TEST af VITAYUMMY Hair and Nails – Testfamilien
TEST af badeland De Huttenheugte (i Holland) i samarbejde med FriFerie

TEST af VITAYUMMY Hair and Nails

En række af vores familier har testet Hair & Nails vitaminer fra VitaYummy.

Linda fortæller:

“Vitayummy er et skandinavisk vitamin firma med base i Danmark. De har skabt vitaminer til hele familien med fokus på sundhed, effektivitet og smag.

Der er efterhånden mange varianter af de populære vitaminbamser på markedet og jeg har prøvet flere af dem. Derfor var jeg spændt på, hvad VitaYummy kunne og hvilken effekt der ville være.

Jeg må indrømme, at jeg inden testen sammen med Testfamilien startede allerede selv var igang med at teste, så jeg har derfor brugt Hair & Nails i 2,5 måned.

Hair & Nails vitaminbamser:

Hair & Nails er udviklet til at styrke negle og give et sundt og glansfuldt hår. Bamserne indeholder Biotin, B6, B12, A-B-C-D og E vitamin. De har ikke benyttet kunstige farve, smags- og sødestoffer og de er fri for animalsk gelatine. Smag og farve kommer fra blåbær, æble og gulerød.

Dosering: 2 vitaminbamser om dagen og der er 60 stk i en bøtte (30 doseringer)

Pris: 1 bøtte 129 kr – 3 valgfri bøtter 349 kr.

Som tidligere nævnt, har jeg forsøgt mig med flere forskellige slags vitaminbamser. Men INGEN slår VitaYummy Hair & Nails i smagen! De er virkelig lækre – altså sådan så man overvejer at tage 3 eller spise dem fredag aften som fredagsslik. Yderligere er jeg vild med konsistensen, som minder meget om en helt almindelig vingummibamse.

Og har jeg så oplevet nogen effekt?

Ja, det syntes jeg.

Jeg oplever, at mit hår er blevet mere blødt. Måske jeg er helt tosset, men jeg syntes virkelig, at der sker noget med længden.

Jeg har desværre ikke oplevet den store effekt på mine negle, men får også lavet mine negle og er ikke så god til at pleje dem, så måske det er derfor.”

Alle vores test og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD, og DÅRLIG.

Min vurdering:

Jeg er vild med VitaYummy, og de er helt sikkert blevet mine nye favorit vitaminbamser!

Nytteværdi: GOD – Vitaminer er godt.

Holdbarhed: GOD – 1 bøtte indeholder vitaminer til 1 måned.

Pris: MEGET GOD –  Jeg syntes VitaYummy Hair & Nails har en fornuftig pris, og man sparer penge ved at købe flere bøtter af gangen.

Kvalitet: MEGET GOD – VitaYummy Hair & Nails er lækre i smag, konsistens og med omtanke på indhold. Yderligere er bøtten virkelig fin.


Nora fortæller:

“Jeg har sammen med kæresten Nikka testet Vitayummy Hair & Nails.

Kosttilskuddet er vitaminer i vingummiform.

Planen var at Nikka og jeg skulle teste Vitayummy Hair & Nails, men grundet min graviditet var jeg nødt til at hoppe fra, da jeg jo får vitaminer af anden sammensætning til gravide.

Udover at Nikka udtrykker stor begejstring for den gode smag, så er det ligeledes nemmere at huske at tage vitaminerne, da det bliver til en daglig snack, man rent faktisk glæder sig til at spise.

Nikka tykt og velholdt hår i forvejen, da det trimmes jævnligt, så på den front har det været svært, at mærke forskel. I og med at det også er en kort frisure, så er det ej nemt at bemærke om hun har mindre hårtab. Dog udtrykker Nikka at have bemærket stærkere og sundere negle, som har holdt til lidt af hvert under gulvrenovering.

Hair & Nails indeholder et højt indhold af biotin, som bidrager til at holde håret sundt, fyldigt og glansfuldt. Ligeledes indeholder det folinsyre, hvilket bidrager til transport af ilt og næringsstoffer til hår og negle. Og sidst indeholder det Vitamin D, hvilket bidrager til at kroppen optager calcium der er vigtigt for hår, negle, knogler og tænder.

