TEST af Økologisk Naturlig Olie – Testfamilien
TEST af Derma Man Pakke

TEST af Økologisk Naturlig Olie

Fire af vores testfamilier har testet en række olier sammen med deres familier.

De har testet følgende fra Naturlig Olie:

Anne-Louise fortæller:

“Jeg kendte ikke Naturligolie og jeg tænkte egentlig mest, at jeg ville være fan af hårolien, men dér tog jeg fejl – for hele pakken er virkelig fantastisk. Jeg havde en forestilling om, at olien ville fedte meget og efterlade huden glinsende, men de er så nemme at dosere, og min hud føles glat, smidig og blød.

NaturligOlie har siden 2017 haft en mission om at skabe økologiske, rene hudplejeprodukter med fokus på gennemsigtighed. Den fulde ingrediensliste står derfor på alle produkter, så man altid ved, hvad man smører på kroppen.

NaturligOlie er baseret på minimalisme og renhed, både når de udvælger ingredienser, men også i deres visuelle univers. Det er de mest luksuriøse planteolier fra potente planter, nødder og bær, der indeholder aktive ingredienser og beskytter huden mod bl.a. forurening, vind og vejr.

Sortimentet består af blandinger af olier til ansigtet, kroppen og håret. De indeholder udelukkende rene, uraffinerede planteolier, der udvindes ved koldpresning af økologiske planter, bær, nødder, frø og kerner. På denne måde bevares det naturlige indhold af antioxidanter, vitaminer og mineraler bedst muligt.

Alle olierne lever op til høje krav om bæredygtighed og kvalitet.

Olierne har deres naturlige rene dufte og indeholder ikke tilsatte duftstoffer eller parfume. Derfor kan olierne anvendes af både børn og voksne og til alle hudtyper.

Udover at være super lækre, så er jeg også vild med deres helt enkle og fine design. Glasflaskerne med pumpe, kan nemt genbruges til fx håndsæbe, shampoo mm. når de er tomme, de kan pynte på et hvert badeværelse.

Renseolien har jeg brugt hver morgen. Jeg masserer olien rundt i ansigtet til alt makeup og snavs er opløst. Herefter fjernes den let med en fugtig vaskeklud og huden efterlades renset, blød og beroliget.

Kropsolien har jeg brugt dagligt, og den er helt genial, når man er gravid og gerne vil tilføre huden ekstra fugt for at undgå strækmærker – selvom de ikke nødvendigvis kan undgås. Den er super lækker at smøre på kroppen og virker ikke fedtende, da den hurtigt trænger ind i huden. Den tilfører styrke og smidighed til huden, samtidig med, at den virker beroligende ved irritation og kløe. Olien kan også bruges i karbad, som negleolie, til tørre hårspidser mm.

Ansigtsolien er super god at bruge efter renseolien, da den trænger bedst ind i en ren og fugtmættet hud. Olien duppes eller masseres nænsomt ind i huden. 2-3 dråber passer til min hud, nogle gange tager jeg lidt ekstra, hvis min hud er særligt tør. Den er super god til tør, sensitiv og moden hud. Den hjælper imod rødme, ar, pigmentpletter, ujævn hudtone samt fine linjer og rynker. Særligt denne olie var jeg meget skeptisk omkring, da jeg frygtede den ville fedte min hud. Men den er virkelig god og man får en skøn 0g naturlig glød af den.

Babyolien kan bruges som badeolie hvor den vil give en blødgørende effekt. Den kan også bruges ved bleskift til sidst på en opvredet rondel, hvor den vil virke rensende, plejende og forebygge rødme på den lille blenumse. Derudover kan den bruges til arp ved at tage lidt af olien og massere godt ind i hovedbunden og lade sidde i ca 10 min. Herefter kan arpen fjernes nemt med en kam. Vi har kæmpet rigtig meget med arp hos Elin på 2 år. Jeg har prøvet skælshampoo, olier og “Sasha” shampoo mod arp uden den store virkning. Men efter én omgang af babyolien kunne jeg kæmme næsten alt ud og hendes hovedbund var fin og blød igen. Jeg glæder mig til lillebror kommer til juli, så skal olien bruges til hans bad, babymassage og bleskift.

