TEST af Mellisa Solcream Sun Protection spf 25 – Testfamilien
TEST af Paw Patrol bogpakke fra Forlaget Alvilda

TEST af Mellisa Solcream Sun Protection spf 25

Flere af vores testfamilier har testet Mellisa Solcreme Sun protection spf 25.

Her kommer et uddrag af deres erfaringer med produktet.

Anne-Louise fortæller:

“Melissa solcreme har vi virkelig været glade for. Ungerne og jeg har en meget sart hud (jeg er rødhåret og har fregner), så vi bliver let forbrændte. Vitus har svær børneeksem og har en ekstremt sensitiv hud, men denne solcreme fungerede faktisk okay på hans hud. Han slog ikke ud og var okay beskyttet. Han bliver dog virkelig nemt forbrændt, så jeg smører ham helst med højrere faktor end 25.

Silje på 6 hader at få solcreme på, da hun synes det er fedtet. Men denne fra Melissa accepterede hun hurtigt. Den er let at smøre ud, fedter ikke og trænger super hurtigt ind i huden. Den har heller ikke samme lugt som meget andet solcreme og så beskytter den selvfølgelig som den skal. Jeg plejer specielt at være dårlig til at smøre ansigtet ordentligt ind, netop fordi de fleste solcremer er meget fedtede, men det oplever jeg ikke med denne. Derudover smitter den ikke af på tøjet eller laver gule skjolder på de hvide sommer kjoler.”


Sara fortsætter:
“Jeg elsker det enkelte design på solcremen, som er vandfast, fedter ikke og er nem at smøre ud. Derudover smitter den ikke af på tøjet, hvilket jeg synes er enormt rart. Den har en meget diskret, naturlig duft og er god til sart hud. Som et ekstra plus, kan den benyttes både i ansigtet og på kroppen, så man er fri for at smøre sig med flere forskellige solcremer.

Prisen er 189 kr. for 150 ml.


Lone fortæller:
“Melissa organic skincare solcreme SPF 25 kan anvendes både i ansigt og på kroppen.

Den er nem at smøre på, ligesom en almindelig creme. Den holder på fugten i huden og kuløren holder fint.

Den er ligeledes økologisk. Jeg kan godt lide at den har et anti-age solfilter som beskyttet mod rynker, og den indholder heller ikke parfumer. 150 ml koster 189 kr. hvilket er en god pris.”


Jesper beretter:
“Selvom sommervejret desværre ikke har lagt så meget op til solbadning, har vi alligevel haft mulighed for at benytte Sun Protection SPF 25 ved flere lejligheder.

Denne sollotion er solbeskyttelse og hudpleje i ét, idet den indeholder mange plejende ingredienser, herunder 25 antioxidanter. Med denne sollotion er man således sikret god solbeskyttelse inden for UVA og -B spektret, men samtidig næres huden og holdes ung og spændstig – og hvem kan ikke lide det?!

Sun Protection fra Melissa er let at påsmøre, den fedter ikke og efterlader ikke et hvidt skær. Vi har meget tilfredse med den her i testperioden og kunne sagtens finde på at købe den igen næste sommer.


Selina siger:
“Vi har testet solcremen på helt almindelige dage med arbejde og børnehave, men også på dage med ture til strand og skov og vi kan klart anbefale den.

Solcremen kan bruges til krop og ansigt. Solcremen har en god omend lidt tyk konsistens, men den trænger alligevel fint ind i huden og gør ikke huden hvid. Solcremen er økologisk og indeholder plejende ingredienser som Aloe Vera, avokado-olie og kamille. Desuden er solcremen parfumefri, hvilket jeg synes er vigtigt når hele familien bruger den.

Jeg synes prisen er rigtig fin for en økologisk solcreme med gode ingredienser. Desuden kan jeg godt lide, at solcremen ikke blot beskytter mod solen, men at den samtidig plejer huden.”


Christina beretter:
“Solcreme faktor 25” – På trods af den lidt kedelige sommer, så har jeg fået rigtig god gavn af solcremen. Jeg beskytter mig ekstra
godt i år, da jeg er gravid. Jeg har brugt solcremen til både ansigt og krop. Den indeholder en høj blanding af vitaminer, mineraler og antioxidanter og derudover er den baseret på rene planteolier. Det lyder jo bare fantastisk og det synes jeg også, at solcremen er.

