TEST af UV-tøj, badetøj, badesko og klipklappere fra REIMA – Testfamilien
TEST af SURF´N TURF grillmenu fra Smageriet

TEST af UV-tøj, badetøj, badesko og klipklappere fra REIMA

Flere af vores testfamilier har sammen med deres børn testet UV tøj og badetøj fra Reima som faktisk lige nu kører udsalg med op til 40% også på en del badetøj.


PIGERNE HAR TESTET

Christine fortæller:
“Vores to piger Josephine og Vega har begge modtaget UV badetøj og tøj fra Reima.

Vi har haft det dejligste vejr, her på den seneste, så pigerne har haft rig mulighed for at teste deres lækre UV-tøj. De har både badet i haven, taget solbad og bare leget. I disse Corona-tider kommer vi nok ikke udenlands i år, men med det lækre vejr vi har herhjemme i øjeblikket, gør det nu heller ikke noget.

Pigerne er i hvert fald max beskyttet i deres UV tøj.

Vegas svømmedragt er i SunProof-materiale der er skabt til vand og sol leg. Badedragten har solfaktor 50+ og giver effektiv beskyttelse mod solens skadelige stråler helt ned til albuer og knæ. Det tynde elastiske materiale tørrer hurtigt og lynlåsen foran er placeret, så den gør det nemt at få dragten på. Fiberindholdet kommer fra genbrugte PET-drikkeflasker – ret sjov ide og samtidig miljøbevidst.

UV heldragten er jeg helt vild med! Jeg synes simpelthen Vega er SÅ sød i den! Det er en blød dragt i frotté. Den minder mig lidt om et håndklæde 🙂 Perfekt efter en svømmetur. Med høj UV-beskyttelse nemlig UV-beskyttelsesfaktor 50+.

Den har en praktisk hætte og som sagt solfaktor 50+, som giver fuld beskyttelse mod solen fra top til knæ. Den er udstyret med lynlås og knappelukning mellem benene, så det er nemt at skifte ble.

UV solhatten er nok den vi har brugt allermest! Vega bruger den nemlig dagligt i dagplejen.

Solhatten er genial med en virkelig god lukkemekanisme, så den bliver hvor den skal! Skyggen er bredere bagtil, så nakken også er beskyttet. Solfaktor 50+ og ventilationshuller på siderne.

Den er fremstillet i et åndbart og let SunProof-materiale. Solhatten fåes i flere forskellige farver og vi har fundet ud af, at hvid er virkelig flot, men knap så praktisk 🙂 Solhatten får alle vores varmeste anbefalinger, selv vores dagplejemor er imponeret over lukkemekanismen istedet for de almindelige snore som bindes.

Vi er rigtig glade for alle tre dele til Vega. Jeg kunne dog godt ønske mig nogle lidt afdæmpet farver at vælge imellem, men det er jo en smagssag.

Josephines UV bikini faldt virkelig i god jord! Hun skreg nærmes af glæde, da hun pakkede den op. Det er lige hende!

Bikinien er også en del af Reima SunProof-kollektionen og materialet har solfaktor 50+. Det ekstra foer foran på bikinien giver bedre beskyttelse og samtidig et sjovt twist. Sættet er udstyret med behagelige elastikker som sidder hvor de skal, desuden har den krydsende rygstropper.

Bikinien sidder rigtig godt på hende. Det er samtidig betryggende, at hun har noget badetøj på, som faktisk beskytter hende rigtig godt mod solen stråler.

Klip Klapperne fåes til en virkelig god pris. Kun 129,- De er lette og har et fint print som passer til hendes bikini. De kan vaskes i maskinen og endda flyde på vandet, det fandt hun ud af, da hun smed dem i badebassinet.

Sådan nogle Klip Klappere er næsten uundværlige i sommervarmen. De er udstyret med en Fleksibel og let EVA-ydersål. De er nemme for Josephine hurtigt at stikke i og er klart hendes fortrukne “hurtig sandaler”.

Vores vurdering bliver:

Nytteværdi: MEGET GOD – Efter min mening er det et must med godt UV tøj til børn, især i Vegas alder.

Holdbarhed/Kvalitet: MEGET GOD – Især Josephines bikini og Vegas solhat er virkelig brugt meget, men der ses intet synligt slid eller andet. Det er imponerende. Det havde jeg dog heller ikke forventet, for REIMA er virkelig kvalitet på alle punkter!

