TEST af Puslepude fra NSLEEP – Testfamilien
TEST af NSLEEP Juniordyne, juniorpude og babypude

TEST af Puslepude fra NSLEEP

Vores testere Christina, Ida & Tina har sammen med deres børn testet puslepuden fra Nsleep med Kapokfyld.

Christina fortæller:
“Vi har testet puslepuden fra Nsleep. Vi har brugt den til vores snart 3årige søn. Vi har herhjemme to puslepladser og har valgt, at gøre den til en del af den pusleplads vi har i stueetagen, som også er den vi bruger langt det meste af tiden.”

I vores familie har vi stor fokus på sundhed, økologi og kvaliteten af det vi køber, samtidig med at vi er en familie, der nyder noget der er ekstra lækkert og gerne vil bruge penge på det. Det er måske ikke det første man umiddelbart tænker når man ser produktet, da jeg synes det ser MEGET sundt ud og derfor ikke så pænt, men hold nu op hvor blev vi snydt, for det er virkelig lækkert.
Vi kan godt lide at produktet er designet, udviklet og testet i Danmark, da vi går meget op i at man skal holde fast i det danske.
Med et barn på snart 3 år som stadig bruger ble, ved vi mere end nogen andre hvor meget en så lille ting som en god puslepude betyder og at den er let at gøre ren.

Vores søn har astma og derfor går vi endnu mere op i hvad produkterne er lavet af. Denne puslepude er 100 % økologisk og er lavet af kapokkens økologiske bomuld og naturfibre. Det er for os den bedste puslepude vi kan give vores søn.
Alle vores test og anmelderser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgene kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris, kvalitet. Vi bruger 5 ratinger som spænder fra MEGET GOD, GOD MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I denne test bliver dette vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Med en søn der har astma og en lille en på vej som nok desværre kommer til at få samme problemer, er dette uden tvivl den bedste puslepude på markedet for os. Udover at puslepuden er 100 % økologisk er den jo lavet af produktet kapok som er et meget isolerende produkt, hvilket gør at puslepuden er lun og lækker at ligge på.
Skal vi sige en enkelt ting som er ærgerligt, så er det at den ikke er lidt længere.

Holdbarhed: MEGET GOD – Vi tror bestemt at dette produkt kommer til at have en rigtig god holdbarhed, når blot man behandler materialet som man skal. På længere sigt for selve Nsleep puslepude tror vi bestemt kun det er noget vi kommer til at se meget mere til, da økologi og sundhed for vores børn og miljø kun er endnu mere vejen frem.

Pris: GOD – Puslepuden ligger til 649 kr. For nogen er det mange penge, men som vi tidligere slog fast så bruger man så utrolig mange timer ved et puslebord og dermed ligger baby altså rigtig mange timer på en puslepude, hvorfor skal den så ikke have det bedste? Der findes en masse billigere puslepuder på markedet men der findes bestemt også dyrere. Så hvis man tænker på hvor lækkert et produkt vi har med at gøre og hvor godt det er for vores børn, synes jeg ikke det er dyrt.

Kvalitet: MEGET GOD – Den er super lækker. Den er blød, lun og behagelig. Den er utrolig let at vaske, hvilket bliver nødvendigt med en puslepude! Det er bare den øverste del der skal tages af. Når den er vasket er den lige så lækker og dejlig igen.


Tina beretter:
“Vi fik til opgave at teste en puslepude fra firmaet Nsleep.

Inden vi gik i gang med testen kendte jeg kun lidt til firmaet. Jeg havde egentlig forstået det som at de kun produceret dyner, men der tog jeg fejl.

Jeg researchede lidt på deres hjemmeside og opdagede hurtigt, at de både havde dyner, madrasser, puder, rullemadrasser, puslepude osv.

Jeg meldte mig hurtigt på at teste puslepuden da Albert havde det med at blive kold på den anden pude vi havde, og denne her skulle være isolerende og temperatur regulerende.

Vi modtog puslepuden som var pakket så fint ind og med tilhørende brochure og en lille pose med det her kapok fyld, som der er syet ind feltet på puslepuden. Puslepuden, og generelt alt fra Nsleep, er 100 procent økologisk og allergivenlig.
  Lige da jeg åbnede den ud af plastikken synes jeg der kom en lille snert af bark duft. Det gik væk nærmest med det samme. Der er selve puslepuden og så er der det jeg vil kalde en “rullemadras” ovenpå. Og det er heri at kapok fyldet er syet ind i.

Jeg var lidt skeptisk i starten, da jeg egentlig var glad for vores daværende puslepude, men er blevet positivt overrasket over denne her fra Nsleep.

