.
Armbåndene er gode til ture i f.eks forlystelsesparker, hvor man udfylder dem med bl.a. Telefonnumre hvis ens barn skulle blive væk.

Scrunch spanden, frisbee og sandformene er nemme at folde sammen, så de ingenting fylder når man skal have dem med på tur.
De er nemlig lavet af silikone og er derfor til at folde helt sammen.

Spanden er intet mindre end FANTASTISK!  Jeg HADER spande med plastik der knækker, flækker eller andet. Denne fylder ingenting og går ikke i stykker – ren win/win!

Badebolden kan pustes op og tømmes for luft igen, det er vanvittigt smart. Der følger små rør med, der gør det nemt at puste den op. Jeg har altid synes badebolden var noget af det mest irriterende at have med på farten, for de er bare upraktiske, netop fordi de ikke er til at pakke væk. Luca har selvfølgelig også brugt den som fodbold og det har den nemt kunne holde til.Strandformene kommer i et sæt af 4. Silikonen gør det nemt for den lille barnehånd at holde om dem og Matti på 2,5 år har nemt kunne bruge dem.
En af mine personlige favoritter er Quut Triplet. En produkt med så mange funktioner og hvem kan ikke lide det. Den er god til at fange muslinger, rive, grave osv. Og så har vi brugt den sammen med Quut ringo, hvor vi har skulle kaste ringene på pinden. Det synes vi alle 3 er rigtig sjovt og kan bruge meget tid på det 🙂
Quut ringo er i sig selv rigtig sjovt. En lidt anderledes udgave af petanque hvor man skal få sin ring på den lille bold. Det er sværere end man lige tror og jeg fik kamp til stregen af Luca.  Vandkanderne er nemme at håndtere. Matti synes selvfølglig det er fedt at fylde og tømme dem hele tiden. Quut ballo bungee er nemt for de mindre at håndtere, fordi snores gør den mere fleksible, så de ikke når at tabe alt vandet på vejen.


Vi er meget tilfredse med alle produkterne, og jeg er imponeret over én SÅ god kvalitet til forholdvis små penge. Sandting som kan bruges igen og igen og som man faktisk “gider” at slæbe med på stranden og ferie fordi det ingenting fylder og fordi det også er flot i designet.

Både Quut og Scrunch produkter kommer i flere farver. Jeg er især vild med Scrunch smukke nordiske farver og det enkle design.

Vores vurdering er:

Nytteværdi: MEGET GOD –  børnene elsker at lege og derfor er det uundværligt at have både til brug hjemme i haven, på stranden og ferien.

Holdbarhed: MEGET GOD – Silikone og holdbar plastic. Produkterne holder igen og igen og kan tale alt slags vejr og man kan stadig ikke se tingene er brugt.

Pris: MEGET GOD – Priserne ligger på mellem 29,95-149,95 kr. Det er rigtig gode priser og priser hvor alle kan være med. Det er derfor mærker alle kan betale. Samtidig er produkter uden alt muligt skidt for børnene .

Kvalitet: MEGET GOD – Kvaliteten er god. De virker gode og holdbare ud fra testperioden.


Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Moluk fra Andemors Verden