TEST af Relief førstehjælpsprodukter fra Faaborg Pharma – Testfamilien
TEST af Hydro Sensation fra LAVERA i samarbejde med HELSAM

TEST af Relief førstehjælpsprodukter fra Faaborg Pharma

Flere af vores testfamilier har testet førstehjælpsprodukter fra Faaborg Pharma.

Følgende produkter er testet:

Anne-Louise fortæller:

Herhjemme er vi super glade for produkter fra Faaborg Pharma, og disse førstehjælpsprodukter er ingen undtagelse. Vi har de seneste år stiftet bekendtskab med flere af produkterne, som særligt er guld værd, når man har børn. Vi har dem altid med i en lille toilettaske i pusletasken, når vi er på tur, så vi altid er klar, hvis børnene går ind i en brændenælde, får myggestik, for meget sol eller andre små skrammer.

Faaborg Relief+ stick, creme og spray har samme funktion, men kommer i forskellig emballage. Fælles for dem er, at de er både desinficerende og kløestillende. De sikrer en hurtig lindring og virker med det samme. Sprayen kan med fordel stå i køleskabet, så den er kold, og dermed har en ekstra lindrende effekt. Sticken er nem for børn at påføre selv, og den fylder ingenting at have med på farten.

Faaborg Pharma Relief + repair spray er en rensende og ophelende spray med klorhexidin og Pro Vitamin B5. Den virker rensende pga. klorhexidin og Pro Vitamin B5 hjælper til at ophele. Man kan bruge sprayen (findes også som creme) til rifter og småskrammer og er virkelig effektiv. Vi har haft stor glæde af den til mange sår og småskrammer, som hurtigt er blevet pæne ved hjælp af denne spray/creme.

Som sagt har vi altid produkterne med på farten, så vi er klar, hvis børnene får behov for “førstehjælp”. Det er altid godt at være beredt 🙂

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Alle produkter er super gode og har en hurtig og effektiv virkning.

Holdbarhed: MEGET GOD – Produkterne er drøje i brug og kan bruges til mange forskellige ting.

Pris:  MEGET GOD – Priserne på produkterne er i et meget fair prisleje, hvor alle kan være med. Derudover er der ofte rabat på produkterne.

Kvalitet: MEGET GOD – Super god kvalitet og uundværlig for os herhjemme.


Vores tester Jancy har sammen med familien testet Relief førstehjælpsprodukter fra Faaborg Pharma.
Jancy fortæller:
Vi er rigtige glade for, at vi har fået lov at teste førstehjælpsprodukterne fra Faaborg Pharma. Mærket er ikke nyt for os, da vi bruger Helo og Archiv creme herhjemme. Vi har altid gået meget op i de produkter, vi bruger til vores kroppe. Santhosh har børneeksem, og derfor er det meget vigtigt for os, at produkterne er allergivenlige. Faaborg Pharma’s produkter er uden parfume, parabener og farvestoffer og er allergivenlige.
Jeg har fået lov at teste 7 forskellige produkter, som består af:
Relief+ repair spray og Relief+ repair creme er en rensende og ophelende spray/creme til hudafskrabninger, rifter og andre småskrammer. Herhjemme kalder vi den for tryllecremen. Den er med til at ophele huden hurtigt og naturligt. Produkterne er brugt jævnligt til enhver lille rift, og det er noget der virker.
Relief Sunburn Gel er til forbrændinger og solskoldning ved for megen sol. Kender I det, at man bliver så glad for at se solen efter en lang vinter. Man går rundt og nyder solen og glemmer alt om at tage solcreme på. Yes – vi er iblandt dem, der laver samme fejl hvert år. Denne gel er rigtig god og er beroligende på solskoldet hud.
Relief+ creme, Relief crème, Relief spray Relief+ stick er til alle former for kløe og irritation på hud. De virker kløestillende og dæmper kløe og svie efter bl.a. myggestik, brændenælder og brandmænd. Da april måned har været meget kold, har vi ikke brugt disse produkter meget. Vi har brugt Relief+ stick og Relief+ creme 2 gange i den sidste uge, da begge børn kom hjem fra skole med årets første myggestik. De hader myg og den kløen der medfølger, men disse produkter har virkelig været effektive, og vi er positivt overrasket.
Vi er klar til foråret og sommeren, og jeg er sikker på, at produkterne vil blive brugt flittigt.
Nytteværdi: MEGET GOD – Must-have til børnefamilien.
Holdbarhed: MEGET GOD – Produkterne er meget drøj i brug og har derfor en lang holdbarhed.
Kvalitet: MEGET GOD – Man er ikke i tvivl – både emballagen og produktet er top kvalitet.
Pris: GOD – Prisen er rimelig. Produkterne koster mellem 49,95 kr. og 76,95 kr. Kvaliteten og holdbarheden taget i betragtning er det en god pris, og alle kan være med.

Annemette fortæller:

Vi har testet Relief førstehjælpsprodukter fra Faaborg Pharma. Produkterne er små og nemme at have med på farten i enten rygsækken, håndtasken eller pusletasken.

Med to drenge som elsker at være ude og aktive, er produkterne ideelle, når de får småskrammer og sår. Produkterne indeholder B5 vitamin og klorhexidin, som begge har en helende og rensende effekt på hudafskrabninger, rifter og småskrammer, som mine børn ofte får.

Theo på knap 6 år, var vild med Relief Stick, som både virker på insektbid, men også småskrammer. Han synes, det var fedt, at han selv kunne smøre det på. Som en myggemagnet kommer jeg også til at elske sticken, når myggene kommer til at angribe mig. Jeg får nemlig ofte kløet i mine stik, så her vil sticken helt klart blive brugt.

