TEST af First Drawing – Testfamilien
TEST af UV-tøj, badetøj, badesko og klipklappere fra REIMA

TEST af First Drawing

Ti af vores testfamilier har sammen med deres børn testet konceptet First Drawing.

Anne-Louise fortæller:

“Da jeg så denne test var jeg straks på, jeg havde nemlig allerede set First Drawing i “Løvens Hule” og syntes at konceptet var super fedt. Jeg har testet sammen med mine børn Silje (6), Isak (4,5), Vitus (2,5) og Elin (15 mdr).

First Drawing skaber børnekunstværker ud af børnenes egne tegninger. Børnene tegner en tegning, man tager et billede af tegningen og sender til First Drawing via deres hjemmeside. Her udfylder man lidt om hvad tegningen forestiller, ønsker til farver mm. Selve tegningen ændres der ikke på, men en dygtig grafiker tilføjer farver og elementer så kunstværket fuldendes. Når de har lavet 1. layout kommer det til godkendelse, man kan komme med ændringer, hvorefter man vil få et nyt layout tilsendt – på den måde er man selv med hele vejen og kan selv være med til at vælge hvor meget First Drawing må gøre ved tegningen. Man kan vælge at få tegningen printet på papir, papir i ramme eller på lærred. Alle ting i forskellige størrelser og priser.

Vi valgte at alle 4 børn skulle være med til at tegne og vi blev enige om at det skulle være en tegning af vores familie. Silje tog straks ejerskab og styring og de andre fulgte nysgerrigt efter. Silje fik tegnet os alle sammen inkl. hunden Molly. Isak tegnede regnbue og sol, Vitus lavede skyer og vores bil / bus. Elin fik kun sat et par enkelte streger med en farveblyant. Vi valgte at tegningen skulle være så tæt på originalen som muligt. Så der blev kun tilført græs, himmel og lidt blomster. Og selvfølgelig fine farver. De røde kinder på os alle giver tegningen meget mere liv og de fik også tilføjet øjenfarve, som Silje havde glemt at farve.

Det har hele vejen igennem virket super professionelt og man havde en følelse af, at alt kunne lade sig gøre.

Vi sendte tegningen en lørdag og havde allerede 1. udkast mandag aften. Det er da god service.

Vi fik tegningen tilsendt som plakat i sort ramme. Børnene var ellevilde da de så deres tegning var blevet til et rigtigt kunstværk. De var simpelthen så stolte! Nu hænger den fint i vores entre / opgang til 1. sal, så vi alle kan se den mange gange dagligt. Dét er bare så hyggeligt.

Når Vitus ser tegningen på væggen udbryder han hver gang stolt “Se det er OS!”.

Jeg synes det er et super fedt koncept og det er dejligt at se børnenes tegninger blive til et rigtig kunstværk man stolt kan have hængende fremme. (Deres normale tegninger har dog også plads på køleskabet 🙂 

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – man får et super fint kunstværk lige til at hænge på væggen.

Holdbarhed: MEGET GOD – Billedet får lov at hænge længe herhjemme – og måske det en dag får følge af flere kunstværker fra First Drawing

Pris:  GOD  – Først tænkte jeg at det var lidt til den dyre side. Men når man ser hvor meget tid der bliver lagt i, og du får et færdigt produkt tilsendt, så synes jeg prisen er helt fair. (Priserne ligger fra 399,- – til 799,- )

Kvalitet: GOD – Tegningen er printet på tykt papir og sat i en fin sort ramme. Printet er minimalt pixelleret, men ellers super fin kvalitet.


Christina fortæller:

“Vi har herhjemme testet First Drawing. Det er vores søn på 3,5 år der har været hovedtesteren herhjemme, da han har lavet tegningen, vi har sendt ind og forklaret hvordan den skulle se ud.

Vi lærte First Drawing at kende, da de medvirkede i tv programmet Løvens Hule og allerede dengang var vi herhjemme meget fascineret af sådan en god ide til børn. Vi ville enormt gerne prøve det, men tænkte også at Richard, vores søn, måske stadig var lidt for lille.

Efter at have haft muligheden for at teste First Drawing sammen med Testfamilien.dk, har vi fundet ud af, at en 3 årig sagtens kan være med her.

Vi gik i gang med at tegne, da vi havde været i Corona krisen nogle uger, dette var rigtig god beskæftigelse, da det ikke bare skulle være en almindelig tegning men noget der skulle arbejdes videre på.

