TEST af QUUTOPIA fra Andemors Verden – Testfamilien
TEST af WOW-PARK

TEST af QUUTOPIA fra Andemors Verden

Flere af vores testfamilier har testet badelegetøj QUUTOPIA fra brandet Quut fra Andemors Verden, som er et brandhouse med blik for vand, leg og glæde.

Katharina fortæller:

“Jeg havde to meget glade piger, da vi modtog pakken fra Andemors Verden. Begge piger elsker at være i bad og de nåede kun lige, at se hvad der var i pakken, før tøjet var taget af og de var på vej ovenpå for at prøve det nye badelegetøj.

Andemors passion er, at gøre børn og voksne gladere og det må jeg sige hun lever op til. Vi har nu testet badelegetøjet igennem de sidste fire uger og skal uden tvivl have købt mere ind af det. Der er blevet leget mange lege med svanerne, sælerne og hvalerne og puslespillet på væggen har vækket størst interesse hos Sofia på 2 år.

Quutopia badelegetøjet er baseret på en 3D tankegang, hvor det hele kommer fladt, som man så skal samle med et knapsystem. Super smart og noget Isabella på 5 år selv kunne finde ud af. Badelegetøjet er lavet af EVA-skum som er fri for BPA, latex og phalater og er CE-mærket.

Alle vores tests og anmeldelser på www.testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: GOD – Det er jo ikke et must at have badelegetøj, for at komme i bad, MEN det bliver bare lige 10 gange sjovere for børnene, når der er noget at lege med.

Holdbarhed: GOD – Holdbarheden er ganske god, pigerne har samlet og skilt figurerne ad op til flere gange og kun én enkelt knap er gået i stykker.

Pris: MEGET GOD – Prisen er tilpas til begge produkter og noget som de fleste kan være med på.

Jeg har testet:

Svanesøen 129,95 kr.
Puslespil hvaler 99,95 kr.
Dybhavshvaler 99,95 kr.
Sælens isflage 99,95 kr.

Kvalitet: MEGET GOD – Det er ultra vigtigt, at man er 100% tryg som forældre når man giver sine børn nyt legetøj og kvaliteten af de her produkter er bare i top. Kan kun give min varmeste anbefaling herfra.


Karina fortsætter: 

“Jeg har sammen med mine 3 børn, Amanda 8 år, Ella 6 år og Aske 3 år testet QUUTOPIA badelegetøj. 

Herhjemme elsker mine børn at være i bad og lege med badelegetøj, men vi har savnet noget badelegetøj som også henvender sig til børn over 3-4 år. Så derfor takkede vi selvfølgelig Ja til denne test. 

Da vi modtog pakken, var vi så heldige at vejret var dejlig varmt, så vi tog børnenes badekar med udendørs og fyldte det med vand, og så gik vi igang med at samle det skønne skum legetøj. 

Hele serien fra Quutopia er lavet af EVA-skum (det samme bObles bliver lavet af) og derfor er det uden BPA, phalater og latex. Så børnene kan trygt lege og bade med badelegetøj uden der sker noget ved det. 

Vi har fået lov til at teste flere forskellige æsker med det sjove badelegetøj i. 

Serien kan deles op i to, den ene del er forskelligt skum, som først skal samles inden man kan lege med det. Det samles ved hjælp af små knapper der skal klikkes sammen. Og derefter bliver figurerne lavet om til 3D. Noget mine børn har haft rigtig meget sjov ud af, og brugt rigtig lang tid på at fordybe sig i. 

Skummet er meget behageligt at røre ved og virkelig nemt at rengøre. 

Selvom skummet det har været i forbindelse med vand og sæbe, er det ikke blevet ulækkert og slimet.

Farverne og formen på skummet holder også, selvom der er blevet leget meget med det allerede. 

Den anden del af serien er vandpuslespil, her har vi været heldige at vi har en glasvæg i vores brusekabine, som man kan sætte skummet fast på. 

Figurerne kan samles på kryds og tværs og også flyde ovenpå vandet. 

Det er puslespillet med hvaler, som mine 3 børn har været allergladest for. 

