TEST af Kokkens hverdagsmad – Kokkens favoritter – Testfamilien
TEST af FAABORG PHARMA - HELO HAND

TEST af Kokkens hverdagsmad – Kokkens favoritter

To af vores testfamilier har testet måltidskassen Kokkens Favoritter fra Kokkens hverdagsmad.

Marck Topgaard har testet sammen med Karla på 6 år og Albert 3 år og fortæller: Vi “Jeg har haft glæden af at teste Kokkens Hverdagsmad i de uger hvor ungerne er hos mig. Jeg har ikke stiftet bekendtskab denne virksomhed før. Jeg har fået måltidskasser tidligere, uden at være super overbevist. Vi får 4 retter leveret hver anden uge om søndagen, og man kan senest om onsdagen inden levering udskifte nogle af retterne, hvis de ikke lige falder i ens smag. Et kæmpe plus i min bog. Maden kommer i en stor termokasse med køleelementer i. Det fremgår meget klart på de enkelte varer hvilken ret, der hører til hvilken samt hvordan det skal tilberedes og om det kan nedfryses for at undgå madspild. Retterne er nogle gange færdiglavet og andre gange helt ferske. Retterne tager kort tid at lave og det gør, at jeg slipper for alt for meget indkøb og tid i køkkenet. (mere tid til ungerne)De De måltidskasser jeg tidligere har anvendt, har været en lidt smagsløs oplevelse, men Kokkens Hverdagsmad er super smagfyldt og virkelig lækkert komponeret. Det er lige til at gå til, og jeg har virkelig fået noget god inspiration til fremtidige retter og tilbehør. Jeg er selv efter denne test ikke færdig med at bruge deres koncept. Selv ungerne har fået nye ting de normalt aldrig ville spise. Det koster for os, 1 voksen og 2 børn (de tæller for en kuvert) lidt over 500 kr for mad til 4 dage og så der stadigvæk mad tilovers til eventuel en dag med rester. Vi er meget tilfredse og vil klart fortsætte i fremtiden.
Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

Vurderingen bliver:

Nytteværdi: MEGET GOD – Mere tid i en trav hverdag og lækkert med nye retter.
Holdbarhed: MEGET GOD – Tingene er bare super friske.
Pris: GOD – En gennemsnitlig pris på 500 kr til os tre, er vel helt fair.

Kvalitet: GOD – Super lækkert over hele linjen, dog så jeg gerne mindre plast til indpakning af råvarer eller noget mere bæredygtigt tiltag


Christine fortæller:

“Vi har været så super heldige, at teste måltidskasser fra Kokkens Hverdagsmad. Vi har valgt en kasse der hedder: Kokkens Favorit”
Vi er en familie bestående af 5. 2 voksne og 3 børn på hhv. 1 år, 6 år og 9 år. Vi har fået leveret mad til 5 personer.

Kokkens Hverdagsmad leverer måltidskasser til 3 eller 4 dage og man bestemmer selv, til hvor mange personer. Man kan selv udskifte retter, hvis den menu man er blevet “tildelt” ikke falder i ens smag. Dette koster et minimalt gebyr. Der er gratis levering af måltidskasserne og de bliver leveret enten søndag eller mandag. Kokkene har gjort det nemt, de har tilberedt det meste, derved sparer man både tid i køkkenet og børnene kan hjælpe til med det sidste. Som udgangspunkt tager det kun 20 min. at lave aftensmad til hele familien.
Hjemme hos os, er det kun mig der laver mad. Ofte er jeg alene med alle tre børn indtil spisetid, så det er ikke altid de helt store gastronomiske retter jeg får lavet, hvis jeg overhovedet får lavet aftensmad inden farmand kommer hjem. Det er også mig der normal vis handler og laver mad-planer, derved også mig der bestemmer, hvad vi skal have at spise, i løbet af ugen.
En række af ovenstående ting, er jeg blevet fri for i den periode vi har testet måltidskasserne fra Kokkens Hverdagsmad – det har været SÅ rart! Vi er ikke kræsne her hjemme, så vi har faktisk kun byttet én af retterne ud en enkelt gang, det var kun fordi man kunne bytte ud med Svensk Pølseret som er farmands livret 🙂

Vi har fået det lækreste mad, en masse retter som jeg ikke selv ville have fundet på og faktisk mere grønt end vi umiddelbart plejer. Der har nemlig været grønt til ALLE retter vi har modtaget. Ungerne er også blevet udfordret og fået smagt en masse de ikke har prøvet før – det har været SÅ godt!
Vores måltidskasser er blevet leveret natten til søndag. De har troligt stået i carporten og ventet, til vi vågnede om søndagen. Kasserne har været delt op, så den ene har bestået af grøntsager og den anden af kartofler/kød/sauce mm. De er udstyret med køleelementer, så maden har været frisk og dejlig kold. Ugen efter har vi sat flamingokasserne ud og chaufføren har taget dem med retur til genbrug.

Mht. tilberedningen af maden, så får man hver uge tilsendt opskrifter til de forskellige retter. Man kan også hente en APP hvor man kan se retterne og bedømme dem. I menuplanen, står der hvilke ting man skal bruge til de forskellige retter samt et nummer, så hvis man skal bruge 10 ting så er tingene nummereret 1 af 10, 2 af 10 mm.

Det gør det nemt og overskueligt, at hive det ud af køleskabet og skabene som man skal bruge til aftenens ret. Vores to store børn har også hjulpet til i køkkenet. Maden har nemlig været så nem at tilberede så de næsten har kunnet lave det selv.
Generelt har det virkelig været nemt, at være mig i de uger vi har testet Kokkens Hverdagsmad! Vi synes maden har været rigtig varieret og noget som også børnene kan spise. Der har været MEGET mad, virkelig meget. Vi har ofte haft små rester fra alle retterne så vi 1-2 dage om ugen har kunnet spise rester. Vi har tidligere prøvet andre koncepter, men faktisk ikke noget som vi har været SÅ tilfredse med. Ofte er der ikke nok kød. Lige kød er en vigtig faktor for min hårdtarbejdende håndværker-mand – her er der rigeligt med kød og der har været nok til, at vi alle har kunnet blive mætte. Desuden smager tingene virkelig af meget, der er god smag i det hele!
Vi kunne sagtens finde på, at benytte Kokkens Hverdagsmad igen! Vi er dybt fan, virkelig. Hvis vi skulle benytte deres koncept igen, ville vi nok kun vælge til 4 pers. der vil umiddelbart være nok til os 5.
Vores vurderingen bliver:
Nytteværdi: GOD – Børnefamilier som os selv, har ofte virkelig travlt i hverdagen. Kokkens Hverdagsmad frigiver en masse tid og overskud i hverdagen og hjælper til med hurtigere madlavning uden at gå på kompromis med menuen til aftensmaden.
Holdbarhed: MEGET GOD – Alle råvarer har været super friske, det har virkelig været rart!
Pris: MIDDEL – For os 5 pers. kostede aftensmad til 4 dage ca. 850 kr. Det synes jeg er i den dyre ende! Dog skal det jo nævnes, at vi faktisk har haft mad til 5-6 dage da der har været rester.

Kvalitet: MEGET GOD – Virkelig høj kvalitet og lækre råvarer!


37

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af FAABORG PHARMA - HELO HAND