Efter tidligere fødsel var mit hår særligt udsat og jeg glæder mig til at have født og uden tvivl vælge disse smagsfulde bamser fra Vitayummy.”

Den samlede vurdering af Vitayummy vitaminbamser:

Nytteværdi: GOD – velsmagende og helt sikkert et forsøg værd.

Holdbarhed: MEGET GOD – Der er til 30 doseringer pr. produkt, hvilket er tilstrækkeligt og man føler at have fået noget ud af det, før man evt. får lyst til at købe mere.

Kvalitet: MEGET GOD – Vitayummy er et skandinavisk vitaminfirma, med base i Danmark, som har stor erfaring med kosttilskud og næringsrigtige fødevarer, der smager godt. Det er på den faglige viden og på de skandinaviske værdier om sundhed og kvalitet, at VitaYummy er skabt. Visionen er at gøre skandinavere sundere ved at levere specielt udviklede og effektive vitamintilskud, der smager godt og det må man sige, at Vitayummy lever op til!

Pris: MEGET GOD – helt fantastisk nem og sund måde at få dagens vitamintilskud, som nærmere bliver til en lækker snack på dagen, man ikke glemmer. Det skal give mening at købe vitaminerne, ligeså vel som at de kun virker hvis man tager dem, hvilket ej er til at forglemme. En bøtte med 30 doseringer koster 129,00 kr. for de bedste ingredienser til dig og din familie. Ifølge Vitayummy skal Sundhed ikke være dyrt. Derfor får du deres produkter til en overkommelig pris – og det må man sige at de også lever op til.


Louise fortæller:

“Jeg har født for 5 måneder siden og de fleste, der har prøvet det ved hvordan ”amme-hår” ser ud et par måneder efter fødslen. Man taber hår, får høje tindinger og håret bliver generelt kedeligt og glansløst. Jeg har derfor i den grad brug for lidt ekstra forkælelse til mit stakkels hår. Så vitaminerne skal virkelig stå sin prøve ved mig.

Førstehåndsindtrykket af bamserne er virkelig godt. De dufter skønt og er bløde og lækre. Konsistensen er perfekt og det er svært kun, at holde sig til de to bamser man skal spise om dagen. De smager på ingen måder af vitaminer og kunne nemt gå som ”fredags-slik”

Emballagen er smuk og de kan derfor fint stå fremme på badeværelses bordet, så det er nemmere at huske dem hver dag.

I bøtterne er der 60 bamser og man skal spise to om dagen, så der er ca. til en måned i hver. Efter kun en måneds tid, kan jeg allerede mærke forandringen. Især på mine negle. De vokser meget hurtigere end de plejer og er meget stærkere. Det er jeg virkelig imponeret over. De er blevet så lange og flotte her til slut i testperioden.

Jeg synes, at det er svære at se en forandring på håret. Måske er det også er en lidt uretfærdig test, da det jo næsten er umuligt at stoppe med at fælde i perioden efter en fødsel, men jeg synes faktisk, at mit hår er vokset hurtigere ud igen i mine tindinger, som ellers var lidt hårdt ramt.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – jeg er virkelig imponeret over de her vitaminbamser. Jeg synes det er tydeligt at se en forskel selv efter relativt kort tid. Jeg glæder mig til at fortsætte med dem og se, om de også kan hjælpe endnu mere på mit hår fremover.

Holdbarhed: GOD – der er 60 bamser i en bøtte, så de holde ca. en måneds tid.

Pris og kvalitet: MEGET GOD –  vitaminbamserne smager virkelig virkelig godt. De indeholder desuden hverken kunstige farve-, smags- eller sødestoffer og er fri for animalsk gelatine, men har et højt indhold af biotin som negle og hår har brug for. En bøtte koster 129 kr. og man kan få tre bøtter for 349 kr. Helt klart pengene værd, hvis du ønsker stærkere hår og negle.”


Line fortæller:

“Jeg har sammen med min datter Frida testet HAIR & NAILS vitamin vingummier fra vitayummy.dk

Frida har altid lange lakerede negle, men ind imellem så knækker de, så derfor ville det være ideelt for hende at teste.

