TEST af Colgate med fokus på nyheden “Colgate Kids, 0-5 år” – Testfamilien
TEST af campingferie for begyndere

TEST af Colgate med fokus på nyheden “Colgate Kids, 0-5 år”

Flere af vores testfamilier har testet én af to nye  børnetandpastaer og andre mundplejeprodukter fra Colgate. Denne test har fokus på nyheden Colgate Kids 0-5 år. Der kommer en særskilt test på Colgate kids tandpasta 6-9 år. 

Mie fortæller:

“Vi har testet en masse lækre produkter til at pleje både vores og ungernes tænder – og der er altså ikke noget bedre, end når man får nyt grej til en god mundhygiejne. Jo bedre vi passer på vores tænder, jo billigere bliver besøgene hos tandlægen 🙂

Filippa og Pilou har begge testet den nye børnetandpasta “Colgate Kids, 0-5 år”, som Colgate har lanceret, på baggrund af forældres efterspørgsel på naturlige produkter til deres børn. Og ja, hvem ønsker ikke det?

Derfor rammer de også ret godt med deres nye tandpasta – som udover at hjælpe med at beskytte mod hulrum og styrker tændernes emalje, så har de også en lækker frugtsmag, som gør det lidt sjovere at børste tænder. Filippa er nået over den alder hvor hun nægter at få tænderne børstet, men hun er villig til at børste længere fordi det smager lækkert.

Pilou har allerede i en alder af 4 måneder præsteret at få to tænder, så her skulle vi tidligt igang! Det er gået som en leg – han nyder at få masseret de små, ømme gummer og så smager det ovenikøbet af frugt. Vi har faktisk førhen brugt almindelig voksen-tandpasta til Filippa, fordi vi ikke var så vilde med tanken om at der var frugtsmag i børnetandpasta. Men! …vi vil helt sikkert fortsætte med Colgates nye udgave, fordi det er med NATURLIG frugtsmag – der er altså 0% kunstige smagsstoffer, sødestoffer og farver i! Derudover er det jo også bedre at bruge en tandpasta specielt beregnet til ungerne – for så er der et alderssvarende flourindhold i (1000 ppm). Vi vil helt sikkert anskaffe os den næste børnetandpasta i rækken når Filippa bliver gammel nok (6-9 år), fordi den kan skifte farve fra hvid til blå efterhånden som man børster. Jeg er sikker på at Filippa ville elske det og at det vil få hende til at børste længe nok.

Børnene har også fået lov at teste børnetandbørster; Pilou en ekstra blød babytandbørste, som passer godt på hans små, ømme gummer og Filippa hele to stk – én med sugekop så den kan stå selv (det er ret sejt når man er 3 år!) og derudover en batteridrevet tandbørste med Trolls på – også vildt sejt når man er 3 år skulle jeg hilse og sige fra Filippa. Hun kunne næsten ikke vente med at få den pakket op og taget i brug. Den er ret smart fordi den er batteridrevet, så den er nem at tage med på fx ferie. Selve børstehovedet er en kombination af en roterende del og en almindelig børste uden rotation, til forskel fra en almindelig elektrisk tandbørste hvor hele hovedet er el-drevet. Den er derfor ikke helt så kraftig/effektiv, men absolut et prisbilligt alternativ til den elektriske – og når Filippa børster selv (vi børster selvfølgelig efterfølgende), virker den til at være mere effektiv end en helt almindelig tandbørste, fordi den roterer samtidig med at hun børster.

Mor og far skulle selvfølgelig ikke snydes, så vi har også prøvet tre forskellige tandpastaer – en “fresh”, en “whitening” og en “original” – alle tre dejligt skummende og tilpas stærke til vores smag. Vi fik også lejlighed til at afprøve nogle af deres tandbørster og vores favoritter er klart dem med “360 graders ren mund”, fordi der også en tunge/kind-gummibørste på børstehovedet. Til denne tandbørste medfulgte også en rejsehætte til at sætte over børstehovedet, så den er beskyttet når man er på farten. Det er ret praktisk, når man som os godt kan lide at rejse:-)

Udover tandbørster og tandpasta som jeg går ud fra vi alle bruger, afprøvede vi også både deres mundskyl “Colgate Plax” til 24 timers plakbeskyttelse, tandstikkere og tandtråd. Vi har altså haft alle betingelser opfyldt for, at kunne have en sund og god mundhygiejne og dermed har vi givet vores tænder de bedste betingelser for at undgå en smertefuld og dyr tur i tandlægestolen. Tak for det 🙂

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier; Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger fem ratings, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Jamen altså ingen af os kan jo dårligt undvære mundpleje-produkter? Ungerne kan godt lide smagen i den nye børnetandpasta og vi er som forældre begejstrede for de 0% kunstige smagsstoffer, sødestoffer og farver! Derudover har vi jo benyttet os af både tandbørster, tandpasta, tandtråd og stikkere, samt mundskyl – vores tænder har således fået hele turen og dermed har vi haft det bedste udgangspunkt for nul huller som man kan få!

