TEST af Urban IKI Rear Seat (bagmonteret cykelstol) – Testfamilien
TEST af Tumlepude.dk

TEST af Urban IKI Rear Seat (bagmonteret cykelstol)

Flere af vores testere er i øjeblikket igang med at teste cykelstole fra Urban IKI.

Urban Iki Rear Seat er en cykelstol til bagstellet med 5- punktssele som nemt kan justeres, så den passer til barnet.

Den passer til et bagagebærer med en bredde på 120 – 175 mm. Cykelstolen er testet til at passe til et barn fra 9 – 22 kg. Den har god komfort og sikkerheden er i top. Den er ligeledes ergonomisk og har et dejligt polstret vandafvisende sæde, så barnet undgår at få våd numse hvis cyklen har stået ude. Den kan ligeledes monteres på en elcykel – så bliver cykelturen ekstra komfortabel.

Almedina fortæller:

“Jeg har længe søgt efter den helt rigtige cykelstol til Norah. Det er svært, når der er så mange på markedet, så da jeg blev spurgt om, jeg ville teste en cykelstol fra Urban Iki, kunne jeg ikke sige nej. Efter at have været på deres hjemmeside og nærlæst omkring deres cykelstole, virkede det som det helt sikre valg for os.

Det smarte er, at cykelstolen kan designes i mange farver og jeg har valgt en sort med hvidt tilbehør, fordi Norahs cykelhjelm er hvid. Vi har dog fået et ekstra sæt tilbehør i brun, så vi kan skifte).

Det, der er ekstra fedt ved stolen, er at den kan bruges i rigtig lang tid, så slipper man for udskiftning, når barnet bliver lidt ældre.

Stolen passer nemlig til børn fra 9 måneder og helt op til 6 år (op til 22 kg). Både 5 punkts selen, fodstøtten samt remmen kan justeres, så det passer til barnet efterhånden som de vokser. Det er altså supersmart og praktisk. Vi har jo en ladcykel, så har været spændt på, om hun overhovedet gider at cykle bagpå med mor. Men hun elsker det.

Stolen virker helt stabil og skridsikker, til trods for hendes 15-16 kg, så jeg er også helt tryg ved at have hende bagpå og skænker det nærmest ikke en tanke. Cykelhjelmen er også superpraktisk. Der er lys bagpå og kan justeres i nakken, så den passer lige hendes hovedmål.

Nu har vi haft en del ture på den og det er tydeligt, at den kommer til at give os meget glæde over sommeren.”

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Min vurdering af cykelsædet er følgende:

Lege/Nytteværdi: MEGET GOD – Som forældre til et lille barn, er en cykelstol næsten uundværligt.

Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD – Nu har vi haft den i en måneds tid og selvom den til tider har stået i regnvejr og anden slags vejr, så ses der på ingen måde slid på stolen. Kvaliteten er ikke til at tage fejl af og dette bemærker man også, når man har stolen i hænderne.

Pris: MEGET GOD – Prisen er kun 599 kr. og det er virkelig en god pris. Også taget højde for, at man selv kan vælge imellem mange farver og at den er så stabil og i god kvalitet, som den er.


 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Tumlepude.dk