TEST af Raunsborg solserie (Sun lotion spf 15, spf 30 og Aftersun) – Testfamilien
TEST af Camp Knuthenborg

TEST af Raunsborg solserie (Sun lotion spf 15, spf 30 og Aftersun)

Flere af vores testfamilier har testet solcreme og aftersun fra Raunsborg.

Vores tester Jeanette har testet Raunsborg Sun lotion spf 15 samt 30 og deres Aftersun.

Jeanette fortæller:

“Hele året rundt skal vi huske at passe på vores hud med solcreme. Men vigtigst af alt er, at vi skal passe ekstra på huden, når de første forårsstråler kommer.

Jeg får altid meget grimme pigmentfejl i ansigtet, med det samme solens stråler kommer. Derfor er det vigtigt for mig, altid at bruge solcreme. I år har vi desværre ikke været udenlands som vi plejer, så der har kun været få af de helt gode solskinsdage. Så i år har jeg heldigvis sluppet fri fra pigmentering.

Raunsborgs Sunlotion er nem at smøre på huden og jeg synes den bliver absorberet hurtig i huden. Hvilket også gør, at den ikke føles fedtet og træls.

Den fåes både i SPF 15 og 30.

De er lavet til at beskytte både mod uva og uvb. Uva stråler er dem, der er fremme hver eneste dag. Hvor imod uvb stråler, er dem du bliver forbrændt af når vejret er rigtig godt. Derfor er det vigtigt at en solcreme beskytter mod begge dele.

Solcremen er lavet på blåbær og havtorn som beroliger huden samt giver c-vitamin.

Raunsborg Aftersun giver en beroligende og kølende fornemmelse efter en hel dag i solen.

Raunsborgs solprodukter er dansk produceret og lavet med tanke om at værne for miljøet.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Legeværdi/Nytteværdi: GOD – bruges hele året rundt for at passe på huden.

Holdbarhed og Kvalitet: GOD – det anbefales altid følge anvisningerne om holdbarhed. Disse holder et år og efterfølgende mister det sin faktor.

Pris: GOD – Sollotion spf 15 koster 179,95, spf 30 koster 199,95 og Aftersun koster 199,95.

Prisen er for 200 ml og jeg synes derfor prisen er god.


Anna fortæller:

“Det var helt perfekt, da vi fik lov at teste solserien fra Raunsborg, da vi gik vores sommerferie i møde.

Vi havde dog håbet på noget mere sol – men oh Well, vi kender jo efterhånden tendensen i DK.

Men testet er de blevet, for ungerne har ihvertfald haft solcreme på hver dag og med mine hænder kræver, det solcreme bare med det mindste sol.

Selve cremen er lidt tyk i konsistensen og har en lidt gullig farve. Men den er super nem at smøre ud og trænger hurtigt ind i huden, så man ikke er helt hvid på kroppen. Den efterlader ikke huden fedtet – og det er vigtigt.

Dog kan den smitte af på tøjet, men hvis man smører sig ind, og giver den tid til at, tørre ordenligt ind er der ikke noget.

Den dufter virkelig godt og frisk. Den har et højt indhold af c-vitamin gennem havtorn og blåbær indholdet virker beroligende på huden- og som en ekstra gode, så er den sågar vandfast.

Og selvfølgelig beskytter den mod UVA – og UVB stråler.

After sun fra Raunsborg, har en hel anden konsistens og er dejlig tynd og let.

Den er virkelig dejlig at smøre ind og tørre hurtigt. Huden efterlades blød og fugtet med seriøst, en lækker duft.

Man kan mærke dens, kølende effekt. Og jeg tænker at, den er rigtig god når man har solbadet en hel dag. Men desværre er det, ikke noget vi har oplevet, denne sommer i DK.

Solcremen findes i SPF 15 og SPF 30. Og der 200 ml i både aftersun og solcreme.

Og så findes hele serien i rejse størrelser med 75 ml pr. tube.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Det siger sig selv at solcreme er uundværligt, ihvertfald i sommerperioden. Så her er der vist ingen tvivl. Og en god kølende After sun, er også vigtig – Ihvertfald for mig.

Holdbarhed: MEGET GOD – Både solcreme og After sun er drøje i brug. Vi har haft nok til hele “sommeren” med børn der er smurt hverdag.

Pris: GOD – Solcremen 15 SPF koster 179,95. After sun lotion og solcremen SPF 30 koster 199,95, hvilket jeg syntes er en fin pris kontra andre solcremer. – jeg forstår dog ikke hvorfor SPF 30 er dyrere end SPF 15, men det er der nok en logisk forklaring på.

Kvalitet: GOD – Lækker konsistens på begge cremer. Dog ville solcremen for mig, scorer top point hvis den ikke smittede af på tøjet. After sun lotionen, elsker jeg.


