TEST af VITAYUMMY Adults – Testfamilien
TEST af SILLY DOH

TEST af VITAYUMMY Adults

En række af vores familier har testet Adults Multivitaminer fra www.vitayummy.dk

Katarina fortæller:

“Jeg har testet Adults Multivitaminer, som koster 119,95 kr. for et glas.

Jeg kendte i forvejen godt til vitaminer i en vingummibamse, men kun til børn og blev derfor positiv overrasket, da jeg så multivitaminer til voksne nu også kunne fås i vingummibamser.

Jeg havde faktisk, lige inden vi modtog testen købt multivitaminer i pilleform på apoteket, som skulle sluges. Det var ikke helt nemt og har aldrig været god til, at sluge piller, så derfor har jeg aldrig rigtig fået taget vitaminpiller, da det er så ubehageligt.

Men vitaminer er vigtige at få især om vinteren, så disse vingummi-vitaminer er et godt alternativ til de almindelige vitaminpiller. Vitaminerne skal tygges, smager rigtig godt af bær, og man har ikke nogen dårlig eftersmag. Det gør dem endnu bedre at tage hver dag OG man husker dem, da de er lidt ligesom slik. Det eneste vi ikke var så glade for herhjemme, var at vitaminerne er ret klistrede og hang fast i bunden.

Multivitaminerne fra Vitayummy er vegetariske og indeholder kun naturlige smagsstoffer, farvestoffer og sødestoffer. Man skal tage to stk. om dagen og i en bøtte er der 60 stk. Kan kun give min varmeste anbefaling af disse vitaminer, som dækker en stor del af ens daglige behov for vitaminer og som dermed med til at styrke immunforsvaret.

Alle vores tests og anmeldelser på www.testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – alle bør tage vitamintilskud, da det styrker vores immunforsvar og disse vitaminer gør det nemt og lækkert at tage sine vitaminer.

Holdbarhed: MIDDEL – der er til én måneds forbrug i en bøtte, så man skal oftere ud at købe nye vitaminer fremfor de almindelige piller, man skal sluge.

Pris: MIDDEL – prisen er i den dyre ende i forhold til andre vitaminer. Man bruger hurtigt mange penge på vitaminer til familien hvis alle skal have dem. I vores tilfælde 16 kr. om dagen for en familie på fire.

Kvalitet: MEGET GOD


Mie fortæller:

“Min kæreste og jeg er som de fleste børnefamilier i Danmark pressede på tid og søvn, men vi har alligevel et højt ønske om at prioritere familiens sundhed. Derfor var vi begejstrede over at skulle teste VitaYummys multivitaminer.

Da der blev udbudt test på Vitayummy skyndte jeg mig at sige ja tak! Jeg selv venter med at spise vitaminer, til jeg er færdig med at amme, men jeg var sikker på, at de velsmagende vitaminer i vingummiform ville være et hit! Efter vi er blevet forældre – nu til hele to små, dejlige unger – så er der ofte lidt minus på søvnkontoen. Det er helt sikkert hårdest ved Jonas, som ofte er træt og falder i søvn på sofaen om aftenen – og har svært ved at komme op om morgenen 🙂

Han tester “Adults multivitamin”, som skulle gøre det nemt at holde sig sund og stærk. Det er sammensat således, at det kan holde immunsystemet i topform!! De indeholder bl.a. B12, som også kan være med til at mindske træthed. VitaYummys vitaminer er alle designet specifikt til den skandinaviske livsstil og de behov børn og voksne har. Det var jo lige det, vi havde brug for.

Selvom det ikke var min krop der fik gavn af vitaminerne, så så jeg frem til den gavn, jeg kunne få af, at Jonas gennem vitaminerne fik støtte til en aktiv og sund livsstil – et godt helbred.

Vitaminerne kommer i gennemsigtige plastikbøtter, så man kan se de lækre vingummibamser. Vitaminerne har en flot, rød farve, som kommer fra blåbær, æble og gulerod. Et udseende, som absolut ikke får én til at tænke på vitaminer, når man ser dem.