Pris: MEGET GOD – Priserne er fuldt ud rimelige og i et leje hvor alle (efter min mening) kan være med.

Vegas pakke bestod af:

UV Svømmedragt 299,-
UV heldragt 299,- (nedsat til 179,40)
UV Solhat 169,-

Josephines pakke bestod af:

UV bikini 349,-
Klip Klapper 129,-


Rikke fortsætter:

”Vores tester Rikke har sammen med døtrene Vilde på halvandet år og Smilla på 8 år også testet badetøj fra Reima. Vilde på halvandet år har mere specifikt testet en badedragt samt en solhat. Smilla på 8 år har testet en badedragt, en UV-bluse samt et par UV-shorts. Fælles for det hele er, at det er med UV beskyttelsesfaktor 50 +.

Rikke fortæller:

“Når man har lyse nordiske børn, så er UV beskyttende badetøj virkelig nærmest en nødvendighed, i hvert fald når man er sydpå. Jeg har altid været ekstra obs når børnene har været små, at passe på og beskytte deres hud i solen. Og noget de ALTID har på ude i solen, er en lille solhat der beskytter deres ansigt, ører og nakke. Den fine solhat er vendbar, den har en fantastisk skygge og er ekstra stor bagpå, så den giver god beskyttelse i nakken også. Hatten er fremstillet i et åndbart og let SunProof-materiale. Den skønne badedragt er perfekt til vores tumling, elastisk og også fremstillet i SunProof-materiale. Den er virkelig hurtigtørrende og har det fineste design med små flæser i siden. Den er både sporty og virkelig cute i sit design.

Smilla har virkelig været glad for denne test. Det er første gang hun ejer et par bade shorts der passer til hendes badedragt. De er fremstillet i et let, hurtigttørrende og åndbar materiale. Shortsene er lette at holde, da de er smudsafvisende. De er lavet med elastik i taljen der kan justeres med snøre så man sikre en god pasform. En fin lille detalje er, at ved taljen er der en lille inderlomme så man kan opbevare lommepengene sikkert.

Hendes badedragt er i et fin sporty design, men en lynlås foran. Badedragten er med ekstra foer foran, for bedre dækning. Fine friske farver. UV blusen med lange ærmer i den fine turkise farve er også hurtigt blevet en favorit. Vi er begge vilde med, at den går højt op i halsen så den beskytter ekstra godt. Men den runder faktisk også bagpå, så der er ekstra beskyttelse i lænden, når nu de sidder og leger i sandet. Alt Smillas badetøj er i øvrigt også gymnatisk og spring testet på stranden – og testen er fuldt ud bestået.

Vores vurdering bliver:

Nytteværdi: MEGET GOD – Det opfylder alle vores krav til UV beskyttende badetøj både til store og små.

Holdbarhed: MEGET GOD – Meget af tøjet er fremstillet i smudsafvisende materiale der gør, at det ser nyt ud længe.

Pris: MEGET GOD – Prisen for badedragten til Vilde er 229 kr og hendes solhat koster 169 kr men er på tilbud lige nu til bare 84,5 kr.

Smillas badedragt står til 279 kr, UV shorts koster 249 kr og UV blusen koster 299 kr. Jeg er vild med prisen,

Kvalitet: MEGET GOD – Kvaliteten af Reimas tøj helt generelt svigter bare aldrig, UV tøjet er ingen undtagelse.


Regitze fortæller:

“Alberte modtog et todelt UV-sæt bestående af t-shirt og shorts samt et par svømmesko.

Det to-delte sæt har fungeret rigtig godt for Alberte og selvom hun næsten er 9 år og oftest foretrækker en badedragt, har hun faktisk været rigtig glad for dette sæt.

Jeg synes stadig, det er dejligt at kunne beskytte hende så meget som muligt og  t-shirten beskytter godt henover brystet og på skuldrene, hvilket ofte er de steder, der bliver solbrændt. På t-shirten har Reima valgt at tilføje ekstra for på frontstykket for at give bedre tildækning. Både t-shirt og shorts har været behageligt for Alberte at have på. Ingen af dele strammer eller klistrer fast til huden og samtidig transporteres fugten væk fra huden. Jeg vurderer faktisk at sættet også sagtens kunne bruges til en sportsdag med skolen udendørs, da sættet er ret sporty af udseende.

