TEST af “den store snikke-snakke bog” fra CIHA – DEL 1 – Testfamilien
TEST af bæredygtige og miljøvenlige tandbørster på abonnement fra Webrush

TEST af “den store snikke-snakke bog” fra CIHA – DEL 1

Flere af vores testfamilier har sammen med deres børn testet “den store snikke-snakke bog” fra CIHA.

Den store snakke-snakke bog er lavet til børn mellem 18 måneder og 4 år, hvis sprog konstant er i udvikling, og hvis ordforråd dagligt vokser. Bogen hjælper denne udvikling på vej, da børnene aktivt får brugt og øvet sig i sproget via forslag til samtaler og leg, som den voksne læser introducerer.

Ida fortæller:
“Jeg er stødt på CIHA, som webshop før, og jeg er total fan. Derfor klappede jeg, i mine små hænder da vi fik lov, til at teste ting for dem.

Lærke er 4 år og vi har bla testet den populære “den store snikke-snakke bog”, som hjælper til sprogudvikling og henvender sig til børn i alderen 18 mdr. – 4 år.

Og vi elsker, elsker, elsker den herhjemme. Både tekst og illustrationer er simpelthen så børnevenlige og taget direkte ud fra hverdagen. Det er derfor nemt at trække sammenligninger til vores eget liv og hverdag. F.eks har vi talt rigtig meget om det at sige farvel i børnehaven, om at stå op om morgenen og om hvordan himlen forandrer sig når det bliver aften og nat.

Bogen handler om Pelle og Ronja, hvor man følger dem igennem en hel dag. Fra når de strækker sig, gaber og står op om morgenen, til de bevæger sig ud i regnen, iført regntøj og paraply, til institution med konflikter, gyngetur og afhentning af far. Og slutter af med togtur og hygge hos mormor og morfar.

Det er alt sammen noget som Lærke har prøvet, og derfor sætter det hurtigt gang i samtalerne. Undervejs får man også gode råd til hvordan man kan spørge ind til barnet.

Bogen er som sagt henvendt til børn i alderen 18 mdr. – 4 år. Lærke er derfor vores hovedtekster på denne test. Dog vil jeg lige næve Luna.

Luna er kun 9 mdr. men det storesøster gør er (allerede) det fedeste i hele verden (hvor skal det ikke ende) – det betyder at hun er med når der læses bog. Og faktisk synes Lærke det er rigtig hyggeligt at sidde at sige lyde “vov vov” og pege på hunden. Jeg ved godt at Luna ikke forstår så meget i denne alder, men det er hyggeligt, vi får mange smil og grin.

Den store Snikke snakke Bog, får min bedste anbefaling. Vi er dog begyndt at gemme den væk om aften til putning. Det tager simpelthen for lang tid at komme igennem den når det er lige inden sengetid. Derfor hives den frem når der er tid og overskud til at snakke og ikke bare læse.

Samtaler med en på 4 år er noget af det bedste og sjoveste i hele verden. Jeg elsker de guldkorn som kommer. Det er virkelig nu, at sproget udvikles og leges med.

Alle vores test og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

Vores vurdering af Den store Snikke snakke bog bliver :

Lege/Nytteværdi: MEGET GOD – Den store Snikke snakke bog er SÅ god på alle måder, den udfordrer og stimulerer dit barns sprog, hjælper med at iagttage omgivelserne og sætte ord på man ser. Og så er det er en skøn måde at være sammen på.

Holdbarhed: MEGET GOD – den er læst mange gange, og Luna kommer også til at have meget glæde af den, når hun når der til. Så der er mange år endnu i den bog.

Pris: MEGET GOD – den koster 199,- det synes jeg personligt er helt vildt billigt.

Kvalitet: MEGET GOD – jeg synes bogen er i super høj kvalitet – og det er altså noget man går op i som grafiker – illustrationerne er så fine og finurlige, og jeg er vild med det kvadratiske format.

Annika fortæller:

Vi har testet ”den store snikke-snakke bog” fra CIHA

CIHA er en fantastisk webshop, som fokuserer på at have et nøje udvalgt udvalg af forskelligt sprogstimulerende legetøj. Der er særligt fokus på legetøj til børn i alderen 1-5 år.

