TEST af Flora Danica dyner og puder – Testfamilien
TEST af Find Holger Bøger fra Forlaget Alvilda

TEST af Flora Danica dyner og puder

Vores tester Louise og hendes familie har testet dyner og puder fra Flora Danica.

Louise fortæller:
“I august 2019 blev vi kontaktet at sødeste Mie fra Testfamilien med en forespørgsel på en års test af dyner og puder i samarbejde med Flora Danica. Vi var ikke længe om at overveje testen, da vi ad flere omgange havde overvejet at skifte vores puder og dyner ud, men endnu ikke var kommet frem til en beslutning om hvilke dyner og puder vi ville købe.

Med en viden om, at Flora Danica aktivt tager del i bekæmpelsen af børnearbejde, diskrimination, tvangsarbejde samt sikring af, at minimumslønninger og arbejdsvilkår bliver overholdt, så gav det endnu mere mening at sige ja til samarbejdet med dem. For jeg skal ærlig indrømme, at det er et område jeg ofte har hørt mange skræmmehistorier om – at dyne og pude producenter ikke tager stilling til dyrevelfærd, børnearbejde osv. Men at Flora Danica tager stilling til netop disse problematikker og ikke går den vej, er for os at se et kæmpe plus når man skal vælge nye dyner og puder.

Billedet af mig ovenfor, er taget efter min morgenrutine, som indebærer påføring af vippeserum fra Revitalash – det hjælper mig til at styrke mine øjenvipper og samtidigt holde dem sunde og stærke.


Vi har altid sovet med helårsdyner og har i den i den forbindelse aldrig gjort os særlig mange overvejelser omkring, om helårsdyner var det rigtige valg for os og om hele konceptet omkring helårsdyner vs. sommer/vinter dyner var noget vi burde tage stilling til.

Vi har altid bare købt dyner og puder der har været på tilbud og i den forbindelse ikke lagt mange tanker i vores køb. F.eks. har vi købt ens dyner og puder til os begge og ikke overvejet om vi egentlig havde samme behov i forhold til f.eks. varme/kulde og måden vi sover på.

Vi har derimod brugt tid og research på at købe dyner og puder til vores piger. Der har vi undersøgt markedet for hvilke dyner og puder der var bedst til børn og hvilken bæreevne der blev anbefalet til deres alder og behov.

Hvorfor vi ikke har brugt samme energi og tid på at gøre det samme når det kommer til valg af dyner og puder til os selv, må vi være svar skyldig. Men vi må dog også erkende, at eftersom vi har købt egne dyner og puder på tilbud, har økonomien alligevel været en faktor – vi har taget stilling og taget et aktivt valg om, at vi ønskede at købe på tilbud og at prisen i bund og grund nok var mere vigtigt end de produkter vi købte.

Dyner og puder bruges hver nat, året rundt, i mange år. Man sover næsten en tredjedel af ens liv, og med det in mente, giver det endnu mere mening at man tager stilling til hvordan man sover, hvordan man optimerer ens søvn og hvad man ønsker at prioritere, for at give ens krop de bedste muligheder for god søvn.

Da vi første gang havde besøg af folkene bag Flora Danica, blev vi ret hurtige introduceret for vigtigheden af god rolig søvn. En søvn hvor man giver kroppen den ro den har brug for efter en travl dag, og hvor man når man går i seng, har taget stilling til, hvordan man ønsker natten skal blive.

Vi skal ærligt indrømme, at vi var en smule skeptiske over for de mange facts omkring god søvn og hvor stor en betydning de rette dyner og puder kan have for den gode søvn. Vi besluttede os dog fra starten af at gå ind i projektet med et åbent sind og være åbne overfor de tanker og idéer Flora Danica præsenterede os for.

Bl.a. skulle vi tage stilling til vores soveværelse – luftede vi nok ud? Brugte vi en varmekilde i værelset? Sov vi med åbent terrassedør/vindue om natten når det var meget varmt? Alle sammen spørgsmål som vi ikke tidligere havde taget så meget stilling til, men som var spørgsmål der var med til at give Flora Danica et billede af hvem vi var og hvilke behov vi havde eller ikke havde.

Jeg er typen der fryser meget og ønsker at sove meget lunt. Jeg kan godt lide en tung og varm dyne hvor jeg kan svøbe mig inden i den og ikke føle kulde.

Min mand sover bedst med et vindue åbent og trives med en dyne som er sval og ikke tung. Vores piger er begge varme piger, som skal have en sval dyne og som sover bedst, hvis ikke de er pakket ind i dynen, men i stedet sover med dynen.