Konsistensen er skøn, da den ikke er alt for fedtet og cremen tørrer hurtig ind. Jeg har derfor sagtens kunne smøre kroppen ind i solcremen uden at være helt skinnende bagefter. Det gjorde også, at min kæreste ikke var afvisende overfor brugen af solcremen.


Lea beretter:
“Jeg har været så heldig at få lov at prøve produkterne fra Mellisa. Især solcremen glædede jeg mig til at teste. Jeg har i flere år prøvet flere forskellige solcremer fra dyrere mærker fordi jeg synes at en solcreme er mere end bare beskyttelse imod solen. Man tager det på om morgenen og så skal man have det på hele dagen, oftest lugter det dårligt, det klistrer, og man ser fedtet ud.

En af de helt store problemer med solcreme er for mig er at jeg bliver rød i området omkring næse og øjne og på skuldrene, og det er bare ikke godt nok, når man smører sig ind i solcreme og prøver at passe på. Det har jeg ikke oplevet en eneste dag med solcremen fra Mellisa. Mellisa solcreme beskytter både mod det UVB og UVA spektrum, og har været en kæmpe fornøjelse at anvende et produkt som fungerer fuldstændigt optimalt som solbestyttelse. Dermed ikke sagt at jeg ikke er blevet brun, for det er jeg, stille og roligt, helt kontrolleret og uden lange nætter med brændte skuldre.”


Aynur fortæller:
“Solcremen (150 ml) er både til ansigt og krop, den er velegnet til børn og voksne og samtidig til sensitiv hud. Jeg er overrasket over, hvor god den er til at holde huden fugtig. Den trænger hurtigt ind og er nem at smøre ud på kroppen uden den fedter og klister, den absorberer hurtigt når den først er smurt ud, og den stopper ikke porerne.”
Ydermere er den helt perfekt, når man har en utålmodig dreng på 2 år der ikke er så glad for at blive smurt ind i solcreme, idet den absorber hurtigt og ikke klister.
Jeg har prøvet mange forskellige solcremer, og har været vant til at få bumser, når jeg brugte de forskellige cremer på mit ansigt, derfor har jeg i mange år købt solcreme som kun er egnet til ansigtet. Jeg var i starten meget skeptisk om dette også ville gøre sig gældende med Mellisas solcreme, når jeg brugte det i ansigtet. Dette var dog ikke gældende, da den ikke stopper porerne, hvilket er et kæmpe plus, og så behøver man ikke 2 forskellige solcremer, én til kroppen og én til ansigtet, men kan nøjes med denne creme, som kan anvendes både til ansigt og krop. Jeg har været så glad for cremen, at jeg ydermere har brugt den som dagcreme, som jeg har blandet op med min foundation, da den danner et perfekt grundlag, når der efterfølgende skal lægges make-up.

Mellisas produkter har også en dejlig frisk og naturlig duft, der øger følelsen af velvære, når de påføres.

Solcremen indeholder en række luksuriøse ingredienser og har en række gode effekter såsom:

– styrker og genopbygger hudens naturlige barrierefunktion
– den virker beroligende ved sart og sårbar hud
– forlængere kuløren
– forebygger solskoldning og afskalning
– bredspektret UV beskyttelse
– holder på fugten i huden
– efterlader ikke huden med et hvidt skær
– absorberes hurtigt
– fedter ikke
– tilstopper ikke porerne
– minimere rynkedannelse, idet den indeholder anti-age solfiltre
– velegnet til både børn, voksne og folk med meget sensitiv hud
– fri for parfume og kemikalier og hormonforstyrrende stoffer
– indeholder ikke alkohol
– produceret med økologiske planteolier og har højt indhold af naturlige antioxidanter
– vegansk


Katharina beretter:

“Vi har henover sommeren testet solcreme fra Melissa faktor 25 Mellisa sun protection SPF 25 – 189 kr. Selvom vi ikke har haft mange sommerdage med fuld sol og ture på stranden, så skal man stadig huske på, at solens stråler går igennem skyerne og at så snart UV-indekset er over 3, skal man passe på i solen og beskytte huden.