Den store snikke-snakke bog er beregnet til børn i alderen 18 måneder til 4 år, hvor man følger et søskendepar som står op om morgenen, skal i institution, tager toget ud og skal sove hos deres mormor og morfar.

Bogen sætter fokus på at få nogle gode samtaler med barnet og hele vejen igennem er der ideer til leg og samtale. Samtidig er bogen i en virkelig lækker kvalitet og med de fine illustrationer, fanger den hurtigt et barns interesse. Vi har været rigtig glade for bogen og har fået øjnene op for en helt anden måde at læse bøger på.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Bogen har fokus på at hjælpe med at stimulerer barnets sprog.

Holdbarhed: MEGET GOD – Kan bruges længe og man kan som forældre selv ændre sværhedsgraden af samtalen eller legen, så det passer barnets alder.

Pris: MEGET GOD kun 199 kr. 

Kvalitet: MEGET GOD – Rigtig lækker kvalitet


Louise afslutter:

“Vi har været så heldige at teste Denne store snikke snakke bog fra webshoppen CIHA. CIHA er en helt særlig børne-webshop som sætter fokus på legetøj der udvikler børn. Den store snikke snakke bog er ingen undtagelse.
Jeg havde faktisk selv læst om bogen før vi fik mulighed for at teste den, og havde tænkt på at købe den til min datter Benedikte på 3 år. Bogen forhandles eksklusivt hos CIHA, som bogen er udviklet i samarbejde med.
Bogen er bygget op om begrebet “dialogisk læsning”, som er ret nyt for os at bruge. Men det giver virkelig god mening! På de første par sider i bogen sættes “oplæseren” godt ind i, hvordan metoden bruges. Så alle kan være med!
Bogen har kun helt korte afsnit med tekst. Resten af bogen skal “fortælles” gennem dialog med barnet. Bogen guider dog den voksne til, hvad dialogen fx kan handle om. Herefter kan dialogen tilpasses det enkelte barns alder og ikke mindst hverdag og rutiner. Bogen er henvendt til børn mellem 1,5 og 4 år. Benedikte elsker at snakke om situationer som hun selv kan genkende fra sin egen hverdag og her rammer bogen spot on.
Bogen behøves ikke at læses som én lang historie, men man kan udvælge nogle sider, som passer til barnets egen verden og genkendelige situationer.
Benedikte er fx lige begyndt i børnehave, hvorfor vi bruger meget lang tid på siderne om børnehavelivet. Vi får faktisk langt mere at vide om Benediktes dagligdag i børnehaven efter vi er begyndt at læse bogen. Det er som om, at hun bedre kan huske, hvad hun har oplevet, når vi ser på billederne i bogen og snakker om, hvad børnene i bogen oplever.
De sidste sider i bogen er lidt mere udfordrende. Her lærer børnene om tingenes placering i forhold til hinanden og modsætninger.
Benedikte er nu så god til at snakke, at det er en rigtig god udfordring for hende at få forholdsordene helt på plads. Det bedste af det hele er jo, at børnene synes det er sjovt samtidig med, at de faktisk lærer en helt masse om sproget samtidig.
I dette tilfælde bliver vurderingen:
Nytteværdi: MEGET GOD – bogen har været brugt flittigt her i testperioden, og Benedikte elsker at bogen lægger os til gode snakke i steder for bare at være en historie, som hun kun skal lytte til. Det har været lidt en øjenåbner for os at læse bog på denne måde.
Holdbarhed og kvalitet: MEGET GOD – bogen er i en rigtig lækker og kraftig kvalitet, som sagtens kan holde til, at et barn bladrer lidt hurtigt og ikke altid er lige blid ved bogen. Samtidig er den “holdbar” fordi den kan læses i mange forskellige stadier i barnets liv – og indeholder mange forskellige dialoger. Bogen kan på den måde udvikle sig med barnet og være helt anderledes for et barn på 1,5 år i forhold til et barn på 4 år.
Pris: MEGET GOD – bogen koster kun 199 kr. og er derfor også en oplagt gave-idé.

1 kommentar

  • Christina V.

    Sikke en fin bog! Den kender jeg slet ikke, men den skal jeg helt sikkert have kigget nærmere på. Vores 4-årige ville elske den bog! Og så får hun forhåbentlig også nogle søskende en dag, som i hvert fald skal have bogen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af bæredygtige og miljøvenlige tandbørster på abonnement fra Webrush