Den er så lækker blød og føles rar at bruge. Albert ligger faktisk stille på puslepuden nu, og fryser ikke. Om det er blødheden og fyldet der har gjort det, eller om han har fundet ud af at man ligger stille, det ved jeg ikke, men jeg vælger at tro på at det faktisk er puslepuden som har hjulpet os. Puden har et fint og tidsløst look hvilket jeg vægter højt så det passer ind på hans værelse.
Det eneste minus jeg har om puslepuden er, at hvis han tisser igennem den så skal den vaskes, hvorimod vores gamle bare skulle tørres af. Vi har dog bare lagt en stofble over puslepuden fra Nsleep, og så har der heldigvis ikke været nogen uheld.

Nytteværdi: MEGET GOD – Jeg synes at det er rigtig rart med en puslepude, så man har en hyggestund ved puslebordet med sit barn.

Holdbarhed: MEGET GOD – Vi har intet problem haft med den. Den er stadig lækker og blød, som da vi modtog den.

Pris: GOD – Puslepuden ligger på en 649kr hvilket jeg synes er en god pris når man tænker på den gode kvalitet.

Kvalitet: MEGET GOD – Kvaliteten er lækker, blød og 100 procent økologisk.


Ida afslutter:
“Jeg har sammen med mine piger, Luna på 1 år, og Lærke på 4,5 år, testet kapokpuslepude fra Nsleep.

Vi har førhen haft puslepuder af skumgummi, og de er blevet skiftet ud mange gange. Enten fordi de blev for flade, ude af form eller simpelthen for ulækre. Så jeg var enormt spændt på denne test.

Puslepuden er 100% økologisk. Den er lavet af kapokkens naturfibre og økologisk bomuld, og er derfor meget allergivenligt. Whats not to like?

Førstehåndsindtrykket var super godt. Madrassen har en god tykkelse, er blød og er udført i et virkelig lækkert og stilrent og naturligt design.
Så alt i alt, så det rigtig godt ud, da vi pakkede den ud. Men kunne den nu også klare en hverdag med, to piger?

For at teste den ordentligt, så valgte vi at have puslepuden liggende som den var, uden betræk.

Udover selve madrassen, ligger der en løs rullemadras ovenpå, den kan tages af, hvilket gør den super nem at vaske, og holde ren.
Vores pusleplads er meget mere end “bare” et sted hvor vi skifter ble. Vi bruger ofte tid derude, hele familien, især når pigerne skal have børstet tænder, og have nattøj på. Det er ikke ualmindeligt at der bliver tumlet, hygget, leget og hoppet fra kanten – heldigvis står far klar til at gribe.
Luna er lige fyldt 1 år, og er stadig nemmest, at have hende oppe i højden når hun skal skiftes. Det er rart at have en madras, som ikke giver efter. Når man lægger hende, så bliver hun i den højde.

Vi har kun testet puslepuden i 4 uger, så det er lidt tidligt at sige noget om den vil holde formen, man kan jo have lov til at håbe.
Hun startede i vuggestue for 3 mdr. siden, hvilket betyder at hun stadig hiver det ene efter det andet med hjem. Så selvom vi “kun” har testet puslepuden i 4 uger, så har den allerede været udsat for en del, alt fra snotnæse, mælk, mad, opkast, tynd mave og mange våde bleer.
Og Ikke en eneste gang er det gået igennem til den rigtige madras nedenunder – jeg er ret imponeret!

Det er især her at den store forskel, fra vores tidligere puslepuder, viser sig. Vi har nemlig bare vasket rullemadrassen ved 40 grader – så nemt!

Så selvom puslepuden er lavet af et naturprodukt, skyr den både skidt og snavs og det ryger ikke i selve madrassen, men sidder kun udenpå stoffet.
Jeg har dog ved de slemmeste omgange af fyldte bleer, eller ved opkast, haft en tynd stofble øverst, bare for at undgå de værste pletter, efter denne test vil jeg nok bruge et betræk.

Udover Luna har vi også Lærke på 4,5 år. Hun er egentlig blefri (foruden den om natten), men nyder stadig at bruge puslepladsen. Hun kan bruge lang tid på at tage smykker på, ordne sit eget eller Lunas hår eller synge en lille sang imens hun børster tænder.

Vores vurdering af Puslepuden fra Nsleep bliver:

Nytteværdi: MEGET GOD – når man er gravid, så er noget af det første man indretter, og gør klar til den lille, en pusleplads, man bruger enormt meget tid der og derfor bør man også priotere noget som er i orden.

Holdbarhed: MEGET GOD – nu har vi kun testet den i 4 uger, men den har virkelig været udsat for en del, og den er stadig super fin. Jeg Tror ikke man kan undgå at den får pletter med tiden, men indtil videre er vi gået fri.

Pris: GODpuslepuden koster 649,- hvilket helt klart er i den dyre ende af puslepuder. Pris og kvalitet hænger ofte sammen, og det gør det også i der her tilfælde. Derfor vurdere jeg prisen til god, jeg ville hellere have haft en god fra starten end de dårlige jeg har været igennem.

Kvalitet: MEGET GOD – super god kvalitet, lækkert design og nem at rengøre. Jeg har ikke en finger at sætte på den.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af NSLEEP Juniordyne, juniorpude og babypude