Denne solcreme fra Mellisa er både vegansk, økologisk og fyldt med nærende naturlige ingredienser. Den kan bruges af hele familien – børn og voksne og både på krop og i ansigtet. Den er nem at smøre ud og selvom cremen er gullig, så smitter den på ingen måder af på tøjet. Det er et stort plus hos os, for vi har efterhånden mange hvide/lyse stykker tøj fuld af gule pletter fra andre solcreme.
Solcremen indeholder organiske UV-filtre, som giver fuld beskyttelse med UVA og UVB stråler. Den fotostabile UVA beskyttelse som er i solcremen er ret unik og kaldes anti-age solfiltre, som beskytter vores hud mod rynker, solskader og tidlig aldring af huden forårsaget af solen. UVB filtret beskytter huden mod at blive solskoldet. Faktisk anede jeg slet ingenting om dette, før vi modtog solcremen og jeg for første gang læste hvor vigtigt det er, at bruge solcreme. Jeg har i begge mine graviditeter fået pigmentfejl i ansigtet og det kunne helt klart være undgået, hvis blot jeg havde brugt solcreme. Jeg har lært det på den hårde måde og går ikke ud for døren uden at have smurt mig ind, hvis UV-indekset er over 3 – også selvom det er overskyet.

Solcremen absorberes hurtigt i huden og fedter ikke og udover den giver solbeskyttelse, så indeholder cremen også hudforbedrende ingredienser såsom ceramider, som styrker hudbarrieren og hyaluron. Vi har prøvet mange solcremer og
vil sige, at denne må være den bedste vi har haft og også til prisen. 150 ml for 189 kr. er altså en rimelig pris.”


Mie fortæller om Solcreme faktor 25:
“Vi har i en periode testet solcremen fra Mellisa organic skincare, heldigvis var vejret dejligt da vi modtog solcremen. For det er da begrænset hvor meget vi har kunne teste den i juli måned.”

Førstehåndsindtrykket er rigtig godt, den har ingen duft, og et enkelt smukt design.

Solcremen er fed og cremet, men trænger enormt hurtig ind og efterlader ikke huden fedtet. Kæmpe plus, ingen gider at sidde i sandet med fedtede ben. Den er også enormt drøj i brug, man skal jo bruge meget solcreme, men jeg syntes at man lige skal holde lidt igen med denne solcreme.

Kæmpe plus er at den er uden parfume, og hormonforstyrrende stoffer, og godkendt af Forbrugerrådet Tænk. Hvis man enten er gravid, eller har en baby/barn der skal have solcreme på, er det i hvertfald noget jeg overvejer inden jeg handler solcreme. Der var en gang at min solcreme virkelig skulle dufte af sol og sommer, men er blevet meget sart med dufte. Så det er virkelig dejligt med en solcreme uden parfume.”


Mie Isak fortæller:
“Produkterne landede hos os lige før vi tog afsted i sommerhus i uge 25, hvor vi havde den dejligste sommeruge, fyldt med solskin. Vi fik derfor benyttet os en del af den fine solcreme. Den uparfumerede solcreme (som Filippa dog synes dufter rigtig lækkert af donuts?) er vegansk, økologisk og uden kunstige farvestoffer. Den kan derfor roligt bruges til de små – den er dog også tiltænkt som solpleje til hele familien. Mellisa har tilsat aktive planteekstrakter, som plejer huden, holder på fugten og får kuløren til at holde længere.
Derudover er deres solprodukter skånsomme for havmiljøet og skader ikke koralrevene, hvilket er noget vi sætter stor pris på. Solcremen er meget gul og lidt tyk (fordi der ikke er alkohol i), så den kan være lidt træg/fedtet at smøre ud. Til gengæld står man ikke med en tør, stram og rødmende hud efter et par timer. Den er nemlig netop velegnet, til både børn og voksne med sensitiv hud. Vores den yngste, Pilou på 16 måneder, har børneeksem og han har tålt den rigtig fint. Solcremen skulle også indeholde nogle ret unikke solfiltre, som i branchen kaldes “anti-age solfiltre”. Hvem ønsker ikke lidt anti-age:-) 
Alt i alt får man meget for pengene (150 ml for 189 kr) og Mellisa beskriver, at det ikke bare er en solcreme, men decideret hudpleje – altså en fusion med alt det bedste for at passe på dig og din hud. Vi er godt tilfredse med den, men fordi den er lidt fedtet – også et stykke tid efter den er smurt på, så var ungerne godt tildækket af sand efter en tur på stranden. Man skal formentlig også passe lidt ekstra på, hvis man har hvidt tøj på, når den skal smøres på.”


