TEST af SERO Gaming-sæt fra Pixojet – Testfamilien
TEST af Kokkens hverdagsmad - Kokkens favoritter

TEST af SERO Gaming-sæt fra Pixojet

Flere af vores testere har enten selv, eller sammen med deres børn testet SERO Gaming-sæt fra Pixojet.

Nina fortæller:
“Nicolai har længe ønsket sig en god gamer-mus, men hvilken det skulle være var der tvivl om. Så da muligheden for at teste et helt gaming-sæt fra Pixojet bød sig, var det klart at vi takkede ja.

Sættet indeholder en mus, et vanvittig flot, lysende tastaur og en gigantisk musemåtte som man åbenbart bruger, når man gamer. Så Nicolai fik spille-udstyr og jeg fik ny viden.
Der gik ikke mange sekunder, fra Nicolai åbnede pakken, til August joinede gamer-festen. De fik hurtigt sat det hele op og gik straks i gang med at spille.

Sættet udstråler eksklusivitet og kvalitet, selv for en ikke-kender som jeg.

Nicolai fortæller, at musen glider let rundt, men har samtidig den perfekte tyngde – så den er en kæmpe succes.

Tastaturet var hele familien begejstrede for! Det kan lyse i alle regnbuens farver, skifte sekvenser og imponere både børn og voksne med dens flotte lysshow. Nicolai fortæller også, at det er et godt tastatur, med gode taster, som ikke virker lette og plastik-agtige. Han bruger oftere det nye tastatur frem for det han har på sin bærbar nu.
For mig, en voksen ikke-gamer kvinde, var musemåtten helt ude af proportioner og jeg troede virkelig at det var en fejl. Men det var MIG der tog fejl. Selv min 6 årige søn kunne pænt oplyse mig om, at en ægte gamer-musemåtte altså ser sådan ud. Bevares, jeg kan da også godt se ideen nu.

Denne her test har givet os nogle produkter, som bliver brugt hver evig eneste dag – både af Nicolai, August og Villum. Nok er Villum kun 8 måneder, men jeg bruger dagligt tastaturet som 5 minutters afledning, når der lige skal tømmes opvaskemaskine eller lignende! Det gør jeg fordi han elsker det og fordi det er virkelig god kvalitet, så det holder til det!

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: GOD – Et rigtig godt bud på et gamer-sæt! Det kommer også i en ”mindre” udgave, hvis man er mere til det.

Holdbarhed: MEGET GOD – Man er ikke i tvivl om kvaliteten! Man kan både se og mærke, at det her er godt.

Pris: MEGET GOD – Det her PRO sæt koster kr. 999,00, men er for tiden sat ned til kr. 499,00. Dem vi så på før testen, kostede en del mere!

Kvalitet: MEGET GOD – Rigtig god kvalitet hele vejen igennem! Det kan klart anbefales – også til børn!


Linda fortæller:
“Vi har sammen med Pixojet testet gamerudstyr, til stor begejstring for familiens mindste “Gamernørd”.

Vi har testet følgende:

  • SERO “Astro5” mekanisk gaming tastatur
  • SERO “Areal XL” Gaming musemåtte
  • SERO “Nordlys” Gaming mus


Det er Elliott der har fået lov til at teste udstyret og hans første kommentar var ” Mand det er lækkert” – og glæden ved udstyret er kun blevet større gennem testens forløb.

Tastatur:
– Lækker mat sort farve, forlænget håndledsstøtte, fuldt nordisk layout, samt 5 ekstra macro knapper.
– LED Lys som kan skifte mellem 19 forskellige kombinationer/farver, USB-port.

Elliotts første kommentar til tastaturet var: “Århh, det lyder godt”. Det mekaniske tastatur, giver bare en lækker lyd ved brug, yderligere giver det også en god fornemmelse af knapperne. Det står stabilt på bordet, grundet en metalkonstruktion hvilket også medvirker til at tastaturet er meget robust. Det holder til en temperamentsfuld 8 årig ! Vi har været meget begejstrede over det virkelig fede LED lys – man indstiller selv (ret nemt) hvilken farve/kombination/effekt. Det kan køre fuld skrald, men også mere roligt hvis man har lyst til det.

Musemåtte:
Musemåtten Areal XL er virkelig alle pengene værd! Den er pæn OG god… Den måler 40×90 cm/ 4mm tyk og med gummiunderlag bliver den liggende på bordet, ingen skøjten rundt. Den er overraskende blød og derfor et godt underlag til arme/håndled når man sidder ved computeren. Overfladen er rigtig fin, Elliott syntes især at musen glider nemt hvilket giver en jævn bevægelse uden modstand. Musemåtten er i en lækker mørkebrun farve med disket logo i den ene side.

Mus:
– 1600 DPI optisk sensor, LED-lys, 1.40 m stofbeklædt kabel.

