TEST af plejeprodukter fra Astion Pharma – Testfamilien
TEST af Najell Easy Bæresele

TEST af plejeprodukter fra Astion Pharma

Flere af vores testere har testet produkter fra Astion Pharma. De har selv udvalgt de produkter, som de ønskede at teste efter behov.

Linda fortæller:

Vi har det sidste stykke tid testet produkter fra Astion Pharma, et mærke som vi allerede i forvejen har stiftet bekendtskab med.

Vi har alle mand testet herhjemme – børnene har testet Daily Repair creme 40%, Rasmus har testet Hand Cure og jeg har testet Hand creme.

Astion Pharma har en hel serie af produkter, målrettet til eksem og tør hud/hovedbund. Ifølge Astion Pharma, rammes op mod 20% af alle skolebørn, samt 10% af alle voksne, af eksem i løbet af deres liv. Effekten af deres produkter er klinisk dokumenteret, samt gennemtestet og allergicertificeret. De indeholder det aktive stof “Dermadextin”, der danner et tyndt beskyttende skjold over huden. Yderligere lindrer det kløe og genopbygger hudens naturlige barriere.

Daily Repair creme 40%

Begge børn er i testperioden blevet smurt med Daily Repair 3-4 x ugl efter bad. Elliott lider af ekstrem tør hud og Scarlett har tendens til knopper og eksem på arme og ben. Ved testens afslutning, oplever vi en positiv effekt på begge børn. Ingen tør hud, ingen eksem og knopperne er næsten væk. Det anbefales at smøre 1-2 x dgl, men vi har altså oplevet en klar effekt ved mindre brug.

Hand Cure

Rasmus lider af ekstrem tør og irriteret hud på hænderne, så meget at huden sprækker og der kommer små sår. Han har i testperioden brugt cremen om morgenen og om aftenen – og suppleret med Hand creme i løbet af dagen. Resultatet efter 14 dage, er en hud der ikke er irriteret og rød. Han er sikker på, at cremen vil hjælpe ham meget i vinterperioden, hvor frosten er hård ved hans hænder.

Hand Creme

Jeg har selv testet Hand creme og er meget positivt stemt. Jeg har smurt hænderne hver aften inden sengetid og jeg oplever helt bestemt at mine hænder føles blødere og gennemfugtede. Yderligere er cremen yderst hjælpsom, hvis man som mig får meget tørre neglebånd. Hænderne bliver en smule fedtede, men ikke i en grad hvor det generer.

Vi er efter testen meget imponerede over produkterne fra Astion Pharma. Det er gode produkter, som holder hvad de lover. Herhjemme bliver de i hvert fald en fast del af vores rutiner.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratings, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

Nytteværdi: MEGET GOD – For os er det vigtigt at passe og pleje huden, vi skal forhåbentlig bo i den i mange år.

Holdbarhed: MEGET GOD – De 3 testede produkter er alle meget drøje i brug, og rækker til længere tids brug

Pris: MEGET GOD – Astion Pharmas produkter ligger i et meget fornuftigt prisleje, hvor alle kan være med.

– Daily Repair 200 ml 149,- kr, Hand Cure 30 g 159,- kr, Hand Cream 100 ml 129,- kr

Kvalitet: MEGET GOD – Cremerne har en god konsistens og er duftneutrale. De har en god effekt og emballagen er pæn. Alt i alt produkter af høj kvalitet.


Sanne fortæller:

Vi har modtaget og testet et par forskellige produkter fra Astion Pharma.

Da jeg ikke kendte firmaet i forvejen, brugte jeg meget tid på, at læse om produkterne på deres hjemmeside, hvor der står en rigtig god beskrivelse af produkterne – hvordan de anvendes og hvor på kroppen, de er beregnet til at blive brugt. Samtidig er det rigtig nemt at finde rundt på hjemmesiden. Hvis man f.eks. ved at det man er ude efter er et produkt til ansigtet, så er de produkter, som er beregnet dertil, på en underside for sig selv. Priserne står tydeligt, plus der bliver gjort opmærksom på pakkeløsninger, hvilket faktisk var en af dem vi valgte.