Pia fortæller:

“Jeg har været så heldig at få lov til at teste Mellisa Unscented Sun Protection SPF 25. En test som hele familien har været med til at teste.

Da jeg er meget lys af natur og samtidig lider af hudsygdommen Rosacea, bruger jeg altid solcreme i mit ansigt når jeg opholder mig i solen – også om vinteren.

Jeg har afprøvet en del ansigtssolcremer efterhånden og var derfor meget spændt på at teste solcremen fra Mellisa.

Noget virkelig positivt, som jeg straks opdagede var, at man ikke ligner et ”spøgelse” efter påføring. Hvilket for mig som i forvejen er lys i huden, er ”must” når jeg vælger solcreme.

Solcremen er nem at smøre ud og trænger forholdsvis hurtigt ind, så man ikke føler sig fedtet. Det virker heller ikke som om cremen laver misfarvninger på hvidt tøj, hvilket jeg finder ret vigtigt.

Min datter på 15 år har været med til at teste solcremen. Hun er af afrikansk afstamning, så hendes hud er den totale modsætning af min lyse sarte hud.

Vi har gennem årene erfaret, at mange solcreme gør hendes hud let blå efter påsmøring. Men det gør Mellisa Unscented Sun Protection IKKE.

Hvilket er et KÆMPE plus for netop vores familie, således vi ikke behøver at have flere forskellige solcremer med til stranden.

Mellisa er absolut et mærke som jeg vil anbefale til andre, og som jeg fremover vil købe. Jeg elsker at det er dansk og ikke mindst, at cremen kan bruges til både krop og ansigt.

En eventuel forbedring kunne være at solcremens emballage var med pumpe, som Mellisas lotion er det.”


Katrine fortæller:

“En solcreme med faktor 25. Solcremen er fyldt i en gul emballage, der hurtigt får en til at tænke at produktet er en solcreme. Cremen var dejlig nem at få ud af emballagen og dosere. Med en lille pige på 1,5 år var det et stort plus at cremen var nem og hurtigt at smøre ud. Derudover er cremen uden parfume, dansk og økologisk, hvilket er to store plusser for mig, der får produktet til at skille sig ud fra andre, særligt når den bruges af hele familien. Cremen trænger som udgangspunkt hurtigt ind, men for mit eget vedkommende, synes jeg den havde tildens til ikke at trænge 100 % ind i huden, hvilket kan gøre det svært efterfølgende at bruge make-up ovenpå cremen. Kvaliteten af produktet virker i top og jeg kunne sagtens selv finde på at købe den efterfølgende – særligt til min mand og pige.”


Tina fortæller:

“For første gang er det lykkedes for os herhjemme, at finde en solcreme som hele familien kan bruge – og ikke mindst vil bruge!

Mellisa Solcreme SPF 25 bruges både til ansigt og krop. Den er parfumefri og indeholder ikke noget af alt det, som man ikke ønsker at smøre på sin hud og ingen hormonforstyrrende stoffer. Derfor er solcremen velegnet til både børn og voksne, samt til folk med sensitiv hud.

Vores to yngste på 10 og 12 år, ’slår ofte ud’ af solcreme – men denne fra Mellisa har de udelukkende reageret positiv på og det er helt fantastisk!

Solcremen fedter ikke. Den er dejlig nem at smøre ud og man kan nærmest fornemme hvordan den trænger ind og tilfører fugt til huden.

Den er produceret med økologiske planteolier og har et højt indhold af naturlige antioxidanter. Derudover indeholder solcremen en række gode hudforbedrende ingredienser, som medfører en sjælden kombination af hudpleje fusioneret med solbeskyttelse.

Huden efterlades med en dejlig glød – og IKKE med en hvidlig overflade!!

Solcremen fås i en tube på 150 ml – den har en helt perfekt størrelse til lige at være med i tasken. På den måde har vi også altid solcreme med på farten, hvis vi nu skulle have glemt at få det på hjemmefra, som det ret så ofte sker for os!

Mellisa Solcremen er virkelig lækker og meget anbefalelsesværdig til hele familien. Det har været en fornøjelse at få lov til at teste den!”


