TEST af MANOSTILES produkter til børneværelset – Testfamilien
TEST af Manostiles juniorsengetøj

TEST af MANOSTILES produkter til børneværelset

Vores tester Line har sammen med sin datter Alberte på 16 måneder testet fire forskellige produkter fra Manostiles: 
Line fortæller:
”Da jeg modtog pakken, var mit førstehåndsindtryk, at det virkede som nogle utrolig lækre produkter, som jeg glædede mig meget til, at Alberte skulle benytte sig af. Efter testperioden sidder jeg med samme følelse af, at det ER nogle utrolig lækre produkter, som uden tvivl lever op til alle mine forventninger.
Manostiles er et dansk firma, der producerer alt fra produkter til børneværelset, fx dukketilbehør, sengetøj i alle størrelser samt interiør til hjemmet, hvor høj kvalitet samt æstetik står i højsædet for hvert enkelt produkt.
Sengetøjet er lavet af 100% økologisk bomuld og passer til en normal juniordyne (100×140 cm). Ydermere er det så blødt og behageligt, at jeg som mor selv har lyst til at kravle under Albertes dyne for at nyde den lækre kvalitet.
Sengetøjet kommer fint pakket ind i en tilhørende stofpose, som man med fordel kan gemme og anvende til andre formål. De fine mælkebøtter, der er at finde på sengetøjet, er skabt med inspiration fra naturen, hvilket afspejler sig gennem hele den nye serie med netop disse mælkebøtter som motiv. Efter flere gange vask er sengetøjet stadig lige så blødt og behageligt som nyt.
Børnetallerkenen, der er formet som en ugle, er lavet af sillicone, hvilket gør den særdeles praktisk, da den umuligt kan gå i stykker, hvis den tabes på gulvet. Tallerkenen er opdelt i fire rum, der gør det overskueligt for barnet at danne sig et overblik over, hvad den rummer i modsætning til, hvis det hele lå samlet.
Tallerkenen er designet med en sugekop under, der medvirker, at den sidder godt fast på bordet, således den ikke kan skubbes ud over bordkanten. Dette er især et hit herhjemme, da Alberte ellers gerne vil løfte tallerkenerne. Vi har været rigtig glade for denne tallerken, som uden tvivl fortætter med at blive flittigt brugt herhjemme.
 
Den fine dukke babynest samt dukkesengetøj har uden tvivl har været – og er stadig – et KÆMPE hit herhjemme. Vi er så heldige, at Alberte skal være storesøster for første gang til foråret, hvorfor det har passet perfekt med testen af disse ting nu, da hun allerede er i fuld gang med at øve sig i sin nye rolle. Både dukkebabynesten samt –sengetøjet er med til at styrke rollelegen, da barnet gennem leg påtager sig en rolle og tager varer på andre. Alberte er i en alder, hvor hun for alvor er begyndt at være kærlig over for sin ”bæbi” (som hun siger), der flere gange dagligt får sutteflaske, kys og kram samt puttes i babynesten med matchende dyne og pude.
Alt i alt lever produkterne fra Manostiles fuldt op til mine forventninger. Hvis du stadig mangler en idé til en julegave, er der helt sikkert inspiration at hente hos på deres hjemmeside.
Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris, kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.
I dette tilfælde bliver ratingen:
Nytteværdi: MEGET GOD – Alle tingene har en meget god nytteværdi – dog på hver sin måde.
  • Sengetøj: Børn, der sover med en juniordyne, har behov for ordentligt sengetøj, hvor netop dette ’Dandelion Perfect White’ vil være et rigtig god bud.
  • Børnetallerkenen er ligeledes til god nytte, da den med sin rummelige opdeling gør måltidet overskueligt for barnet.
  • Dukke babynest + sengetøj giver rigtig god nytte, da der gennem brug af disse produkter bland andet bliver styrket rolleleg – herunder en masse andre følelser, som barnet udvikler ved at give dukken omsorg.
Holdbarhed: MEGET GOD – Umiddelbart virker det til, at holdbarheden er rigtig god på alle produkterne. Det er slet ikke til at se, at de allerede har været i brug utallige gange.
Pris: MEGET GOD – Alle produkterne kan købes til meget fornuftige priser, som ser således ud:
  • Juniorsengetøj ’Dandelion Perfect White’:449 kr.
  • Børnetallerken: 189 kr.
  • Dukke babynest: 299 kr.
  • Dukke sengetøj: 349 kr.
Når man sammenholder prisen med kvaliteten, synes jeg, det er nogle rigtig fine priser. Der er styr på kvalitet, design og ikke mindst funktionalitet af alle produkter til en overkommelig pris, som de fleste kan forholde sig til.
Kvalitet: MEGET GOD –  Der er ingen tvivl om, at alle produkterne er af meget høj kvalitet. Efter flittig brug er der stadig ingen spor af slid, hvorfor jeg ikke har en finger at sætte herpå på nuværende tidspunkt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Manostiles juniorsengetøj