Miko har i mange år, døjet med rødme og små knopper på bagsiden af overarmene. Jeg har prøvet alverdens forskellige cremer, desværre ikke nogle som har kunne afhjælpe problemet. Da jeg læste om de forskellige produkter og nåede til den creme der hedder Skin Cure, var jeg ikke et sekund i tvivl om, at den skulle testes på Mikos arme. Ydermere stod der i teksten, at den er rigtig god at kombinere med Daily Repair som fås i en 40% og en 70% – som giver fugtighed og næring til huden.

Vi er i en situation, hvor Miko er hos sin far hver anden weekend i fire dage, der har han desværre ikke cremen med hjem, og det giver selvfølgelig et udsving i den effekt cremen har på Mikos hud. Heldigvis er det så nyttig en creme, at vi ikke kommer tilbage til square one, men effekten stadig ses.

Nytteværdi: Meget god – en god og nærende creme har vi alle brug for, nogle mere end andre, men altid en god idé at have i huset og bruge hver dag.

Holdbarhed: Meget god – den er virkelig drøj i brug, der skal smøres et meget tyndt lag på, så alt efter størrelse af området, der skal smøres, er der til virkelig lang tid i sådan en tube.

Pris: God – den ligger i den høje ende, men taget i betragtning hvor længe vi kan få en tube til at holde er prisen helt fin.

Kvalitet: Meget god – skin cure er lidt tynd i konsistensen, men fungerer fint. Daily repair har derimod en tyk konsistens, men nem at påføre, da den nærmest smelter, når den rammer huden. Der er nærmest ingen duft i cremerne. De efterlader ikke huden fedtet eller klistret.


Lone fortæller:
Jeg har nu afprøvet disse produkter fra Astion Pharma:
Jeg har ikke selv de store problemer med eksem, jeg har dog afprøvet alle produkterne, min mand og søn har også med stor glæde afprøvet produkterne.
Astion Daily Repair
40% har en fin konsistens, den er nem at smøre på huden, samtidig med at den blødgør huden uden at fedte. Den har været god til bl.a. tørre ben. Det er en fin stor tube med 200 ml.
Astion SkinCare
Denne creme har en lidt tyndere konsistens, derfor er den ret drøj i brug. Den kan påsmøres højst 2 gange daglig.
Cremen har været brugt til bl.a. tørre albuer med eksem og virket fint.
Den har desuden været brugt mod meget kløende bistik.
Der er 75 g i tuben.
Astion HandCure
Denne creme er nem at påsmøre hænderne.
Min søn har brugt den til meget tørre og skallede hænder. Hænderne har desuden været både røde og kløende, den har helt sikkert hjulpet på disse symptomer.
Han havde afprøvet denne creme tidligere og er stadig lige begejstret for den.
Der er 30 g i tuben
Min vurdering bliver:

Nytteværdi: GOD – Især på udsatte områder.

Holdbarhed: GOD – Produkterne er drøje i brug og kan holde sig i mange måneder.

Kvalitet/Pris: GOD – Kvalitet og pris hænger sammen.

Priserne på produkterne er meget rimelige ca. 480 kr for alle tre.

Vores tester Nille har sammen med sin søn Hector på 9 måneder testet produkter fra Astion Pharma

Nille Fortæller:

Face cream: Jeg har døjet med meget tør hud især i ansigtet, men med ansigtscremen fra Astion, er det ikke længere et problem. Jeg har også brugt den til hænderne, som har fungeret rigtig godt. Det er kun nødvendigt, at smøre én gang dagligt. Når cremen smøres på, skal den lige have 10 minutter til at trænge ind i huden. Når den er trængt ind, får man en lækker og smidig hud, som holder sig blød resten af dagen. Den er desuden MEGET drøj i brug.

