TEST af “skolestartspakke 4-6 år”fra Forlaget Alvilda – Testfamilien
TEST af RXBAR

TEST af “skolestartspakke 4-6 år”fra Forlaget Alvilda

Flere af vores testfamilier har sammen med deres børn testet en skolestartspakke 4-6 år fra Forlaget Alvilda.

Katharina fortæller:
“Jeg har sammen med sine børn testet skoleparat bøger fra Forlaget Alvilda.”

Vi har testet:
– De små lærer 10 minutters dansk 6-8 år
– De små lærer 10 minutters matematik 6-8 år
– Vi skriver de første 100 ord
– Vi lærer den første matematik
– De små lærer tallene
– De små lærer – klar til skole

Med et barn som starter i 0. Klasse her til august, var dette en rigtig god test til Isabella, så vi glædet os til at modtage aktivitetsbøgerne, så hun kunne øve sig henover sommerferien. Hun har altid interesseret sig for tal og bogstaver og disse bøger, gør det kun sjovere, at lære små regnestykker, lære at stave, lære alfabetet, former, farver og løse små opgaver. Alle bøgerne er skriv og visk ud bøger, hvor der medfølger en boardmaker tusch, som nemt kan viskes ud igen. Derfor kan man bruge bøgerne igen og igen, som er super smart også hvis man laver en fejl.

Bøgerne styrker også barnets finmotorik og det er vigtigt, at man lærer at holde rigtigt på tuschen, så dette fik vi også øvet.

Siderne i bøgerne har en god tykkelse og er illustreret med en masse farver og billeder i, som gør det mere spændende for barnet, at udføre opgaverne.

Bøgerne fra 6-8 år styrker barnets læsefærdigheder, tal kendskab og skrivefærdigheder og er perfekt til børn i 0-2 klasse. Matematik bogen var den, som

Isabella fandt mest interessant og hvor hun kunne holde koncentrationen i længst tid. Opgaverne var passende, til der hvor hun er i sin udvikling med tal, hvor dansk bogen var en smule for svær for hende. Men med lidt hjælp fik vi succes med begge bøger.

Disse to bøger indeholder simple regnestykker, hvor der både er tal og billeder og små opgaver hvor man skal finde det rigtige ord og stave til ordene. Jeg lod Isabella sige ordene højt for mig og sammen lyttede vi os frem til, hvilket bogstav ordet
startede med og på den måde fik løst opgaverne og lærte hvordan man kan lytte sig frem til hvilke bogstaver, der er i ordet.

Virkelig gode bøger og perfekt passende niveau til hvor Isabella er i sin udvikling. Hun er blevet god til efterfølgende, at stave
til alle vores navne og skrev også selv navnene på hendes børnefødselsdagsinvitationer.
De sidste to bøger som Isabella har testet, havde også fokus på tal og matematik, som jeg tror bliver et rigtigt godt fag for hende i skolen, da hun viste mest interesse for disse aktivitetsbøger. Som i de andre bøger, er der små opgaver som skal løses og
man kan også lærer klokken. Vi øver i forvejen klokken herhjemme, så da vi nåede til siderne med uret, blev Isabella helt opslugt.

Vi snakkede om hvad den store og den lille viser betyder og hvordan man så kan se, at klokken f.eks. er tre. Til dagligt går
hun med et vivofit jr. Ur, så hun skal lærer klokken både digitalt, men jeg synes også det er vigtigt, at børn også kan klokken på en analoge ure.

Rigtig gode klar parat skolestart bøger, jeg vil dog mene at dem der står 3+ år på, er lige tidligt nok og opgaverne er for svære. Sofia på 3 år, synes i hvertfald det var sjovere at farvelægge eller tegne udover siden, fremfor at løse nogle af opgaverne sammen med mig 🙂

Alle vores tests og anmeldelser på www.testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – det er en god måde, at hjælpe sit barn videre i udviklingen og gøre dem interesserede i tal og bogstaver, som de skal når de kommer i skole. De har været meget nyttige for os og vi har brugt mange timer med bøgerne.

Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD – siderne er tykke og lamineret og man kan skrive og viske ud, som gør holdbarheden lang.

Pris: MEGET GOD – priserne er 79,95-99,95 kr. stk. Og det er en rigtig fin pris når man tænker på hvor meget bøgerne kan bruges. Det kunne f.eks. være en god gave at give, til et barn som skal starte i skole.


