TEST af bæresele fra Lillebaby – Testfamilien
TEST af børnebøger fra Tellerup samt tilhørende Youtube kanal

TEST af bæresele fra Lillebaby

Vores tester Mie har sammen med sin søn Peter testet en LÍLLÉbaby bæresele.
Mie fortæller:
“Vi var så heldige at få lov at teste den nye Líllébaby Serenity All Season bæresele i farven indigo. Sikke en fornøjelse, bæreselen er meget brugervenlig og barnet sidder dejligt og trygt.”
Vi fik den ind af døren lige som vi skulle i gang med at flytte, hvilket var meget belejligt så Peter kunne være hos mig, og jeg stadig havde armene fri.
Vi havde en bæresele i forvejen fra et andet mærke, men her skulle jeg altid have hjælp af min mand til at få Peter sat på plads og lukket til. Lillebaby bæresele kan jeg selv bruge, uden hjælp. Hvilket er dejligt, for det er jo ikke altid at man lige har en hjælp ved siden.
Både moster og far har båret Peter rundt i bæreselen, og jeg har haft min nevø på 1.5 år i selen. Om man har 5 eller 15kg i selen, fordeler vægten sig uden at det tynger ubehageligt på kroppen, dette skyldes blandt andet den aflastende lændestøtte. Et meget bredt lændestøtte som sidder godt, uanset hvilken størrelse du er.
Bæreselen kommer i en rigtig fin taske, som kan bruges som rygsæk, eller taske til at pakke nødvendige ting til turen. Bæreselen har også forskellige lommer, lige til det mest nødvendige.
Bæreselen kan bruges fra nyfødt, og op til 20 kg. Barnet kan bæres foran vendt mod dig, eller ud mod verden fra 6 måneder. Fra 6 måneder kan du også bære barnet på hoften, eller på ryggen. Her har vi mest brugt, at have Peter på maven vendt mod os selv. Tror vi venter lidt endnu med at have ham på hoften og ryggen.
Med bæreselen har vi også haft held med, at Peter har taget en eftermiddagslur eller formiddagslur. Når barnet sover er det vigtigt at man lukker nakkestøtten, så de sidder tæt ind til kroppen, og hovedet er godt støttet. Dette skal bruges når barnet sidder på maven, eller på ryggen, når barnet sover. Der medfølger en solskærm man nemt kan klikke på bæreselen, så barnet er beskyttet for solens kraftige stråler.
Søvngaranti, og en meget brugervenlig bæresele som vi har nydt at teste 🙂
Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Hvis man ønsker en bæresele er denne helt klart et godt valg, med mange forskellige bæremulighed. Et plus er at den kan følge barnet fra fødsel til 20 kg.
Kvalitet/Holdbarhed: MEGET GOD – Super lækker bæresele i god kvalitet, nem at betjene og indstille.
Pris: MEGET GODPrisen er 1195,-, når man tænker på hvor længe den kan følge barnet, og hvor brugervenlig den er, så synes jeg prisen er rigtig god.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af børnebøger fra Tellerup samt tilhørende Youtube kanal