Man får derfor et sæt, der er meget anvendeligt på forskellige måder og et sæt, der kan bruges hver for sig. Jeg bestilte sættet i størrelse 146, da hun svinger mellem 140 og 146. Sættet sidder ikke helt så tæt som uv-dragten, men føles stadig som den rigtige størrelse for hende.

Om svømmeskoene fortæller Alberte selv, at det føles som om, man ingen sko har på og der er ingen tvivl om at de er yderst komfortable. Hun foretrækker dog helst at bade/gå uden dem på, men skoene vil være fantastiske til lidt yngre børn, når man er på en sandstrand med meget varmt sand, store sten eller ved poolen, så de ikke glider.

Vi har virkelig manglet sådan et par de gange vi har rejst med børnene og har skulle være dem fra strandstolen og ned i vandet, fordi sandet var for varmt. Skoene kan f.eks. også bruges i svømmehallen, hvis man har fodvorter eller blot ønsker at beskytte sig selv mod disse.

Skoene er meget nemme at trække på og et plus er, at de kan gå direkte i vaskemaskinen, hvis de er blevet beskidte. Alberte har brugt skoene i flere forskellige sammenhænge – både i haven med og uden vandleg, ligesom de også er blevet brugt på stranden, hvor hun synes de var skønne at have på.

Svømmeskoene  vurderer jeg er normale i størrelsen. Alberte har haft dem i størrelse 35 og der er fin plads til tæerne deri.

Min vurdering bliver:

Nytteværdi:  MEGET GOD: UV-badetøjet er en nødvendighed når ens børn opholder sig i solen. Svømmeskoene er nice-to-have og især for yngre børn synes jeg de vil gøre stor nytte.

Holdbarhed: MEGET GOD: Reima udvikler produkter, der er nemme at pleje og rengøre og har en lang levetid og det er jeg slet ikke i tvivl om efter vores tests af de forskellige ting.

Pris:  GOD: 249,- for t-shirt, 169,- for badebukser og 299,- for svømmesko. Det to-delte uv-sæt består af (t-shirt Camiguin og uv-badebukser Domonica)og svømmeskoene er model Adapt.

Kvalitet: MEGET GOD: Reima gør meget ud af kvaliteten på sine produkter og det kan ses. Der er ingen tvivl når man har UV-tøjet i hænderne, at det er lavet af den bedste kvalitet – som ovenikøbet også er miljørigtige produkter, da en del af fiberindholdet stammer fra genbrugte PET flasker.


Marck har også testet UV-badetøj fra Reima sammen med Karla på 6 år samt Albert på 4 år.


 
Marck fortæller:
“Vi har haft glæden af, at skulle testetReima UV-svømmedragt og bikini til mine børn. Det er fremstillet i hurtigtørrende og åndbare genbrugsmaterialer. Med høj UV-beskyttelse faktisk 50+. Derudover er det et miljørigtigt valg, da en del af fiberindholdet kommer fra genbrugte PET flasker og genbrug er jo guld som de fleste siger nu om dage.
Børnene bemærkede hurtigt, at selvom de blev våde, gik der ikke lang tid før badetøjet var knas tørt igen. Så der er garanti for at de ikke sidder og bliver kolde og fryser, når de lige skal have en is-pause.
Karla synes at farverne var lige hende, frisk og dejlige sommeragtige. Albert følte sig mere som en rigtig actionman, specielt med den fine blå UV-solhat og det seje badesko. Hatten har som de andre ting en høj UV-beskyttelse på 50+ og er også lavet af genanvendelige materialer. Skønt at se, at Reima også tænker på det bæredygtige og ikke kun masseproduktion og et stort ressourcespild på at bruge helt nye materialer hver gang. De fine små sko er super lette og har et rigtigt godt greb især på den våde græsplæne, hvor vi havde en skøn vandkamp.
Reima holder igen (dette er vores 2 test af deres produkter) deres tøj er udviklet efter vores børns behov og så er det skønt at se en virksomhed der lægger en stor indsats i at tænke på at vores børn en dag skal leve på den jord vi som voksne har et stort ansvar for, forbliver ligeså skøn som vi selv husker.
Min vurdering bliver:
Nytteværdi MEGET GOD – Det er en nødvendighed med badetøj til ungerne med en god UV-beskyttelse i.
Holdbarhed MEGET GOD – Slidstærkt og meget holdbart.
Pris GOD – Kvalitet koster og det gør de miljørigtige valg også. Jeg synes, at priserne er rigtig fine.
Kvalitet MEGET GOD – Bare gennemført til mindste detalje. Det med bæredygtighed er for mig en dyd.

