TEST af FAABORG PHARMA – ULTIMATE FACE-CREAM – Testfamilien
TEST af mobiltilbehør af mærket SERO fra PIXOJET.DK

TEST af FAABORG PHARMA – ULTIMATE FACE-CREAM

To af vores testere har testet cremer fra ULTIMATE serien. I denne test er der fokus på Face-cream.

Mie fortæller:

“Jeg kendte godt til Faaborg Pharma inden denne test – og har altid været super godt tilfreds med deres produkter. Synes, at det er lækkert at de har produkter til alle formål og til hele familien.

Denne test har fokus på Ultimate Face-cream.

ULTIMATE Face-cream

Én af de ting jeg husker at bruge HVER dag er ansigtscreme. Efter et bad bliver min hud i ansigtet simpelthen for stram, hvis jeg ikke fugter den med en god ansigtscreme. Jeg har tidligere prøvet ULTIMATE Face-cream med solbeskyttelse i. Denne er uden og man kan faktisk godt mærke en lille forskel, da denne ikke er så “gul” i det, som den med solfaktor. Er glad for begge og vil gå over til den med solbeskyttelse her hvor foråret er på vej. Den lille Face-serum bruger jeg kun om aftenen efter et bad og inden jeg går i seng. Den mindsker pigmentforandringer, reducerer rynker og fine linjer og dens lette konsistens absorberes øjeblikkeligt.

Ansigtscremen bruger jeg både dag og nat, selvom der også findes en nat-creme. Den er let at få ud af tuben, som har en pumpeanordning.  Den absorberer hurtigt og fedter på ingen måde. Det er en af mine favorit-cremer til mit ansigt.

Cremen er plejende med aktive ingredienser. Niacinamide bekæmper effektivt synlige tegn på aldring og udjævner pigmentforskelle, hvilket jeg lider en del af. Hyaluronsyre reducerer rynker og fine linjer og genopretter den naturlige fugtbalance samt forbedrer hudens elasticitet. Syricalm virker beroligende, irritationsdæmpende og reducerer ansigtsrødme. Derudover er ULTIMATE face cream – day AllergyCertified.”

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier:

Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratings som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD, DÅRLIG

I  dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – God ansigtspleje er nødvendigt, især når man bliver lidt ældre.

Holdbarhed: GOD – Jeg bruger den hver morgen og nogle gange også om aftenen. Den holder ca. 2-3 måneder for mig, hvilket jeg synes er en god holdbarhed. Holdbarheden er 12 måneder på et åbent produkt.

Pris: GOD – Priserne på Faaborg Pharmas produkter gode i forhold til kvaliteten. Ansigtscremen ligger på 169,95 kr.

Kvalitet: MEGET GOD – Faaborg Pharmas produkter er noget af det mildeste, reneste og mest beskyttende, man kan forestille sig. Faaborg Pharmas produkter er fri for problematiske indholdsstoffer og derfor velegnet til hele familien. Det er allergivenlige produkter, der plejer de mest almindelige hudproblemer – mildt og effektivt.


Kia fortæller:

“Vi er rimelig vilde med at have fået lov at teste cremer fra Faaborg Pharma. Til mig selv, har jeg testet Faaborg Pharmas ULTIMATE face-cream day og night. Jeg er gravid og derfor er det som med storesøster Olivia, at jeg tænker ret meget over hvad jeg putter på min hud, så længe jeg bærer rundt på et barn. Og som alle deres andre produkter, er de her naturligvis også parfumefri!

Jeg har døjet en del med tør hud i mit ansigt, faktisk mest min pande og omkring min næse, og min make-up lå bare ikke rigtig pænt i de områder.

Jeg har nu brugt både dag og nat cremen hver dag i 4 uger, og jeg er kæmpe fan af dem begge. Man skal ikke bruge særlig meget, kun en lille mængde i hånden, og så er den ellers nem at fordele og massere ind i huden.

Den lille mængde der skal til, gør også at der er til mange måneder i produktet (indeholder 50 ml.). Den smarte lille trykpumpe der er på begge produkter, gør også at der ikke kommer for meget creme ud ad gangen.

Natcremen synes jeg er en lille smule tykkere end dag cremen, men den giver enormt meget fugt til huden, og man vågner op med dejlig blød hud næste morgen.

Dag cremen er lidt lettere, den trænger hurtigt ind i huden, og jeg kan nemt tilføje min make-up lige bagefter.

Jeg kan ret tydeligt mærke forskel på min hud. Udover den er blevet blødere og fået mere glød, så er min tørhed også mindsket. Det ikke forsvundet helt endnu, men jeg vil sige det er tæt på.

Begge cremer er klart en anbefaling værd.”

I  dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Min make-up ligger en del pænere nu og min hud er mindre tør

Holdbarhed: MEGET GOD – Man skal ikke bruge meget, og holdbarheden er 12 måneder på et åbent produkt

Pris: GOD – Alle kan være med.

Kvalitet: MEGET GOD – Vi har mærket god effekt på alle produkterne vi har prøvet.


 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af mobiltilbehør af mærket SERO fra PIXOJET.DK