TEST af Astion Pharma med fokus på Daily Repair 40% og 70% – Testfamilien
TEST af Urban IKI front- og bagmonterede cykelstole

TEST af Astion Pharma med fokus på Daily Repair 40% og 70%

Flere af vores testfamilier har testet produkter fra Astion Pharma efter eget valg, da der findes forskellige “behov” og problemstillinger hos de forskellige testere. I denne test har vi fokus på:

Astion Daily Repair 70 % – Daglig fugtpleje ved eksem og kløe

Astion Daily Repair 40 % – Daglig fugtpleje ved eksem og kløe


Signe fortæller:

“Vi har testet Astion Pharmas produkter, som er cremer til eksem og skadet hud uden brug af kortison, samtidig med at de er allergicertificerede.

På hjemmesiden er det nemt at navigere rundt og man kan enkelt og hurtigt finde frem til hvilke typer produkter man har brug for ud fra fokusområder; ansigt, krop, hænder osv. Ved første øjekast er det ikke udseendet af produkterne, der springer i øjnene, og cremerne er da heller ikke med den store duft eller andet ekstraordinært touch, men det er bestemt heller ikke derfor man skal købe dem.

Den creme, der absolut er blevet brug mest herhjemme, er ”Daily repair 70%”, som er en ufattelig fugtgivende creme som trænger godt ind.

Min datter er blevet smurt ind i den hver aften, da hun har haft tendens til meget tørt udslæt i panden og tørre underben i denne coronatid, hvor de i vuggestuen har været ekstra meget ude i alt slags vejr. Cremen har en rigtig god konsistens og er fin at smøre ind i huden uden at den virker for fedtet, og hver morgen har hun været lige så blød som da vi smurte cremen på om aftenen.”

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: GOD – Synes cremerne har været overordnet gode og jeg er sikker på at det ikke er sidste gang jeg har købt ”Daily repair 70%”, som også kan bruges til andet end min datters hud. Alt i alt er det en creme der kan bruges af hele familien, hvilket er et stort plus.

Holdbarhed: GOD – Man bruger ikke meget ad gangen, så de holder længe.

Pris: GOD – Når man tænker på de gode egenskaber, holdbarheden og anvendelsesmulighederne så er det en god pris for produkterne.

Kvalitet: GOD-MEGET GOD – Er vild med ”Daily repair 70%”, og jeg synes helt sikkert at cremerne har god kvalitet til at være et meget intenst plejende produkt.


Jonnie fortæller:

“Astion Pharma laver cremer til folk, der har eksem af forskellig art eller ekstrem tør hud. Jeg har psoriasis på både hænder og fødder, og har derfor testet produkter (Daily repair 70% og hand cure) Jeg har desuden meget tør hud på mine øjenlåg og jeg har derfor også testet eye care serum.

I forhold til min psoriasis:

Mit førstehåndsindtryk er rigtig go’. Cremerne er meget fede. Hvilket i min verden er vigtigt til at kunne bekæmpe eksem. I og med at de er fede, skal man ikke bruge ret meget. Der er derfor rigeligt i tuberne. Man føler virkelig, man får noget for pengene.

Når man smører cremen på, kan jeg mærke, at cremen arbejder med huden. Jeg kan mærke en varme i huden, der hvor jeg smører cremen på, hvilket for mig giver mig et indtryk af, at cremen er effektiv. Apropos effektiv – Efter nogle dage, hvor jeg har smurt cremen på fødderne, kan jeg tydelig se og mærke forskel. Huden skæller ikke så meget som den plejer, så cremen gør helt sikkert noget godt for mit psoriasis.

Jeg vil helt klart anbefale det til andre som også har eksem, og jeg kommer også helt sikkert til at blive ved med at bruge produkterne. Jeg har ikke tidligere kunne finde en creme, der har kunnet hjælpe med at holde mit psoriasis nede. Det giver en helt masse på min selvtillidskonto, at man kan vise sine fødder frem uden, at skulle tænke over, hvad andre folk tænker. Jeg glæder mig nu endnu mere til sommer, hvor jeg er sikker på, at jeg kommer til vise mine fødder mere frem i sandaler.