Det var en rigtig sjov oplevelse for os alle herhjemme at lave billedet hos First Drawing. Først at se Richard tegne men endnu mere når vi sad ved computeren og han skulle fortælle hvad han havde tegnet

Vi sendte det ind og vi var virkelig spændte på, hvordan det ville komme til at se ud.

Vi synes, at det er super godt, at det går så hurtigt fra man har sendt sin tegning ind, til at First Drawing kommer tilbage med et resultat. Så barnet stadig kan huske, hvad vi har lavet.

Selvom at ingen ville kunne se hvad Richards tegning skal forestille, var Richard ikke i tvivl om at det var hans tegning, da vi modtog resultatet fra First Drawing. Det var jo en mulighed, at ændre videre på tegningen, men det at Richard kunne genkende den, betød faktisk mest for os og så synes vi det var fantastisk, at de stadig havde bevaret så meget af hans egen tegning.

I denne test bliver dette vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Det er en fantastisk idé! En måde for barnet at føle, at det virkelig er noget godt, det har lavet. Det er en stolthed at ens tegning bliver hængt op hjemme. Vi synes også det er en super god gaveide til f.eks. bedsteforældre.

Holdbarhed: MEGET GOD – Billedet vi har modtaget er utrolig god kvalitet. Vi valgte at få billedet i glas og ramme, og det er modtaget helt professionelt.

Pris: GOD – Det koster 600 kr. og for mange familier, er det mange penge. Vi synes dog, at prisen er okay, når man selv finder ud af, hvor stort et arbejde der er bag og endnu bedre hvor god service der er bag. Under hele processen har vi virkelig følt, at First Drawing var interesseret i, at vi skulle have det bedste ud af det her. Og så skal man huske at det er et rigtigt billede, der kommer ud af det. Det ville ikke være fair, hvis det skulle laves billigere.

Kvalitet: MEGET GOD – Super god kvalitet. Hjemmesiden er let og overskuelig, resultatet der kommer hjem til en er så fint.


Den seneste måned har vores tester Aynur sammen med hendes søn Milas på 1 år og 8 måneder også testet First Drawing.

Aynur fortæller:

“I starten af marts måned øvede Milas og jeg os i at tegne. På grund af corona situationen har Milas og jeg været hjemme hele marts samt de første to uger i april. Her har vi haft rig mulighed for at være kreative og øve i at tegne. Milas’ sprog har udviklet sig hastigt i den tid, vi har haft ham hjemme, hvilket også kom til udtryk, da han begyndte at tegne og kunne sætte ord på hvad hans figurer på hans tegninger forestillede.

Han er i den udviklingsfase, hvor han prøver på at sætte ord på de ting, han oplever og ser, hvilket også gjorde sig gældende, da han tegnede. Han er meget optaget i at snakke om mor, far, bil, gravko, traktor, dyr og om sin lillebror og lillesøster, der er i mors mave, hvilket også afspejlede hans tegning.

Jeg har været vild med First Drawing lige siden jeg, første gang, så dem i Løvens Hule. Derfor har jeg glædet mig vildt meget til at teste First Drawing sammen med min søn. First Drawing bygger på børnetegninger som de formår at forvandle til børnekunst, så du kan forevige dit barns tegning. Konceptet er meget enkelt og resultatet er bare så fint. Du uploader barnets tegning og beskriver hvad tegningen forestiller. Herefter vælger du farvenuancer på barnets tegning samt oplyser navnet på dit barn og til sidst vælger du størrelse og materiale, som billedet skal komme i.

Inden vi sendte Milas’ tegning ind, spurgte jeg Milas, hvad de forskellige ting på tegningen var og han beskrev pænt, jeg noterede ned og sendte det videre til First Drawing. Indenfor 24 timer hørte vi fra First Drawing, hvilket var overraskende hurtig service. Da jeg åbnede min mail, var jeg helt rørt da jeg så resultatet. Det overgår alle mine forventninger og fantasier. Det skal lige pointeres at billedet der blev sendt, kun var første udkast. Jeg skyndte mig at vise det til Milas og idet han så billedet lyste han helt op og begyndte med at sige ” mig, mig, mig” og derefter pegede han på tegningen og forklarede, hvad det var. Vi valgte ikke at ændre på første udkast, da resultatet var så fint og da jeg kunne se, at Milas kunne genkende sin egen tegning.