Vores tester Anne-Louise har sammen med hendes børn – primært Silje på 6 – testet en række bøger fra Forlaget Alvilda “Klar-parat-skolestart”.
Følgende bøger er testet:

– Klar til skole
– De små lærer tallene
– 10 minutters matematik
– 10 minutters dansk
– Vi skriver de første 100 ord
– Den første matematik

Alle bøgerne er i hårdt omslag og med en tusch man kan bruge i bøgerne. Man kan på den måde skrive og viske ud igen og igen.
Bøgerne er i forskellig sværhedsgrad, nogle hedder fra 3+, nogle fra 4+ og de sværeste hedder 6-8 år.

Alle ungerne kastede sig straks over opgavebøgerne – men Silje og Isak gik mest op i at løse opgaverne rigtigt.

Bøgerne er helt perfekte til Silje (6), der starter i skole efter sommerferien. Hun er nysgerrig efter at lære, så de her bøger er virkelig gode – og de forskellige sværhedsgrader gør, at der både er opgaver hun kan sidde med selv og ting hvor hun har brug for vores hjælp.

Klar til skole (4 år+) er fyldt med sjove opgaver med alfabetet, tallene, klokken og andre sjove opgaver. Bogen gør det sjovt for barnet at øve sin finmotorik og forbedre sin øje-hånd-koordination samt problemløsning.

De små lærer tallene (3 år+) er fyldt med simple opgaver hvor man på en sjov måde kan lære og øve at skrive tallene. Bogen hjælper til at give barnet en god talforståelse, en bedre håndskrift og udvikler ligeledes øje-hånd-koordination.

10 minutters matematik (6-8 år) Er en lidt sværere aktivitetsbog med små regnestykker og man kan lære de mest basale ting om matematik. Opgaverne er varierede og er lavet så det hele kan viskes ud igen.

10 minutters dansk (6-8 år) er fyldt med sjove og udfordrende opgaver med tillægsord, navneord, endelser osv. Opgaverne gør det sjovt at lære dansk på en visuel og anderledes måde.

Vi skriver de første 100 ord (4 år+) er en god aktivitetsbog der gør det sjovt at lære bogstaver og skrive ord på en nem og visuel måde. Bogen indeholder 100 genkendelige ord fra barnets hverdag, hvilket gør det sjovt at lære bogstaverne at kende.

Den første matematik (4 år +) er fyldt med sjove opgaver med tal. Barnet skal lave plus og minus opgaver, fx ved at vælge det rette tal som passer til antal ting på billedet.

Fælles for bøgerne er – at de styrker barnets finmotorik, giver forståelse for tal og bogstaver, giver faglig viden, træner hukommelse, indlæring, logisk tænkning og gør børnene læringsparate.

Silje og Isak kan virkelig fordybe sig i disse bøger og de øver tal og bogstaver igen og igen. Alle bøgerne er taget med på sommerferie, så vi kan hjælpe med de to sværere bøger som også indeholder regnestykker. Det er genialt at man kan skrive og viske ud igen og igen, så børnene nemt selv kan sidde med bøgerne og så de små også kan være med, selvom de mest bare laver
krusseduller.
I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – styrker finmotorikken, giver forståelse for mængde/tal og bogstaver, trænger hukommelse og giver læring

Holdbarhed: GOD – Bøgerne kan bruges igen og igen og kan dermed gå videre til de mindre når de store ikke længere skal bruge dem.

Pris: GOD – Priserne er forskellige på de forskellige bøger, men alle under 100,- .

Kvalitet: MEGET GOD – Bøgerne er lavet i en tyk kvalitet og det er nemt at skrive og viske ud uden at man kan se det.


Vores testerfamilie fra Silkeborg har den seneste tid testet ”klar parat skole klar” bøger.

Cebrina fortæller:
”Vores store pige Emma på 6 år, skal starte i skole d, 10/8-20 og hun har længe interesseret sig for tal, og bogstaver. Under Corona tiden købte jeg en masse opgavebøger til hende, så hun kunne sidde med dem imens vi arbejdede. Så da vi havde muligheden for at teste denne ”klar til skole pakke” var jeg ikke i tvivl om at det var noget for Emma.”
Det smarte ved de her bøger er at de fungere lidt ligesom et whiteboard. Man kan altså skrive i dem, med den medfølgende tusch og bagefter viske det ud igen.