Randi fortæller:

“Jeg er fan af denne solcreme!

Men egentlig syntes jeg solcreme er en ret irriterende ting, og den fedter, sand der klister sig fast, den ligger en dum tyk hinde på huden og man ser lidt halv hvid ud efter indsmøring og så skal man også lige have 2 stk. solcremer, for man skal jo bruge en anden til ansigtet eller skal man?

Mellisas solcreme er koralvenlig og noget jeg syntes er meget vigtig for vi skal altså passe på det kære hav og så er den både til krop og ansigt. Den er super behagelig at smøre ud og den mærkes egentlig ”bare” som en lækker kropscreme og efterlader huden og ansigt lækker blød og huden uden hvidt skær. Det total optur og mand min kom med kommentaren ”ej hvor er den lækker” og jeg må give ham ret, så der blev egentlig lidt kamp om de sidste dråber af denne solcreme.

Jeg har ikke kunne læse nogen steder om den er vandfast, men det er min oplevelse at det er den. Vi havde ingen udfordringer efter vi havet været i vandet og vi smurte os selvfølgelig flere gange på en dag. Ved du at man faktisk skal regne med 60-70 gr. creme for at dække hele kroppen?  Jeg tror da nok lige vi skal køber lidt mere solcreme end vi plejer, det kræver jo egentlig lidt mere ind jeg lige var bevist om.”

Et kæmpe plus er at jeg ikke på noget tidspunkt har oplevet den har misfarvet tøjet, for gud hvor er det trist at få ødelagt sit tøj grundet solcreme. Den er let at smøre ud, tørrer hurtigt ind, fedter ikke. Vi oplevet desværre at solcremen begyndte at skille efter en dag på stranden i udlandet hvor der var høje temperature, men vi oplevet ikke det havet nogle indvirkning på effekten af solcremen, men vi syntes det tog lidt længer tid at få smurt ind.

Mellisas producerer lokalt i Hørsholm hvor de skaber aktive, økologiske produkter der er fri for kemikalier og hormonforstyrrende stoffer. De lover at deres produkter ikke indeholder parabener, syntetiske farvestoffer, petrokemiske olier som paraffin og silikoneolie, hormonforstyrrende stoffer eller nogle af de 26 allergifremkaldende duftstoffer.


Nanna fortæller:

“SPF 25 Unscented Sun Protection er hudpleje og solcreme i ét. Om produktet skriver Mellisa, ”Med et væld af naturlige, aktive ingredienser, luksuriøse planteolier og bredspektret UV beskyttelse holder Mellisas Unscented Sun Protection SPF 25 på fugten i huden, virker beroligende ved sart og sårbar hud, forlænger kuløren, forebygger solskoldning og afskalning, og efterlader ikke huden med et hvidt skær. Absorberes hurtigt, fedter ikke og tilstopper ikke porerne.” Jeg må give dem ret! Jeg har brugt den som ansigtssolcreme oven på min serum hele sommeren, og jeg elsker den! Mange af de ansigtscremer, jeg har prøvet med SPF i har tendens til at svie i mine øjne. Det har jeg ikke oplevet med denne. Den fedter ikke og trænger ind i huden med det samme.

Som solcreme på resten af kroppen har den også fungeret upåklageligt! Den har ikke sat mærker på mit tøj og er nem at påsmøre.

Udover at være organisk dækker den også det fulde UVB og UVA spektrum, hvilket betyder, at den er velegnet til både børn og voksne – særligt de voksne, som også ønske at tænke anti-age ind i deres solbeskyttelse – og hvem gør ikke det? J

Jeg kan slet ikke skjule min begejstring for disse produkter!”


Anna Kathrine fortæller:

“Solcremen kom i brug med det samme, da solen stod højt på himlen. Jeg har en lys hud, som jeg er meget bevidst omkring, at beskytte mod solens stråler, da jeg ellers hurtigt bliver rød og forbrændt. Solcremen er solfaktor 25, den har en fin konsistens og vigtigst af alt, den er nem at påføre uden at huden er klisteret og fedtet bagefter. Samtidig oplever jeg ikke at få det blålige skær, som nogle solcremer kan give – et klart plus.