I forhold til min tørre hud på mine øjenlåg:

Mit førstehåndsindtryk er også her rigtig god. Serummet har en god konsistens, og det er nemt at påføre. Og igen så skal man ikke bruge ret meget af den.

Jeg har brugt cremen de dage, hvor huden har været udfordret af vejret, og derfor begynder at blive irriteret. Cremen hjælper til at stoppe irritationen og blødgøre huden.

Jeg kan fortælle en lille win-win:, den holder også godt på øjenskyggen, som hvis man bruger en primer.

Jeg vil også her anbefale produkterne og helt klart blive ved med købe produktet.”

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Personligt betyder det alverden for mig, at jeg kan holde psoriasissen nede.

Holdbarhed: GOD – Man skal ikke bruge ret meget creme ad gangen, så man har creme til en god periode.

Pris: GOD – De fleste kan være med på prisen. Det er ikke en dyr creme.

Kvalitet: MEGET GOD – Cremen gør det den lover i forbindelse med min psoriasis.


Alexandra fortæller:

“Denne creme har HELE familien været glade for. Vi døjer alle med tør hud om vinteren, så vi har alle testet den.Faderen i huset døjer med tør hud i ansigtet og han har forsøgt forskellige fugt cremer, men det har desværre resulteret i uren hud da huden ikke kunne ånde igennem. Astion Pharma Daily Repair har fjernet hans tørre hud, men uden at gøre den fedtet. Den trænger hurtigt ind i huden og efterlader huden fugtet og blød, og ikke skinende.

Vi har brugt den ligeledes til vores drenge og også her har vi været svært begejstrede. Det er klart en creme der fremover til være en fast inventar hos os, vinteren over.

Jeg selv nyder at der ikke er tørre hudflager i mine bukser efter brug, og har endelig fået bløde ben igen. Slut med tørflagede ben.

Vi giver den 5 Stjerner.

Vi vil klart anbefale Astion Pharma produkter og vi har været meget glade for at få lov til at teste disse produkter.”


Louise fortæller:

“Jeg har testet 3 produkter fra AstionPharma som er mod hud eksem, tørhed eller kløe.

Produkterne jeg har testet er:

  • Astion Skin Care
  • Astion Hand crème
  • Astion Daily Repair 40%.

Mit første håndsindtryk af bestillingen af disse produkter er meget positivt.

Måden deres webshop er bygget op på er nem at gå til og deres leveringsbetingelser lever fuldstændig op til forventning. Der gik mindre end 3 dage fra jeg lagde en bestilling til jeg modtog mine varer.

Mit første indtryk af varerne da de ankom, var også positiv. Jeg kan godt lide det enkelte design.

Jeg gik straks i gang med at åbne ”Hand creme” da jeg lider utrolig meget af tørre hænder og i mellem fingrene. Og jeg må sige at jeg er yderst tilfreds med cremen. Jeg vil ikke kalde den drøj men alligevel behøves der ikke meget for at jeg føler mine hænder er dækket godt ind med creme.

Den er altid med mig hvor jeg er. Jeg går ikke uden.

Daily Repair cremen er nu også blevet fast inventar på badeværelset.

Jeg har nogle områder på kroppen hvor jeg har meget tør hud – også på og under fødderne.

Her må jeg også sige at jeg er yderst tilfreds. Og nu har jeg ikke længere tør og trælse fødder. Jeg er glad!

Min datter på 2 år har også været tester for produktet i området: Kinder og næse, da hun sover lur udenfor.

Man kan mærke at cremen er god og fed i det .