Facial Cleansing Gel: Dette produkt tager alle makeuprester og efterlader huden frisk og ren. Det er virkelig smart, at man ikke skal skylle efter med vand, men blot tage det af med en vatrundel.

Skin Cure: Skin Cure er uundværlig, hvis man som jeg har et barn, der har problemer med eksem. Den reducerer kløen og mindsker rødme og udslæt. Den er vi rigtig glade for herhjemme.

Daily Repair 70%: Denne fede creme er et super supplement til Skin Cure. Vi bruger den hver dag, og især når der ikke er behov for Skin Cure (når min søns eksem er i bero), er den rigtig god til stadig at pleje huden, så den ikke bliver tør.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Hvis man har tør hud eller eksem, er disse produkter perfekt til at få bugt med hudproblemerne.

Holdbarhed: MEGET GOD – Jeg er meget overrasket over hvor drøj disse produkter er i brug.

Pris: GOD – Prisen er billig i forhold til hvor drøj produkterne er i brug og hvor stor nytte de giver.

Kvalitet: GOD – Produkterne er fantastiske til formålet, nemlig til personer med eksem og tør hud, og de får virkelig bugt med det.


Vores tester Christina har sammen med sin familie testet cremer fra Astion Pharma.
Christina fortæller:

Vi har testet 3 forskellige cremer fra mærket Astion Pharma. Jeg har altid kendt til cremerne fordi, at jeg igennem mit arbejde i Matas har solgt produkterne, uden selv at have prøvet dem. Så jeg har faktisk glædet mig ekstra meget til at prøve dem.
Jeg bestilte 2 produkter til mig selv og ét til børnene.

Til børnene bestilte jeg ”Daily Repair 70%”. Begge mine børn har børneeksem og vi har faktisk allerede produkter, som er super gode til at tage deres eksem, men jeg har simpelthen hørt så meget godt om denne creme, så jeg synes det var værd at prøve. Det er mest min datter på 4mdr., som jeg har prøvet den på, da hun skal smørres dagligt. Min søn på 3,5 år bliver smurt en gang om ugen, så det har været lettere at følge ”udviklingen” på hende.

Min datters hud blev fin af at bruge cremen, vi har brugt den samtidig med hormoncreme, fordi det har været så slemt. Man bruger hormoncremen om morgenen og så skal der en god fugtgivende creme på om aftenen, her har Astion Pharmas creme været god.

Til mig selv bestilte jeg ”Hand Cream” og ”Hand Cure”. Dengang jeg var lille (børnehavealder), fik jeg en sygdom som gjorde, at jeg mistede det meste af huden på mine hænder. Lige siden dengang har jeg haft ualmindeligt tørre og ru hænder. Igen som nævnt har jeg arbejdet i Matas i rigtig mange år og jeg har prøvet utallige håndcremer, også håndcremer til tusinde kroner (ja, det findes) og det har ikke hjulpet.

Derfor ville jeg meget gerne prøve dette sæt fra Astion Pharma med både kur og creme.

Kuren har jeg haft stående på mit natbord, så jeg kunne tage den på hver aften. Håndcremen har jeg haft med mig i tasken, så jeg kunne tage den på efter behov.

Jeg er sikker på, at cremerne er super gode til almindelig tørre hænder eller eksem hænder, men til mine sære hænder har det ikke fjernet det. Jeg har nogle rigtig fine hænder om morgenen, men de bliver tørre i løbet af dagen, så det har været godt at kunne påføre håndcremen. Den er rigtig god og jeg kunne godt finde på at købe den igen. Kuren har desværre ikke haft den effekt, som jeg håbede.

I denne test bliver dette vurderingen:

Nytteværdi: GOD – Alle med et hudproblem ville få gavn af Astion Pharmas produkter.

Holdbarhed: MEGET GOD – Astion Pharma har en rigtig god holdbarhed. Emballagen er også super fin og med et fint design, som passer rigtig godt til hvad cremerne kan.

