Kragerup Gods – overnatning med morgenmad – Testfamilien
Kragerup Gods - Oktoberfest

Kragerup Gods – overnatning med morgenmad

Indeholder reklame, da vi var inviteret i anledningen af vores 5 års fødselsdag <3

I forbindelse med vores fødselsdag var testfamilerne indlogeret på Deluxe dobbeltværelser. Og ja, helt ærligt så skulle man tro, at vi alle havde fået brudesuiten – for hold nu OP nogle lækre værelser. Der er ikke to værelser der er ens og det har virkelig bare sin charme. Virkelig store og rummelige værelser med mega meget stemning og charme.

Alle 57 værelser på Kragerup Gods er indrettet med interiør af høj kvalitet og med sans for detaljer.

Store dejlige og bløde senge og store flotte charmerende badeværelser. Billederne taler vist for sig selv.

Deluxe dobbeltværelserne er alle beliggende i godsets hovedbygning, og er opkaldt efter de personer, der har boet i dem. På hvert et værelse kan du læse historien om den person værelset tilhørte – ligefra den nuværende ejer Birgitte Dinesen til Karen Blixen. Værelserne er alle forskellige, men flere har både himmelseng og badekar og er store og luksuriøse.

Dagen derpå var der selvfølgelig morgenbuffet, som bød på ALT hvad hjertet kunne begære – også i de smukkeste omgivelser.

Det har været en VIRKELIG fantastisk oplevelse. Der har bare været styr på ALT, fra da vi trådte ind af døren. Intet er overladt til tilfældighederne. KÆMPE respekt til Birgitte Dinesen og hendes super dygtige personale og TUSIND TAK fordi I ville have os på besøg.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kragerup Gods - Oktoberfest