Cremen på 40% passer rigtig godt til mig og min hud. Den fedter ikke i længere tid, hvor jeg tror at med 70% ville den fedte mere.
Jeg har ikke noget imod at en creme fedter, men helst ikke for meget hvis jeg skal i tøjet og ikke i seng efterfølgende. Det vil gøre påklædningen besværlig og der vil komme skjolder for ’rester’.

Skin Care kosttilskud kapslerne har jeg testet i lidt under en måneds tid hvor jeg måtte stoppe. Da de desværre har en negativ effekt på mit ansigt. Jeg oplevede med disse at jeg fik mange urenheder i pande, næse og i hage området. Og jeg oplevede også rødme jeg ikke har haft før.

Da jeg i forvejen lider med akne måtte jeg stoppe. Det gjorde ondt i områderne på mit ansigt.

Jeg ved at der anbefales at man tester i 1 – 2 måneder før man reelt ser en effekt, men jeg måtte stoppe.

Derved vil jeg ikke sige at dette produkt er dårligt – det passede bare ikke til mig.

I fremtiden vil jeg absolut ikke afslå at jeg ikke forsætter med at købe Astion Pharmas produkter og jeg vil med garanti også anbefale det til venner og familie.

Deres produkter kan man mærke er kvalitet. Der er blevet tænkt over hvordan og evt. også hvem der kan få gavn af deres produkter. Det er behageligt at have at gøre med.

Materialet er ikke ’glat plastik’ det er mere ’mat’ og det giver en behagelig oplevelse.

Deres priser ligger en en pris-venlig klasse. Nogle af produkterne er lidt i den høje ende efter min mening, men jeg er opdraget med udsagnet; ”Priser og kvalitet hører sammen”.  Så jeg syntes ikke at priserne er urimelige.

RATING:

Handcreme: MEGET GOD
Holdbarhed: MEGET GOD
Mange har brug for fugt til hænderne I de kolde perioder. Og denne håndcreme lever op til forventning.

Daily Repair: 40%: GOD
Holdbarhed: MEGET GOD
Hvis man er til varme og lange bade, har kroppen brug for fugt efterfølgende, da man bader det naturlige fedtlag af. Denne creme holder uden fugtet i mere end 24 timer.

Skin Care: MIDDEL
Holdbarhed: MEGET GOD.
Mange danskere får brug for ekstra vitaminer og mineraler når vi kommer til de kolde måneder.

Kosttilskuddet fra Astion Pharma vil være et godt bud på gode kosttilskuds kapsler.


Silke har sammen med sin mand Gabriel og deres søn Isaac på 9 måneder testet produkter fra Astion Pharma.

Silke fortæller:

“Vi har været så heldige, at få lov at teste tre forskellige og mega-skønne produkter fra Astion Pharma. Produkterne har været bestående af kosttilskud (Astion Skin Care) og to cremer (Astion Daily Repair 70% og Astion Hand Cream). 

Herhjemme går vi meget op i hvad vi indtager og ligeledes hvad vi bruger af produkter, for os handler det 100% om kvalitet, især hvis det er noget Isaac ska bruge.

Daily Repair 70%: Vi har også været så heldige, at testen af creme lige falder sammen med vintersæsonen, for i det her vejr er det vigtigt at holde huden fugtig, især hvis man har tendens til tør hud, eller eksem. Jeg selv, har været plaget af børneeksem og den dag i dag, stadig tendens til lidt let udslet og kløe, hvis jeg ikke får smurt mig godt ind. Gabriel mener også at have døjet med lidt let børneeksem, så Isaac er desværre ret disponeret for det også.

Hvis du tager til lægen, anbefaler de dig ofte en hormoncreme på recept, som skal slå det ned, men hormoner er ikke særlig ønskelige for kroppen, hverken for voksne eller børn. Astion Pharma laver produkter til eller forbyggende mod eksem, men uden kortison, hvilket gør det til en unik creme.  Vi har alle tre, brugt cremerne i en månedstid og været meget glade og positivt overrasket over dens effekt.