Pris: GOD – Nogen vil synes, at cremerne er lidt dyre, men det er de faktisk ikke. De går ind og gør meget godt for huden, og det må man være klar til at betale for. Jeg synes, at det er helt okay.

Kvalitet: MEGET GOD – Astion Pharma er rigtig lækker kvalitet.


“Astion – hjemmets Mirakel produkt.”

Vores tester Louise og hendes familie har testet produkterne fra Astion Pharma.

Louise fortæller:
“Både mine 2 piger, min mand og jeg lider hver især af hudproblemer.”

Vi bestilte på hjemmesiden www.astionpharma.dk Astion face cream til tør hud og eksem, den hjælper også imod psoriasis. Jeg ville prøve at se om den tørre hud omkring min næse, hvor jeg altid slår ud, når det bliver koldt, ville blive bedre. Dette er et stort problem for mig.
Vi bestilte yderligere Astion anti itch spray en kløedæmpende spray. Den har i øvrigt hjulpet imod myggestik til ungerne, når det bare kløer helt vildt. Faktisk har vi også brugt den til vipse stik, da Nohr forleden blev stukket for første gang i sit liv. Jeg var i tvivl om det hjælp, men hans vipse stik så mindre hævet ud, efter jeg havde sprayet det på.

Til sidst bestilte vi  Scalp cure 2 produkter, en lille creme samt den til hovedbunden. Troels lider af psoriasis, Filippa af tør hud, Ellie og jeg af tør hud på områder af benene og omkring næsen, så vi var enormt spændte på at teste produkterne vi bestilte.

Til Troels havde vi valgt en shampoo mod psoriasis til at lindre kløen i hovedbunden. Han har prøvet alle mulige produkter og har været enormt spændt på at prøve denne. Da han har prøvet en del produkter, som ikke altid har haft den største effekt.

Jeg har desværre ikke før og efter billeder, da det er svært at vise hovedbunden præcist. Det er værst, når han bliver stresset, så slår han meget ud. Men den har virket så godt, at det i hvert fald ikke kløer mere og det betyder utrolig meget.


Derudover har face cremen hjulpet mod min tørhed omkring næsen. Jeg tænker klart, at det bliver min bedste ven, når det bliver efterår/vinter, hvor jeg plejer at have størst problemer med det.

Min samlede vurdering af alle 3 produkter:

Nytteværdi: MEGET GOD – Alle 3 produkter har hurtig effekt og kan bruges både ved kløe, rødme, eksem eller andre ubehageligheder på huden. Jeg er klart blevet positiv overrasket over produkterne og har fremadrettet repair liggende i min taske når jeg er ude. Astion har flere produkter som virkelig virker enormt indbydende for os og vi vil fremadrettet bruge og anbefale dette mærke.

Holdbarhed: MEGET GOD – Hvis man har disse hudproblemer, som vi har døjet med, så anbefaler Astion at smøre 2 gange dagligt. Det er drøj i brug og har hurtigt effekt ved dagligt brug af produkterne.
Pris/ Kvalitet: MEGET GOD – Jeg synes jo pris og kvalitet hænger sammen, og det vil jeg altid mene i alle mine test jeg laver. Det er super kvalitet, især når det bare virker. Det bedste af det hele så er prisen faktisk hammerende god, at alle kan følge med. Priserne ligger fra 129,. kr og op til 299,-kr
SÅ en KÆMPE anbefaling herfra!!!


Vores tester Mie har sammen med sit yngste barn, Pilou på 18 måneder, testet tre forskellige produkter fra Astion – “hudens skjold”… De har nemlig udviklet produkter, der henvender sig særligt til dig der har tendens til eksem. Det særlige ved Astion er det aktive stof Dermadexin, der danner et tyndt, beskyttende skjold over den irriteret hud. Den beskytter således både mod påvirkninger udefra og holder på hudens naturlige fugt.