Vi er alle forskellige og har forskellige behov. Men det er ikke betragtninger vi har gjort os førend vi blev gjort opmærksomme på det af Flora Danica. Vi havde brug for 4 forskellige dyner og 4 forskellige puder, der alle blev valgt ud fra vores individuelle behov.

Flora Danica tilbyder i samarbejde med Jysk, at man kan gå ud i sin lokale Jysk butik og få den bedst mulige vejledning omkring valg af dyne og pude. Netop for at sikre, at man ikke køber to for ens pris, men at man vælger lige netop de produkter der giver mening for ens søvn og krop.

Flora Danica og Jysk giver mulighed for, at man kan returnere sine produkter, hvis ikke man har ramt rigtigt. For det er nemlig vigtigt at ramme rigtigt, hvis man skal have det mest optimale ud af sine dyner og puder. Man skal have en dyne der passer til den type man er – om man er til en varm dyne, en tung dyne, en sval dyne, en ekstra sval osv. Måske er man til en pude med lidt fyld fordi man elsker at forme hovedpuden.

Måske er man til en hovedpude med meget fyld fordi man elsker at ligge højt med hovedet om natten. Alle sammen behov som er individuelle og som skal tilgodeses hvis man ønsker at optimere sin søvn.
Som tidligere nævnt, så har vi altid brugt helårsdyner – vi har altså aldrig købt to sæt dyner pr. mand. Vi har brugt de samme dyner året rundt og har i den forbindelse aldrig taget stilling til, om behovet kunne være anderledes. I samarbejdet med Flora Danica har vi skiftet dyner halvvejs i processen. Dvs. vi skiftede fra sommerdyner til vinterdyner da vi begge oplevede temperaturen skifte da vi nærmede os vinteren i 2019.

Vi var begge spændte på, om det ville have en betydning for vores nattesøvn og om det ville ændre på måden vi sov på.

Jeg har altid frosset meget om vinteren da min helårsdyne ikke har kunne varme mig nok, men alligevel ikke frosset nok, til at jeg skiftede den ud. Min mand har derimod haft god effekt af sin helårsdyne om vinteren, men har til gengæld sovet uden dyne om sommeren da den der har været for varm.

Da vi skiftede dyner i starten af vinteren 2019, oplevede vi hurtig en forandring i måden vi sov på. Min mand oplevede at få en dyne der var perfekt tilpasset hans temperatur og behov for en ikke alt for varm dyne. Jeg oplevede at få en dyne som var varm, tung og perfekt til at holde mig varm hele natten og med uden behov for at tænde for varmen i soveværelset – et emne min mand og jeg ofte havde oppe til ”diskussion”, da han ikke brød sig om varme i soveværelset og hvor jeg havde brug for varmen for ikke at fryse.



Vi sover nu begge med dyner som passer til vores individuelle søvnbehov og vi opdager hurtigt hvis det sker, at vi får forbyttet vores dyner.

Da vi blev præsenteret for tesen om, at de rigtige dyner og puder kan skabe bedre søvn, var vi begge skeptiske. For tanken om, at netop det kan være kilden til ekstra god søvn, havde vi begge svært ved at tro på. Vi har nok, ligesom som mange andre tænkt, at kilden til god søvn nok i bund og grund handler om en god seng og ordentlige sengetider. Men vi har måtte sande gennem de sidste 14 måneder, at dyner og puder har en effekt på vores søvn og måden vi sover på.

Vi sover alle 4 bedre, roligere og længere. Ikke hver dag, men ofte. Vi oplever at vi alle 4 er bedre til at beholde dynerne på i løbet af natten, hvilket helt sikkert skyldes, at dynerne er tilpasset de behov vi hver især har.

Et godt eksempel: Jeg fryser ikke om natten mere i de kolde måneder og i sommers oplevede jeg, at jeg ikke vågnede hver morgen og var svedig. Min sommerdyne matcher min temperatur og det soveværelse vi har – et svalt soveværelse hvor vi sover med åbent vindue i de lune måneder. Bare det at man vågner op om morgenen og ikke føler sig tung i hovedet fordi man enten har frosset eller svedt, er helt fantastisk.