Vores tester Mette har sammen med børnene Vigga på 3 år og Viktor på 13 år testet solcreme og aftersun fra Raunsborg.

Mette fortæller:

“Vi har testet den nye solserie fra Raunsborg. Serien består af en faktor 15 og en faktor 30 solcreme samt en aftersun. Jeg er for det første vild med alt som er dansk og danske virksomheder, som Raunsborg netop er.

Derudover er jeg ret pjattet med de fine tuber og det turkise design, det udstråler luksus.

Solcremen beskytter både mod solens UVA og UVB stråler. Begge slags stråler er kræftfremkaldende, men der findes 2 slags stråler. UVB strålerne er de kraftige stråler som giver solskoldning. Og UVA strålerne kan man ikke se og mærke og de går endda igennem vinduesglas.

UVA stråler kan desuden forårsage tidlig aldring af din hud i form af rynker og alderspletter.

Så derfor er det vigtigt at have en solcreme der beskytter mod begge slags stråler.

Solcremerne er vandfaste og har en frisk duft af agurk og birk. Jeg selv er mest tilhænger af spray solcreme, men de er cremer er nemme at smøre ud, trænger hurtigt ind i huden og fedter ikke.

Jeg har brugt faktor 30 på Vigga, men hendes hud er meget sart og jeg oplevede at hun blev rød efter 3 timer i solen, så vi må ty til et andet solcreme mærke som har faktor 50 til hende.

Viktor derimod har en hud der aldrig bliver skoldet og han har nøjes med faktor 15.

Jeg selv har på de varmeste dage i testperioden taget faktor 30 på, men jeg har også brugt faktor 15. Begge dele uden at få antydninger af solskoldning.

Aftersunen er udviklet til at berolige, lindre og køle huden efter en dag i solen og det er lige præcis hvad den har gjort. Den har en frisk duft af sommer og kaktusblomst.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Vi skal jo alle bruge solcreme, også dem som ikke tænker de bliver skoldede.

Holdbarhed: GOD – Solcremen holder, som alle andre mærker, 12 mdr fra åbning.

Pris: GOD – Aftersun og faktor 30 koster 199 kr for 200 ml. Faktor 15 koster 179 kr for også 200 ml. På Raunsborgs hjemmeside kan man få en 75 ml tube af samme variant med for hvert produkt man køber. Så man får faktisk 275 ml for henholdvis 179 og 199 kr, hvilket jeg synes er yderst rimeligt.

Kvalitet: MEGET GOD – Jeg er meget begejstret for alle 3 produkter og har i testperioden følt mig helt beskyttet af solcremen, selv på de varmeste dage i solen.


Mie afslutter:
“Vi har haft fornøjelsen af at teste solserien fra Raunsborg bestående af solcreme i faktor 15, solcreme i faktor 30 samt en aftersun. Jeg hører til typen, der ofte glemmer solcreme når solen begynder at trænge igennem. Men efter den første gang med røde skuldre, så husker det altid derefter.
Jeg har prøvet flere af Raunsborgs andre produkter og er ret stor fan af dem. Så var spændt på om solcremen og deres aftersun kunne leve op til de øvrige produkters gode egenskaber og kvalitet.
Det kan jeg godt afsløre at de kunne. Selv børnene siger, at de vil have den solcreme på, som dufter så godt. Den dufter nemlig virkelig friskt.
Jeg har primært brugt faktor 15 og ungerne faktor 30. Jeg bruger den på hele kroppen.

Solcremen beskytter både mod UVB strålerne, som er de kraftige stråler som giver solskoldning – men også UVA strålerne, der kan være med til at forårsage tidlig aldring af din hud i form af rynker og alderspletter. Jeg får ofte pigment forandringer i ansigtet ved for meget sol, men det er jeg faktisk gået helt fri fra i år.

Aftersunen har været guld værd, da jeg på en lang gåtur åbenbart ikke havde fået smurt mig godt nok på min højre skulder.

Den er fugtgivende og dufter friskt af kaktusblomst.

Aftersunen beroliger, lindrer og køler huden efter solbadning og det kan jeg skrive under på, at den gør.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Det er vigtigt at passe godt på sin hud. Både før og efter solbadning.

Holdbarhed: GOD – Kan holde i 12 måneder, og der har været nok til hele sommeren i disse tuber hos os.

Pris: GOD – 199 kr for 200 ml. for aftersun og faktor 30, faktor 15 koster 179 kr for også 200 ml. Det er en god pris.

Kvalitet: MEGET GOD – Det er produkter af den bedste kvalitet og jeg er meget tilfreds.


Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Camp Knuthenborg