TEST af magnetbøger fra Ciha.dk – Testfamilien
TEST af Elli's after bite - lindring af insektstik mm.

TEST af magnetbøger fra Ciha.dk

Fire af vores testere har sammen med deres børn, testet magnetbøger fra Ciha.dk

Karina fortæller:
“Vi har været så heldige at modtage 2 magnetbøger til test. Jeg har testet dem sammen med min søn Aske på 3,5 år.”

Vi har testet: En stor bog med eventyr og en lille bog med biler.
Den lille bog er super smart at have med på farten eller evt. på bilferie. Den har en rigtig god størrelse for de små børn og er let at overskue. Der findes et utal af fine biler, brandbiler, politibiler, cyklister, vejskilte og meget andet.
Vi har brugt rigtig lang tid på at snakke om de forskellige køretøjer, færdselsregler, farver på bilerne, kørselsretning, ulykker og meget andet. Nogle af magneterne er forholdsvis små og kan godt være lidt svære at få fat i, men de store biler er lette at flytte rundt på.
Den store bog med eventyr, indeholder rigtig mange af de kendte eventyr, såsom: De 3 små grise, rødhætte og ulven, snehvide, guldlok og de 3 små bjørne, Hans og Grethe og mange flere. 

Man kan få flere timer til at gå med at fordybe sig og rokerer rundt på pladerne.
Egenlig har jeg testet den sammen med Aske, men mine piger på 6 og 8 år. Har også brugt dem på vores campingferie. De har været optaget af eventyrbøger af flere omgange og leger stadig med dem om eftermiddagen.
Eventyrbogen har lagt op til en masse snak om de forskellige eventyr og efterfølgende har vi fundet eventyret, i bogform, som så er blevet læst som godnathistorie. 

Andre gange har børnene genfortalt eventyr udfra hvad de kan huske og derefter lege med magneterne. 

Bøgerne ser ikke ud af ret meget, men når man åbner dem, er der et ekstra lag der kan foldes ud og lige pludselig har man 4 sider, hvorpå der kan sidde forskellige magneter. Det giver rigtig mange anvendelsesmuligheder. 

Bogen lukkes sammen, ved hjælp af en magnet. 

Bøgerne er med et fin lille håndtag, så børnene let kan håndtere dem. 

Noget af det jeg også rigtig godt kan lide ved bøgerne er, at de er nemme at finde frem også hvis man kun lige har 10 minutter inden aftensmaden er klar. Og så er de også nemme at pakke væk igen, ikke noget der tager alverdens tid. 

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier:

Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Rigtig god underholdning til børn, som kan tages med næsten overalt.  

Holdbarhed/kvalitet: GOD – Lavet af et stærkt materiale, der kan holde til at børn er lidt hårde ved dem. 

Pris: GOD – En magnetbog koster omkring 150 kr. En super fin pris, man får meget leg for pengene.


Ida fortæller:
“Vi har fået lov til at teste to skønne magnet bøger fra Ciha. Den ene med bil tema og den anden med jungle tema.”Det var første gang vi prøvede bøger med magneter, førhen har vi kun prøvet klistermærker. Men faktisk er det stort set det samme. Fordelen ved magneter er dog at der kan leges lidt mere med elementerne.

Jeg vil starte med at fremhæve bogen med bil tema, da det er den som har været favoritten af de to bøger.Lærke har brugt en del tid på denne bog. Da vi modtog dem, satte jeg mig ned og legede med hende, det tror jeg var en god ide. Det er i hvert fald samme leg hun vender tilbage til.

Mor og barn er ude og gå tur, de går over til legepladsen, kigger sig for inden de går over vejen. Så møder de en hund på vejen, og ser en bil på tankstationen. Bagefter skal de hen til slikbutikken og selvfølgelig også legetøjsbutikken, også selvom de så skal rundt i rundkørslen.

De bevæger sig rundt på kortet, og det er så sødt at høre Lærke hive navne og eksempler ind fra det virkelige liv til legen.
På Cihas hjemmeside, anbefaler de at man gemmer nogle af magneterne til senere, da der ikke er plads til dem alle i bogen…. det havde vi ikke læst inden, desværre! For ja, der er super mange elementer og det bliver lidt uoverskueligt. Jeg tror helt sikkert at jeg fremadrettet vil tage nogle af dem ud inden leg.

Den anden magnet bog med jungle tema, er også super fin. Den har bare ikke fanget den lille dame lige så meget. Hun var dog ret vild med geparden, da det er hendes yndlings dyr.

Vi har talt om hvor dyrene bor. Hvem er fra junglen og hvem bor på savannen. Hvem kan gemme sig i vandet, og hvem svinger sig fra gren til gren.

Fars yndlings dyr, giraffen, er høj og kan spise bladene på træerne. Løven brøler højt Og strudsen kan løbe hurtigt.

Vi har hygget os med begge bøger, men der ingen tvivl om at bilbogen vinder. Måske ville Junglebogen have været et større hit for et år siden.

Bøgerne henvender sig til børn fra 3+ og det passer nok meget godt. Kan godt mærke på Lærke at interessen forsvinder hurtigere. Jeg tror vi ville have haft mere glæde af, at hun havde fået dem tidligere.

Til sidst vil jeg også lige anbefale bøgerne til at have med på turen. De er super nemme lige at klappe sammen. Den ene bor i vores bil.

Vores vurdering af magnetbøger bliver :

Lege/Nytteværdi: MEGET GOD – Både fantasi, kreativitet og læring bliver udfordret.