Jeg trykkede godkendt og kort tid efter modtog vi Milas’ billede som var tryllet om til fantastisk børnekunst. Vi modtog billedet i stor og god kvalitet (størrelse 30×40 cm) i en lækker sort træramme med en eksklusiv glasfront.

Milas fik lov til at pakke billedet ud, og da han endelig så hans tegning bredte sig et kæmpe smil på læberne, og ellers gik han i gang med at pludre løs og fortælle, hvad de enkelte ting på billedet var. Lige siden vi har fået billedet, hiver han jævnligt det frem og snakker om tegningen.  Han er meget stolt af sin tegning og har haft travlt med at vise den frem til sine mostre og bedsteforældre, når de har været på besøg.

Min vurdering bliver:

Nytteværdi: RIGTIG GOD – Fantastisk ide med at forevige børns tegninger, som giver et særligt minde for livet. Konceptet er så fint, at vi overvejer at forære bedsteforældrene et billede af deres barnebarns kunstværk. Vi har haft stor glæde i at tegne, da vores søn udvikler sin kreative sans, fin motorik, fantasi og sprog.

Holdbarhed/Kvalitet: RIGTIG GOD – Både ramme og papir print er i god kvalitet, hvilket gør at den kan holde længe. Farverne på billedet er meget flotte og billedet er bare så unikt, da det er ens eget barn, der har tegnet. Grafikeren har gjort et godt stykke arbejde ved at tilføje de rigtige farver og elementer uden at ændre på barnets tegning. Hvilket gør at man har lyst til at vise den frem i hjemmet.

Pris: RIGTIG GOD – Billedet kan bestilles i forskellige størrelser og materiale, hvilket gør at billedet fås i forskellige prisklasser. Prisen spænder mellem 399 kr. til 799 kr. Du kan bestille på papir uden ramme og/eller med sort ramme og ydermere kan man bestille billedet på lærred. Størrelsen på billedet i print på papir findes i 30×40 cm, 50×50 cm og 50x70cm og størrelsen på print på lærred findes i 30×40 cm, 50x50cm og 40x60cm. Prisen er rimeligt, da du får et unikt produkt både i materiale og kvalitet, som har stor værdi, og du har som evigt minde.


Cebrina fortæller:

”Vi har fået lov til at bestille en tegning fra First Drawing, hvor konceptet er at man indsender en (børne)tegning som de så forvandler til en lidt mere levende tegning. Fantastisk sødt koncept, og jeg kan da godt afsløre det var ret svært at udvælge én tegning. Emma endte dog med at tegne den fineste enhjørning, som vi fik lavet om til en ægte eventyr enhjørning.

Det var egentlig en ret hurtig ekspedition. Jeg tror allerede vi havde et udkast til tegningen dagen efter vi sendte en tegning ind. Her havde vi så mulighed for at komme med kommentarer og ændringer. De havde dog ramt den så fint ud fra den sparsomme beskrivelse jeg sendte med tegningen ved bestilling, så vi ændrede ikke noget. Et par dage efter modtog vi en pakke med et 30×40 billede i sort ramme. Emma blev så ualmindelig glad for hendes billede og satte det hurtigt op på hendes værelse.

Jeg synes konceptet er virkelig godt. Det er nogle ret fantastiske illustrationer der kommer ud af de små fine børnetegninger.

En måde at gøre børnenes tegninger levende. De mindre børn laver jo oftest stregtegninger, men hvis man spørger de små hvad de har tegnet, så kommer der jo ret tit en fantastisk historie til de fine streger.  den “historie” har man med hjælp fra firstdrawing.com mulighed for at gøre levende. Det er da fantastisk !

Personligt synes jeg de er liiidt til den dyre side, hvis det blot er for at hænge tegningerne op her hjemme. Til gengæld spår jeg at der er nogen af de bedsteforældre, som aldrig ønsker sig noget, der bliver de glade modtager af børnetegninger på et tidspunkt ved lejlighed. For det er et rigtig skønt koncept.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: Middel – Jeg er ret begejstret for konceptet, men da det er et nice to have og ikke need får den altså kun middel her

Holdbarhed: Meget GOD

Pris: Middel – Jeg synes personligt at 600kr for en illustration i ramme er liiidt pebret hvis det blot er for at have mine børns tegninger herhjemme. Til gengæld vil jeg uden at blinke bestille mine børns illustrationer til gaver.

