TEST af “den store snikke-snakke bog” fra CIHA – DEL 3 – Testfamilien
TEST af “den store snikke-snakke bog” fra CIHA - DEL 2

TEST af “den store snikke-snakke bog” fra CIHA – DEL 3

Katharina fortæller:

“Vi har testet Den store snikke-snakke bog som koster 199 kr.

Vi har i de sidste uger testet denne fantastisk gode bog, som er blevet gentrykt og sætter fokus på sprogstimulation. Bogen er lavet til børn mellem 18 måneder og 4 år, da det er her sproget er mest i udvikling og hvor ordforrådet skal udfordres og udvikles. Igennem dialogisk læsning med denne bog får barnet mulighed for, at være en aktiv del af læsningen og dermed for styrket sit sprog igennem samtale med en voksen. I bogen følger man Ronja og Pelle og deres daglige rutiner og oplevelser gennem hele dagen, som børn om oplever.

Bogen er primært testet på Sofia på 2 år, som har fundet den interessant og har lært mange nye ord. Vi har læst bogen en del gange og har også gjort hende mere kropsbevidst. I bogen sættes der fokus på forskelle mellem piger og drenge og det kan vi tydeligt mærke i hverdagen, at Sofias nye forståelse bliver udtrykt med nye ord.

Isabella på 5 år har været rigtig glad for bogen. Hun har bedre kunne være en aktiv del af læsningen og selvom hendes sprog er godt, så har hun polypper på stemmebåndet og dermed skal træne sin stemme på den rigtige måde og især lære hvordan hun skal bruge den i børnehaven. Så Isabella har kunne relatere rigtig godt til bogen og de hverdagsrutiner som Ronja og Pelle går igennem.

Begge piger har og er stadig rigtig glade for bogen og Isabella læser ofte højt for Sofia og forklare hende om billederne. Det er skønt at se, hvordan hun kan huske de forskellige samtaler til billederne og hjælper sin lillesøster med at udvikle sig.

Bogen er som sagt udarbejdet med inspiration af dialogisk læsning, som er en bestemt måde at læse bøger for børn i institutioner, så de aktivt kan være en del af historien.

Da jeg er pædagogstuderende og er meget interesseret i børns sprog, udvikling og sprogforståelse, fandt jeg det naturligt at tage den med på arbejde og sætte mig med en lille gruppe børn.

Børnene var rigtig gode til at være med og byde ind med deres forståelse og deres perspektiv til billederne. Det er er ved dialogisk læsning er også gentagelser, så altså at læse bogen flere gange sammen med børnene.

Det vil give endnu bedre mulighed for barnet, at være aktivt deltagende og udvikle sproget mere og mere, da barnet efterhånden ’tager over’ og selv fortæller historier til billederne.

Kan kun give min varmeste anbefaling til denne bog. Vi kommer til at bruge den mange gange endnu.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Det er så vigtigt med sprogstimulering af børn og at inddrage børn aktivt i læsningen, vil være med til at udvikle deres sprog endnu mere fremfor kun højtlæsning.

Holdbarhed: MEGET GOD – Vi har læst i bogen næsten hver dag i 4 uger og den er stadig som en ny bog.

Pris: MEGET GOD –Prisen er noget alle familier kan være med på. En rigtig god dåbsgave eller fødselsdagsgave evt.

Kvalitet: MEGET GOD – Bogen er tilpas størrelse til børn og kvaliteten er god med skarpe billeder og gode illustrationer.


Anna fortæller:

“Da Den store snikke snakke bog skulle testes, blev vi så glade for at få lov. 

Herhjemme er vores putte ritual nemlig at, vi læser godnat historie og snakker lidt om dagen og hvad der skal ske imorgen. Med den store snikke snakke bog, der kan man læse historie samtidig med du invitere barnet til at snakke.

Bogen er for børn i alderen 18 mdr. Til 4 år – Altså til børn hvor sproget er i en rivende udvikling.

Jeg vil helt klart allerede nu, begynde at introducerer Alfred ( 16 mdr. ) for bogen. Da den sagtens kan bruges som pegebog også. Med dens fine illustrationer.

Bogen handler om en familie på 4 mor og far og børnene Pelle og Freja.

Man følger dem en helt almindelig hverdag. Vågne om morgenen, spise. morgenmad, afleveres i børnehave hentes osv. 

