TEST af FAABORG PHARMA – HELO CREME – Testfamilien
TEST af Momkind deluxe box

TEST af FAABORG PHARMA – HELO CREME

Flere af vores testere har sammen med deres familier testet en serie af produkter fra Faaborgpharma.dk

Line fortæller:

“Vi har testet Helo Anti-itch 70%, Helo Anti-itch lotion, Helo Hand, Helo Creme, Helo Extreme 100%, Helo Baby.

I testperioden har vi haft fokus på Helo cremen

Min søn Frede har døjet rigtig meget med tør hud som klør, og det har resulteret i at han til tider har kradset sig til blods.

Vi havde både af læge og apotek fået anbefalet et konkurrerende mærke.

Men det sviede på huden og efterlod den meget fugtig og klistret og lavede næsten en hinde på huden så den ikke kunne ånde.

Først da vi prøvede Helo cremen forsvandt den tørre og irriterede hud.

Cremen er specielt udviklet til meget tør og irriteret hud og hjælper huden med at genopbygge sin naturlige beskyttelses barriere.

Vi har brugt cremen efter bad og den tørrer lynhurtigt ind og efterlader ikke huden fedtet eller klistret, så du kan med det samme tage tøj på herefter. Vi har efter endt test selv købt cremen, fordi vi ganske enkelt ikke kan undvære den.

Cremen har vi købt i en krukke med pumpe, hvilket gør det nemmere at få cremen ud – det er nemlig ikke så nemt med creme på hænderne at klemme creme ud af en tube.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet.

Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Produkterne gør helt klart nytte, og Helo cremen kan vi ikke undvære i vores hjem.

Holdbarhed: MEGET GOD – Kan holde sig 12 måneder efter åbning.

Pris: MEGET GOD – Cremen er drøj og effektiv og prisen ligger alt efter størrelse mellem 85 og 350 kr

Kvalitet: MEGET GOD – Her er der tale om ærlige hudpleje produkter med allergi certificerede ingredienser.


Tina fortsætter:

“Vi  modtog vores produkter fra Faaborg Pharma, vi har fået produkterne af mærket “Helo” som er en serie til meget tør, irriteret og kløende hud hvilket passer perfekt ind i vores familie med en tømrer, to små børn og en mor der arbejder på plejehjem.

Da vi modtog vores produkter, kom de i en virkelig fin pose med en tilhørende lille pjece om hvordan de forskellige produkter kan bruges og hvad de er gode til, hvilket jeg synes er fantastisk så man ligesom har en ide om hvordan man bruger de forskellige cremer, og hvad de er gode til.

Vi har også været heldige at modtage den creme som hedder “Helo creme”

Vi har haft en 2018’s limited edition-kunst tube, hvor Faaborg Pharma har doneret 1 kr for hvert solgt creme til psoriasisforeningen.

Vi har brugt cremen på, specielt Freja og jeg selv. Freja døjer med en ret tør albue, hun er derfor blevet smurt ind i denne fugtgivende creme efter hvert bad og hver aften inden hun skulle sove. Jeg må være helt ærlig og sige, at den virkelig har hjulpet på hendes albue! Huden på albuen er igen blevet lækker blød, som resten af hendes hud, og hun er ikke irriteret mere over at tøj som “ridser” sig fast i albuen.

Jeg har brugt, og bruger den stadig på mine ben, da de har en tendens til tørhed året rundt. Jeg har generelt faktisk bare aldrig behandlet min hud særlig pænt. Jeg har aldrig brugt pleje produkter til mig selv, men efter at have brugt denne her Helo creme, så har jeg revurderet og sagt til mig selv at det skal jeg gøre. Derfor bruger jeg faktisk også cremen efter hvert bad, og hver aften inden jeg går i seng. Jeg synes at den tørrer hurtigt ind i huden, og derfor kan man også sagtens bruge den, eksempelvis, om morgenen og stadig få sit tøj på uden at det klistrer, som jeg synes at andre cremer har en tendens til.

Vi har også brugt den, som en kropsplejende creme, hvilket også har fungeret fuldstændigt fantastisk. Den efterlader huden helt glat og blød.

Jeg synes at konsistensen på cremen er rigtig god, den er tyk men ikke for tyk, den tørrer virkelig hurtigt ind i huden, og man kan mærke hvordan den virkelig arbejder sig ind og genopretter ens hud igen.

Vi har hele kittet stående inde ved Albert på hans puslebord fordi han også sagtens kan blive smurt ind efter bad. Hans hud er egentlig stadig lækker baby blød, men jeg synes at lidt ekstra fugt til ham er godt, her på denne tid af året hvor vi ellers hurtigt kan få tørret huden ud.

Inde på Faaborg Pharmas hjemmeside, har de gjort utroligt meget ud af, at man kan læse om hvert enkelt produkt de har. De har alt fra bodylotion til tatoverings salve.

Vi har også deres relief + creme, som vi selv har købt, da Freja er allergisk for myggestik.

I dette tilfælde bliver min vurdering således:

Nytteværdi: MEGET GOD – Jeg synes virkelig at alle cremerne har været sindssygt gode! De har alle på hver sin måde været virkelig nyttige på vores hud. Om det har været håndcremen, bodylotionen eller de andre.

Holdbarhed: MEGET GOD – Jeg synes at cremerne er virkelig drøje i burg, og derfor bliver de heller ikke opbrugt så hurtigt, som andre cremer har tendens til.

Pris: MEGET GOD – Cremerne kan købes på de fleste apoteker, men på netapotekerne har de oftest tilbud. Håndcremen står pt til 55 kr, hvor normalprisen er 65 kr. Og hvem er ikke fan af billige, men GODE produkter

Kvalitet: MEGET GOD – Cremerne fedter ikke, selvom det er nogle virkelig fede cremer, men de tørrer derimod virkelig hurtigt ind i huden hvilket jeg ser som en kæmpe kvalitet!.