Kvalitet: Meget GOD


Anna fortæller:

“Jeg havde set Anne fra First drawing i Løvens hule – så da Testfamilien fik mulighed for at teste denne virkelig fine idé, blev vi simpelthen nødt til at melde os.

Carla startede med at tegne en fin tegning af hendes familie. Her tegnede vi en tegning til formålet, men man kunne jo bare finde den fineste tegning ens børn har lavet.

Så sender man den ind til first drawing. Dette kan gøres via deres hjemmeside eller på deres app. Jeg gjorde det på hjemmesiden.

Du kan skrive hvis du har ønsker til farver osv. så tager grafikeren højde for dette.

Derefter går de i gang med at lave første udkast til dit billede.

Jeg havde til at starte med skrevet neutrale, nude og jordfarver.

Men da mit første udkast kom, havde Carlas fine tegning fået en virkelig trist stemning. Dette var klart min egen skyld. Da jeg jo selv havde skrevet, nogle virkelig triste farver.

Efter 2 forsøg mere var den der og resultatet er et billedet med de fineste farver.

Du kan vælge at få billedet printet på papir, og gå det leveret i en sort ramme. Eller du kan vælge at få det printet på et lærred.

Papir i str. 30×40, 50×50 eller 50×70 og lærred i str. 30×40 , 50X50 og 40×60.

Servicen har virkelig været HELT i top her. Hjælpsomme og tålmodige, med mig der slet, slet ikke kunne bestemme sig.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MIDDEL – En super god idé, men det er bestemt ikke et must have.

Holdbarhed: MEGET GOD – Det holder, jeg tænker ikke umiddelbart at det er noget der som sådan går i stykker af, at hænge på væggen.

Pris: MIDDEL – priser fra 399,- til 799,- Det synes jeg faktisk er lidt i den høje ende.

Kvalitet: MEGET GOD – super flotte farver, der står knivskarpt.


Leon fortæller:

“Vi har testet print og billeder fra First Drawing.

First Drawing er et dansk firma, der laver børns papir-tegninger om til et farverigt print og billeder 

Som forældre ELSKER vi børnetegninger, MEN !

Her hjemme kunne vi have hele huset fyldt med børnetegninger i rammer hvis børnene fik deres vilje med hænge dem op, men far hænger altså ikke de 100-vis tegner op.

Næ nej de bliver gemt i flere mapper langt langt væk på loftet eller de allerede fyldte skabe, for er det noget vi forældre kan få nok af er det alle de tegninger vores børn gir os. Jeg synes dog samvittigheden kan tage over som forældre for hver tegning betyder jo et eller andet for vores børn og os forældre nu hvor børnene har lagt deres kreative ide i tegningen. 

Vi har virkelig haft en super oplevelse! Lige fra den første kontakt er det tydeligt at dette firma sætter kvalitet i højsædet. Deres webshop er simpelthen så nem at bestille fra, at datteren Silje på 9 år selv forklarede hvad billedet viste og hvad hendes ide om hvordan billedet skulle se ud i hendes verden. 

First Drawing kom med gode input til processen, og billedet fra vores datter er nu et rent mesterværk – i vores øjne ramte de så meget rigtig allerede første forslag, Siljes reaktion var alt det hele værd, nemlig, “WAUW far hvor er det flot og lige hvad jeg havde i tankerne” så Silje sagde go for deres arbejde og ca. 4 dage senere havde vi billedet i en fin indpakning stående ved vores hoveddør  🙂

 

Som First Drawing skriver på deres webside:

FRA BØRNETEGNING

TIL

BØRNEKUNSTVÆRK

Vores vurdering af firstdrawing.com

Lege/nytteværdi: MEGET GOD – Hvem vil ikke drømme sig væk i Siljes billede, OGSÅ om 10 år?

Holdbarhed: MEGET GOD – Kort sagt: For evigt.

Pris: MEGET GOD – Fra 399 kr. – Klart alle pengene værd, til noget mit barn har lavet.

Kvalitet: MEGET GOD – Vi kan simpelthen ikke sætte en finger på kvaliteten, virkelig gennemført.