DRENGENE HAR TESTET

Regitze fortæller:

“I pakken fra Reima var der et sæt til August bestående af en UV-svømmedragt Galapagos + en UV- solhat Turtle. Meningen var at vi skulle bruge badetøjet på vores ferie til Cypern, som jo desværre ikke blev til noget, men det er heldigvis blevet brugt flittigt i haven og på stranden på de solrige dage vi har haft på det sidste.  For os er UV-beskyttelse til børnene virkelig vigtigt og vi har altid beskyttet dem så godt som muligt. Derfor har vi også været super glade for at skulle teste dette fra Reima, som er et mærke man forbinder med kvalitet.

UV-solhatten er nem at tage på og så er den behagelig og strammer ikke i elastikken omkring hovedet, som vi ellers har oplevet med andre solhatte. Solhatten har en beskyttelsesfaktor på 50+ og den har en lang og ekstra bred skygge både foran og bagpå, så man undgår solskoldninger i ansigtet og i nakken . Solhatten har ingen snore i til at binde om hagen, men med lige præcis denne model oplever vi faktisk, at den sidder rigtig godt til hovedet og ikke nemt blæser af.

August er meget lys i huden og har generelt en meget sart hud. Vi har altid været nødt til at passe ekstra godt på ham i solen, og derfor er en UV-hat stadig en vigtig del af at være ude i solen for ham – også selvom han nu er 4 år. Den beskytter godt ned i nakken, hvor man ellers får rigtig meget sol og nemt bliver forbrændt. Solhatten er i et dejligt og elastisk materiale, der gør at August beholder den på uden nogen form for brok. Tror slet ikke han mærker at den er på, da den er meget let og behagelig at have på.  August har UV-hatten i størrelse 48/50.

UV-dragten er uden tvivl den bedste vi har haft. Den har været nem for August at tage på selv og meget nem at lyne op foran til. Det er ikke en dragt der ”lyner sig selv ned” under brug, da den er lavet med en semi-automatisk lynlås-lås. Dét er altså smart.

Vi har før haft erfaringer med UV-dragte, hvor vi var nødt til at tage dem af med det samme børnene kom op af vandet fordi de blev kolde, men denne her dragt er virkelig hurtig til at tørre og det har derfor ikke været nødvendigt, at skulle skifte til almindeligt tøj lige efter leg med vand – heller ikke selvom vejret ikke har været 30 grader, som det nok havde været hvis vi var sydpå. Det er helt sikkert det største plus ved denne dragt.

Dragten er i Sunproofmateriale, som er en sikker solbeskyttelse der er vævet ind i stoffet og så  har den solfaktor +50. Dragten dækker til albuerne og knæene og det er derfor en lille del af kroppen der skal smøres ind i solcreme, hvilket er et stort plus hjemme hos os, da August virkelig ikke er begejstret for solcreme.  Jeg valgte dragten til August i størrelse 110, som han også bruger i almindeligt tøj, så min vurdering er at den er størrelsessvarende. Badetøj skal gerne sidde tæt når det er tørt da badetøj gerne udvider sig en anelse, når det bliver vådt. Det har vi ikke oplevet med denne dragt.  Den sidder super godt til kroppen.

Min vurdering bliver:

Nytteværdi: MEGET GOD. UV-badetøj er en nødvendighed til børnene.

Holdbarhed: MEGET GOD: Indtil videre har vi kun positive ting at sige om uv-dragten og uv-solhatten, men jeg kan ikke bedømme hvordan det ser ud efter 1 uge i en swimmingpool og med fuld sol på.

Pris: GOD: 169,- for solhat og 379,- for svømmedragt.  Synes det er meget fair priser, når man tænker på at det er beskyttelse til sine børn man betaler for.

Kvalitet: MEGET GOD:  Der er ingen tvivl om at kvaliteten på Reimas UV-tøj er det bedste man kan købe.