Nytteværdi: MEGET GOD, Produkterne er nemme at have med. Cremerne er nemme at smøre ud og absorberes hurtigt i huden, så huden virker ikke fedtet efterfølgende. Beskrivelsen af produktet lever op til det producenten lover.

Kvalitet: MEGET GOD, lækker konsistens, duftneutral. Jeg er meget sart med parfumeduft, og her var ingen duft.

Holdbarhed: MEGET GOD Produkterne er drøje i brug.

Pris:  GOD, enkeltprodukterne ligger fra 49,95 – 76,95 kr., og sættet koster 139,95 kr., så jeg synes priserne er overkommelige.


Emma på 9 år, Victor på 6 år og mor Jannie har i samarbejde med testfamilien.dk testet Relief produkterne fra Faaborg Pharma.

Jannie fortæller:

Relief produkterne er førstehjælpsprodukter med forskellige egenskaber. Der er både cremer, sticks og sprays. Nogle er kløestillende andre beroligende eller kølende. Og så er de desinficerende.

Vi har haft produkterne med på tur, og de bliver fremover en fast del af vores familie. Det er simpelthen så smart, at produkterne kan være i en lille lomme eller taske. Så uanset om man skal ud og løbe på rulleskøjter, i skoven eller måske på stranden, så er produkterne nemme at have med. De kløestillende produkter er super gode til f.eks. myggestik, hvor de kølende; som aftersun er de gode, hvis man er blevet forbrændt (det kan være både af solen eller uheldige fingre på en kogeplade). Skulle man være uheldig at få hudafskrabninger eller rifter, så er der også super gode produkter til det. Mor var så uheldig at skære sig i den ene finger på kanten af et plastik låg. Normalt ville det svie og gøre ondt i flere dage, men kort efter brug af relief+ repair sprayen var svien forsvundet, og dagen efter kunne man næsten ikke se, hvor i fingeren riften var. Så her kommer produkterne til at være fast i hjemmet og et sæt til bilen, når vi skal på tur.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD, OG DÅRLIG. I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD. I en familie som vores, hvor der altid er fart på, så er det rart at have ”førstehjælp” lige ved hånden. Det er uanset om, det er til brug i hjemmet eller når vi er ude på tur. Det er super, at man har mulighed for at rense sår og slippe af med f.eks. kløe, blot ved at spraye eller smøre lidt creme på det uheldige sted.

Holdbarhed: MEGET GOD. Produkterne syner ikke af meget, men de er også enormt drøje i brug. Derudover virker de helt vildt godt (og hurtigt), så derfor bruger man heller ikke meget af produkterne ad gangen.

Pris og kvalitet: MEGET GOD. Produkterne er absolut til at betale med en ca pris på 50,- pr. stk. og samtidig det værd, når produkterne rent faktisk virker.


Randi fortæller:

Jeg vil våge den påstand, at denne serie er uundværlig i et hvert hjem – og især hos dem med børn.

Relief findes som creme, stick og spray. Jeg syntes simpelthen, at det er så smart, at de findes i så mange former. Der er næste altid en af dem, der kan godkendes til brug af børnene. Vi har fået afprøvet den på myggestik, og der virker den super godt. Den indeholder mepyramin, der virker kløestillende og hjælper dermed på insektstik, brandmænd og brændenælder, men også klorhexidin, der er rensende, hvis nu man får kradset hul på f.eks. myggestikket.

Relief+ repair findes både som creme og spray og begge har været i brug herhjemme. Spray er især god på børnene, hvor man ikke lige kan få lov til at røre såret, men småskrammer har brug bruge for at blive renset. Den har nemlig en rensende og helende effekt grundet indholdet af klorhexidin og vitamin B5. Jeg bruger selv cremen i ansigtet, da det er lidt nemme at styre, hvor det puttes på med cremen. Min kat havde ikke set jeg lå i sofaen, og han kom uheldigvis til at springe over ryglænet og ned i hovedet på mig, og det gav en meget ”fin” rift hen over mit øje. Jeg lignede lidt Scar fra Løvernes Konge, men efter brug af denne creme er der intet af se, og det er helet så fint op. Relief + repair creme er også uden parfume, og et lille fif er, at den også er effektiv på urenheder.

Relief Sunburn Gel er min yndlings til solferier. Vi prøvet den for første gang sidste år, og jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg reddede en anden families aften og nat med denne gel. Deres dreng var blevet solskoldet, men han fandt ro, da han fik denne gel på, og den vil for altid være en fast del af solferien for os. Der ikke noget værre end at få ødelagt sin ferie grundet solskoldet hud. Den virker kølende, kløestillende og beroligende på solskoldet hud, og man får en ekstra kølende effekt, hvis man opbevarer den på køl. Denne indeholder også B5 vitamin, der er effektiv til opheling af huden og mindsker fugttab. Derfor er den så velegnet til forbrændinger og solskoldning ved for meget sol.

Hele Relief serien er uden parfume.

Vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver dømt ud fra følgende kriterier: Nytteværdi, holdbarhed, kvalitet og pris. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Jeg mener, at de er uundværlige i et hvert hjem.

Holdbarhed: MEGET GOD – Det er så lidt man bruger af gangen, så de holder rigtig længe.

Kvalitet: MEGET GOD – De holder, hvad de lover.

Pris: MEGET GOD – De koster fra 49.95 kr. til 76.95 kr., og det er en super fin pris.


 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Hydro Sensation fra LAVERA i samarbejde med HELSAM