VitaYummy HAIR & NAILS er udviklet til at give et sundt og glansfuldt hår, samt stærke negle.

VitaYummy koster 129kr for 60 stk, svarende til en måneds forbrug, man skal spise 2 vingummibamser dagligt og de har smag fra æble, gulerod og bær. VitaYummy er helt fri for kunstige farve-, smags- og sødestoffer. VitaYummy er også vegansk.

Frida har været meget imponeret over smagen, og konsistensen er den samme som på almindelige slik vingummier

Om de virker? Altså Fridas negle er ihvertfald blevet længere og stærkere, de knækker knap så let. Hendes hår er blevet mere glansfuldt og man kan ane flere små nye hår.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: GOD – For Os er det vigtigt at supplerer med vitamin tilskudog disse gør klart nytte.

Holdbarhed: MEGET GOD – Der er lang holdbarhed på.

Pris: GOD – Et glas med 60 stk koster 129kr, det er billigt i forhold
til andre konkurrerende mærker.

Kvalitet: GOD – Indeholder en god kombination af de bedste vitaminer.


Rasmus fortæller:

“Vi modtog en kasse med forskellige vitaminer i.Tina og jeg  har testet Hair and nails vitaminerne og her kan vi tydeligt mærke en virkning på vores negle.

Som tømrer, hvor jeg bruger mine hænder hele tiden har mine negle tendens til at flække. Specielt her i vinter halvåret kan de være tynde og gøre ondt. Jeg kan klart mærke en forskel fra vi startede på vitaminerne og til nu. Mine negle er blevet tykkere og flækker ikke længere. Ligeledes er mit ellers korte hår blevet tykkere. Jeg kan mærke det er blevet mere tæt omkring mine tindinger, hvilket er et kæmpe plus, da jeg ellers har haft minimalt hår deromkring. Jeg vil klart anbefale dem til alle. Vi skal ihvertfald købe nye forsyninger nu hvor bøtten er tom.

Tina fortæller:

“Jeg har selv mærket en forskel på mine negle også, men også mit hår. Mine negle er blevet tykkere. Jeg har tendens til at pille i mine negle så de flækker og bliver korte, men her efter små 4 uger med vitaminerne hver dag er de klart blevet tykkere og jeg kan faktisk ikke længere pille i dem så de flækker. Jeg oplever også at de faktisk vokser hurtigere og dermed selvfølgelig bliver lange. Noget jeg ikke har haft i mange år.

Mit hår føles tykkere, men det er ikke noget jeg som sådan synes man kan se, men jeg kan mærke det.

De her har en virkelig god smag, og man føler næsten, at man faktisk spiser to stykker slik til sin morgenmad.

Vitaminerne er vegetariske, hvilket jeg synes er super fint, således at dem som lever vegetarisk også kan tage vitaminerne. De har naturlige ingredienser i og naturlige sødestoffer, hvilket jeg også synes er rigtig lækkert, så man ikke propper sig med alt muligt stads.

Jeg fan af prisen som jeg synes er helt vildt fin, når man kan se hvor hurtig effekt at de har. Prisen er 129,95 kr. og jeg kan se, at der ofte er lidt tilbud på dem, så de bliver endnu billigere.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: GOD – Jeg synes, det at få et kosttilskud/vitaminer ind i sin hverdag kun kan gavne os til at få nogen vitaminer ind, som vi måske ikke ville få ellers.

Holdbarhed: GOD – På mine bøtter står der i bunden at de kan holde sig til Maj 2021, så lukket kan de holde sig ca et år hvilket jeg synes er rigtig fint. Når først du har åbnet dem skal de spises kontinuerligt, til de 30 dage der er til i bøtten.

Pris: GOD – Prisen på en bøtte med 60 vingummibamser i, koster 129,95 kr. Det synes jeg er en fin pris, og er en tilsvarende pris til de almindelig vitaminer/kosttilskud man ellers kan få.

Kvalitet: MIDDEL – Jeg synes at bamserne har en sjov konsistens, som sikkert er grundet deres overflade behandling, ligeledes synes jeg der er forskel i smagen på dem.