”Vores tester Rikke har sammen med Bertram på 10 år, testet UV badetøj fra Reima”

Rikke fortæller:

“Vi har været heldige, at få lov til at teste UV badetøj fra Reima. Vi har før testet for Reima og sagde naturligvis ja igen, da Reima bare aldrig skuffer ALDRIG.

Bertram har modtaget en UV svømmebluse, modellen hedder Madagaskar. Modellen findes fra str 104-164. Det er en SunProof t-shirt med solfaktor 50+. Den har gode lange ærmer, så den har effektiv solbeskyttelse mod solens skadelige stråler overalt på overkroppen.

Noget vi er rigtig glade for ved blusen er, at den tørrer hurtigt efter brug. Den er rigtig praktisk i farven også. Bertram syntes den er rigtig rar at have på for den kan bruges både i vandet til at svømme i, men også på land når der skal leges og spilles bold.

Sammen med UV blusen, har Bertram også fået lov til, at teste UV badebukser – modellen hedder Cancun. Modellen findes i størrelsen fra 104-164. Badebukserne går til knæerne og dækker derfor rigtig langt ned af benet. De har en god bred elastik kant i livet. Bertram er en slank dreng men de passer ham perfekt.

Lige som med blusen, så er disse også lavet i SunProof materiale og tørrer derfor super hurtigt. Det er altså en fordel når man har en dreng der ikke kan finde ud af, om det er fedest at bade eller spille fodbold på stranden.

Bertram syntes faktisk at tøjet er så behageligt at have på, at han flere gange har forsøgt sig, at tage det på som nattøj. Den gik dog ikke.

Vores vurdering af UV badetøjet fra Reima:

Nytteværdi: MEGET GOD – Vi har alle år købt UV badetøj til børnene. Selvom vi selvfølgelig altid smører børnene godt med solcreme, så er UV badetøj bare en dejlig ekstra sikkerhed mod solens farlige stråler.

Holdbarhed: MEGET GOD – Materialet gør, at tøjet ser nyt ud længe.

Pris: MEGET GOD – Prisen for UV svømme blusen er 299 kr og prisen for UV badebukserne er 249 kr.

Kvalitet: MEGET GOD – kvaliteten er helt i top, stor anbefaling herfra.


Mie afslutter:

“Magnus har testet det samme sæt som Bertram og derudover et par badesko fra Reima. Til min store overraskelse hoppede han helt frivilligt i både badetøj og badesko, da vi skulle lege vandkamp i det gode vejr.

Badeskoene er virkelig nemme at hoppe i, da de er lavet i elastisk materiale. Der udover har de en god skridsikker sål.

Magnus HADER at få solcreme på. Med den langærmede UV-trøje, kan vi slippe lidt nemt om det. Derudover hader han at gå på småsten, så de smarte badesko er helt perfekte til én som ham.

Badetøjet er blevet testet til både vandkamp, på stranden og i SPAen. Magnus er virkelig tilfreds med det. Samtidigt er det også super flot i farverne, stort plus set med morens øjne. Badetøjet tørrer hurtigt, så efter en løbetur på stranden efter en badetur, så er han næsten tør igen.

Magnus’ svømmeshorts og den langærmede svømmetrøje er UV-beskyttende og tørrer som sagt virkelig hurtigt.

Badetøjet har solfaktor 50+, og giver  beskyttelse af huden helt ned til knæene og helt ud til hænderne. SunProof-materialet er åndbart. Elastikken i buskerne sikrer en behagelig, god pasform. Magnus synes at de er superbehagelige at have på og kan sagtens finde på at bruge dem som almindelige shorts også.”

Vores vurdering bliver:

Nytteværdi: MEGET GOD – Ligesom sidste år har Magnus haft badetøj fra Reima. Det er bare en nødvendighed med godt badetøj, når man har sådan en vandhund.

Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD

  • Vaskevenligt og hurtigtørrende materiale
  • Fluorocarbon-fri vand- og smudsafvisende overfladebehandling BIONIC-FINISH®ECO
  • Indeholder genanvendelige polyester fibre
  • Dette produkt er et miljørigtigt valg, da en del af fiberindholdet kommer fra genbrugte PET flasker
  • Reima SunProof
  • UV-beskyttelsesfaktor 50+
  • Elastisk talje med snøre til justering i badebukserne.

Pris: MEGET GOD – Blusen koster 299 kr, badebukserne er 249 kr. og skoene koster 299 kr. 


 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af SURF´N TURF grillmenu fra Smageriet