TEST af legetøj fra Legeakademiet (Vægtslange, Børnemeditationerne, Puste-fodbold og Kortspil – Grimasser) – Testfamilien
TEST af SWNX fodgynge fra Legeakademiet

TEST af legetøj fra Legeakademiet (Vægtslange, Børnemeditationerne, Puste-fodbold og Kortspil – Grimasser)

Vores tester Mette har sammen med sine piger testet legetøj fra Legeakademiet.

Mette fortæller:

“Vi har været så heldige at teste produkter fra Legeakademiet, der er nøje udvalgt til både Bjørk og Selma på 5 år efter deres særlige behov og personligheder.

Vi har testet følgende produkter:

Legeakademiet er et mekka af legetøj til børn i alle aldre, samt barnlige sjæle. Webshoppen har fokus på lærende og udviklende legetøj. Deres mission er at gøre børn klogere på flere aspekter.

Legeakademiet har opdelt deres legetøj efter alder og har sågar en kategori til børn med særlige behov, hvor produkterne er inddelt i forskellige underkategorier som f eks. Audio/høresans, taktilsans, mundmotorik, fin – grov motorik og mange flere muligheder. Det gør det nemt og overskueligt som forældre at finde produkter, som kan stimulere lige netop det ens barn har behov for.

Bjørk er urolig af natur og har svært ved at koble af og finde ro. Derfor blev jeg enormt glad for hun skulle teste en vægtslange på 2,2 kg, som skal hjælpe med at give barnet ro pga. den omsluttende effekt og tyngde som kramme slangen giver. Vægt Slangen var populær fra første minut –  Alle i husstanden elsker den. Vi har nemlig siden pigerne var spæd, kæmpet med massiv uro ved putning. Vi har fået filet underben af urolige børnefødder, været frustreret over kravleri og hovedstand mm. Vi oplevede den vildeste effekt. Efter et par minutters selskab med den grønne bløde slange overgav pigerne sig til søvnen. Det eneste minus er, at vi kun har 1 slange, så det ene barn må vente på den anden er faldet i søvn, men at begge børn nu falder i søvn indenfor en overskuelig puttetid er et kæmpe hit for forældrene. Efter at have testet slangen i halvanden måned er selskab med den lille grønne slange, så er den stadig lige så populær at falde i søvn med.

Vi modtog desuden bogen Børnemeditationerne “I mit hjerte” for at se om vi ved hjælp af meditation kunne afhjælpe den sprudlende uro.  Bogen indeholder 4 hjertevarme fortællinger, som er lette at læse og forståelige for ens barn. I fortællingerne er det forældrene, som guider sit barn ind i en varm og tryg verden via sin egen fortolkning af det hjertevarme univers, vi viser vejen for barnet, hvordan tryghed og ro skabes indeni os. Man bestemmer helt selv tempi, antal af pauser og det kan varieres, som man selv ønsker dette. Man kan føle, at det er en selv som bestemmer, hvad der skal ske og ikke bogen.

Der er rigtig meget godt at hente i denne bog, ikke mindst at vi som forældre selv lærer værdien i at trække vejret og finde ind til det, som virkelig giver ro. Vi er stadig i en proces, hvor vi lærer at drage endnu mere ro, kærlighed og omsorg for hinanden. Først skal jeg som mor lære at navigere i denne fortælling og derefter videregive fortællingen for at give roen hos mine børn.

Vi er stadig nederst på trappen og lærer stille og rolig at fokusere. Bogen er virkelig et godt redskab til at formidle din helt grundlæggende kærlighed til sit barn, så det føler sig elsket, uden at det på noget tidspunkt virker langhåret eller frelst. Vi arbejder helt sikker videre med denne hjertevarme bog.

Selma har mund motoriske udfordringer, da hun har svært ved at forme læberne i spids og lave trutmund. Det medfører, at Selma ikke kan puste, hvilket er et kæmpe show, hvis hun f.eks. skal puste lys ud, da hun ikke formår at holde styrken omkring læberne. Selma har modtaget et spil, der hedder puste-fodbold, som træner læberne i fastholdelse af sugerør samtidig med hun skal puste en bold i mål på en lille bane.

Man kan spille to ad gangen, så man får lidt modstand, vi har øget spillets sværhedsgrad, ved at skulle puste en glaskugle og en fjer i modstanderens mål. Variationerne er mange, hvis man tænker lidt kreativt.. Efter har have øget fokus på mundmotorik er Selma blevet mere bevidst og koder nu selv læberne i korrekt position. Puste fodbold er et lille sjovt og nemt tiltag, som tager fokus væk fra det man har svært ved, da barnet bliver ret optaget af puste legen.

Til sidst har vi også arbejdet med et lille kort spil – Grimasser. Grimasser er et underholdende spil, hvor alle har får trænet sin mimik, mundmotorik og hukommelse. Man kan spille spillet på flere måder. Vi har mest brugt det til at lave grimasser med og derefter gætte hvilken grimasse den anden lavede. Faktisk tænkte jeg fra start det ville være et hurtigt overstået spil.

Men pigerne kan spille det i timevis, fordi det er sjovt og ikke forbudt at lave grimme ansigter til hinanden. Børnene bruger utallige af kompetencer og træner virkelig koncentrationen, hukommelse, logisk tankegang, tålmodighed, arbejder med sproget, samt lærer at iagttage og observere hinanden. Virkelig et skønt lille spil.

Alle vores test og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier : Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

Lege/ Nytteværdi: MEGET GOD. Alle vores produkter har været yderst brugbare og stimulerende. Hvis man gerne vil hjælpe sit barn med sine vanskeligheder, er legeakademiets webshop en yderst brugbar, på grund af deres opdeling af kategorier, så man hurtig og nemt kan finde det som ens barn har behov for. Vi har modtaget mange timers leg og ikke mindst søvn.

Holdbarhed/kvalitet:  MEGET GOD. Tingene kan tåle at blive brugt, kvaliteten af slangen er god, kan nemt holdes ren med en fugtig klud. Spillerne tåler at blive brugt igen og igen.

Pris: MEGET GOD. Tingene vi har modtaget er forskellig i værdi, men jeg synes prisen afspejler det man får ud af produkterne.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af SWNX fodgynge fra Legeakademiet