Katarina fortæller:

“Jeg har testet Hair & Nails vitaminer. De koster 119,95 kr.

Jeg har i den sidste måned testet vitamintilskud til hår og negle. Vitaminerne har en rigtig god smag af bær og har en god konsistens. Det er næsten som at få slik til morgenmad.

Den daglige dosis er 2 stk. Om dagen og en bøtte indeholder 60 stk, så der er til en måned. Jeg har i testperioden ikke mærket nogen forskel på mit hår, men mine negle har været betydeligt stærkere og vokset godt.

Normalt knækker mine negle ret hurtigt og i starten af testperioden havde jeg lige knækket min lillefingernegl, som nu er vokset så fint ud. Det kunne førhen godt tage ret lang tid. Jeg tænker det må være grundet vitaminerne og har tænkt mig at forsætte med at tage dem.

Jeg tænker man skal tage vitaminerne over flere måneder, for at kunne se en forskel med sit hår.

Vitaminerne bidrager til at vedligeholde normalt hår og indeholder B12 vitamin, som hjælper i celledelingsprocessen. Jeg kan kun give mine varmeste anbefalinger til disse vitaminer og håber at se en forandring over de kommende måneder.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: GOD – vitaminer til hår og negle er ikke et must, men jeg synes det er fornuftigt at tage, ligesom man gerne vil styrke sit immunforsvar, bør man også tage vitamintilskud for at styrke hår og negle.

Holdbarhed: MIDDEL – der er til én måneds forbrug i en bøtte, så man skal oftere ud at købe nye vitaminer.

Pris: MIDDEL – prisen er i den dyre ende i forhold til andre vitaminer.

Kvalitet: MEGET GOD – smag og konsistens er virkelig i top. Klart de bedste jeg har smagt.


Cebrina fortæller:

”Vi testede i en periode forskellige vitaminer fra VitaYummy. Mit første indtryk var at Hair&Nails vitaminerne, i modsætning til multivitaminerne, virkede som helt almindelige vingummibamser, smagen af bær var god og ikke for kraftig.

Efter at jeg havde spist vitaminbamserne i ca 14 dage fornemmede jeg, at jeg fældede lidt mindre end jeg plejer og jeg havde pludselig VIRKELIG mange små nye hår, hvilket jo forhåbentligt betyder at jeg om noget tid får lidt kraftigere og mere fyldigt hår.

Da test perioden kun er en måned er det jo svært at berette om det endelige resultat, men jeg er forventningsfuld og positivt omkring det. Det eneste minus er, at det jo ikke kun er håret på hovedet der får tilført ekstra vitaminer. Mine hår på ben og andre steder vokser jo også hurtigere nu. Jeg har altid haft virkelig bløde og fine hår på benene, men de er nu blevet mere kraftige og stikkene og kommer hurtigere end før. Det er selvfølgelig nitten, men det betyder jo at vitaminerne virker og så må jeg i gang med at vokse dem. Det er prisen for smukt hår på hovedet 😉 I forhold til negle så har jeg svært ved at bedømme det, da jeg har gelenegle oven på mine egne og har haft det i mange år.”

Min vurdering bliver:

Nytteværdi: GOD. Vitaminer er vigtige og specielt hvis man ikke er så gode til spise sig til dem. Og hvem vil ikke gerne have smukt hår og stærke negle?

Holdbarhed: MIDDEL. Der er kun til 30 doseringer I en dåse, så man skal købe vitaminer ofte eller flere glas af gangen

Pris:. MINDRE GOD. 129,- pr glas eller 349,- for 3 glas. Der ryger som sagt 1 glas pr person om måneden

Kvalitet: GOD. Jeg syns virkningen indtraf ret hurtigt.


Tina fortæller:

“Vi har testet nogle virkelig lækre vitaminer ’Hair and Nails’, som er et kosttilskud til voksne og større børn fra 11 år. De er formet som små velsmagende vingummibjørne og den anbefalede daglige dosis er 2 stk., som spises i forbindelse med et måltid, for at opnå den bedste optagelighed.

