TEST af badeland De Huttenheugte (i Holland) i samarbejde med FriFerie – Testfamilien
TEST af pusletaske fra Manostiles

TEST af badeland De Huttenheugte (i Holland) i samarbejde med FriFerie

Annonce – TEST af Badeland de Huttenheugte i samarbejde med FriFerie. 

Daniella fortæller:

“Min familie og jeg har været så heldige, at vi kunne pakke vores badetøj, samle vores bedste grin samt gøre maverne klar til en masse mad. Vi skulle nemlig på tur til Holland – nærmere bestemt Badeland de Huttenheugte. Køretiden var ca. 8 timer.”

Badelandet De Huttenheugte er fyldt med aktiviteter og ligger i lækre grønne omgivelser. Der findes “Adventure Island”, det subtropiske badeland “Aqua Mundo” en børne-zoo og en helt masse aktiviteter for hele familien.

Når man ankommer kommer man kørende ned af en lang vej, hvor der kommer en bom, skiltningen er ikke helt så god, så det skal man lige være obs på. Vi skulle checke ind i selve centret, selvom der inden centeret var et stort hus hvor der står “check in” – men det var lukket. (måske det kun er udenfor højsæsonen).

Vi skulle bo lige ved badelandet og alle boliger er indrettet med god plads, så man kan nyde hinandens selskab i hyggelige rammer.

BOLIGEN

Vi boede i en premium 6 mandshytte. Hytterne ligger i en rundt omkring en sø, så vi havde en smuk udsigt lige ud til vandet.

Boligerne ligger tæt på naboerne og der er kun lige parkeringspladser nok. Man må kun holde ved husene, når man skal sætte sine ting af. Vores bolig var ikke i gåafstand med små børn, så vi skulle køre til og fra centret.

Boligerne var fine, der er alt man skal bruge, pigerne havde køjesenge, der var to dobbeltsengsværelser, et stort tekøkken, (ingen ovn), man får sengetøj og håndklæder med, der er et toilet og badeværelse med badekar. Havemøbler samt solsenge til de varme dage.

Min mor, hendes mand, min lillebror og hans kæreste samt mine to mindre søskende var også med, de fik en 6 personers comfort bolig. Det er små detaljer der til forskel på en comfort samt premium hytte. Deres hytte lå faktisk bedre end vores og i god gåafstand til centeret med badelandet. Vi vil anbefale at man vælger en comfort bolig, det er små ting der er forskellen.

CENTRET

Centeret indeholder flere restauranter, badeland, købmand, aktivitetsland samt badelandet. Vi prøvede morgenmadsbuffetten, som indeholder alt hvad hjertet kan begære! Pandekager, vafler, frugt, pålæg, æg, pølser, bacon, flere slags brød, forskellige smoothies, masser af slags kaffer, frisk presset juice.. Amen vi var i himlen! Og gik altid derfra med fyldte maver, der er noget for alle, pænt, rent og buffeten er virkelig imødekommende og det samme er personalet, meget hjælpsomme og gode til at fortælle hvad man skal gøre og snakkede til alle samt ungerne.

Vi prøvede også aftens buffeten, den var også rigtig fin, der var noget vi alle kunne lide, kage buffeten var helt vild og den spiste vi alle os helt mætte i, softice, chokolade fontæne og diverse lækre kager se bare med her. Vi havde så ondt i maven da vi havde spist der.

En anden aften tog vi den italienske restaurant der ligger der, servicen var lidt ringe – vi blev glemt rigtig mange gange men maden var super god og pizzaerne kan virkelig anbefales, MUMS! Både pizzaerne og pastaretterne blevt testet og den kan klart anbefales.

BADELANDET

Omklædningen var virkelig god, man kunne gå i familie omklædning mænd og kvinder hver for sig, ellers er der en masse bokse man kan gå ind i, den ene side går man ind i og klæder om, den anden side går man ud af og ligger tingene ind i sit skab, går ud og vasker sig i sit badetøj og går ind i det store dejlige varme badeland. Lad os starte med de smås meninger. Filippa og Novah er 3 og 6 år, de elskede det i stor stil, det er virkelig perfekt til alle små børn t.o.m 10 år vil jeg sige, Filippa kunne tage alle rutsjebaner uden problemer sammen med os voksne selvfølgelig. Der var nogle rigtig gode børnebassiner som Novah elskede, med søde små rutsjebaner, vandet var dejligt lunt alle steder. Der var også en lidt større rutsjebane men stadig til de små, som Novah lærte at tage selv. Hun grinte og var virkelig stolt.