Derudover er de fri for kunstige farve-, smag- og sødestoffer, samt animalsk gelatine. De er altså kort sagt indbydende og kan tages med god samvittighed!

Den anbefalede daglige dosis er to bjørne, så man får altså ikke bare én vingummi, men kan nyde smagen af hele to styk 🙂 Der er 60 bjørne i en bøtte, så der er nok til en måned i hver.

Herhjemme har vi tidligere forsøgt at indtage vitaminer, men vi får dem simpelthen ikke spist. Jonas er især ikke begejstret for at skulle indtage vitaminpiller, som ofte har en stærk, syntetisk lugt. Derfor havde vi brug for at finde på noget andet for at kunne prioritere den gode vane! For selvsagt virker vitaminer jo kun, hvis de bliver taget… Og det blev nemt med VitaYummy, fordi de smager så godt.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD. Man kan dårligt argumentere mod alle de gavnlige effekter vitaminerne i Adults Multivitamin har – hvis man får dem taget vel at mærke – og VitaYummy gør det nemt!

Holdbarhed: GOD. Vitaminernes indpakning er af fin kvalitet og er forseglet indtil de tages i brug. Faktisk var lågene så svære at få af første gang, at det kun var Jonas der kunne åbne dem:-) Bamserne har en ret lang holdbarhed og holder sig friske og lækre i bøtten. Man kan måske diskutere at bøtterne er lavet af plastik, i disse tider med fokus på miljø.

Pris og kvalitet: MEGET GOD. Ifølge VitaYummy skal sundhed ikke være dyrt – og derfor har de lavet deres produkter til en overkommelig pris. Man kan få tre valgfrie bøtter til 349 kr., hvilket svarer til 116 kr./måned. Når jeg er færdig med at amme skal jeg helt sikkert i gang med udgaven “Hair & Nails”, for jeg har fældet helt vildt i forbindelse med min amning!


Louise fortæller:

“Som så mange andre voksne, har vi glemt, at vi faktisk også skal dækkes ind med vitaminer, lige så vel som vi sørger for, at vores børn får deres daglige dosis. Det er bare glippet for os så længe, og vi glemmer at tage dem i skabet gang på gang. Så da vi fik mulighed for at teste vitaminbamserne fra Vitayummy, var vi helt klar.

Vores førstehåndsindtryk af vitaminbamserne var lidt blandet. De var meget klistrede, og bamserne var svære at skille ad. De skulle have smag efter blåbær, æble og gulerod. Vi synes dog, at de smager meget af ”vitaminer”, og måske mest af alt minder om de der børnevitaminer, man skulle tygge som barn. Det er ikke nødvendigvis er dårlig ting – for de smager faktisk meget godt.

Emballagen er smuk og de kan derfor fint stå fremme på badeværelsesbordet, så det er nemmere at huske dem hver dag.

I bøtterne er der 60 bamser og hver voksen skal spise 2 om dagen. Efter halvanden måned er vores tre bøtter derfor tomme. Vi måtte dog kæmpe lidt med at få de sidste klistrede bamser ud, da vores hænder var for store til at komme helt ned i glasset, og bamserne var klistret godt fast til bunden.

Det er lykkedes os at huske at spise vitaminerne hver dag! De er blevet en fast, lille ”aften-snack”, som er meget lettere at huske end de traditionelle vitaminpiller, der skal sluges sammen med et glas vand.

Det er svært at konkludere, om vi kan mærke en forskel fra før og til nu. Men bag på bøtterne kan vi se, hvor mange vigtige vitaminer vi har givet vores kroppe i testperioden, og det føles virkelig godt at have ”forkælet” vores kroppe lidt ekstra her i den lange vinter.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: GOD – der er jo ingen tvivl om, at det er vigtigt at få en daglig multivitamin – børn som voksne. Idéen med at lave den i vingummiform er super god, og det hjælper rent faktisk på at huske at spise sine vitaminer.

Holdbarhed: GOD – der er 60 bamser i en bøtte. Da vi er to voksne, der spiser dem, er de væk på omkring 2 uger. Man skal derfor have et lille lager klar, da de hurtigt forsvinder.

