TEST af Højdemåler fra Woodn.nu – Testfamilien
TEST af "Skriv og visk ud bøger” fra forlaget Alvilda

TEST af Højdemåler fra Woodn.nu

Vores tester Nora har sammen med datteren Elina på snart 2 år, testet højdemåleren fra Woodn.

Nora fortæller:

Bag Woodn

Lasse og Malene er de to passionerede ildsjæle bag Woodn, hvor de på øen Orø, skaber magi og slipper fantasien løs i deres lille værksted. Her fremstiller og designer de unikt boliginteriør. Det er alt fra øreringe til højdemåler i træ, som bliver sendt direkte fra deres værksted og ud i verdenen. Du finder ligeledes deres webshop og profiler på de forskellige medier (facebook og Instagram), hvor du kan følge med i deres galleri.

Højdemåler

Ikke nok med, at jeg har fulgt Elinas udvikling nøje i de forskellige smarte Apps, og noteret i hendes baby-bog lige fra fødsel, så er det da helt fantastisk at hun selv kan følge med i hendes udvikling, og se hvordan hun med tiden vokser.

Med denne seje rumraket som vi har modtaget fra Woodn, er det muligt at måle barnets højde fra 55 cm og faktisk frem til voksenalderen – om hun vil lade mig have den hængende på sit værelse så længe, må vi jo se med tiden.

Hos Woodn er det muligt at gøre rumraketten helt personlig, ved at indtaste navnet på barnet det tilhører, og så bliver det graveret samme sted som på billedet, man kan se i webshoppen.

Det er muligt at bestille højdemåleren i to størrelser. Der er den lille version som går fra 55 cm og til 160 cm, og så er der den store version som går fra 75cm og helt op til de 180 cm.

Vi valgte den lille af dem, da det lige var den jeg kunne forestille mig ved siden af hendes seng på værelset, samtidig med at Elina altid har været en lille fis i størrelsen, og dermed nok ikke bliver meget højere end lidt op over 160 cm.

Materialet den er lavet af er egetræ, som har en tykkelse på 6 mm. Den er meget robust og virkelig lækker kvalitet.

Barnets udvikling

Rumraket har vi hængt på Elinas værelse, og allerede nu, ved hun hvad vi bruger den til.

Ofte siger hun “raket”, stiller sig op ad den og siger “så stoooor”, når jeg spørger hende hvor stor hun er.

Vi har fået de fineste små pile med til, som kan markere hendes højde. På pilene står der mdr. og år, og så klistrer vi dem ved siden af højdemåleren, udfra den længde hun har. Den næste markering bliver på hendes 2-års fødselsdag – Elina synes det er noget af det sjoveste at være med til.

På den her måde kan vi nemt holde øje med hvordan hun vokser, uden at jeg skal i gemmerne hver gang.

Og så er jeg helt vild med det smukke og moderne design, der passer ind i ethvert børneværelse.

Hvis du ligesom jeg elsker interiør i træ, hvor enhver detalje er tilføjet med hjertet, så kig forbi webshoppen, hvor du finder alt fra ure, navneskilte til børneværelset (eller hvad man ellers kan finde på), øreringe, coasters og højdemåleren.

Dette smukke design vil have sin helt egen og personlige historie med sig. Historier om at lege, vokse og udvikle sig, og den vil følge Elina altid – vi er så glade for den!

“Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

Den samlede vurdering af højdemåleren fra ”Woodn”:

Nytteværdi: MEGET GOD – den kan bruges fra barnet er helt lille og op til voksenalderen, hvor den kan følge med, når de flyver fra reden.

Holdbarhed: MEGET GOD – den kan hænge altid, uden at tage skade eller ældes med tiden. Kan nemt hænges og tages ned, hænger ligeledes stabilt på væggen og kan ikke bare hives ned eller falde ned.

Kvalitet: MEGET GOD – virkelig lækker og holdbar kvalitet, hvor materialet er egetræ og kan holde til lidt af hvert på børneværelset. Hænger stabilt på væggen og kan ikke bare hives ned.

Pris: MEGET GOD – ser man på designerne bag hele håndværket, som blot er Lasse og Malene, tiden det måtte kræve for hvert enkelt og personlige produkt, samt de fineste detaljer du får på dit interiør, så er 895 kr. for rumraket det hele værd!


 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af "Skriv og visk ud bøger” fra forlaget Alvilda