TEST af fanbog Billie Eilish – Testfamilien
TEST af selvlæsningsbøger 9+ fra Forlaget Alvilda

TEST af fanbog Billie Eilish

To af vores testere har sammen med deres døtre testet “Den ultimative fanbog” om Billie Eilish.

Vores tester Line har fået sin datter Emilie på 10 år til at teste “den ultimative fanbog” om Billie Eilish fra www.alvilda.dk

Line fortæller:
“Emilie har længe gået og skrevet “Billie Eilish “ på notes blokke og skole bøger, lyttet til hendes musik og været fascineret af hendes karakteristiske tøjstil, så da vi blev tilbudt at teste, var jeg ikke i tvivl om at Fanbogen var lige noget for Emilie.”

Udover historien om Billie Eilish er bogen også smæk fyldt med Girl power, masser af spændende facts, quizzer og tips til hvordan Du selv kan blive en stjerne.
Emilie har brugt meget tid på bogen, især på siderne hvor hun selv kan skrive og tegne, der er også blevet testet mange veninder i quizzen “er du en ægte fan?”

I bogen finder du også hjælp til hvordan du skriver din egen sang. Så Emilie er nu gået i gang med at skrive en sang om pandekager og veninder.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og
DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: GOD – Denne bog er uundværlig hvis Du er en ægte fan.

Holdbarhed/Kvalitet: GOD – Bogens omslag og sider er af et stærkt materiale og kan holde til at blive bladret i.

Pris : GOD – 99 kr er en meget god pris for en bog af denne type


Vores tester Tina har sammen med datteren Silje på 12 år testet bogen.

Tina fortæller:
“Silje har fået en alder, hvor musik og idoler fylder rigtig meget hos hende. Det sidste halve år er hun begyndt at høre mere og mere Billie Eilish musik, hun følger hende på de sociale medier og ønsker sig brændende noget af hendes merchandise.”

Jeg må indrømme at jeg på det tidspunkt ikke vidste særlig meget om Billie Eilish, så da vi fik muligheden for at teste den helt nye fanbog om popidolet sagde jeg straks ja – Silje blev SÅ glad og glædede sig helt vildt til at modtage bog-pakken.

Begejstringen blev bestemt ikke mindre da bogen ankom, for hold nu op hvor er det bare en flot bog i en lækker kvalitet! Bogen er indbundet i Hardback og der er masser af cool billeder og spændende facts om Billie Eilish.

Silje har læst bogen mange gange – både selv og sammen med veninderne. De hygger sig med at læse op for hinanden og på den måde lærer de en masse om Billie Eilish – hendes opvækst og hvordan hun har taget verden med storm og er blevet til den superstjerne hun er i dag, selvom hun kun er 18 år gammel.

I bogen er der quizzer, tips og en masse insiderinfo – og dét synes Silje er ret sjovt! Hun øver sig i at lære det hele udenad – og synes det er fantastisk, hvis vi andre vil stille spørgsmål som hun skal svare på…!

Jeg har også selv læst bogen, da det er vigtigt for mig at lære mere om det idol, som min datter er så optaget af – og jeg må indrømme at jeg også synes hun er ret sej, hende Billie Eilish. Hun tør at være sig selv og i bogen kommer hun med gode råd til sine fans. Hun virker til at være et godt og sundt forbillede.

Bogen er på 64 sider. Den er overskuelig og let at læse med tilpas stor skrift og masser af billeder. Silje er virkelig glad for bogen, for selvom hun kan Google sig til at læse en masse om Billie Eilish, så er det altså bare noget helt andet at have en fysisk bog, som hun kan bladre i og tage frem når hun har lyst. Faktisk har bogen fået sin faste plads på hylden ved siden af hendes seng, hvor den pynter med sin ret seje forside!!

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: GOD – En rigtig god bog til fans der gerne vil lære mere om Billie Eilish.

Holdbarhed: GOD – Bøger holder mange år, hvis man formår at passe på dem.

Pris: GOD – 99,95 kr hos Forlaget Alvilda.

Kvalitet: MEGET GOD – Bogen er i en lækker kvalitet med hardbox omslag, tilpas kraftige sider og seje billeder.


 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af selvlæsningsbøger 9+ fra Forlaget Alvilda