Mie fortæller: Da der blev udbudt test på cremerne fra Astion, skyndte jeg mig at sige ja tak! Pilou har børneksem og jeg har tendens til rødmen og meget tør hud omkring næsefløje og rundt om munden, som indimellem blusser op. Derfor var det oplagt at prøve Astion, som har udviklet serien Pharma, til behandling af eksem.

Til Pilou bestilte jeg cremen “Astion Pharma Skin Cure”, som behandler symptomer som kløe ved tør, irriteret og beskadiget hud. Jeg klikkede den hjem som en del af en pakke, sammen med cremen “Astion Daily Repair 70 %, som de anbefaler til den daglige vedligeholdelse af en modstandsdygtig hud. Det er en intensiv pleje af tør og skadet hud, som modvirker udtørring og derfor virker forebyggende mod eksem. Kombinationen af de to produkter fra de to serier; “Astion Pharma – hudens skjold mod eksem” og “Astion – daglig pleje og forebyggelse”, skulle tilsammen udgøre den optimale behandling mod eksem. Effekten er da også klinisk dokumenteret. Spørgsmålet er så om det også forholdt sig sådan hjemme hos os?

….og det må vi da i den grad sige ja til – nedenstående billede taler vist for sig selv 🙂

På billedet kan I se Pilous mave under et eksemudbrud, inden vi begyndte at bruge de to nævnte cremer. Egentlig anbefaler Astion at den daglige plejende creme bruges morgen og aften, men vi har kun smurt Pilou ind på hele kroppen, når han har været i bad ca. 3 x ugentligt. Derudover har vi så smurt Pilou 1-2 gange dagligt på de angrebne områder med Astion Pharma-cremen “Skin Cure”, når eksemen har været i udbrud.

Som I kan se på billederne af produkterne, så er produkterne kortisonfrie (uden binyrebarkhormon), hvilket er et stort plus, når det er til børn.

Udover de to cremer til Pilou, så bestilte jeg “Astion Face Cream” hjem til mig, som er en intensiv fugtighedscreme til tør hud eller den daglige pleje ved fx eksem eller psoriasis i ansigtet. Mit valg faldt på dette produkt, fordi den også er velegnet til sensitiv hud – og så er den AllergyCertified. Jeg har smurt mig med cremen både morgen og aften, og har på den måde kunnet forhindre min rødmen/tørre hud i at brede sig fra området omkring mund/næse. De allerede angrebne områder har jeg ligesom Pilous eksem smurt med “Astion Pharma Skin Cure”.

Fælles for “Astion Pharma Skin Cure” og “Astion Face Cream” er deres let flydende konsistens, som gør dem meget nemme at smøre ud. “Astion Daily Repair 70 %” er lidt mere tyk i konsistensen og er ret fedtet lige når den appliceres, men den er overraskende nem at smøre ud og trænger rimelig hurtigt ind.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD. Har du tendens til eksem, så skylder du dig selv den tjeneste at afprøve Astions cremer 🙂

Holdbarhed: GOD. Jeg synes faktisk, at cremerne er rimelig drøje i brug – i hvert fald hvis man som os ikke bruger dem flere gange dagligt hver eneste dag. Man får derfor en del produkt for pengene.

Pris og kvalitet: GOD. Som nævnt, så holder cremerne længe – og vi brugte kun for 500 kr for alle tre cremer. Derudover så kan de holde eksemen væk herhjemme, uden brug af kortison – derfor er de alle pengene værd!


Vores tester Anne-Louise har sammen med hendes søn Vitus, testet en række cremer fra Astion Pharma. Følgende cremer er testet:

Vitus på 3, lider meget af børneeksem/atopisk eksem. Hans eksem ses på store dele af kroppen, særligt skuldre, bryst, under armene, ryggen, lår og knæhaser bliver angrebet. Hans eksem klør rigtig meget, hvorfor han tit er meget rød, får sår og sover rigtig dårligt om natten, da kløen vækker ham.