Pris og kvalitet: MIDDEL –  jeg er nødt til kun at give den her vitaminbamse en middelkarakter. Selvom de indeholder alt det, de skal, og lever op til kravet til den ønskede vitaminpille, så er konsistensen ikke god nok efter vores smag. Den er klistret og nærmest lidt olieret. Når man har smagt andre vitaminbamser fra VITAYUMMY ved man, at konsistensen kan være helt fantastisk, så det kan de her også blive, er jeg sikker på!”


Trine fortæller:

“Min mand og jeg har testet Vitayummy Adults.

Vi fik æren af at få lov at teste voksen vitaminer fra VITA YUMMY.

De kommer i form af vingummibamser i en flot mørkerød, dufter dejligt og ser indbydende ud!

De kan dog virke lidt klistrede, og når man når til bunden kan de godt sidde fast. Jeg brugte bare lige en ske til at skubbe lidt til dem.

Vitaminerne er med naturlig farve, smag og så er vegetariske. Sidst nævnte er et stort plus i min bog!

I glasset er der ca. 60 vitaminer, og det svarer til en god måned, da man skal tage 2 om dagen.

I vitaminerne er der: Vitamin A, C, D, E, B6, B12, thiamin, riboflavin, folinsyre, biotin, pantotensyra, zink, jod og selen.

Min mand og jeg har faktisk aldrig rigtig taget vitamin piller. Vi har været sammen i snart 15 år, og det er først her inden for de sidste 2 år, vi har købt et glas i ny og næ.

Men intet helt fast. Det er for os helt klart noget, der skal laves til en vane, og det er bare nemmere sagt end gjort! Så husker vi dem lige et par uger, og så kommer vi fra det igen. Men i og med at dette var en test, så har vi jo været nødt til at tage os selv i nakken og huske dem – og det har vi gjort!

For glasset er nu helt tomt og nu, hvor vi er færdige med dem, kan jeg godt mærke, at jeg mangler dem.

Der bare noget fedt ved at føle, at man gør noget godt for ens krop!

Nu har jeg jo testet både Adults og Hair & Nails vitaminerne, og her kan man godt mærke en forskel på dem.

Hair & Nails vitaminerne er meget bløde og smelter nærmest i munden, hvorimod Adults vitaminerne er mere faste i konsistensen, og virker til at have mere “fiber” i sig.

Begge slags smager godt og er fine i konsistensen på hver deres måde. Min mand har også været pænt glad for dem, og spurgte også den anden dag, om der ikke var flere.

Så mon ikke om vi skal ud og have købt et nyt glas, så vi kan forsætte den gode vane?!

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Vitaminer er så vigtige at tage for at hjælpe kroppen godt på vej. Så dem kan vi ikke rigtig undvære.

Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD – Man tager 2 bjørne hver dag og en bøtte holder var 30 dage, kvalitet fejler intet.

Pris: GOD – Når jeg tænker på hvad jeg selv vil give/synes er fair. Et glas koster 129,-, hvilket jeg ikke synes skal være højere. Man kan købe 3 glas for 349.


Line fortæller:

“Jeg døjer altid med vinter træthed, forkølelse og minus på overskudskontoen i de første par måneder af året, så jeg var hurtig til at takke ja til at teste “vitaminbamser”.

VitaYummy laver vitaminer til hele familien i vingummibamseform. Vitaminerne indeholder lige nøjagtig det, som man har brug for, til et sundt og balanceret liv.

I dette tilfælde har jeg testet ADULTS MULTIVITAMIN.

VitaYummy koster 129 kr for 60 stk., hvilket svarer til en måneds forbrug, da man skal spise 2 vingummibamser dagligt og de har smag fra æble, gulerod og bær.

VitaYummy er helt fri for kunstige farve-, smags- og sødestoffer. VitaYummy er også vegansk.

Jeg har normalt svært ved at huske at tage kosttilskud og vitaminer, men jeg må sige, at når de er i bamseform og smager lidt af vingummi, så husker jeg dem hver dag.

