TEST af Babyjogger, City Tour 2 (modellerne slate og jet) – Testfamilien
TEST af LEGO Friends redningsmissionsbåd

TEST af Babyjogger, City Tour 2 (modellerne slate og jet)

To af vores testere har testet den nye klapvogn fra Babyjogger, City Tour 2.

Vores tester Rikke har sammen med datteren Vilje testet Baby Jogger City Tour 2 – Slate – pris 2.599 kr.

Ud over klapvognen fik hun lov til at teste Baby jogger City Tour 2 barnevognskasse – pris 2.599 kr.
Rikke fortæller:
“Jeg glædede mig meget til at teste Baby Jogger City Tour 2 klapvognen, da vi har haft Baby Jogger City Elite til storebror, og har været super glade for den.
En af de store fordele jeg så i Baby Jogger City Tour 2, var at den er noget mindre i størrelsen end nogle af de andre modeller. Derudover kan den klappes sammen så den fylder nærmest ingenting, hvilket gør den er super nem at have med i bilen og når vi skal ud og rejse.
Da vi modtog Baby joggeren var der stadig nogle måneder til Vilje kom til verden, så vi lod storebror på knap 6 år øve sig i at gå med klapvognen.
Den er nemlig super nem og let at gå med, så søskende sagtens kan håndtere den og han synes det var mega fedt.
Han øvede sig med sine bamser, og det var virkelig en fornøjelse at han kunne involveres og selv gå med den.
Noget af det jeg synes er helt fantastisk ved Baby joggers produkter, er at de har flere funktioner. Du skifter nemt og hurtigt beslag, og så kan du både klikke en lift eller en autostol på. Det gør den endnu mere anvendelig, end hvis det ”bare” var en klapvogn. Så skal du ned og handle og baby sover i autostolen, klikker du den bare over på klapvognen og så er du klar til at handle.
Til klapvognen medfølger en bøjle som nemt kan klikkes af og på, og i kalechen er der en klap så man hurtigt lige kan kigge ned til den lille.
Klapvognen vejer kun 6,5 kg, så den er virkelig let at løfte f.eks. ind og ud af bilen, og så har den en vægtkapacitet på 22 kg. Så du har en lækker klapvogn i flere år ud i fremtiden.
Baby jogger kalder selv City Tour 2 modellen for den perfekte rejsevogn, da den foldes let med bare en hånd til kompakt størrelse og er ligeså nem at folde ud igen.

Jeg kunne ikke være mere enig, og vi glæder os allerede til at få den med på Viljes første rejse!

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Lege/Nytteværdi: MEGET GOD – Den har en fantastisk nytteværdi og er virkelig en stor hjælp i hverdagen

Holdbarhed: MEGET GOD – Klapvognen er lavet i et lækkert og slidstærkt materiale, og jeg er ikke i tvivl om at vi har en god vogn i mange år.

Pris: MEGET GOD – Prisen er 2.599 kr. for klapvognen, hvilket jeg synes er en virkelig fair pris. Du får meget for pengene!

Kvalitet: MEGET GOD – Kvaliteten er meget fin til prisen


Vores tester Daniella har testet også en klapvogn fra Babyjogger, City Tour 2 – Jet. Pris 2599,-
Klapvognen er ideel til børn op til max 15 kg.
Daniella fortæller:
“Jeg har i samarbejde med Testfamilien.dk fået æren til at teste den nye rejseklapvogn fra Babyjogger. Den er perfekt til små biler, ferier eller en tur til Brugsen.
Klapvognen er udstyret med alt hvad den behøver, regulerbare seler, ryglæn der kan klappes op og ned, uvbeskyttet solskærm, justerbar fodstøtte, polstret sæde og så vejer den kun 6,5 kg.
Klapvognen kommer med en praktisk transporttaske der gør klapvognen nem at opbevare b.la. med på en flyver. Vi har brugt klapvognen i alle tilfælde, hvad enten der bare skulle op for at købes en mælk, med i bagagerummet hvor den nemt kunne ligge (Bil Citroën c3) eller med på ferie til Spanien. Den er blevet udfordret på sand, sten og smalle gader, med de små drejehjul ruller den sig igennem alt.
Klapvognen er sikkerhedsgodkendt til op til 15 kg men til gengæld kan den bruges fra nyfødt sammen med en babyjoggerlift. Har man behovet for en lille klapvogn, så kan den helt bestemt anbefales. Den er meget nem at anvende både at klappe sammen samt folde ud. Har kiggehul til den lille så man også kan se om de sover, håndtag til at bære selve klapvognen i.
I dette tilfælde bliver vurderingen:
Nytteværdi: MEGET GOD – den kan simpelthen ikke undværes og og ville ønske vi havde haft den helt fra nyfødt, især for os der bor småt eller med små biler.
Holdbarhed: MEGET GOD – den holder til alt hvad vi har udsat den for, den står pænt og trods flyvetur og utallige ture op og ned i bagagerum så holder den bare.
Pris: GOD – Prisen er god i forhold til kvalitet og design man skal forstå at det selvfølgelig er en rejseklapvogn og derfor må man ikke forvente man får en “almindelig” klapvogn for pengene, men rejser man meget er den alle pengene værd!
Kvalitet: MEGET GOD – Det er en super kvalitet, meget holdbar, uanset hvad den bliver udsat for. Nem at vaske af og har god opbevaringsplads til det mest nødvendige under sig også.
Alt i alt er vores konklusion, virkelig lækker rejseklapvogn der kan bruges til meget mere end hvad man lige tænker når man ser den, god pris, lækker kvalitet og kan bruges som hverdagsvogn også.

2 kommentarer

  • Super godt og interessant at læse ovenstående test 👍🏼 Vi venter første barn i januar 2020 og har selv overvejet at anskaffe os en babyjogger. Den virker som et smart køb 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne @sus.annah

    Hvor er de smarte! Jeg er specielt vild med at man kan montere barnevognskassen på. Det er simpelthen genialt! 😃👌

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af LEGO Friends redningsmissionsbåd