 
Marck fortæller: 

 
“Vi har haft glæden af, at teste First drawin‘s spændende univers. Det går i sin enkelthed ud på at give dine børns tegninger ekstra liv via grafisk design. Det er en super ide, at tegningerne ikke bliver glemt i en bunke, krøllede eller smidt ud.
Børn fortæller via deres tegninger, deres fantasier og følelser, som de ofte har svært ved at sætte ord på. Hos First Drawing ændrer de ikke barnets tegning, men en grafiker tilføjer farver og elementer for at fuldende barnets historie og gøre den endnu mere levende. Man bliver indraget i hele processen så man godkender først layoutet når ens barn er helt tilfreds.     
Vi fik tilføjet flere elementer og skiftet baggrunden først fra dag og så til nat da Karla ønskede det. Karla er meget glad, og kommenterer dagligt på hendes tegning og jeg kan mærke, at hun er meget stolt af hvordan hendes tegning er blevet. Så det en sjov proces for ungerne at de selv kan være med til at skabe deres egen historie i deres tegning.
Nytteværdi: MEGET GOD – Det en tegning hun vil have med sig resten af livet.
Holdbarhed: MEGET GOD – Fotopapir i en flot ramme.
Pris: GOD – Der findes forskellige størrelser og om man vil have ramme eller på lærred.
Kvalitet: MEGET GOD – Super service, hurtige og effektive. Professionelt hele vejen igennem.

Louise fortæller:

“Vi faldt pladask for First Drawing og Anne der står bag konceptet, da vi hørte om det første gang i Løvens Hule. Så da vi fik muligheden for selv at teste og blive klogere på processen, var vi selvfølgelig helt klar!

Benedikte tegner utroligt meget i børnehaven og herhjemme. Det betyder stakkevis af flere hundrede tegninger. Vi udskifter af og til tegningerne i en ramme vi har eller hænger dem op på vores opslagstavle, men vi manglede virkelig en måde, hvorpå vi rigtigt kunne nyde Benediktes små kunstværker.

Først og fremmeste fortalte jeg Benedikte, at vi kunne få én af hendes tegninger tryllet om til et maleri. Hun skulle blot vælge hvilken tegning det skulle være eller tegne en helt ny. Benedikte ville lave en helt ny – og den skulle forestille vores familie.

Vi hyggede os med at tegne tegningen og alle streger blev sat lidt ekstra forsigtige. Far, mor, Benedikte og August blev portrætteret. En regnbue, en sol og lidt græs, og så var tegningen færdig.

Jeg tog et billede af tegningen med min telefon og uploadede billedet på First Drawings hjemmeside. Vi skulle kort beskrive, hvad tegningen indeholdt (hvilket nok er meget klogt, da børnetegninger jo ikke altid er lige nemme at tyde). En virkelig nem proces. Nu var der ikke andet for, end at vente på resultatet.

Allerede efter et par dage modtog vi en mail med et udkast til maleriet. Vi havde ingen ændringer – det var bare ramt spot on og Benedikte var allerede henrykt.

Endelig kom maleriet hjem – og det var simpelthen fantastisk at se stoltheden i Benediktes øjne da hun holdt det op. De første par uger fik vi det faktisk ikke op at hænge, fordi Benedikte ville vise det til alle der kom på besøg eller dem vi snakkede med på FaceTime.

Se lige hvor fint det pynter på Benediktes værelse. Det mest personlige kunst vi har i hele huset – og det bliver ikke det sidste. Jeg har allerede planer om, at børnene skal lave en fælles tegning, når August bliver lidt større.

I skal lige se den “anden udgave”, som vi fik sendt med, da vi endelig skulle godkende billedet. Vi gik dog med den første, da det var den Benedikte bedst kunne lide. Men den her udgave er nu også ret fin og knap så “redigeret”.

Vores vurdering af maleriet fra First Drawing:

Lege/nytteværdi: MEGET GOD – det er altså en virkelig fin og original idé. Benedikte er stadig pavestolt af billedet, og det er en god måde at få brugt børnenes fine tegninger og få dem hængt op på en pæn måde.
Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD – vi har fået printet tegningen på et lærred, så det får looket som et maleri. Super fin kvalitet.
Pris: MEGET GOD – det kan godt være, at det lige ved første øjekast kan virke lidt dyrt at betale kr. 599,00 for et lærred med et print af en tegning, MEN set i forhold til, at alle tegninger er “redigeret” og “farvelagt” individuelt og med mulighed for at komme med rettelser, så er det altså bestemt ikke en dyr pris. Jeg tænker også, at malerierne kan bruges som en personlig gave til fx bedsteforældre.

