TEST af byg selv Askepot Slot fra Forlaget Alvilda – Testfamilien
ER DIN FAMILIE VORES NYE TESTFAMILIE FOR 2021?

TEST af byg selv Askepot Slot fra Forlaget Alvilda

Flere af vores testfamilier har sammen med deres børn testet byg selv Askepot Slot fra Forlaget Alvilda.

Randi fortæller:
“Denne skønne bog skabte en super hyggelig stund hvor både Victoria på 7 år, jeg selv, men også storesøster Jasmin var med til at samle det fine store slot som er 60 cm højt. Bogen indeholder den velkendte historie om Askepot, men med denne bog kan man bygge sit helt eget prinsesseslot som også indeholder 9 figurer fra den velkendte historie. Der er over 70 byggedele og man skal ikke bruge lim eller saks, da brikkerne er lavet så de er lige til at klikke ud af arkene og samle efter vejledning i bogen. Det skal dertil siges at det kræver et lidt større barn eller en voksen lige at lure samlevejledningen. Slottet er fyldt med mange fine detaljer og når det er samlet, kan man åbne det op hvor man kommer ind i slottets store balsal. Bogen lægger også op til samt kommer med idéer til hvordan man selv kan pynte slottet og være kreativ fx ved at lyse slottet op eller lave en voldgrav og træer rundt om. Jeg synes det skønt og bogen lægger op til at børn skal bruge deres fantasi og det materiale de har til rådighed i avispapir, pap osv.

Det fine slot har skabt gode rollelege for Victoria, hvor hun har brugt slottet og de fine figurer. Hun havde helt styr på de gode og de onde og hvordan der skulle lægges stemme til de fine karakterer. Det var så hyggeligt at overvære hendes skønne leg og der er blevet læst Askepot en del gange. Bogen har en god længde i forhold til godnat historie, det vil sige den er ikke alt for lang. Man får en hurtig forståelse af historien men den går ikke helt i dybden og det passer fint til Victoria, da hun er ikke så glad for de onde ting i film og historier, det var lige tilpas for hende. Ellers så har hun brugt tiden på slot og figurer og ikke nok med det så er slottet super fint når det er samlet, det står så fint og pynter på Victoria’s kommode når det ikke er i brug.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – det skaber en super hyggelig stund og noget at være fælles om og når det er samlet så der god leg og en god historie også.

Holdbarhed: GOD – indtil videre har det holdt godt og står rigtig fint endnu, men nogle af tårnene har godt kun hoppe lidt ud af rette sted men de ser fine ud endnu. Det skal siges at det jo er en form for meget tyk keton det er lavet af.

Pris og kvalitet: GOD – jeg synes det er en god pris. Prisen ligger vejledende på kr. 249.95,- og det synes jeg er en ok pris.


Simone fortæller:
“Min datter Alva og jeg har testet Askepots slot fra forlaget Alvilda.
Min datter Alva og jeg har været så heldige, at vi har fået lov til at teste “Askepots Slot, byg selv” fra forlaget Alvilda. Alva elsker Disney prinsseser så det var helt perfekt at kunne kombinere leg, læsning og kreativitet sammen. Ikke nok med at det var rigtig hyggelig mor-datter tid, hvor vi først læste Askepot fortællingen i bogen og bagefter sammen byggede slottet så har det givet Alva timer af leg efterfølgende og det ser smukt ud på værelset.
 Vi havde et godt team work og kvaliteten på pappet var så godt at der ingen grund var til at være nervøs når Alva selv ville samle,  selv nogle af de mindste “skrøbelige” dele, dog skal man nok være større end 5 år som Alva for helt selv at kunne bygge det.
I bogen finder man også papfigurer af karaktererne fra Askepot, de kan samles så de selv kan stå og var med til at gøre byggeriet til en del af Askepots historie for Alva, og når hun lige havde brug for mor tog over byggeriet så kunne hun lege med dem ved siden af.
Alt i alt var vi virkelig imponerede både af hvor holdbart det virker og hvor smukt det står. Ikke nok med at slottet er flot uden på så er det også smukt inden i med detaljer fra slottet som det ser ud i den skønne Disney klassiker Askepot, som jeg husker fra min barndom. Tak til Forlaget Alvilda for at kunne dele det magiske barndomsminde med min datter Alva. Det var virkelig værd at bruge en hyggestund på og helt sikkert et slot der bliver hevet frem og leget med igen og igen.”
Vores vurdering bliver:
Nytteværdi: MEGET GOD – Bogen er både god som en god historie, et kreativt indslag og skøn leg.
Holdbarhed: GOD – Bogen specielt slottet er af virkelig god kvalitet pap, og virker til det kan holde til mange timers leg.
Pris: MEGET GOD – Bogen er et kup til den pris med alt det man får ud af den, vejledende pris er 249,95.
Kvalitet: MEGET GOD – Bogen og slottet er lavet i virkelig god kvalitet.