Kan en mus være pæn? Ja, det kan den faktisk godt… SERO Nordlys gamer mus er lavet i et flot stilrent design og fåes i en flot matsort farve. Den har et godt greb, samt 2 tommelfinger knapper på hver side som kan indstilles til det man ønsker. Det er en super følsom mus, hvilket er et kæmpe plus når man gamer. Ekstra lækkert, er den lettilgængelige knap hvor man kan styre musens hastighed. Der er indbygget LED lys i musen, som flydende og meget diskret skifter mellem forskellige farver og kombinationer.

Bedømmelse:
Vores oplevelse med SERO Gaming sæt PRO er udelukkede positiv. Det er produkter i høj kvalitet, hvor der yderligere er kræset lidt om design og udtryk. Tastatur, mus og musemåtte har været brugt stort set hver dag under testen og der ses intet slid. Vi kan kun anbefale alle 3 testede produkter!

Nytteværdi: MEGET GOD – godt udstyr er uundværligt til god gaming.

Holdbarhed: MEGET GOD – Man kan endnu ikke se at udstyret er blevet godt brugt!

Pris: MEGET GOD – Jeg syntes prisen er skarp, man får lækkert udstyr for pengene.

Kvalitet: MEGET GOD – Alle 3 testede ting, er virkelig god kvalitet og det kan mærkes.


Vores tester Mette og familie har testet Sero gaming sæt pro. Jeg har ikke den store forstand på udstyr til computerspil. Så overlod trygt testen til min gamer partner Michael, som spiller en del World of warcraft.


Michael fortæller:

“Vi gik straks igang med at opsætte udstyret. Førstehåndsindtrykket var rigtig godt: Musemåtten “Areal XL” er virkelig tyk og stor. Den fylder stort set hele bordpladens længde. Musemåtten er ligeså vigtig som musen, for at give en bedre helhedsoplevelse.

Måtten består af skridsikker gummibelægning og har en glat stofoverflade, som sikrer det perfekte underlag til din mus. Man bliver hurtigt afhængig af denne musemåtte, man kan bevæge musen frit og den ryger ikke ud på bordet.
Musen “Nordlys” er en lille lækker sort mat mus, som er behagelig at røre ved. Der er indbygget LED-lys som langsomt skifter farve i forskellige variationer i farveskalaen.

Dog er Nordlys til den lille side, når man som voksen mand spiller med den. Musen ligger ikke helt perfekt i hånden. Musen størrelse og anatomi gør, at den henvender sig til en yngre målgruppe f eks teenagere eller en kvindehånd. Musehjulet er let tilgængeligt og reagerer hurtigt, hvilket gør det nemt at bruge musen.

Musen kan indstilles i 4 forskellige hastigheder, hvilket er hjælpsomt, hvis man skal have musen til at bevæge sig hurtigere eller langsommere i et spil. De to tommelfingre knapper på musens side, fungerer upåklagelig, da jeg brugte den første gang var knapperne indstillet omvendt end min tidligere mus, så det krævede en hurtig justering af knapperne. Heldigvis kan musen indstilles præcis som man ønsker.

Kablet på musen er en anelse kort, men heldigvis er der USB-port i keyboardet, som fungere fuldkomment perfekt.

Keyboardet “Astro 5” er fremstillet i lækkert mat sort ABS plastik med en indre konstruktion af metal. Det har en god tyngde, som gør at det står robust på bordet. Designet er ergonomisk, blandt andet er der en god håndledsstøtte fortil på tastaturet, som er virkelig rart hvis man spiller i lang tid. LED baggrundslyset lyser kraftig og kan indstilles i et hav af kombinationer, med lækre effekter og farver.

Tastaturet er mekanisk, det betyder at knapperne reagere hurtigere i f eks spil, knapperne giver kliklyde når man spiller. Klik lydende kan godt være generende for ens omgivelser, især når man spiller online, kan ens medspillere høre ens tastatur, det kræver speciel indstilling på ens høretelefoner, at udelukke lyden fra ens medspillere.

Tastaturet har alle de knapper vi har brug for at skrive med i norden plus 5 ekstra makroknapper, samt gode medie- og genvejstaster til kontrol af evt musik, baggrundslys mm.

Virkelig et lækkert gaming sæt med mange fede effekter og detaljer, musen størrelse taget i betragtning. så er det godt at spille med. Dette sæt er et must på et teenageværelse hvor gaming har interesse. Virkelig godt sæt til prisen.

Vores vurdering bliver:

Nytteværdi/legeværdi: MEGET GOD – Alle der ejer en computer har brug for både mus og tastatur. Det kan bruges til alle i familien, ligegyldigt formål. Der er til mange timers arbejde og lange gaming sessions i dette gaming pro sæt.

Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD – Lækkert og robust gaming sæt i god kvalitet. Alle dele har god holdbarhed, og har en lang levetid.

Pris: MEGET GOD – Prisen er virkelig god, du får et lækkert gaming sæt til en virkelig lav pris. Rigtig godt starter sæt til evt børn.


 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Kokkens hverdagsmad - Kokkens favoritter