Der er 60 stk. i en bøtte, så der er vitaminer til en måneds tid. Bøtten har et børnesikret låg, men jeg vil bestemt anbefale at stille bøtten udenfor børns rækkevidde, da vingummi-vitaminerne er både lækre og indbydende.

Vingummibjørnene er bl.a. rige på biotin, folsyre, D-vitamin og B12, der alle spiller en vigtig rolle i jagten på et sundere hår og stærkere negle. Produktet indeholder udelukkende naturlige smagsstoffer og farvestoffer, samt flere økologiske ingredienser.

’Hår og negle’-vitaminerne er et unisex produkt og passer til alle hårtyper.

Freja på 15 år er virkelig glad for ’Hair and Nails’ vitaminerne. Hun har ikke glemt at tage dem én eneste dag og hun siger, at det simpelthen er fordi de smager så godt.

Freja har kunnet mærke og ikke mindst se, en forskel på sit hår og hun fortæller, at veninderne også har kommenteret på, at hendes hår ikke længere er så ’uglet’. Frejas hår er blevet blødere og det er som om de små knækkede hår ikke længere stritter, men har lagt sig ned sammen med resten af håret.

Freja føler også at hendes negle er blevet mere glatte og at de ikke længere knækker så nemt.

Freja er fan af vitaminerne som har en frisk smag af bær. Vi har allerede købt et nyt glas hjem til hende, for som mor synes jeg virkelig det er fantastisk, at vi endelig har fundet vitaminer som børnene husker at tage, helt af sig selv.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Vi har altid spist vitaminer/kosttilskud hos os. At børnene helt selv husker at tage disse vingummibjørne, fordi de smager så godt, er bare et kæmpe plus.

Holdbarhed: MEGET GOD – Vitaminerne købes i bøtter med 60 stk. De holder sig lækre og bløde – også efter åbning.

Pris: GOD – set til 119,95 kr. hos Matas (og de kan helt sikkert købes billigere på nettet)

Kvalitet: MEGET GOD – Vingummierne er i en lækker kvalitet og der er tænkt over brugen af naturlige og økologiske ingredienser.


Line fortæller:

“Gennem den seneste halvanden måned har jeg testet vitaminer fra det skandinaviske vitaminfirma, VitaYummy, der har base i Danmark. VitaYummy tilbyder forskellige former for velsmagende, veganske vitaminprodukter til hele familien; Hair & Nails, Adult Multivitamin, Kids Multivitamin, hvor den først nævnte er den, jeg har testet.

Jeg har det seneste halve år ammet min datter – og gør det stadig – hvorfor jeg døjer med det velkendte ”ammehår”, som jeg tør vove at påstå, at de fleste mødre kender til. Derudover har jeg altid haft problemer med, at mit hår er ekstremt tyndt og fint, hvilket gør det svært at arbejde med.

Ordene ”styrke, vækst og glans til hår og negle”, som står i højsædet for firmaets branding, lød for mig yderst tiltalende. Det var især ”hår-delen”, der tiltrak min opmærksomhed, da jeg var nysgerrig på at teste, hvorvidt det kunne have en effekt på mit hår eller ej.

VitaYummy Hair & Nails består hovedsageligt af et højt indhold af stoffet Biotin og er samtidig rig på vitamin D, B12 vitamin og folinsyre, der i sin nøje sammensætning styrker celledelingsprocessen og nærer håret, hvorved det bidrager til ”styrke, vækst og glans til hår og negle”.

En bøtte indeholder 60 vingummibjørne og den anbefalede dosis er to bjørne pr. dag, hvilket giver bøtten en rækkevidde på en måned. Bjørnene har en dejlig, appetitvækkende smag, der gør det nemt at huske det daglige vitamintilskud.

Jeg var usikker på om jeg overhovedet måtte indtage vitaminerne, når jeg stadig ammer. Ifølge VitaYummy er der intet, der strider i mod de generelle sundhedsanvisninger i forhold til graviditet og amning, men de anbefaler dog, at man konsulterer egen læge inden opstart af produktet.

Efter at have indtaget den anbefalede daglige dosis gennem den seneste 1,5 måned, kan jeg tydeligt mærke en forskel på mit hår, som fremstår mere kraftigt og dermed nemmere at arbejde med. Dog fælder jeg stadig meget, men det tror jeg desværre ikke, jeg slipper af med, mens jeg stadig ammer.