Vi har prøvet mange gode (og dårligere) cremer til Vitus, men vi havde endnu ikke prøvet Astion Pharma, så vi var meget spændte på denne test.

Cremerne er på tube og i en ensartet emballage.

Skin Cure er en kløestillende creme, der bekæmper eksem og effektivt behandler symptomer som kløende, tør og irriteret hud. Cremen styrker hudens naturlige skjold og er helt uden kortison. Den tilfører fugt og beroliger tør, kløende og irriteret hud. Skin Cure er netop også god til børn med Atopisk eksem som Vitus har. Astion Skin Cure er testet i flere kliniske undersøgelser.

Denne creme er særligt god ved udbrud af eksem og skal gerne påføres to gange dagligt i et tyndt lag. Da vi modtog cremerne var Vitus hud særligt slem, men allerede efter to dage med Skin Cure, var hans hud betydeligt pænere.

Astion Daily Repair 40% blødgør og lindrer tør hud med tendens til kløe , som bl.a. ses ved eksem og psoriasis. Cremen styrker hudens naturlige skjold og giver både effektiv og nænsom pleje. Cremen er AllergyCertified, hvilket betyder at du, kan være sikker på, at det er et produkt med mindst mulig risiko for allergi.

Cremen kan anvendes af både børn og voksne.

Astion Daily repair 40% blødgør uden at fedte, den tilfører fugt, lindrer huden ved rødme, kløe og afskalning. Den understøtter hudens naturlige heling og genopretter hudens naturlige barrierefunktion.

Denne creme har et fedtindhold på 40% og indeholder den patenterede aktive ingrediens Dermadexin, der lindrer irritation i de yderste hudlag og danner en beskyttende hinde over den irriterede hud.

Denne creme er god både ved udbrud og når der er ro i eksemen. Hud med tendens til eksem, bør altid smøres dagligt så den får fugt. Det har vi efterhånden erfaret med Vitus. Så snart vi glemmer at smøre ham, kommer eksemen voldsomt på retur.

Astion Daily Repair 70% er en kløestillende creme med samme egenskaber som Astion Daily Repair 40%, det er blot fedtindholdet, der er forskellen på disse to.

Vi har været super glade for alle 3 cremer til Vitus. Ingen af cremerne fedter eller svier, og de trænger hurtigt ind i huden. Særligt Skin Cure har vi været imponeret over, da den fjernede alt Vitus udslæt på to dage. Normalt har vi brugt hormoncremer ved sådan udslæt, men denne creme helt uden kortison kunne fjerne det og hjælpe Vitus effektivt.

Daily Repair er også brugt flittigt to gange dagligt, og Vitus’ hud er blevet virkelig pæn. Hvis der kommer det mindste eksem, har vi smurt med Skin Cure igen, og det er væk.

Vi kommer helt klart til at fortsætte med disse cremer og Skin Cure kommer til at have en fast plads i pusletasken, så den altid er med.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Der er ingen tvivl om, at Skin Cure er den bedste creme, vi har prøvet til Vitus. Den har virkelig overrasket positivt. Tænk hvis vi kan slippe helt for hormoncremerne.

Holdbarhed: GOD – Selvom cremerne er brugt dagligt, er der stadig en del tilbage. Jeg vil mene, de er drøje i brug.

Pris: GOD – Som mor til to børn med børneeksem, synes jeg, at det meste creme er lidt dyrt, fordi der er en kedelig ting at bruge penge på. Men hvis cremen virkelig virker, er den det hele værd, og det synes jeg absolut disse er  – og de er ikke den høje ende af prisskalaen. Astion Skin cure koster 179,- for 70g, og de to Astion Daily Repair koster 149,- .

Kvalitet: MEGET GOD – Cremen er AllergyCertified og uden kortison. Den er super lækker at smøre ud og fedter ikke. 


 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Najell Easy Bæresele