Vores tester Katharina har også testet cremer fra serien Helo fra www.faaborgpharma.dk  sammen med sin familie.

De har testet:

Helo creme 149,95 kr.

Hel0 anti-itch lotion 114,95 kr.

Helo anti-itch 70% 129,95 kr.

Helo SOS salve 66,95 kr.

Helo babysalve 49,95 kr.

Helo hand 67,95 kr.

Katharina fortæller:

“Vi har i den sidste halvanden måneds tid testet cremer fra serien Helo fra Faaborg Pharma. Som vuggestuepædagog bliver min hud på hænderne hurtig tørre og ru, da jeg vasker og spritter hænder ofte pga. bakterier og bleskift. Derfor er hudpleje til hænderne altafgørende for mig, så huden opretholder sin beskyttende barrierer, som holder bakterier og andre skadelige mikroorganismer ude af kroppen. Jeg vil gerne fremhæve Helo Hand og SOS salven som to rigtig gode cremer til ru og tørre hænder. Det er første gang jeg har prøvet en håndcreme, som hurtigt absorberer ind i huden og som ikke ’fedter.’ Helo Hand indeholder vitamin B12 som virker irritationsdæmpende imod kløe, tør og irriteret hud og som beskytter huden mod kulde, vind og vejr. SOS salven er til mere skadet hud og fedtindholdet i denne creme er også højere end håndcremen. Den har især været god for mine hænder i starten hvor min hud var mest ødelagt.

Cremerne fra Faaborg Pharma er af højeste kvalitet, uden parfume og designes, udvikles og produceres i Danmark.

Den næste creme vi har været rigtig glade for herhjemme er Helo creme, som er udviklet til meget tør og irriteret hud. Sofia lider af eksem og vi har prøvet utallige af fede cremer fra apoteket uden virkning. Imens vi har gjort brug af Helo creme i testperioden har vi også brugt hormoncreme fra lægen og nu er vi endelig ved at få styr på eksemen. Jeg kendte i forvejen godt til Helo creme, da min veninde også har haft succes med den til hendes søns eksem, så den har vi været glade for at teste herhjemme og den er næsten tom. Cremen har vi primært brugt til lår, knæhaser og bagsiden af overarmen på Sofia. Eksemen er ikke helt væk, men knopperne uden på huden er væk, hvor man dog stadig kan se eksemen indenunder huden. Nu er jeg jo ikke ekspert på området, men jeg tænker at det er huden som stille og roligt er ved at hele og genopbygge sin naturlige beskyttelsesbarriere og hele. Vi fortsætter med at bruge Helo creme og så må vi vist hellere få bestilt den store tube hjem så vi har rigeligt. Hele cremen har et fedtindhold på 48% og dermed er den nem at smøre ud og absorberer også hurtigt i huden. Sofia har selv hjulpet til med at smøre sin hud ind og har gjort aftenrutinen lidt sjovere, da cremen er så nem at smøre ud.”

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Alle bør tage hudpleje alvorligt og huske at pleje den, ligemeget hvilken årstid vi har.

Holdbarhed: MEGET GOD – Vi har vitterligt brugt cremerne hver dag i halvanden måned og først nu er Helo cremen så småt ved at være tom, men der er stadig rigeligt tilbage i SOS salven og håndcremen.

Pris: MEGET GOD – prisen er meget tilpas til hvert enkelt produkt

Kvalitet: MEGET GOD – Produkterne er både AllergyCertified og ISO-certificerede. Cremerne indeholder kun hvad der er nødvendigt og ingen parfume.


Vores tester Tina har sammen med sønnen Noah på 10 år også testet Helo Creme fra Faaborg Pharma

Tina fortæller:

“Vi har testet den lækre Helo Creme (48 % fedtindhold) som er til meget tør og irriteret hud på kroppen. Cremen er specielt udviklet til at mindske kløe, irritation og tørhed. Cremen blødgør og hjælper huden med at genopbygge sin naturlige beskyttelsesbarriere mod ydre påvirkninger. Den hjælper ligeledes med at bevare fugten i huden ved at reducere fordampningen af vand fra hudens overflade.

Helo Creme er ’Allergy Certified’.

Noah på 10 år døjer desværre med meget tør hud samt udslæt på begge sine underben. Han er blevet meget begejstret for Helo Cremen. Den tilfører fugt til hans sarte hud og han husker helt selv at smøre sig ind både morgen og aften.

Det er helt fantastisk at vi endelig har fundet en creme, som er god til Noahs hud. Noah plejer at synes at det svier når han får creme på, men med denne creme er det helt anderledes. Nu siger han: ”Aaahhh, hvor er det dejligt” – hver gang han smører sig.

Vi kan se en væsentlig forskel på Noahs hud gennem testperioden. Huden er ikke længere så tør og hans udslæt er mindsket markant. Det er SÅ skønt!!

Cremen er nem for Noah selv at smøre ud og så fedter den ikke!

Vi har modtaget og prøvet flere af Helo-produkterne fra Faaborg Pharma og vi må erkende at hele familien er fan af de lækre cremer. De er meget anbefalelsesværdige til både børn og voksne”.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Hjemme hos os bruger hele familien creme til kroppen hver dag. Denne creme er ekstra god til meget tør og irriteret hud. Den svier ikke, er nem at smøre ud og så fedter den ikke.

Holdbarhed: MEGET GOD – Cremen er drøj i brug.

Pris: MEGET GOD – Set på nettet til 70 kr. for 200 ml

Kvalitet: MEGET GOD – Cremen er ’Allergy Certified’ og dermed uden parfume.


 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Momkind deluxe box