Holdbarhed: MEGET GOD – Forventelig slitage på tandbørsterne som jo skal skiftes ud jævnligt – og selve tandpastaen skal der jo ikke bruges ret meget af når de små bisser står for tur, så den holder længe!

Pris og kvalitet: MEGET GOD – Gode produkter som ikke kan undværes, som en del af en sund mund . HVER dag:-)


Anna forsætter:

“Vi har haft æren af at teste Colgate’s nye børnetandpasta samt en masse andre spændende Colgate produkter.

Både Alfred og Carla er virkelig glade for den nye børnetandpasta. Nok helt sikkert pga. af den gode naturlige frugtsmag. Hvilket gør tandbørstningen til en sjovere del af aftenrutinen – uden for mange problemer.

Udover at ungerne er vilde med smagen, så styrker den tændernes emalje samt hjælper med at beskytte mod hulrum.

Der er ingen kunstige smagsstoffer, sødestoffer og farver i.

Og så har den et alderssvarende fluorindhold.

Man skal ca. bruge en mængde på størrelse med en ært – Så en tube holder rigtig længe.

Den børnetandpasta vi har testet er til alderen 0-5 år.

Sammen med tandpastaen har vi også modtaget forskellige tandbørster – og specielt den elektriske børnetandbørste er ved at blive et hit. Carla har dog lige skulle overvinde, det med den bevæger sig inde i munden.

Men den seje pink farve trækker i hende og vi prøver lidt hver aften 🙂

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – ALLE børste tænder og derfor er tandpasta et must – og specielt er det vigtigt at børn har en god mund hygiejne.

Holdbarhed: MEGET GOD – Som skrevet, skal man kun bruge en mængde på størrelse med en ært så en tube holder virkelig længe.

Pris: MEGET GOD – Prisen ligger på ca. 20 kroner hvilket er en fin pris efter min mening.

Kvalitet: MEGET GOD – God kvalitet, med gode egenskaber.


Sabrina har også sammen med sine to børn, Maya 5 år og Masha 2 år, testet den nye Colgate Kids tandpasta 0-5 år.

Sabrina fortæller: ”Vores piger har vidt forskellige holdninger til det at børste tænder, men med den nye tandpasta fra Colgate, har vi ikke længere en diskussion hver gang.

Den nye Colgate Kids Tandpasta 0-5 år, hjælper med at beskytte mod hulrum og styrker tændernes emalje.

Smagen er helt naturlig frugt smag og den er helt fri for kunstige smagsstoffer, sødestoffer og farver.

Vores mindste datter, Masha, har altid elsket at få børstet tænder og gør det gerne hele dagen, med den nye tandpasta der smager så friskt af fersken, er det blevet endnu værre, hvilket jo kun er godt.

Hun fik en fin lille tandbørste med, som er svarende til børn fra 0-2 år, 19,95 kr. Det lille børste hoved gør det rigtig nemt at dosere den rigtige mængde tandpasta, så Masha selv kan være med til at gøre tandbørsten klar, uden der kommer for meget på.

Hun er noget af en ballademager, der synes det er mægtig sjovt, hvis hun er på wc uden opsyn i 30 sek, at smører tandpasta udover toilettet, der vil jeg lige sige at denne tandpasta er væsentlig lettere at tørre af, og de gange det kommer på tøjet, både friskt fra tuben og skummet fra en barnemund, ikke giver hvide pletter og er nemt at tørrer af, kæmpe plus i min bog.

Vores store datter Maya, har derimod en helt anden holdning. Tandbørstning har aldrig været en fest for hende, og ender for det meste i skrig der kan minde om tortur. Hun var så heldig at modtage en flot elektrisk tandbørste 49,95 kr, og det har helt klart gjort det nemmere. Tandpastaen var ikke hendes favorit til at starte med, da hun aldrig har kunnet lide andre børnetandpastaer, men denne her gør faktisk tandbørstningen langt nemmere og vi er lige nu helt fri for skrigeri under tandbørstningen.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Lege/nytteværdi: MEGET GOD – Det er vigtigt for de små tænder med et ordentligt produkt.

Holdbarhed: GOD – Man bruger ikke så meget tandpasta til de små, så en tube holder ret længe.

Pris: GOD – Prisen for den nye Colgate Kids tandpasta ligger på 20,-, hvilket er en meget fint pris.

Kvalitet: GOD – Skummer fint og giver en følelse af rene tænder.


Christina fortæller:

“Vi har testet en fantastisk serie indenfor mund hygiejne. Colgate har et bredt sortiment som kan tilpasse sig alle, også helt små børn. Colgate sørger for at gøre deres produkter attraktive for alle forbrugere og rammer derfor en bred målgruppe.

