TEST af bogen “Sammen om Sanserne” fra CIHA.DK – Testfamilien
TEST af merino baselayer til børn fra Helly Hansen

TEST af bogen “Sammen om Sanserne” fra CIHA.DK

Flere af vores testere har testet bogen Sammen om Sanserne, som er en samtalebog for børn fra webshoppen CIHA.dk

Karina fortæller:

“Jeg har sammen med min søn Aske været så heldig at teste bogen, Sammen om Sanserne, som er en samtalebog for børn.

Bogen handler her om Pelle og Ronja, som er med deres forældre i zoologisk have. Bogen er bygget op, så barnet kan være med hele vejen igennem, på en sjov og spændende måde. Imellem teksten er der nemlig små tegninger, såsom hus, dør, ansigt og meget andet. På den måde kan de små børn være med til at “læse” noget af teksten og for de større børn gør det det lettere at få “læst” de lidt sværere ord.

Aske blev grebet af historien fra start til slut.

Undervejs i bogen kommer man også ind på de forskellige 5 sanser vi har: lugte, føle, høre, syn og smagssansen. Det gøres på en måde, så børnene bliver mere opmærksom på at bruge det i dagligdagen. Nederst på hver side bliver der nemlig stillet små spørgsmål, det kunne f.eks være: Hvilken sans bruger Ronja, når hun mærker luften i ansigtet?

Og så kan barnet pege på det ikon der passer.

Bogen har en tilpas længde og er med rigtig fine illustrationer, der fanger de små børn.

Størrelsen på bogen er også fin, den er let for Aske at håndtere og bladre i.

Tilslut i bogen er der forskellige forslag til sanselege, som man efterfølgende kan kaste sig ud i.

En virkelig fin og gennemført bog, som vi er glade for at have fået muligheden for at teste.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier:

Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Herhjemme er vi meget glade for bøger, specielt de bøger der er andet end “bare” en historie.

Holdbarhed/kvalitet: GOD – Kvaliteten er rigtig fin, med gode tykke sider.

Pris: GOD – Bogen koster 189 kr. det er bogen bestemt også værd, da man får så meget mere end bare en historie.


Sabrina fortæller:

“Pigerne elsker Ronja og Pelle, som er hovedkarakterende i bogen.

En skøn bog hvor vi følger Pelle og Ronjas tur i zoologisk have og lærer omkring alle sanserne der bliver brugt på en udflugt som deres.

Inden I sammen læser bogen, er det en god ide at læse de første to sider, som mere egner sig til de voksne, så man får sat sig ind i måden bogen er opbygget på.

De fem sanser, er flot og nemt beskrevet, så børnene har nemt ved at forstå dem.

På hver side er der forslag til samtaleemner der er med til at styrke børnenes forståelse for sanserne.

Bogen er bygget op, så børnene selv kan være med til at ”læse” bogen, da nogle ord er byttet ud med små billeder. På den måde er de mere med til at læse historien, i stedet for kun at lytte med.

Efter hver side er alle de 5 sanser, samlet som små illustrationer, der giver en god anledning til at snakke om, hvilke sanser de har brugt og hvordan man bruger sanserne.

Bagerst i bogen er der samlet 4 sanselege, Spids ørene, Føl dig frem, Smag og gæt og lugteleg, hvor man kan udfordre børnenes sanser og åbne op for nogle gode samtaler, både om sanser og følelserne under legene.

I dette tilfælde bliver vurderingen

Lege/nytteværdi/holdbarhed  : MEGET GOD –  Hvis der investeres i bogen allerede fra barnet er 1½ år, så har du en god bog i rigtig mange år, som vokser med barnet.

Pris: MEGET GOD – Prisen er kun 189 kr, hvilket er ret billigt for en børnebog.

Kvalitet: GOD – Bogen virker som en rigtig god kvalitet med hårdt ydre og tykke sider.


Vores tester Katharina har sammen med sin familie testet ’Sammen om sanserne’ fra www.ciha.dk

Bog: Sammen om sanserne 189 kr.