I forhold til ”negle-delen” er jeg nok ikke den rette at udtale mig om effekten herpå, da jeg altid har bidt mine negle og stadig gør det. Så om produktet har haft en effekt på mine negle eller ej er lidt svært at svare på – udover at jeg kan mærke, at de er blevet mere kraftige, hvilket også er værd at tage med.

Alt i alt er det er VitaYummy Hair & Nails et anbefalelsesværdigt produkt, som jeg helt sikkert kan finde på selv at investere i, når jeg engang er færdig med at amme og skal genoptage kampen mod ammehåret.

I dette tilfælde bliver ratingen:

Nytteværdi: GOD – Hvis du ønsker at styrke dit hår og dine negle er dette produkt helt klart nyttigt.

Holdbarhed: GOD – Produktet har en holdbarhed på over et år, hvilket er mere end tilstrækkeligt, da antallet i bøtten rækker til en måneds brug.

Pris: MEGET GOD –  Prisen er 129 kroner pr. bøtte, hvilket jeg synes er rigtig fair pris.

Kvalitet: GOD – bamserne er en smule klistrede og kompakte i konsistensen, men den gode smag opvejer dette, hvorfor ratingen alligevel ender på GOD.


Trine Fortæller:

“Så blev det endelig min tur til at få en test helt for mig selv og jeg har faktisk set frem til den.

Jeg har nemlig fået lov til at teste vitaminer, Hair & Nails vitaminer. Det er ikke bare en kedelig lille pille , men i stedet er den formet som en lækker vingummi bamse.

Lige noget for sådan en slik elsker som mig, så var der nok en chance for at jeg ville huske dem. Jeg er nemlig en hat til at huske sådan noget.

Vingummi bamserne har en lækker smag af bær. Lavet af naturlig farve og smag selvfølgelig.

Konsistensen af dem er ikke som en almindelig vingummi bamse, som man måske kunne tro. De er meget mere bløde og “smelter” næsten på tungen.

De er fyldt af: Vitamin A, C, D, E, B6, B12, folinsyre, biotin, pantotensyra, zink, jod, kolin, inositol fcc.

Man skal tage 2 bamser hverdag  og der er 60 bamser i hvert glas.

Jeg har faktisk set på disse Hair & Nails vitamainer flere gange, fra flere forskellige firmaer og har faktisk altid været lidt skeptisk overfor dem.

Har måske følt at det har været lidt et salgs trick, det med at de er formet som vingummibamser. En modedille om man vil. Men må pakke min tvivl sammen, for synes faktisk at jeg kan se/mærke en forskel på mit hår.

Har over en længere periode følt at mit hår er blevet tyndere, ja så kan man tænke, at jeg jo har masser af hår. Men kender i det, at man kan bare godt selv mærke forskellen. Det kan virkelig påvirke en, så man kan gå og tænke på det flere gange om dagen. Jeg kunne klart mærke det på min hestehale, da jeg følte at den var blevet meget tynd.

Jeg kan se på mit hår, at de virker i en eller anden grad, der stritter nye hår ud, hvor der ikke plejer at være totter + de totter jeg havde, virker til at vokse lige så stille.

Der hvor jeg kan se det tydeligt er på min børste. Min hårbørste plejede at være HELT fyldt med hår. Det er den ikke længere. Det virker meget mere normalt nu. Dette er faktisk en stor lettelse, tænker også det er med til at huske mig på at tage dem hver dag. Det er faktisk lykkedes mig, at huske dem stort set hver dag.

Lige pt er glasset næsten helt tom og skal helt sikkert ud og have fat i nogle nye.

De er værd at prøve af, hvis man går og er lidt skeptisk over for dem, lige som jeg var.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Da vitaminer til hår og negle er næsten lige så vigtige, som vitaminer til resten af kroppen.

Holdbarhed/kvalitet  MEGET GOD – Man tager 2 bjørne hver dag og en bøtte holder var 30 dage, kvalitet fejler intet.