Jeg må dog erkende, at HAIR & NAILS både smager bedre, og har en bedre vingummikonsistens end ADULTS MULTIVITAMIN.

Om de virker?
Jeg har følt mig mere i topform, efter jeg er begyndt at få ADULTS MULTIVITAMIN. Jeg har været knapt så forkølet og følt mig knapt så træt som jeg normalt er på denne årstid. Så ja, de virker!

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: GOD – For os er det vigtigt at supplere med vitamintilskud og disse gør klart nytte.

Holdbarhed: MEGET GOD – Der er lang holdbarhed på.

Pris: GOD – Et glas med 60 stk. koster 129kr. Det er en fin pris i forhold
til andre, konkurrerende mærker.

Kvalitet: GOD – Indeholder en god kombination af de bedste vitaminer.


Jesper fortæller:

“Jeg havde stiftet bekendtskab med VitaYummys produkter via reklamer og lignende, men vi havde ikke tidligere prøvet dem hjemme i vores familie. Da jeg fik chancen for at teste de søde bjørne gennem Testfamilien, slog jeg derfor til.

Vores familie har testet følgende produkter fra VitaYummy:

KIDS multivitamin til 129 kr.

ADULTS multivitamin til 129 kr.

Vi har egentligt ikke en fast vane med at tage kosttilskud, især da vi ofte glemmer det i hverdagen. Med VitaYummy er det sandelig slut med, at det daglige kosttilskud går i glemmebogen. Børnene har troligt hver dag mindet os om, at de skal have deres to bjørne. De er begge glade for frugtsmagen, og vi forældre er glade for, at bamserne ikke indeholder kunstige smags- eller farvestoffer.

Vi voksne har testet ADULTS udgaven af VitaYummy og hvor vi helt sikkert kunne finde på at købe KIDS versionen igen, så er vi voksne ikke så tossede med smagen, som har en bismag af barndommens vitaminpiller. Vi kan begge synke tabletter, og kan derfor lige så godt benytte os af en klassisk vitaminpille, men til voksne, som finder dette svært, er disse jo et rigtigt godt alternativ.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: GOD – Kosttilskud af god kvalitet er jo altid til nytte, om end de nok i nogle tilfælde kan undværes i en varieret kost.

Holdbarhed: MEGET GOD – Der er til en måned til én person i en bøtte, så de er hurtigt brugt.

Pris: MIDDEL – Noget dyrere end tilsvarende produkter på markedet.

Kvalitet: GOD – Bjørnene klistrer ikke sammen i glasset og smagen lever – især i KIDS udgaven – op til forventningerne


Nora fortæller:

“Kosttilskuddet er velsmagende vitaminer i vingummiform, som fås i 3 stk. valgfrie produkter.

Adults multivitamin – en unik og effektiv sammensætning af vitamin D, E, Folinsyre og B12, der tilsammen holder dit immunsystem i topform.

Her kan du holde dig sund og smuk, uanset hvad den skandinaviske årstid byder på – og et aktivt liv med mange gøremål kræver en sund krop og et godt immunforsvar.

Planen var at Nikka og jeg skulle teste Vitayummy Adults, men grundet min graviditet, var jeg nødt til at hoppe fra, da jeg jo får vitaminer af anden sammensætning til gravide.

Udover at hun udtrykker stor begejstring for den gode smag, så er det ligeledes nemmere at huske at tage vitaminerne, da det bliver til en daglig snack, man rent faktisk glæder sig til at spise.

Der sker oftest noget i mennesker, når mørket falder på, kulden indtræffer og lysten til at komme ud er lille. Appetitten kan også svinge meget i de mørke årstider, og så er det helt fantastisk med et alternativ, så man får dagens vigtige vitaminer.

D-vitamin støtter immunforsvaret i en travl hverdag. Det er et fedtopløseligt vitamin der dannes i huden, når det udsættes for sollys, men findes også i fødevarer som æg, fed fisk og ost.