Holdbarhed: MEGET GOD – der er meget leg i disse bøger endnu. Lærke er begyndt at bruge magneterne, som pynt på hendes metal kufferter, og når hun ikke gider dem mere, så kan Luna, overtage.

Pris: MEGET GODde koster 145,- stk. hvilket jeg synes er en fornuftig pris. Man får virkelig mange elementer med.

Kvalitet: GOD – super fin kvalitet. Gode magneter. Der var dog et par stykker som måtte lade livet, da de sad ret godt fast på det hvide ark og derfor var svære at få af uden at de gik i stykker. Det er en super ude med håndtaget i toppen.


Annika beretter:
“Ciha er en fantastisk webshop som fokuserer på at have et nøje udvalgt udvalg af forskelligt sprogstimulerende legetøj. Der er særligt fokus på legetøj til børn i alderen 1-5 år.”

Magnetbøgerne var et kæmpe hit hos Liam på godt 2,5.Til hver bog følger der rigtig mange fine magneter med, som kan sættes på bogen og man kan derefter lave sine egne historier og flytter figurerne rundt.

Bøgerne er i en lækker kvalitet og smart designet, så når legen er slut, så klappes bogen bare sammen og magneterne ligger godt beskyttet så de ikke falder ud – perfekt til at tage med på tur.

Det er kun fantasien der sætter grænser, og Liam fandt hurtigt ud af at magneterne også kunne sidde på køleskabet, så der er blevet brugt mange timers leg både i bogen og også i køkkenet med alle magneterne.

Det eneste negative vi kan have at sige, er at nogle af magneterne er meget små og kan derfor have svært ved at sidde ordentligt fast i bogen, men bøgerne indeholder så mange magneter at det ikke har den helt store betydning.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Bøgerne har alle fokus på at hjælpe med at stimulerer børn.

Holdbarhed: MEGET GOD – Det er alle ting som kan bruges længe og man kan som forældre selv ændre sværhedsgraden af samtalen eller legen, så det passer barnets alder.

Pris: MEGET GOD – Prisen er ca. 150,- pr. bog.

Kvalitet: MEGET GOD – Bøgerne er alle i en rigtig lækker kvalitet.


Heidi afslutter:
“Matti har testet to magnetbøger. Med hhv. Jungle og biltema – Faktisk de to ting han elsker allermest.”

Bilbogen indeholder 77 magneter og Junglebogen lidt over 80 magneter.

Prisen pr. Bog er 145 kr.
Bogen måler 25 cm x 67,5 cm og er nem for selv de små at sidde med.
De anbefales fra 3+ hvilket med alt sandsynlighed skyldes de små magneter.

Man lukker bogen op i 2 niveauer hvis man kan sige det sådan. Når du åbner den første gang er der en verden inden for temaet og når du lukker den helt op er der en ny verden inden for samme tema.

F.eks i Junglebogen er der i første åbning en regnskov/Amazonas verden hvor mere eksotiske fugle og dyr hører til og når den er helt åben er man på savannen med alle de dertilhørende dyr som elefanter, zebra, aber, krokodiller m.m.

Magnetbøgerne er bygget op som et tomt univers med et tema. Dertil følger en masse magnetfigurer der hører til pågældende tema.
Magneter du kan flytte rundt på igen og igen.
Bogen indbyder derfor til en masse kreative og fantasifulde historier, hvor der kan blive snakket om alt fra lyde, navne, dyrelyde, figurer m.m.

Når bogen lukkes holdes den sammen af magneterne og du kan nærmest tage den med som en lille kuffert på farten, da der er en smart håndtag børnene kan holde i.

Matti har haft dem med i bilen, på stranden og på restaurant besøg blandt andet.
Han kan være optaget af at lege med dem flere timer og man kan se han virkelig hygger sig med det. Siger både bil og dyrelyde. Lader som om bilerne kører på vejen osv.

Bøgerne er rigtig gode til at fremme børnenes sprog. Hvilket jeg synes er fantastisk. Jeg kan godt lide når det er multifunktionelt og understøtter mine børn i de væsentligste læringer og kompetencer.

Jeg synes det er et GENIALT produkt. Magneterne og bøgerne er rigtig flot lavet meget detaljeret og selv jeg synes det er sjovt og går op i alt tingene/dyrerne er placeret som de ville være i virkeligheden. Altså f.eks fuglene i træerne, zebraerne sammen eller bilerne i den rigtige side af vejen.

Jeg er meget tilfredse med produkterne, og jeg er imponeret over én SÅ god kvalitet til forholdvis små penge.

Bøgerne/magneterne kan bruges igen og igen og som man faktisk “gider” at slæbe med på stranden og ferie, restauranten osv. fordi det ingenting fylder og er så alsidigt.

Her bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD –  den kan stimulere og udvikle børns forståelse, tale og fantasi.

Holdbarhed: MEGET GOD – Siderne er tykke og hårde og magneterne er fleksible og bøjelige. Det gør den rigtig holdbar.

Pris: MEGET GODPriserne ligger på 145 kr. Det er en rigtig god pris, som er til at betale. Fordi du får meget for pengene.

Kvalitet: MEGET GOD – Kvaliteten er virkelig god. Magneterne er bøjelige og bogen er tyk og i god kvalitet og ikke nemt at ødelægge. Den har en flot overflade og så er det smart med håndtaget børnene kan holde i.


Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Elli's after bite - lindring af insektstik mm.