Pelle og Freja skal overnatte hos sine bedsteforældre som bor på en gård, så her er der også rig mulighed for at lære dyrelydene for de mindste læsere. 

En rigtig fin historie som de fleste børn og forældre kan sætte sig ind i.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Jeg syntes at denne bog er meget nyttig, da den er en utrolig lærerig bog, en bog hvor børnene kommer i dialog samtidig med man har en hyggelig stund.

Holdbarhed: MEGET GOD – Bogen har et hardcover så den kan klare lidt af hvert.

Pris: MEGET GOD – Bogen koster 199 kr hvilket jeg syntes er en super pris, kontra hvad man får.

Kvalitet: MEGET GOD – Det er de fineste illustrationer der er i bogen, omringet af et hardcover hvilket gør at, kvaliteten er rigtig god for de mindste.


Camilla fortæller:

“Vi er så heldige at have fået lov til at teste ”Den store snikke snakke bog” fra Ciha.

Det er altid sjovt at følge med i ens barns udvikling og hold nu op hvor går det stærkt. Min datter Alva er lige knap 2 år og i de sidste måneder er der sket utrolig meget med hendes sprog. Vi gentager og snakker og gentager og snakker og snakker lidt mere, for at styrke hendes sprog, så godt som muligt.Og hold nu op hvor forstår hun mere, end man tror.

Derfor er det et perfekt tidspunkt at have fået lov til at teste den Store snikke snakke bog fra Ciha. Ciha er en hjemmeside der forhandler produkter, som styrker ens barns udvikling. Den store snikke snakke bog giver rigtig gode muligheder, ideer og lege til hvordan man kan snakke med sit barn og udvikle deres sprog. Og ikke mindst styrker deres sprog og ord. Bogen er er egnet fra børn på 1,5 til 4 år, et tidsrum hvor børns sprog konstant er i udvikling og hvor deres ordforråd vokser hver dag.

 

Vi synes det er en fantastisk bog, som hjælper os med at være kreative til at styrke Alva’s sprog.”

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Det er en fantastisk bog, der styrker børn udvikling sprogligt, hvilket har en kæmpe betydning.

Holdbarhed/Kvalitet: MEGET GOD – Bogen er en bog, ligesom alle andre. Den er lavet af pap og papir, og den kan gå i stykker hvis barnet rykker for hårdt i siderne, men?

Pris: MEGET GOD – 149 kr. for så fin en bog, som rummer så mange gode ideer og lege, det er helt i orden.


Bianca afslutter:

“Vi var glade for at vi var så heldige at kunne teste den store snikke snakke bog herhjemme. Bogen handler om Ronja og Pelle som man følger en hel dag.

Vores datter Alva på 2 år er egentlig ret langt fremme sprogligt. Vi har observeret, at hun ikke skal se eller høre tingere meget mere end en til to gange, og så hænger det fast.

Denne bog var derfor oplagt til at styrke hende endnu mere sprogligt.

Bogen er lavet til børn mellem 18 måneder og 4 år. Man øver sproget via samtaler og leg. Det synes vi er en rigtig god måde at lære det på.

Alva synes det var spændende, at vi spurgte til de forskellige billeder og at hun kunne få lov at fortælle om dem.

 

Vores store piger på 5 og 7 år fandt også bogen meget interessant selvom de ikke helt er i målgruppen.

Vores Sofia på 7 læste lidt for hendes lillesøster. Det hyggede de sig rigtig meget med.

Der er rigtig mange gode billeder i bogen at starte en dialog ud fra. Bogen indbyder til mange hyggestunder for hele familien. Vores store piger brugte meget tid på at kigge på de mange billeder, og de havde det rigtig sjovt med nogle af billederne.

Vi vil helt sikkert anbefale bogen til andre. Legene og samtaleemnerne er inspireret af dialogisk læsning som også er den metode, der anvendes i de fleste børnehaver og skoler. Det ser vi som et plus, når de kender det hjemmefra.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi : MEGET GOD – Det er helt sikkert en bog, som de fleste børnefamilier ville have glæde af.

Holdbarhed: MEGET GOD – Bogen er godt indbundet og derved også meget holdbar.

Pris : MEGET GOD – Bogen koster 199, hvilket jeg synes er en meget fair pris.

Kvalitet : MEGET GOD – Kvaliteten er meget god. Jeg er sikker på, at det er en bog vi kan have glæde af i mange år.


 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af “den store snikke-snakke bog” fra CIHA - DEL 2