Jeg bliver ret nemt påvirket af det kolde og våde vejr, og når solen ej heller er til at se, så er det bare med at få indtaget noget d-vitamin. Vitayummy indeholder 10 mikrogram, hvilket er den anbefalede daglige dosis. Det er bevist, at danskernes D-vitamin-niveau falder om vinteren, og ved et for lavt niveau kan det faktisk i nogle tilfælde medføre depressive tanker, hvilket også ses hos mange i den mørke tid. Er du en af de udsatte, kan du med fordel spise Vitayummy.

Den anbefalede daglige dosis er to bjørne, hvilket svarer til 30 doseringer.

Det er fri for kunstige farve-, smags- og sødestoffer og animalsk gelatine.

Den samlede vurdering af Vitayummy vitaminbamser:

Nytteværdi: MEGET GOD – Selv til den sunde type, er det aldrig skidt med kosttilskud. Hvis de mørke årstider påvirker humør og appetit, så sikrer du dig dine daglige vitaminer på en nem måde med Vitayummy.

Holdbarhed: MEGET GOD – Der er til ca. 30 doseringer pr. produkt, hvilket er tilstrækkeligt og man føler at have fået noget ud af det, før man evt. får lyst til at købe mere.

Kvalitet: MEGET GOD – Vitayummy er et skandinavisk vitaminfirma, med base i Danmark, som har stor erfaring med kosttilskud og næringsrigtige fødevarer, der smager godt. Det er på den faglige viden og på de skandinaviske værdier om sundhed og kvalitet, at VitaYummy er skabt. Visionen er at gøre skandinaverne sundere ved at levere specielt udviklede og effektive vitamintilskud, der smager godt – og det må man sige, at Vitayummy lever op til!

Pris: MEGET GOD – helt fantastisk nem og sund måde at få dagens vitamintilskud, som nærmere bliver til en lækker snack på dagen, man ikke glemmer. Det skal give mening at købe vitaminerne, ligeså vel som at de kun virker hvis man tager dem – hvilket ej er til at forglemme.

En bøtte med 30 doseringer koster 129,00 kr. for de bedste ingredienser til dig og din familie. Ifølge Vitayummy skal Sundhed ikke være dyrt. Derfor får du deres produkter til en overkommelig pris – og det må man sige, at de også lever op til!


Anne-Louise fortæller:

“Vi har været så heldige at få lov at teste de fine vitaminpiller udformet som røde vingummibamser fra Vitayummy.

Jeg har længe tænkt, at jeg selv burde komme i gang med at spise vitaminer igen, hvilket jeg ikke har været god til siden sidste graviditet for et år siden.

Før hen har jeg taget helt almindelige vitaminpiller til at sluge, så jeg var spændt på at prøve disse vingummibamser.

Vi havde en del besvær med at få dem åbnet, men det var heldigvis nemmere, da de først havde været åbnet og lukket nogle gange.

Selvom vitaminpillerne ligner noget, der burde være en del af fredagsslikken, indeholder de en lang række vitaminer, som man har brug for specielt her i vinterhalvåret. De er med naturlige farver og smag, og er ydermere vegetariske. De har smag af bær.

Jeg synes bamserne virkede en smule klistrede og de sad sammen nede i bøtten. Konsistensen mindede ikke helt om en klassisk vingummibamse, men var mere klistret i dens konsistens og sad lidt fast i tænderne. De første, jeg tog, var jeg egentlig ikke så vild med, men i løbet af testperioden blev jeg gladere for smagen og nød egentlig, at jeg kunne tage en lille sød vingummi med god samvittighed 🙂

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: GOD – der er alle de vitaminer i, jeg har brug for. Men jeg kunne lige så godt købe et billigere og lige så godt alternativ i alm. pilleform, tænker jeg.

Holdbarhed: MINDRE GOD – De er hurtigt brugt op, da man skal spise 2 hver dag og der kun er 60 i en bøtte.

Pris: MINDRE GOD Jeg synes de er lidt til den dyre side. Der er 60 vingummier i en bøtte til 129,95,- og man skal tage to om dagen.

Kvalitet: GOD – de er med naturlig smag & farve – men de er en smule fedtede / klistrede, hvilket kunne gøre det svært at få dem ud af bøtten.