Farverne er super lækre og se på og det er mega fedt at udvalget er så stort, så man også kan mixe dem på kryds og tværs. 

Både min søn Aske på 3 år og min datter Amanda på 8 år har haft lige stor glæde af quutopia. 

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: GOD – underholdning til badekaret er nærmest et must, når man har små børn, ellers har vi ofte svært ved at lokke vores børn i bad. 

Holdbarhed/kvalitet: GOD – Skum der er ret bevægeligt og holder formen rigtig fint. 

Pris: MEGET GOD – en pakke koster mellem 99,95 og 129,95 kr. Hvilket er rigtig fine priser. 


Anna fortæller:
“Carla og Alfred har fået lov at teste det nye smarte badelegetøj Quutopia fra Quut.
Vi har testet 4 forskellige pakker:
  • Quutopia dybhavshvaler
  • Quutopia krokodillens flod
  • Quutopia Svanesøen
  • Quutopia puslespil vandmænd
Badelegetøjet er lavet af EVA-skum, fri for BPA, latex og Phalater. Super lækkert materiale som er sjovt og lækkert at røre ved.
Det kommer som et samlesæt, hvor man samler de små søde dyr med trykknapper. Og dette kan børnene selv fra 3 år og opefter vil jeg sige. Alfred havde mest glæde af dem når de var samlet, selvfølgelig.
Pakkerne kommer med dyr og lidt tilbehør ( blomster og småfisk).
Puslespillet med de små og store vandmænd er lavet af samme materiale og klistre til fliserne eller badekaret når de bliver våde. De kan samles på forskellige måder og bruges på som puslespil men også til leg.
Alfred og Carla har stor glæde af de små badedyr og specielt de små tykke hvaler og krokodillerne er et kæmpe hit.
I dette tilfælde bliver vurderingen:
Nytteværdi: GOD – Badelegetøj er et must til de små, og Quutopia badelegetøj har givet mine ungerne masser af gode timer i karbadet.
Holdbarhed: MIDDEL – Man skal ikke være for hård, ved de små dyr når de skal skilles ad. Det er lykkes Carla at rive den ene svane i stykker.
Pris: GOD – En pakke badelegetøj koster 99,95 hvilket jeg syntes er en meget fin pris.
Kvalitet: GOD – Det er et virkelig lækkert materiale og kvaliteten af EVA skummet er virkelig godt. Men det er ikke så tykt, så man kan altså være lidt forsigtig, når der skal skilles .

Mie afslutter:

“Selvom Magnus er blevet 7 år, så synes han stadig at det er super hyggeligt at have badelegetøj med i badekaret. Vi har testet et par forskellige pakker med Quutopia badelegetøj. Krokodillens flod, Svanesøen og sælens isflage. Priser fra 99,95 til 129,95 kr.

Quutopia er en helt ny måde at tænke badelegetøj på. Det er baseret på en 3D-tankegang hvor det hele kommer pakket fladt – for siden at blive samlet via et knapsystem. Når de enkelte dele er samlet, kommer de fineste figurer frem. De forskellige sæt kan bruges på kryds og tværs.

Det er lavet af EVA-skum, fri for BPA, latex og phalater og anbefalet fra +3 år.

Magnus gik først i gang med at samle de forskellige figurer.

Det krævede lidt at få dem samlet rigtigt – men så var han klar til at gå i bad.

Selv storesøster på 10 år, synes at det var sjovt lige at snuppe en tur i badekaret og hygge lidt med badelegetøjet. Og man skal passe på at der ikke kommer en sulten krokodille forbi.
I dette tilfælde bliver vurderingen:
Nytteværdi: GOD – for mine børn som er 7 og 10 år, så er badelegetøj ikke en nødvendighed. Men alligevel, så har Magnus på 7 år stadig altid legetøj med, nå han går i badekaret.
Holdbarhed/kvalitet: GOD – Det gode ved alt det badelegetøj, som Andemor forhandler er, at det ikke bliver ulækkert som så meget andet plastiklegetøj. Det kan holde rigtig længe og til rigtig meget.
Pris: GOD – En pakke koster fra 99,95, hvilket er en rigtig fin pris.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af WOW-PARK