I vores familie har vi stor fokus på at man skal børste sine tænder, da vores søn på knap 3år, ikke længere synes det er sjovt at få børstet tænder. Men efter at han har modtaget sin batteri tandbørste med Batman fra Colgate har det været en leg.

Vi kan godt lide at produkterne til børn er med naturlig frugtsmag. Så tandpastaen som i vores tilfælde har været 0-5 år ikke indeholder kunstige smagsstoffer, sødestoffer eller farve.

Min mand og jeg har i mange år prøvet forskellige tandpastaer af, mange forskellige mærker og versioner af de forskellige mærker, men jeg skal da lige love for at vi har fundet favoritten her, nemlig Colgate total Whitening.”

I denne test bliver dette vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Det tilpasser sig alle i familien, uanset alder.

Det er nogle utrolig brugbare produkter som alle kan finde interessant og vi kan ikke forestille os at man kan være andet end fuldt ud tilfreds med dem.

Holdbarhed: MEGET GOD – Colgate har en god holdbarhed, da vi heller ikke synes man kan forlange mere af sådanne produkter. Vi savner at de normale tandbørster til mindre, dem som hedder Colgate kids 2-6år, har et rundt skaft i stedet for et normalt langt. Da det er mere sikkert når børn kan have en tendens til at rende rundt.

Pris: MEGET GOD – Prisen er helt som den skal være, den ligger godt i forhold til også konkurrerende mærker og kan ofte også findes på tilbud. Det er priser som en ganske almindelig familie kan være med på.

Kvalitet: MEGET GOD – Colgate er bare godt. Der er virkelig ikke meget at sige negativt om det. Vi kendte selvfølgelig godt til Colgate inden vi begyndte at teste, men i denne testperiode har vi fået prøvet mange af produkterne af som vi normalt ikke selv ville købe og det er så godt.


Karina afslutter:

“Herhjemme har vi modtaget en lækker kasse med forskellige produkter fra Colgate. Både børn og voksne var glade, for der var nemlig noget til os alle sammen.

Formålet med hele testen var nemlig, at vi skulle prøve 2 nye tandpastaer, som lige er blevet lanceret og nu kan købes i forskellige supermarkeder.

Mine børn på 3, 6 og 8 år har afprøvet 2 nye varianter af børnetandpasta

Colgate kids Tandpasta 0-5 år:

En tandpasta med en ny frugtsmag, uden kunstige smagsstoffer, sødestoffer og farver.

Både Ella og Aske er ret glade for frugtsmagen og vil gerne have børstet tænder med denne børnevenlige tandpasta. Personligt syntes jeg selv den har en mystisk smag, men Ella er ret vild med smagen, dog mener hun den både smager af hindbær, fersken, jordbær, appelsin, blåbær og mango, men jeg tror ikke hun har helt ret smagen er en blanding af vandmelon, æble, kiwi og appelsin.

Hvis Ella selv skal vælge mellem de 2 varianter, vælger hun den med frugtsmag, men Da hun er 6 år, har vi aftalt at hun må bruge den om morgnen, men om aftenen er det den anden, da den har et højere fluorindhold.

Tandpastaen indeholder 50 ml og koster 20 kr.

Colgate kids tandpasta 6-9 år (Læs også særskilt test af denne tandpasta her.)

En tandpasta med en mild mintsmag, den reducere plak, styrker tænderne og hjælper til at forhindre karies.

Alle mine børn, syntes den er et mega hit. En gennemsigtig/hvid tandpasta med blå “glimmerstøv” i. Den ændrer farve fra hvid til blå når man har børstet tænderne et lille stykke tid. Ret genialt! Smagen er de også rigtig glade for. Den er nem at dosere selv, for de mindste børn. Tandpastaen koster 20 kr. Og indeholder 50 ml.

Udover de 2 tandpastaer har børnene også testet batteri tandbørste med Trolls og Batman. Favoritter der faldt lige i børnenes smag. Herhjemme går tandbørstningen en del lettere med batteri tandbørste. Da børnene  syntes det er lidt sjovere. Aske elsker superhelte, så han var bare mega glad for at modtage en med Batman, den har vi nemlig ikke set før.

Jeg selv er blevet rigtig glad for at bruge Olaf Blue mundskyl. Den er alkoholfri og beskytter mod plak, har en antibakteriel beskyttelse og giver en en dejlig frisk ånde. Jeg bruger den om morgnen, for så føler man sig lidt ekstra frisk. 500 ml for 39,95 kr.”

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – For at passe godt på vores tænder, er det vigtigt med en god mundhygiejne, derfor er det vigtigt med nogle gode produkter til tænderne.

Holdbarhed/kvalitet MEGET GOD – Tandpasta er drøje  i brug, hvis man husker at doserer korrekte. Kvaliteten har vi også været fuldt ud tilfredse med

Pris: GOD – Rigtig fine og fornuftige priser.


 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af campingferie for begyndere