Vi har de sidste uger testet bogen ’sammen om sanserne’ som er en rigtig god og lærerig bog om sanserne, hvor man endnu engang følger Ronja og Pelle, de to børn som også er med i ’den store snikke snakke bog.’ Denne gang følger man Ronja og Pelle i zoologisk have, hvor de kan lugte aberne, de smager på is, føler på gederne, hører flagermusene i tusmørkegrotten og ser på melorme og op til flere gange kommer deres sanser i brug.

Jeg var særlig begejstret for denne test, da det er vigtigt at børn lærer om deres sanser og denne bog hjælper barnet til at forstå, hvornår man bruger de forskellige sanser. Derudover er bogen god til dialog til de mindre børn, hvor man kan bruge bogen som ’dialogisk oplæsning’ som er en god metode til at understøtte børns sprogtilegnelse. Bogen indeholder symboler i teksten og dette gør, at lidt større børn kan være aktive medfortællere i bogen og hjælpe med at læse den og fortælle hvad der sker i bogens handling.

Især Isabella har været rigtig glad for at læse bogen som godnathistorie og bogen måtte også følge med os i sommerhus, hvor den flere gange er taget i brug. Jeg kan se, at Isabella har lært noget om sanserne ud fra bogen, for da vi var i Lalandia og skulle ind til gederne, kunne hun huske, at Ronja og Pelle også var ved gederne og at man gerne måtte føle og ae dem.

Sofia på 2,5 år har på eget initiativ flere gange ville læse i bogen og efter vi har læst den så meget, kunne hun faktisk også fortælle meget om historien ud fra billederne og symbolerne.

Bogen er en god måde til at opnå læring hos børn, på en naturlig og nærværende måde hvor de kan være aktive medfortællere og jeg skal helt sikkert også prøve at have den med på mit arbejde som pædagog.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – En rigtig god bog som alle børn har gavn af at få læst for at få mere viden om sanserne.

Holdbarhed: MEGET GOD – Vi har læst næsten dagligt i bogen og den fremstår stadig som ny.

Pris: MEGET GOD – Prisen er rigtig god til sådan en bog. 189 kr. og evt. Et godt fødselsdagsønske til barnet.

Kvalitet: MEGET GOD – Rigtig god kvalitet og tyk bog. Dog med tynde sider, så det skal man lige være obs åå med små børn.


Stella fortæller:

”Årets sidste test/anmeldelse er bogen ’sammen om sanserne’ fra Ciha.dk.

Vi havde hørt/set disse bøger på de sociale medier før testen, og jeg havde luret at de nok ville egne sig rigtig godt herhjem til. Så vi blev rigtig glade for denne test, og specielt Merle som går i børnehaveklasse.

’Sammen om sanserne’ er en fantastisk samtalebog, hvor vi møder Pelle & Ronja. Her lærer børnene sanserne at kende igennem Pelle & Ronjas oplevelse på en tur i zoologisk have. Mange af ordene er skiftet ud med små illustrationer, hvor det er børnene der læser disse. Igen har vi brugt Merle da hun ikke har særlig nemt ved at holde fokus. Men denne bog er illustreret så godt og er tegnet med en masse farver, så den fanger hendes/børns opmærksomhed.

Det er en lærerig bog, hvor børnene kan læse, ’læse’ symbolerne, fortælle og lære om de mange sanser, og bruge deres fantasi i de mange spørgsmål. Sidst i bogen er der inspiration til at barnet via symboler, selv kan skabe sin egen fortælling. Symbolerne kan findes på www.ciha.dk/sammenomsanserne. Her printes arket ud, symbolernes klippes ud og barnet vælger de symboler som han/hun syntes skal indgå i deres fortælling. Som til sidst ender ud i en historie som man i fællesskab kan læse. Det er ikke blot hyggeligt, men det styrker barnets kreativitet, fantasi, sprogudvikling, deres kendskab til tekstopbygning og fortælleteknik.

Bogen ’læses’ flittigt herhjemme af alle pigerne og jeg vil helt klart anskaffe de øvrige bøger af samlingen.”