Marck fortæller:

“Jeg har haft testet vitayummy adult, vitaminer til voksne.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke er sikker på, jeg får alle de vitaminer, jeg i en alder af 33 år burde få, men med Vitayummy Adults får jeg i hvert fald et skud vitaminer om morgenen samt om aftenen efter aftensmaden.

Vitaminer indeholder: A,C,D,E, Thiamin, Riboflavin, B6, Folinsyre, B12, Biotin, Zink, Jod, Selen samt Pantotensyre

Det eneste minus er, at de er noget fedtede og er svære at få op af glasset. Jeg er dog kæmpe fan, og synes, de smager virkelig godt. Man glæder sig næsten til at skulle starte og slutte dagen med en ‘vingummi’ og så samtidig vide, at man får et godt vitamintilskud.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi MEGET GOD – Super alternativ til de almindelige, hårde piller, der kan være svære at sluge/tygge og som ikke smager særlig spændende.

Holdbarhed: GOD – 1 Glas indeholder til en måneds forbrug

Pris: MEGET GOD – En gennemsnitspris på 100 kr. er helt fair

Kvalitet: GOD – Der er ikke en finger at sætte, smagen er super god.


Randi fortæller:

“Vi har testet nogle velduftende multivitaminer, som er blevet indtaget med glæde af Jannik. Dosis er 2 bjørne om dagen, og Adults er fra 11 år og op efter. Vitaminerne er helt fri for kunstige farve-, smags- og sødestoffer og uden animalsk gelatine. Bøtterne var svære at åbne også for Jannik men det lykkedes altid. De dufter og smager af en bladning af jordbær og havre, og så har de en lidt fedtet overflade.

Min personlige holdning til smag er, at de er meget søde, det behager ikke lige mine smagsløg, så dem lader jeg Jannik om at spise, men han har også en meget sød tand.

Jannik siger: De er nemme at tygge, og det er skønt, de ikke skal sluges som tabletter. De er til den søde side, men det kan han godt lide, de smager meget bedre end andre afprøvet vitaminer. Han har ikke mærket den store forandring, men de har været nemme at huske og er blevet indtaget kontinuerligt. Jannik vil gerne forsætte med dem efter prøveperioden her.

Jeg vil anbefale dem til folk, der ikke kan sluge tabletter, da de grundet den vingummi-lignende struktur er nemme at indtage. For en, der ikke synes, tabletter er nemme at få ned og har nemt ved at huske dem, er de et fint alternativ. Det er vigtigt, at vitaminer bliver indtaget kontinuerligt for at opnå effekt.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: GOD – De nemme at indtage og huske.

Holdbarhed: MEGET GOD – Holdbarheden er ca. 1,5 år.

Pris og kvalitet: MIDDEL – Prisen på de 129 kr. synes jeg er overkommelig for vitaminer til 30 dage. De har på hjemmesiden fri fragt ved køb over 298 kr. I forhold til kvalitet ville jeg ønske, at dosis på de enkelte vitaminer var højere og at der var flere mineraler i samt at B-vitaminer var methyleret og det vil jeg gerne betale lidt mere for.


Tina fortæller:

“Jeg har sammen med min datter Silje på 11 år testet Adults Multivitamin fra VitaYummy.

Vi har testet de virkelig lækre Adults Multivitaminer, som er et kosttilskud til børn over 11 år og voksne. De er formet som små, velsmagende vingummibjørne og den anbefalede daglige dosis er 2 stk., som spises i forbindelse med et måltid, for at opnå den bedste optagelighed.

Der er 60 stk. i en bøtte, så der er vitaminer til en måneds tid. Bøtten har et børnesikret låg, men jeg vil bestemt anbefale at stille bøtten udenfor børns rækkevidde, da vingummi-vitaminerne er både lækre og indbydende.

Disse multivitamin-vingummibjørne indeholder bl.a. D-vitamin og B12, som bidrager til at styrke immunsystemet.