Astion Hand Cream: Håndcremen har også virkelig været skøn at have, når man kommer hjem og ens hænder næsten er dybfrosne og gør ondt af kulden. Samtidig synes jeg, at den har gjort mine hænder mindre rug, hvilket jo er superrart.

Astion Skin Care: Det er naturligvis kun min mand og jeg, der er begyndt på kosttilskuddet (primært fordi, det er i pilleform). Min mand og jeg har næsten i en måned taget to piller dagligt i forbindelse med måltid, for at give huden næringsstoffer indefra og jeg synes faktisk allerede, at det har en rigtig god effekt- og føler min hud, særligt omkring kinderne er mindre tørre. Gabriel synes også, at det har haft god effekt, generelt.

Samlet set har vi altså været rigtig glade for, at få muligheden for at teste, også fordi, at vi nok ikke selv havde fundet frem til at købe Astion Pharma, men det kan varmt anbefales. Jeg har en mor, der også lider meget af eksem, hun har købt Astion Skin Cure og er mega glad for den, da det stiller hendes kløe.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Jeg har tendens til utrolig tør hud, varme bade og sommetider eksem/el. udslet) I den her kulde og vintertid vi er gået i møde, er de her produkter altså nærmest uundværlige.

Holdbarhed: GOD – Afhængig af hvor meget man bruger ad gangen, så holder det længe. Nu har vi været to voksne og en baby om, at bruge cremen ”Repiar” så det kan selvfølgelig ses, efter en måned, men der er stadig til mange flere dage!

Pris: GOD – Jeg synes det er en fair pris, selvom det selvfølgelig i momentet kan virke dyrt for en creme eller et kosttilskud, men man får et rigtig godt produkt, så det lever 100% op til prisen.

  • Astion Skin Care: 199 DKK
  • Astion Daily Repair: 149 DKK
  • Astion Hand Cream: 129 DKK

Kvalitet: MEGET GOD – Igen, må jeg virkelig rose produkterne for dens kvalitet og dens virkning. Jeg kan varmt anbefale produkterne.


Vores tester Pernille har sammen med kæresten Rasmus testet cremer fra Astion Pharma.

Pernille fortæller:

“Vi har testet lidt forskelligt fra Astion Pharma, der laver produkter, der indeholder Dermadexin®, som har den egenskab at den lindrer kløe og genopbygger hudens naturlige beskyttende barriere ved at lægge en tynd film over den irriterede hud. Produkterne er derfor særligt velegnede ved eksem, psoriasis eller tør og kløende hud.

Rasmus døjer en del med vintereksem på skinnebenene, så han ofte har kradset sig selv helt til blods. Han har prøvet adskillige cremer, men aldrig rigtig fundet ”det perfekte match”. Rasmus har igennem den seneste måned afprøvet Skin Cure samt Daily Repair 70% og det har virkelig gjort underværker. Nu er der ikke længere hverken kradsemærker eller tørre flager på benene.

Jeg har selv et rigtig stort og tykt hår samtidig med en meget sart hovedbund, hvilket ofte resulterer i, at jeg klør helt afsindigt i hovedbunden. Jeg har den seneste måned testet Scalp Cure, og jeg må sige, at den kommer til at få en fast plads i mit skab fremover. Den er både kølende og kløestillende, når den kommer i håret – virkelig skøn! Den er super nem at påføre, og bedst af alt; den fedter ikke i håret. Den kan godt se lidt våd/fedtet ud, lige når den er kommet i, men når først den er tør, er der intet at se.

Herudover har jeg selv afprøvet Daily Repair 70% på mine overarme, som igennem længere tid har været fyldt med en masse små røde prikker. Jeg har kun brugt den ca hver anden dag, men alligevel med et fremragende resultat – billederne taler vist for sig selv.