Der er ingen tvivl om, at folkene bag Mellisa hudpleje, har haft fokus på mere end blot at beskytte huden mod solen stråler, solcremen indeholder nemlig en masse lækre ingredienser og samtidig er der anti-age solfiltre, som bl.a. beskytter mod den dybe rynkedannelse – what´s not to like.”


Malene fortæller:“Jeg har modtaget nogle produkter fra Mellisas Hudpleje, og har fået lov til at teste Mellisas økologiske Unscented Sun Protection SPF 25. 

Solcremen er faktisk et to-i-et produkt, da det udover at beskytte huden mod solen også har plejende egenskaber. Det skyldes, at solcremen indeholder en masse vitaminer og mineraler, som beroliger huden efter ophold i solen samtidig med at tilføre fugt til huden. Det kan man virkelig godt mærke, når man bruger solcremen, da den efterlader huden blød og smidig i lang tid.

Denne solcreme er velegnet til både børn og voksne, og er også særligt velegnet til sensitiv hud, da de naturlige og økologiske ingredienser er meget milde for huden. Jeg har selv meget sensitiv hud, og det er derfor vigtigt for mig at bruge produkter, som hverken indeholder parfume eller parabener – og her er solcremen fra Mellisa Hudpleje perfekt, da den er fri for disse ingredienser uden at gå på kompromis med kvalitet. 

I udviklingen af dette produkt har der været særligt fokus på de forskellige typer stråler, og denne solcreme indeholder derfor solfiltre, som beskytter mod det fulde UVA og UVB spektrum. Jeg oplevede, at solcremen beskyttede godt selv efter en hel dag i solen med tilhørende badning, og behøvede kun at tage ekstra på en enkelt gang. Dog skillede solcremen efter kort tid på stranden grundet varmen, selvom jeg havde lagt den i skygge i en taske. Den virkede derfor lidt mere fedtet og olieret på stranden, hvor andre solcremer blot bliver mere flydende. 

Modsat mange andre solcremer er denne solcreme desuden drøj i brug. Jeg oplevede dog, at man skal smøre lidt længere på solcremen før den absorberes af huden, da huden ellers efterlades hvid. Når solcremen er absorberet dækker den dog rigtig fint, og helt uden at fedte. 

Produktet kan desuden bruges både på kroppen og i ansigtet.

Alt i alt er det en god solcreme, som vil opfylde behovet hos de fleste.” 


Christina fortæller:

“Vi har testet 4 forskellige produkter fra Mellisa. Shampoo, balsam, solcreme og AHA urtelotion. I testen har vi haft fokus på solcremen, da det er sommer og sæson for det.

Jeg går meget op i at bruge solcreme, også selvom at det ikke er 30 grader udenfor. Jeg går meget op i at mine børn bliver smurt i solcreme, det er mere vanskeligt at få min mand til det, men det tror jeg nu er meget normalt (griner).

Jeg arbejder i Matas og har derfor prøvet utallige solcremer igennem årene, dog aldrig dem fra Mellisa. Men det er bestemt ikke sidste gang! For hold nu op hvor er den lækker og hvor er det et lækkert nyt design, de har fået, som gør det meget lettere at have med”


Charlotte fortæller:

“Solcremen er en faktor 25 og beskytter både imod UVA1 og UVA2 strålerne. Dette er præciseret på deres hjemmeside, men kort fortalt indeholder den både solbeskyttelse, hudpleje og de har fokus på anti-age solfiltre.

Den er en anelse drøj i brug, men ellers virker den som den skal, den smule jeg har nået at bruge den.

Jeg er typen, der forbinder duften i solcremen med sol, sommer og ferie sydpå, så det savner jeg lidt, men det er jo ikke altid nemt både at få vegansk, allergivenligt og velduftende hudpleje samtidig.”


Nille afslutter:

“Jeg har også testet Mellisas SPF 25 Unscented Sun Protection solcreme. Den her solcreme gør alt hvad en solcreme skal, uden at mærkes som en solcreme! Den fedter på ingen måder. Den lugter ikke grimt. Den gør ikke tøjet gult. Den her er bare en vinder!

Den er nem at smøre på, og absorberes hurtigt uden at fedte. Man kan med god samvittighed gå ud i solen uden at føle sig klistret ind i solcreme – for man kan helt simpelt ikke mærke at man har solcreme på. Det er et totalt musthave!”


 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Paw Patrol bogpakke fra Forlaget Alvilda