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD –Bogen er en god samtale-bog som er hyggelig at sidde og læse med barnet, og den er lærerig da de lære om sanserne. Bogen bidrager derudover også til fællesskab og fantasi. Målgruppen rækker bredt – Om barnet er 2, 4 eller 6 år, så er bogen meget underholdende.

Holdbarhed/Kvalitet: MEGET GOD –Bogen er som det er med bøger. Pas på den, og du har den længe. Der er rigtig gode og inspirerende billeder i som virkelig fanger børnene.

Kvalitet: MEGET GOD – Bogen er i lækker kvalitet og flotte farverige billeder. Der er lavet flere gode bøger i samme stil med Pelle & Ronja som kan findes på www.ciha.dk/pelleogronja

Pris: MEGET GOD – Sammen om sanserne koster 189 kroner. Når man tænker over hvor lærerig sansebogen er, og hvor bred en målgruppe den passer, så syntes jeg prisen er rigtig gode. Jeg vil med glæde anbefale denne til andre familier.


Vores tester Tina har sammen med sin datter Freja på 4 år testet bogen “Sammen om sanserne” fra webshoppen Ciha.dk

Tina afslutter:

“Vi modtog bogen fra Ciha.dk relativt hurtigt, og Freja var ret opslugt af bogen fra start af. Ciha er en familiedrevet virksomhed, som har udviklet en masse nye former for læring, heriblandt denne bog som vi har testet.

Bogen har en rigtig fin introduktion, som jeg vil anbefale at man læser, inden at man går igang med sit barn. Formålet med bogen er at det er barnet som er læse pilot, dvs at det faktisk er barnet som skal være styrmand. Bogen er lavet således at den voksne for eksempel sidder med sin pegefinger og læser, når der så kommer et billede ved teksten er det barnets tur til at fortælle. Bogen er illustreret med virkelig fine billeder, og er ret sjov. Efter hver læst side er der nogen spørgsmål. Det kan eks være noget i form af “Hvilke ting lugter grimt/dufter godt?” Så man får stimuleret sine sanser. Den er derfor også god, som sprogværktøj, evt i en børnehave. Ligeledes synes jeg virkelig at selve tykkelsen på papiret er lækkert, det er ikke noget tyndt som går hurtigt i stykker, men noget tykt og lækker kvalitet.  

Bogen har været god for os, idet at Freja egentlig ikke har haft interesse i at lære om sanserne, men efter vi har læst bogen er begyndt at spørge “jeg kan dufte noget lækkert, hvad er det?” Så jeg har været ret imponeret over bogen.

Vi læser ellers ikke mange bøger herhjemme og det er lidt ærgerligt, men denne her vil hun rigtigt gerne sidde med, og faktisk også selv. Efter et par gentagelser, kan hun mange af ordene selv fra bogen og læser den selv.

Vi har aftalt med Frejas stue i børnehaven at de kan låne den af os til noget sproglig læring til små sproggrupper.

I dette tilfælde bliver min vurdering:

Lege/Nytteværdi: MEGET GOD – Man kan aldrig få for meget læring, og i denne bog synes jeg bestemt at jeg har tildelt mit barn en masse ny læring/information

Holdbarhed: GOD – Bogen er af tykt trykt papir, og er ikke til lige at få revet i stykker, som små børn jo godt kan have tendens til at gøre.

Pris: GOD – Bogen står i en pris af 189,95kr, det synes jeg er en god pris for en bog med så meget læring i, og længden på bogen er passende til prisen

Kvalitet: RIGTIG GOD – Kvaliteten er god. Printet er så fint, farverne i bogen er flotte og bogen er god robust.


 

2 kommentarer

  • Tina

    Så fine bøger jeg købte til mine børnebørn ( specielt hende på 18 mdr. hun blev så glad for dem så hun fik dem med hjem . Så måtte jeg jo bare bestille igen til mig selv når hun er her

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina V.

    Sikke en fin bog! 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af merino baselayer til børn fra Helly Hansen