Hver bog har et emne. ”Vi lærer med matematik” ”tæl til 10””Vi skriver de første 100 ord” osv

Børnene har på den måde mulighed for at fordybe sig i et emne af gange, og man kan tilpasse niveauet. Både tal og bogstavbøgerne indeholder også figurer, med stiplede linjer som man skal tegne efter. Dette styrker børnenes fin motorik og evnen til at tegne efter og inden for stregen.
Bogstavbøgerne indeholder forskellige opgaver som skal ikke umiddelbart har med bogstaver at gøre, men igennem legende opgaver styrker man deres færdigheder i at laver de forskellige bevægelser det kræver at skrive bogstaver, andre opgaver har man et billede, hvor ordet står med stiplede linjer under, og her skal barnet skrive efter. Det giver både en genkendelse af ordene og mulighed for at lærer at skrive dem. Helt genialt.
Ligeledes med tal bøgerne variere opgavetyperne. Nogen steder skal de plusse tallene og andre steder skal de finde resultatet og tegne en streg til det rigtige tal.
Jeg kan til enhver tid anbefale at købe de her opgavebøger. Det er virkelig smart med tuschen, som gør at de kan øve sig mange gange, eller dele dem søskende imellem. Og opgaverne er skruet rigtig godt sammen, så der er en god blanding af direkte og indirekte læring.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Helt perfekt til at give børn mulighed for at lærer nyt uden at det bliver kedeligt.

Holdbarhed: MEGT GOD -Med skriv og visk ud kan de bruges igen og igen og igen.

Pris: MEGET GOD – Bøgerne variere i pris, men fås fra 80kr.

Kvalitet: MEGET GOD – De laminerede sider gør at bøgerne holder, samtidig syns jeg også at indholdet er sat læringsmæssigt godt sammen. Indholdet er efter min mening også af en god kvalitet.


Vores tester Maj-Britt har sammen med bonusdatteren Alma på 6½ år testet skolestartspakken fra Forlaget Alvilda.

Maj-Britt fortæller:
”Vi har modtaget en pakke med 6 skolestartsbøger som kan bruges allerede fra 3 år. Alle bøgerne er udstyret med en tusch, som man kan viske ud igen, hvis man skriver forkert eller vil lave opgaverne igen.
Der er både bøger med bogstaver og ord samt nogle med tal og matematik, så man får en god blanding af de mest gængse ting, som de første klasser skal igennem.

Alma gik i gang med bøgerne i sommerferien og synes det var spændende og sejt at øve sig i at plusse ting sammen og tælle med på fingerne for at komme frem til resultatet. Hun har øvet at skrive hele alfabetet i både små og store bogstaver og med de fine guides er det nemt for børn at skrive bogstaverne korrekt og øve at de skal være på lige linje.

Efter hun startede i skole i august, har bøgerne været i brug hver søndag, når hun laver den lektie-opgave de får i skolen. Hun rækker an og arrangerer penalhuset, men lektie-opgaven fra skolen er hurtig overstået og når man så gerne vil mere og er i lærings-mood, så udnytter vi det med disse bøger.

Bøgerne har fokus på problemløsning, finmotorik, hånd-til-øje-koordination, talforståelse, penneteknisk og selvfølgelig at det skal være sjovt imens. Det er de samme billeder og ting som går igen igennem bogen og det giver genkendelighed og tillid for Alma at se en rød tråd i sådanne tilfælde.

I bogen ”Klar til skole” er der desuden et afsnit om klokken, som vi er gået i gang med efter hun er begyndt at ville have armbåndsur på og er bevidst om klokken.

Alma har allerede brugt bøgerne flere gange og har visket ud i dem mange gange, men de ser ud som nye indeni. Lillebror på 1 år har også haft fingerne i dem, men fordi siderne er så tykke og laminerede, har han endnu ikke formået at ødelægge dem. Det er dejligt med bøger af god kvalitet, som kan bruges igen og igen og tages med i bilen og på tur uden at vi skal være nervøse for om siderne bliver bøjet eller revet i stykker.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratiner, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – de fleste børn er meget vidensnysgerrige omkring skolestart og så er ”deres egne” bøger en god måde at motivere denne lyst på. Bøgerne er overskuelige, så uanset om man vil lave 1 enkelt matematikopgave eller skrive hele alfabetet 2 gange, så er det nemt at overskue.

Holdbarhed: MEGET GOD – siderne er virkelig holdbare og fordi man kan viske det hele ud, kan bogen bruges til flere børn.

Pris: MEGET GOD – bøgerne koster omkring 99.95 kr. pr. bog og eftersom de kan bruges igen og igen, er det prisen værd og man kan starte med 1 enkelte bog og blive motiveret til at ville fortsætte i en bog mere.

Kvalitet: MEGET GOD – bøgerne er lækre at holde ved, nemme at skrive i, da tuschen sidder fast i bogen og der er noget for alle niveauer.


 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af RXBAR