Derudover var der et bølgebassin som også var opdelt, så man kunne sidde i kanten med de små og lege, det var dybere til de større børn. Kanten fungerede som en form for en strand så det blev dybere og dybere. Der var endnu et bassin som var dybt i det hele, der var pigerne også med ude for at svømme. Derudover var der boblebad, men det fik vi ikke prøvet, vi badede løs i alt det andet.

For mine to mindre søskende 11 og  14 år , synes at badelandet var okay – der manglede lige det ekstra sjove ved badelandet, som en vild rutsjebane – det var meget beregnet til mindre børn eller dem der ikke har behov for lidt vildere rutsjebaner.

Der var til gengæld et lækkert udendørsbassin som vi var meget ude i alle sammen. Fra mine søskende får badelandet 3 ud af 5 stjerner. Men for vores små børn og det behov de har vil vi give det 5 ud af 5 stjerner, der var hvad der skulle være til dem og manglede ikke noget faktisk. Hvad manglede der? Legepladser, bedre skiltning, engelsk oversættelse. Alt i alt var det en rigtig dejlig tur, vi fik god service alle steder, vi synes dog hele centeret var havde svært ved at rumme alle de mennesker det skulle kunne. Der var fuldt booket, da vi var der.

AKTIVITETERNE

Der var en sød lille del hvor man kunne komme ind klappe geder, høns, æsler, se vaskebjørne, marsvin osv. Alle andre udendørs aktiviteter var desværre lukket alle de gange vi var nede for at kigge.

Der var et kæmpe land der hedder Action Factory hvor man kunne prøve nogle forskellige ting indendørs og prøve noget sjov og ballade af, men vi kunne ikke rigtig finde ud af hvordan og hvorledes vi kunne prøve de her aktiviteter, så det var lidt ærgerligt.

Alle vores test og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier, Lege/Nytteværdi, Holdbarhed, Pris & Kvalitet.
Vi bruger fem ratinger, som er fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.
Nytteværdi – GOD, det har en god værdi i forbindelse med ferie og værdien vokser fordi man får en masse kvalitetstid med familien.
Holdbarhed – GOD, der mangler lige den sidste finish – men ellers er badelandet hvad et badeland skal være og selve oplevelsen er så fin.
Pris – GOD, prisen for selve badelandet er god, man får nogle gode muligheder for prisen. Man skal dog lige påregne benzin samt evt. bro/færge. Vi tog gerne sådan en tur for prisen igen. Du kan få en bolig fra omkring 4.000 kr. for 7 nætter. 
Kvalitet – MIDDEL, der var mange ting der godt kunne trænge lidt til en opfriskning.
Vi manglede nogle gode engelske brochurer (alt var på tysk eller hollandsk), men der var ikke nogle der lige leverede en engelsk brochure, så os, der ikke taler tysk eller hollandsk, kunne følge med, det var lidt ærgerligt. Derudover var skiltningen også ret ringe udenfor, vi prøvede flere gange at tage veje hvor vi bare kom rundt i ring og det ikke helt gav mening for os at tage de veje.

 

1 kommentar

  • Sabine Arentoft

    Det er et super lækkert sted for børnefamilier. Et fantastisk lækkert badeland med både aktiviteter til store og små. Vores ældste på 3 år fandt badelandet super fedt og fik mod på at prøve flere rutsjebaner.
    Stedet har også en lille bondegård, hvor man kan klappe geder og andre husdyr.
    Det eneste vi oplevede var at omklædningsfaciliteterne er en del anderledes end i Danmark. Det skal man lige vende sig til og vi gik i stedet i bad i hytten, da der var en lækkert badekar som børnene kunne bruge.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af pusletaske fra Manostiles