Pris: GOD – Når jeg tænker på hvad jeg selv vil give/synes er fair. Et glas koster 129,-, hvilket jeg ikke synes skal være højere. Man kan købe 3 glas for 349,-


Trine fortæller:

“Vitaminerne er lavet som lækre vingummibamser, der gør det så meget mere behageligt at indtage fremfor almindelige vitaminpiller.

Når man oftest døjer med ikke at kunne klemme selv den mindste pille ned, så er det en fornøjelse at skulle tage VITAYUMMYs vingummi-vitaminer.

Det er jo som at skulle tvinge sig selv til at spise slik hver eneste dag.

Vitaminerne har heller ikke en syntetisk smag, men smager rent faktisk godt. De smager lidt som blåbær, som også er en del af den Berry-flavour, som vitaminerne indeholder.

Selvom det kan være svært, at skulle vurdere et resultat på ca. 1,5 måned, så føler jeg, at jeg kan se en forskel. Jeg har  mit hår efter det er blevet farvet mange gange, men nu synes jeg ikke det knækker lige så nemt og jeg fælder heller ikke lige så meget.

Ligeledes er neglene også blev mere faste. Det har været et godt supplement til, at give hår og negle nogle ekstra vitaminer, nu hvor der ikke det bedste vejr i Danmark henover vinteren.

Jeg ønsker at forsætte med vitaminerne efter vores testprodukter er løbet tør. I bøtterne finder man 30 vitamin-bamser. Du skal tage 2 om dagen, så en bøtte holder til ca. 14 dage.

Der er rabat ved at købe eksempelvis 3 bøtter. Man skal selv forsøge sig ad om det er noget værd for lige netop dig, så vil vi klart anbefale, at man køber mindst 3 bøtter, for at kunne få lov at mærke en effekt.

VITAYUMMY anbefaler dog mindst 3 måneder, hvis man skal opbygge en større effekt af ens hår eller negle til et arrangement eller event.

I dette tilfælde bliver vurderingen af VITAYUMMY hair & nails følgende:

Nytteværdi:  MEGET GOD – De har en effekt.

Holdbarhed: MEGET GOD – De har en lang holdbarhed, men de beholder også deres friskhed i bøtten.

Pris: GOD – 129,- pr. bøtte eller 349,- for 3. Det er en helt fair pris.

 Kvalitet: MEGET GOD – De holder sig god i bøtten og beholder deres fornemmelse af friskhed/blødhed.


Anna fortæller:

“Mit hår altid været en høstak af dimensioner, så da jeg kunne få lov at teste en vitaminpille til håret og neglene, sprang jeg på. Specielt også fordi vitaminpillen kommer forklædt, som slik. I form af en rød vingummibamse.

Vitamin bamserne smager dejligt af frugt og er dejlige bløde i konsistensen. Den smager vitterligt af en vingummi bamse. I denne bamse til hår og negle er der ingen eftersmag af vitaminer.

2 små bamser om dagen hjælper mit hår, således det bliver stærk og glansfuldt. Og selvfølgelig også får smukke og stærke negle. Det er bla. det høje indhold af biotin, Samt en masse A, C, D og E vitamin der hjælper håret og neglene.

Jeg kan rent faktisk mærke en forskel på mit hår specielt. At siden jeg startede op og spiste 2 bamser om dagen, er det blevet kraftigere om mere glansfuldt. Det ser bare sundere ud. Mine negle er også klart blevet stærkere, og knækker ikke så ofte som inden, jeg fik fingrene i VitaYummy.

De små bamse bjørne er frie for kunstig farve, smags og sødestoffer og animalsk gelantine.

Den lækre røde farve og smagen kommer fra, blåbær, gulerod og æble.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: GOD – Hvem vil ikke gerne have sundt hår og negle, så hvorfor ikke spise vitaminpiller forklædt som en vingummi bamse. Genialt til en slikmund som mig.

Holdbarhed: MEGET GOD

Pris: GOD – vejl. Pris er 129,- syntes det er fin pris.

Kvalitet: MEGET GOD – god smag, flot farve og god konsistens.


 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af badeland De Huttenheugte (i Holland) i samarbejde med FriFerie