Hårolien er til tørt, kruset eller beskadiget hår. Den virker beskyttende og fugtbevarende for både håret og hovedbunden. Den giver et glansfyldt og silkeblødt resultat uden at virke fedtende. Man kan bruge den dagligt ved at tilføre et par dråber i håret eller bruge den natten over som hårkur. Den er virkelig lækker og nem at dosere med den lille pipette. Jeg har selv brugt den, men også brugt den i særligt Siljes lange hår.

Skægolien kan bruges til både kort, mellemlangt og langt skæg. Den virker blødgørende og udglattende i tørt, uglet og spaltet skæg. Den sørger for, at huden under skægget er i balance og bekæmper kløe, skæl og urenheder. Den masseres ind i skægget og huden og kan både bruges i tørt og fugtigt skæg.

Min mand har ikke rigtigt skæg, blot lidt skægstubbe indimellem, men den har været super god til irritation efter barbering og har hjulpet på urenheder.

Alle olierne er virkelig skønne, og jeg er positivt overrasket over dem alle. Jeg kommer helt klart til at fortsætte med disse olier, og jeg vil bruge kropsolien ekstra meget, når lillebror kommer, da han skal forløses ved kejsersnit. Jeg tænker olien vil være helt ideel til at massere på arret og få en hurtigere og pænere heling.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Alle olierne lever op til, hvad de lover. De har den fulde ingrediensliste på, så man ved man smører på kroppen.

Holdbarhed: MEGET GOD – olierne er enten med pumpe eller pipette, hvilket gør det nemt at dosere olien. De er drøje i brug selvom de bruges dagligt.

Pris: GOD –  Naturligolie er i den lidt dyre ende, men det er også økologiske, rene hudplejeprodukter i høj kvalitet.

Kvalitet: MEGET GOD – de er super lækre, og kvaliteten er i top. Designet er fint og enkelt, der er tænkt på bæredygtighed, og de er skønne hele vejen igennem.


Trine fortæller:

“Jeg er gravid i 3. trimester og min krop er derfor en anelse ude af balance og lidt udfordret ift. urenheder, fugt osv. Jeg er i forvejen ikke særlig god til hverken at rense min hud eller fugte min hud. Derfor kom denne her test meget kærkomment. Jeg skal også ærligt indrømme, at jeg altid er gået en stor bue uden om olie, fordi jeg havde en fordom om, at det fedter huden endnu mere end creme/renseprodukter.

Min mand har sjovt nok testet skægolien og babyolien må vi vente 2 måneder endnu med at teste.

Fælles for dem alle er, at de kommer i de fineste flasker, sådan en slags gamle apoteksflasker med en fin label på, der tydeligt beskriver alt hvad der er i og hvordan og hvor meget der skal anvendes. Det i sig selv, er et plus, da jeg ofte er i tvivl om, om hvor meget eller hvor lidt, der skal bruges ad gangen. Jeg er desuden allergisk overfor visse parfumer, så derfor er det dejligt at kunne se sort på hvidt, hvilke ingredienser, der er i de forskellige produkter.

Jeg vil gerne fremhæve kropsolien, som den første. Den anbefales til tør, – ru og sensitiv hud. Den er 99,95 % økologisk og helt uden parfume og derfor har jeg især nydt at smøre den gravide mave ind. Jeg har kæmpet lidt med tør hud på især benene, så de får også en omgang. Huden skal helst være fugtig, så den står klar lige når jeg stiger ud af badet. Den lugter ikke og den fedter ikke, så man kan sagtens tage tøj på ret hurtigt bagefter.