Flora Danica er dansk produceret, og alle deres produkter produceres på deres egen danske fabrik og det sikres herigennem at alle råvarerne er forsvarligt håndteret. Alle dyner og puder håndlaves af dygtige kompetence medarbejdere som hele tiden er med til at sikre, at kvaliteten forbliver den bedste.
Flora Danica bruger mange ressourcer på at sikre at deres dyner og puder produceres under ordentlige forhold og at indholdet er af den bedste kvalitet. De ynder at skabe fokus på god kvalitet og at man får det man forventer når man køber deres produkter – nemlig gennemarbejde dyner og puder hvor der er taget stilling til alt lige fra design, funktion og indhold. De tester alt fyld der kommer i produkterne på deres eget certificeret laboratorie. På den måde kan man sikre at det er indeni, også er det der står på deres label. Alle dun og fjer er et bionedbrydeligt affaldsprodukt fra Europæiske fjerkræslagterier. De aftager restaffaldet fra ænder og gæs dvs. alle dun og fjer kommer KUN fra slagtede dyr. En Flora Danica dyne/pude er så bionedbrydelig, at hvis man lagde den i sin have, ville den kompostere over tid.

Flora Danica vægter dyrevelfærd højt og bruger i den forbindelse kun dun og fjer fra Europa og ved at gøre det, sikrer de også, at alle veterinære regler bliver overholdt. De forlanger altid en skriftlig garanti fra deres leverandører på, at de dun de modtager ikke er fra levende dyr – dette sikres yderligere ved at de løbende tager stikprøver at de dun de modtager på fabrikken.
For at kunne verificere at de overholder de europæiske dyrevelfærdsnormer, har de indført et Traceability System. Dette er for at sikre egne regler og kundernes sikkerhed for, at det de tror de køber og så er det der er i dynerne og puderne. Ved at de kun køber europæisk, modtager de veterinærcertifikater, der dokumenterer at dyrene er behandlet korrekt under opvækst og slagtning.

Ydermere kan Flora Danica altid dokumentere hvorfra de har købt deres dun og fjer, hvor råvaren stammer fra, hvorledes de er kommet til fabrikken og hvordan de er blevet anvendt. Alt sammen for at sikre, at deres produkter lever op til de bedste standarder.

Når fabrikken modtager dun og fjer, bliver de vasket, tørret og sorteret på deres egen fjerfabrik i Lunderskov. På den måde sikres det at man får en ensartet kvalitet hver gang man producerer en dyne og pude på fabrikken.

Som afslutning på et spændende testforløb med Flora Danica, kan vi med hånden på hjertet sige, at vi glade for at vi takkede ja til at deltage i det her ”bedre søvn forløb”. Det har gjort os opmærksomme på egne behov i forhold til søvn, hvad vi vægter, livskvalitet og forkælelse.

Dyner og puder er absolut et overset behov som mange glemmer i en tavl hverdag. Det er produkter som er nemme at ”spare” væk når husholdningsbudgettet skal laves, men det er også produkter som er undervurderet i forhold til livskvalitet. For som Flora Danica flere gange har italesat overfor os, så bruger vi mange minutter, timer, dage, måneder og år i vores soveværelse og med det in mente, er det vigtigt at man prioriterer den del. For hvorfor ikke prioritere den del af sit liv, når man gerne prioriterer mange andre ting i livet som ikke har lige så stor betydning for ens fysiske velvære – som søvn i hvert fald har for os.

Som afslutning på vores test, vil jeg komme med nogle af de facts som tæller for valget af Flora Danica dyner og puder:

  • Alle dyner og puder produceret i Danmark
  • Altid nye og rene kvalitets dun fra Europa
  • Allergivenlig og kemikaliefri
  • Altid 10 års garanti på dyner
  • Flora Danica – ”Vi tænker på dig og vores omverden”!

Vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver dømt ud fra følgende kriterier: Nytteværdi, holdbarhed, kvalitet og pris. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

Nytteværdi: MEGET GOD – Det er produkter som bruges dagligt og 100% lever op det de forventninger vi har til gode kvalitetsprodukter.

Holdbarhed: MEGET GOD – Lækre dyner og puder i meget høj dansk kvalitet som har en lang levetid.

Kvalitet: MEGET GOD – Virkelig god kvalitet, dansk produceret, kvalitetstestet og gennemtestet. Vi er meget begejstret for kvaliteten og kan intet negativt sige om hverken puderne eller dynerne.

Pris: GOD – Absolut gode priser for Flora Danicas dyner og puder. Gode dyner og puder er en ”investering” og det er en ”investering” som kan være svært at vælge til da man ofte ender med at gøre sig andre køb eller måske købe dyner og puder i andre prisklasser, hvor man ikke har taget stilling til produkterne eller de behov man har. Men vi kan kun anbefale at tage stilling og se dyner og puder som en investering i livskvalitet og god søvn.

Noget af det jeg også tænker om prisen, er at man betaler for et produkt som er dansk produceret hvor der er tænkt over alle processerne – fra dun til nattesøvn. Der ikke indgået kompromiser undervejs i processen og dyrevelfærd er hele tiden i fokus.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Find Holger Bøger fra Forlaget Alvilda