Vores tester Anne-Louise har sammen med hendes store pige Silje Karoline (6 år) testet Askepots Slot byg selv bog fra Forlaget Alvilda.

Anne-Louise beretter:
“Jeg viste Silje et billede af denne bog og spurgte om hun havde lyst til at teste den – hendes svar var ikke til at tage fejl af, og da vi fik at vide, at vi var valgt som testere, ventede Silje spændt på at bogen skulle komme. Da den endelig var her, kunne hun slet ikke vente med at komme igang.

Askepots Slot Byg selv bog er nemlig meget mere end bare en klassisk bog. Den indeholder den klassiske historie om Askepot, der vokser op med hendes onde stedmor og stedsøstre, hvordan den gode fe hjælper hende til bal på slottet og den lykkelige slutning, hvor hun får prinsen.
Men udover den fine historie som vi alle kender, så indeholder bogen også over 70 byggedele, så man kan bygge sit helt eget prinsesseslot – og dette uden brug af lim og saks. Der medfølger også 9 figurer fra historien, så man kan starte rollelegen og selv fortælle historien om Askepot.

Alle slottets byggedele skal prikkes ud fra papskiver i massevis, og så er der en guide i bogen. Silje på 6 var meget ivrig efter at komme igang og ville gerne det hele selv. Det var dog lidt svært for hende at samle og finde de rigtige dele, da alle dele ikke var helt tydelige på vejledningen, men med fælles hjælp lykkedes det, og hun var SÅ stolt da slottet stod færdigt.

Jeg synes det er en super sjov idé at lave en bog som denne, da den både kan bruges som bog og legetøj. Når det 60 cm høje slot er bygget er der masser af mulighed for leg og fordybelse med rolleleg. Barnet udvikler også dens finmotorik, når hele slottet skal samles, og det får mulighed for at slippe kreativiteten løs – begge dele noget Silje virkelig elsker.

Siden slottet blev samlet har det stået fremme på spisebordet og bliver dagligt leget med. Lillesøster Elin på snart 2 år synes det er SÅ spændende og har også fået lov at lege en hel del med det – selvom hun er lidt hård ved det.
I dette tilfælde bliver vurderingen:
Nytteværdi: MEGET GOD – Silje er helt vild med bogen. Den giver mulighed for en hyggestund med højtlæsning og styrker finmotorik, kreativitet og rolleleg når slottet bygges.
Holdbarhed: GOD – slottet er lavet i pap og holder overraskende godt, men med små søskende holder det ikke evigt.
Pris: GOD – Bogen koster 249,- hvilket er en fair pris, når man både får bog og slot med.

Kvalitet: GOD – Bogen er i hård indbinding og er i super fin kvalitet med klare billeder. Slottet er i tykt pap og også i en fin kvalitet. Hvis det skulle holde bedre, skulle det måske have være i lidt kraftigere pap, men i det store hele er det super fint.


Vores tester Katrine har sammen med datteren Thea på 4 år testet det fine byg selv Askepot slot fra forlaget Alvilda.

Katrine fortæller:
“Thea er en rigtig prinsesse pige og elsker alt med prinsesser og dette slot var ingen undtagelse. Den store flotte bog indeholder en historie om Askepot, hvilket var et hit at få læst op og kigge på de mange flotte og store billeder, dog er bogen meget stor og kræver at man som forælder holder denne.
Inde i bogen finder man også vejledning til samling af selve slottet, dette er ikke for små børn og kan også være kompliceret for selv forældrene, vores dreng på 8 år kiggede med og synes også det var kompliceret. I vejledningen synes jeg der mangler numre på tegningerne som passer med numre på delene, så man nemt kunne matche dele med tegningerne på vejledningen. Det ville have gjort det hele nemmere og hurtigere.