Hårolien har jeg også været glad for. Jeg kan godt lide, at der står på hver flaske hvor mange dråber, man skal bruge. Flasken kommer med en pipette, så den er let at dosere. Nogle dråber i spidserne og vupti, så ser de mindre slidte ud. Jeg synes dog, at jeg blev nødt til at bruge lidt mere end anbefalet, men mit hår er også langt og tykt. Ansigtolien er også i en lille flaske med en pipette, og den har nok overrasket mig mest positivt. Jeg har aldrig brugt olie i ansigtet, da jeg synes, at det fedtede. I hårgrænsen i panden har jeg altid haft tør hud. Det kunne måske dækkes med en god ansigtscreme nogle timer, men så var balladen der igen. Et par dråber olie fordelt i ansigtet og min hud elsker det. Den lever helt op og de tørre pletter bliver fugtet og mættet.

Jeg har ikke siden jeg startede testen for 1,5 måned siden anvendt nogen form for makeuprenser eller andet til at rense huden. Denne her olie tager alt- også mascara fra dagen før ( pas dog på med ikke at gnide for meget i øjnene- det kan genere lidt bagefter) Man tager en klat i hænderne, masserer godt rundt i ansigtet små cirkler og tager en våd klud bagefter og tørrer olien af. Jeg føler mig så ren i ansigtet bagefter.

Fælles for alle olierne er, at de er økologiske og baseret koldpressede planteolier, nødder og bør. Naturligolie vil gerne fremstå gennemsigtige- altså transparente og ærlige omkring indholdet af deres produkter. Det er tydeligt markeret bag på flasken hvad den indeholder og hvor meget man skal anvende og hvad den bruges til. Det kan jeg godt lide.

Jeg kan ærligt sige, at de har fået en ny kunde. Jeg har allerede anbefalet det vidt og bredt i min vennekreds.  Jeg er meget positivt overrasket og min hud er glad. Jeg glæder mig til at prøve babyolien på vores lille nyfødte snarest. Det eneste minus er, at flere af mine flasker nu er tomme.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: GOD – Det er jo ikke et must have, men hvis jeg skal vælge produkter til huden, så er Naturligolie et rigtig godt bud.

Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD – Det er virkelig god kvalitet. Alle flaskerne er UV  – sikrede, så indholdet ikke fader i sollys. Konsistensen er lækker og blød uden at være fedtet og man føler ærligt, at ens hud nærmest takker én bagefter.

Pris: GOD – Der er priser i alle links i testen øverst. Jeg synes prisen er god, da man ikke bruger særlig meget af de små flasker. Der går lidt mere til af f.eks. kropsolien, og den er dyrere, men flasken er også væsentligt større.


Cebrina fortæller:

”Jeg elsker hudpleje og jeg synes det er rigtig spændende at prøve ny produkter af. Jeg kigger ofte på de mere naturlige mærker, og derfor takkede jeg ja til at teste olier fra NaturligOlie.

Jeg modtog en pakke bestående af

Til hvert produkt medfulgte der et kort, med beskrivelse anvendelse, egenskaber og hvad den er velegnet til. Virkelig fint, med lidt ekstra info om produkterne.

Jeg har været rigtig glad for hårolien som giver helt igennem fantastisk blødt hår, og minimere mit krus i krøllerne på anden, tredje dagen. Jeg vasker kun hår hver tredje dag og det syns jeg sagtens jeg kan holde ved selvom jeg bruger olien. Dog ikke hvis jeg putter det i hårbunden, så synes jeg det ser fedtet ud, selvom det på ingen måde føles sådan.

Ansigtsolien er blevet en daglig del af min rutine både morgen og aften. Wauw den er FANTASTISK! Min hud er blød ”som en barnenumse”. Olien er hurtig absorberende og fedter ikke. Jeg bruger den som ekstra fugt under min ansigtscreme, men den kan faktisk sagtens stå alene. Og så er den også fantastisk sammen med min gua sha.