Sidst, men ikke mindst, har vi alle testet Astion Pharmas Hand Cream. I disse coronatider, hvor vi alle vasker hænder hele tiden og vinterkulden samtidig har gjort sit indtog, så er denne håndcreme intet mindre end uundværlig. Den trænger hurtigt ind og så efterlader den hænderne dejlige og bløde. Vi er fan!”

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD, hvis man lider af eksem, psoriasis eller tør og evt. kløende hud.

Holdbarhed: GOD, efter åbning kan cremerne holde sig i 12 måneder, ligesom de fleste andre cremer. Synes den er drøj i brug.

Pris: MIDDEL, den ligger ca. i samme prisleje som andre gode cremer.

Kvalitet: MEGET GOD, lækre produkter, der bare virker.


Vores tester Gitte har sammen med datteren Elena på 3 år testet hudplejeprodukter fra Astion Pharma. Produkterne er særdeles velegnede, hvis man døjer med hudproblemer som eksem og psoriasis, og så er de uden kortison.

Gitte fortæller:

Min datter Elena og jeg har i en måneds tid testet tre skønne kropscremer fra Astion Pharma. Vi har prøvet ”Daily Repair 40%” og ”Daily Repair 70%”, til brug ved meget tør hud og skadet hud, og ”Skin cure” der hjælper ved eksemkløe. Cremerne kommer i fine beigefarvede tuber, som pynter på badeværelset. De tre cremer har en meget neutral duft, som ikke er generende. De er tynde i konsistensen, hvilket er et stort plus, da jeg ikke er begejstret for cremer, der er drøje ved brug.

Elena døjer med en mild børneeksem, hvor hun får tørre hudpletter forskellige steder på kroppen. Hun har fået æren af at indvie produkterne, og hun har været meget spændt på at komme i gang med at teste. Vi har tidligere forsøgt at bruge cremer med en høj fedtprocent. Vi er gået væk fra dem igen, da de fedter for meget, og er svære at smøre ind i huden. ”Daily Repair 70%” hitter herhjemme, da den på trods af den høje fedtprocent er meget nem at påføre huden uden at fedte og klistre til hendes tøj. Cremen hjælper virkelig med at holde hendes eksem nede. ”Skin cure” har Elena brugt med jævne mellemrum, da hun ikke selv har klaget over kløe, efter hun er begyndt at bruge ”Daily Repair 70%”.

Jeg selv lider af meget tør hud om vinteren, og jeg har derfor brugt ”Daily Repair 40%” til kroppen. Cremen hjælper til, at min hud ikke udtørrer og bliver irriteret. Derudover fandt jeg ud af, at den også er rigtig god til mit ansigt. Cremen hjælper til at holde min hud fugtet hele dagen uden at se fedtet ud.

Vi er helt sikkert blevet fan af de lækre produkter herhjemme og vil forsat købe dem.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Vi har været meget glade for den positive effekt, som cremerne har haft i testperioden. Det er skønt, når man finder et produkt, som overrasker.

Holdbarhed: GOD – Selvom cremerne er tynde i konsistens, er der meget creme i hver tube, og de holder derfor længe.

Pris: MEGET GOD – Det er en fornuftig pris for kvalitetsprodukter. Priserne er henholdsvis 149 kr. for ”Daily Repair 40%” (200 ml) eller ”Daily Repair 70%” (200 ml). 179 kr. for ”Skin cure” (75g)

Kvalitet: MEGET GOD – Produkterne er effektive og kommer i fine tuber.


Freja fortæller:

Jeg har testet et lækkert brand, med super virkning!

Astion skin cure & astion repair

Da jeg blev gravid med min nu 8 måneder gamle datter, skete der det i midten af min graviditet at en helt igennem hysterisk kløe startede, hvilket IKKE var graviditets kløe. Min hud har bare altid være enormt sart – og endnu mere i de rigtige kolde måneder. Derfor valgte jeg disse to, som én af mine testere til Instagram.