Når det er sagt så tror jeg ikke Thea ønskede det ville gå hurtigere, hun nød at hjælpe med at finde delene og se at slottet langsomt blev til.
Thea har brugt lang tid på at lege med de tilhørende papfigurer og åbne og lukke slottet. Alt i alt synes jeg pris og kvalitet passer meget god sammen og jeg er sikker på denne bog vil glæde mange piger i fremtiden.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: GOD – man har ofte glæde af at læse en god bog, slottet bruges dog ikke så tit.

Holdbarhed/kvalitet: MIDDEL – slottet er ikke så stabilt med sine 60 cm højde og vi oplever tit at tingene falder fra hinanden og må laves igen. Da slottet er lavet af pap, kan man også se slid på de enkelte dele når det leges med.

Pris: GOD.


Vores tester Lena har sammen med sin datter Clara (6 år) testet Askepots Slot – byg selv fra Forlaget Alvilda.
Lena fortæller:
“Vi var så heldige, at få lov og teste Askepots fine slot og historie fra Forlaget Alvilda. Begejstringen var stor da vi modtog pakken.
Askepots Slot og historie er en fin konstruktions-bog hvor slottet, når det er bygget, er 60 cm og hertil læses eventyret om Askepot. Der er tilhørende figurer fra historien, som kan bo på det fine blå slot. Man skal hverken bruge saks eller lim til at bygge slottet, men i stedet sættes det sammen ved at ”trykke” delene ud som mindre pap-stykker af flere større pap-stykker.
Ved denne test blev det til et far- og datter projekt, at bygge slottet. Forventningerne fra både Clara og far var store og der var masser at tage fat i, da slottet skulle bygges. Slottet har 70 byggedele og 9 figurer fra historien. Man kunne godt have savnet nogle lidt nemmere instrukser, idet det var lidt forvirrende med forskellige tårne og dele på de forskellige plader, hvor delene
skulle stikkes ud. Her ville det have været en fordel, hvis der eventuelt havde været bogstaver eller tal ved delene, så børnene også kunne finde rundt i de forskellige dele. Derfor blev det svært for Clara selv at bygge slottet.
Vores vurdering af Askepots slottet er:

Lege/Nytteværdi: GOD – Både børn over og under 6 år leger lystigt med slottet og de fine figurer.

Holdbarhed: MIDDEL – Da slottet er lavet af mange mindre papstykker, kan det godt være lidt ustabilt og udfordrende at have stående på eksempelvis et børneværelse.

Pris: MIDDEL – kr. 249,95 er lige højt nok, da vi ikke ser det som et permanent stykke legetøj, men i stedet som et produkt som har en god kortvarig værdi.

Kvalitet: GOD – Produktet er af fin kvalitet med fine farver og der mangler ingen dele.


Maria fortæller:
“Alma havde Max hygge tid med hendes far og det krævede godt samarbejde. Bøger fra Alvilda er altid et hit og de laver bøger til hver en alder.”
Vi har testet denne fine Askepot byg selv slot med små figurer. Bogen indeholder også en sød fortælling om Askepot.

Første øjekast var: “sikke et smuk bog”
Produktet kræver en hånd fra en voksen efter vores mening. Det virker lidt ustabil når det står færdig bygget. Ved leg kan det nemt gå i stykker, da det er af pap. Men super hyggeligt, at få fortalt historien og lege imens.
Det er ikke et umiddelbart et produkt, jeg selv ville have købt til Alma.

Vores vurdering bliver:

Lege/nytteværdi: MIDDEL – da det går ret nemt i stykker, stopper legen hurtig. Men tanken bag er fin. Man har dog brug for en hjælpende hånd fra en voksen til at samle det.

Pris/kvalitet: GOD – en pris hvor alle kan være med.

Holdbarhed: MIDDEL – Bog super fin, men byg selv slottet mindre godt, det er ustabilt og går ret nemt i stykker ved leg.


 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ER DIN FAMILIE VORES NYE TESTFAMILIE FOR 2021?