Catharina fortæller:
“Da vi fik besked om, at vi skulle teste konceptet fra First Drawing var det med stor begejstring. Leonora tegner utallige tegninger, hver eneste dag og de havner som regel i en mappe hvor de jo slet ikke kommer til sin ret. Vi tog et billede af hendes yndlings tegning og sendte den ind til First Drawing, hvorefter skulle man skrive hvad tegningen forstiller og om man havde særlige ønsker, til det færdige billede omkring farver mm.
Efter noget tid modtog vi mail med et udkast til billedet, her kunne Leonora selv vurdere om resultatet var som hun havde tænkt, eller om hun havde nogle indvendinger. Leonora var med i hele processen og synes det var mega sejt, at hendes tegning skulle forvandles til et billede vi kunne have hængende i stuen.
Hun blev derfor også pavestolt, da billedet kom hjem! Det overgik virkelig mine forventninger både kvalitetsmæssigt men også hvordan de har bevaret charmen & personlighedens i hendes værk.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Billedet giver virkelig en personlig charme i hjemmet. Hele konceptet styrker barnets selvværd & selvhjulpenhed, idet barnet er med hele vejen og til slut kan se sit eget værk i hjemmet.
Holdbarhed: MEGET GOD – Tegningen er foreviget & billedet er i god kvalitet og vil derfor også have god holdbarhed.
Pris: GOD – Priserne er en smule pebret, men jeg synes virkelig det er pengene værd!
Kvalitet: MEGET GOD – Det er længe siden jeg har fået så god kundeservice hele vejen igennem. Kvaliteten er helt i top!

Randi afslutter:

“Kender I til stakken af tegningen der bare vokser og vokser henne i hjørnet af skabet?

Det bliver ikke til så lidt tegninger igennem et børneliv, men der altid lige den der tegning der skiller sig ud, den hvor man bare kan se og mærke at ens lille pode har lagt så meget kærlighed i den og der gør helt ondt at den skal ende der i bunken.

Og lige præcist de tegninger er der kommet et helt igennem fantastisk koncept for hos First Drawing, her sender du tegningen ind og beskriver barnets historie. Det er super let og barnet kan nemt være med i det, og alle elementerne i tegningen bevares. En grafiker tilfører så farver og lidt elementer der skal være med til at fuldende barnets historie, og først når man er helt tilfreds og tegningen er lige som den ønskes, så godkender man tegningen, og så bliver den trykt på lærred eller fotopapir efter eget valg.

At se Victorias glæde i at skabe hendes eget kunstværk lige som hun ønskede det, har været vildt hyggeligt. Hun har haft 100% selvbestemmelse i hele processen lige fra valg af motiv, godkendelse og til hvem der skulle have glæde af den, og det skulle hun selv. Hun har nemlig tegnet hendes lille familie og vi skal op og hænge på væggen på hendes eget værelse.

Men det er jo en helt fantastisk gave idé hvor barnet rigtigt kan få lov at føle at de er med til at skabe noget helt specielt, så om det er til mor, far eller bedsteforældre. Ja lige meget hvad er jeg sikker på at glæden vil være stor både hos giver og modtager. Men også en skøn måde at skabe personligheden i eget hjem hvis man har lidt for mange hvide vægge. Jeg kan fortælle jer, at Victoria stolt viser hendes eget lille kunstværk frem, det skønt at se de små øjne stråle af stolthed og hvad hun har formået at skabe.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Det har MEGET stor nytteværdi – Det er en helt særlig oplevelse at hjælpe sit barn med at skabe et smukt kunstværk, som kan skabe glæde i mange år frem.

Holdbarhed: MEGET GOD – Jeg tænker og fornemmer holdbarheden er super og at det i sidste ende handler om hvor længe barnet synes det er hyggeligt at kigge på. For mig som mor, så er det jo for evigt, det er jo skabt af mit dyrebareste her i livet.

Pris og kvalitet: GOD – Jeg synes helt bestemt at pris og kvalitet hænger sammen her. Super fin hjemmeside og god service, lækkert foto print og ramme. Kan kun sige at det er alle pengene hver.


 

1 kommentar

  • eva P

    Så genialt et koncept – vi har et flot maleri herhjemme fra firstdrawing. Det fik vi lavet ud fra en stregtegning, som min datter tegnede da vi sad på en fortovs restaurant i Paris – Resultatet blev så flot at man føler at man er tilbage i Paris, når man ser på det. Så de kan varmt anbefales

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af UV-tøj, badetøj, badesko og klipklappere fra REIMA