Jeg har i forvejen erfaringer med Astion hånd creme, da jeg sidste vinter fik den anbefalet i Matas fordi mine hænder simpelthen sprækkede i bogstaveligste forstand fordi min hud ikke kan holde til kulden. Den hjalp fra dag 1, og har siden hen brugt den dagligt. Derfor faldt valget på disse to cremer.

Skin Cure

Den har jeg brugt sammen med min håndcream, som har lagt en form for hinde oven på, den hverken fedter eller bliver klam på mine fingre. Det har som forventeligt hjulpet rigtig meget, og har tilmed holdt mine neglebånd fine og flotte udover, det den skal kunne. DOG syntes jeg det er super ægerligt at cremen flyder ud af tuben, uden at have trykket på den. Jeg havde forestillet mig at jeg skulle have haft den med i håndtasken så jeg hele tiden kunne påføre den, ligemeget hvor jeg end var henne, men det endte med at den blev derhjemme da tuben blev fedtet. Derudover kunne det være super lækkert hvis man kunne tilkøbe/fik med, en træklips så man uden at skulle have en bordkant kunne få skubbet resten af cremen op ad, da der ellers vil være meget overskydende creme, i tuben.

Daily repair

har jeg brugt over hele kroppen, dagligt siden jeg fik den, ben, arme og mave. Jeg er rigtig tilfreds. Kroppen har fået 3 ture hver dag. Morgen, middag og aften – derfor har jeg også været nød til at købe en ny.  Min kløe er ikke fjernet, men den BLIVER fjernet når kroppen er smurt ind i kroppen, hvilket også er derfor jeg smørger kroppen 3 gange om dagen da jeg så kan holde den nede. Jeg har heller ikke længere sår på benene, hvilket jeg har været enormt plaget af, grundet min kløe, derfor fortsætter jeg med at have den i skabet derhjemme. Derudover har jeg også brugt den på mine datters kinder, som også bliver tørre her i kulden.

Astion skin cure/piller

Jeg vidste ikke at Astion Pharma havde lavet piller til huden, men jeg blev meget nysgerrig på, hvad dét kunne da jeg så det

Dog har jeg faktisk ikke oplevet en synlig forskel, min hud er blevet blødere hvilket den ikke plejer at være i de kolde vinter måneder, men det også det eneste. Jeg ved ikke hvad jeg havde af forventninger til det, måske de forkerte? Men taget dem, det har jeg – men jeg forsætter ikke på dem, da jeg ikke syntes at fremgangen er god nok i forhold til mit behov, ansigt wise.

Emballage

Emballagen er super lækker, det ser luksuriøst ud og er pænt at have stående fremme på sofa/spise bordet. Dog som nævnt tidligere, er der lidt problematikker med metal tuben, hvor produktet løber ud, inden man når at trykke.

Måske produktet er for tyndt?

Information på produktet

Jeg ville ønske at der var en lille forklaring på, HVAD produktet kunne på det enkelte produkt, • Kan det bruges til gravide/ammende

• Hvad kan produktet

• Hvad er forskellen på 40% og 70%

Osv osv, det syntes jeg i den grad mangler da jeg har været nød til at Google mig til informationerne.

Min vurdering bliver:

Holdbarhed:

MEGET GOD – Det har en ganske forventelig holdbarhed, der er en fornuftigt mængde af produkt, så man når at bruge det, inden det bliver for gammelt.

Pris/nytteværdi:

GOD – Priserne er super gode! Med den virknings kraft produkterne har, havde jeg gerne lagt 50kr ekstra, jeg syntes det billigt (hvilket jo selfølgelig ikke gør noget) og det tager de problematikker man går inde med.

Kvalitet:

MEGET GOD – den er helt i top, og det kan dårligt undværes så snart man har fået det inden døre.


 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Urban IKI front- og bagmonterede cykelstole