VitaYummy benytter sig kun af naturlige smagsstoffer og farvestoffer – samt flere økologiske ingredienser.

Vingummi-vitaminerne er et perfekt alternativ til dig, der ikke kan lide at sluge piller eller ikke bryder dig om smagen af vitaminer.

Både Silje på 11 år og jeg er virkelig glad for Adult Multivitaminerne. Vi har ikke glemt at tage dem én eneste dag, og det må simpelthen være, fordi de smager SÅ godt!

Jeg har helt sikkert kunnet mærke en forskel, mens jeg har taget vitaminerne. Jeg har gradvist fået mere overskud i løbet af januar og februar, hvor testen har stået på. Vi har ikke været ramt af hverken forkølelse eller sygdom i denne periode, og jeg tænker, at det kan være takket være vitaminerne. Derfor har jeg allerede købt et nyt glas til både Silje og jeg, nu da bøtten er tom.

Vi er begge fan af vitaminerne, som har en sød smag af bær – og jeg synes, det er fantastisk, at vi endelig har fundet nogle vitaminer, som både børn og voksne selv husker at tage HVER dag.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Vi har altid spist vitaminer/kosttilskud hos os. At både børn og voksne selv husker at tage disse vingummibjørne HVER dag, fordi de smager SÅ godt, er bare et kæmpe plus!!

Holdbarhed: MEGET GOD – Vitaminerne købes i bøtter med 60 stk. De holder sig lækre og bløde – også efter åbning.

Pris: GOD – 119,95 kr. hos Matas (og de kan helt sikkert købes billigere på nettet)

Kvalitet: MEGET GOD – Vingummierne er i en lækker kvalitet, og der er tænkt over brugen af naturlige og økologiske ingredienser.


Catharina fortæller:

“Da jeg modtog denne test, var det med stor begejstring. Jeg har altid været ekstremt dårlig til at få taget mine vitaminer, da jeg ikke er den bedste til at sluge piller og er ret sart ift. smagen. Jeg synes altid, det har været mega træls og er derfor sprunget let og elegant over vitamindelen. Men som alenemor med en datter på snart fire år, kan man altså ikke gå ned på energi, og ens immunforsvar skal også helst være tiptop.

En bonus ved multivitaminerne fra VitaYummy er, at de kun indeholder naturlige farve-, smags- og sødestoffer, og har et højt indhold af bl.a. D, B12 og folinsyre, der bidrager til at vedligeholde et almindeligt immunforsvar.

Designet på bøtten er fint og enkelt, og virker på den front super indbydende.

Jeg kom hurtigt ind i vanen med at spise de to vitaminbamser, der smager HIMMELSK.

Jeg synes smagen er naturlig, og de glider derfor nemt ned.

Efter et par uger kunne jeg begyndte at mærke et øget energiniveau. Jeg havde pludselig ekstra energi til bl.a. at begynde at træne, og jeg følte mig generelt mere frisk.

I Dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: GOD – Jeg føler mig mere frisk, smagen er god og er derfor nem at spise. Dog synes jeg, at de er en smule klistret og sidder derfor også godt fast nede i bøtten. Ydermere havde jeg håbet, at jeg kunne mærke en effekt i forbindelse med sygdom, hvor jeg stadig rager al sygdom til mig.

Holdbarhed: MINDRE GOD – Eftersom man skal tage to bamser om dagen, slipper vitaminbamserne hurtigt op. Der er 60 vitaminbamser i bøtten, så der lige til en måned.

Pris: MINDRE GOD – Prisen er 129 kr. for en bøtte, hvilket jeg synes er en smule pebret, når man kun har til en måned og når man sammenligner med andre lign. produkter.

Kvalitet: MIDDEL – De er meget klistrede og klistrer sig fast til bøtten. Jeg synes, de positivt har påvirket mit energiniveau. Låget på bøtten, var meget hårdt og svært at få af.


Cebrina og hendes mand skulle også have testet vitaminerne til voksne, men da ingen af dem kunne lide vitaminerne, stoppede de med at tage dem og derfor har de ikke kunne lave brugbar test af produktet.


 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af SILLY DOH