Babyolien har vi brugt som badeolie. Hen over vinteren og det kolde forår har vores mindste pige på 4 år døjet meget med tørre og sprukne hænder. Og dét blev meget hurtigt bedre, da vi benyttede det i badet, og når hun sad i badet fik hun dråber på hænderne som hun smurte ind som creme. Det blev altså markant bedre på ingen tid.

Kropsolien har jeg benyttet om aftenen efter bad. Den er hurtig absorberende og fungere derfor rigtig godt til aften rutine, da den er absorberet inden jeg rammer sengen. Kropsolien efterlader huden blød, og efter årets første solskinsdage, brugte jeg den på mine solskoldede ben, og der lindrede den dejligt.

Renseolien har jeg ikke brugt ret mange gange. Det har intet med produktet at gøre, for den fjerner både make up og urenheder, præcis som beskrivelsen lovede. Det handler helt sikkert blot om smagssag, og der er jeg ikke ret god til olierede rense. Huden var dog, som ved alle de andre produkter, frisk og blød efterfølgende.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Hudpleje står, og har altid stået højt på min liste over ting jeg skal investere tid og penge i. det er godt givet ud på både den korte og lange bane

Holdbarhed: GOD – produkterne er drøje i brug og kræver alle kun enkelte dråber i hver dag.

Pris: GOD – Naturligolie.dk har rigtig mange produkter, og priserne starter fra 40,- og opefter. Sætter man pris og produkt op mod hinanden syns jeg priserne er gode.

Kvalitet: MEGET GOD


Michelle afslutter:

“Hele familien har fået lov til at teste de skønne økologiske olier fra Naturlig Olie. Jeg er generelt rigtig glad for olier, både til hår, krop og baby mm. og har brugt olier dagligt i flere år. Så jeg har glædet mig til denne test.

Vi har modtaget 6 produkter:

  • Skægolie
  • Ansigtsolie
  • Renseolie
  • Kropsolie
  • Hårolie
  • Babyolie

Skægolie og Renseolie er olier der er helt nye for mig. Men to olier som vi er blevet glade for. Min mand har fået lov til at teste skægolien og med positiv reaktion. Han synes det lød lidt overkill til at starte med, ”hvorfor skulle man nu til at bruge olie i skægget” Men han må indrømme at det slet ikke er så dumt 😉 Olien blødgøre og giver skægget glans uden at fedte. Samt den holder huden under skægget i balance, samt modvirker kløe, skæl og urenheder.

Jeg er blevet rigtig glad for Renseolien, som jeg bruger hver aften til at fjerne makeup, dagens snavs og overskydende fedt fra huden. Den er virkelig nem at arbejde med, jeg pumper to pump ud på en vatrunddel og renser hele ansigtet samt hals. Den beroliger og beskytter min hud og efterlader min hud ren og helt silkeblød.

Ansigtsolie bruger jeg dagligt under min makeup og denne fra Naturlig Olie er skøn. Den giver en fin sommer glød, udglatter fine linjer og efterlader min hud mere ensartet og utrolig silkeblød. Samt den er nem at påføre og fedter ikke.

Kropsolien bruger jeg hver gang efter jeg har været i bad. Jeg er tilhænger af et dejligt varmt bad. Så Kropsolien tilføjer en masse fugt til min hud bagefter og søger for at min hud ikke tørre ud men forbliver blød og smidig. Den trænger hurtig ind så man ikke behøver at vente i evigheder på at kunne tage tøj på igen.

Mit hår har jeg altid givet lidt ekstra opmærksomhed. Så en god hårolie har altid været vigtig for mig. Her kan Hårolien fra Naturlig Olie sagtens være med. Den giver masser af fugt både til håret og hovedbunden. Den efterlader dit hår glansfyldt og blødt uden at dit hår ser fedtet ud. Jeg bruger den hver dag i mine spidser. Den er især god hvis du har tildens til tørt og kruset hår.

Hver gang børnene er i bad, har jeg brugt babyolie til dem, det har jeg gjort siden de var helt små. Jeg synes dog nogle gange, at de olier jeg har haft godt kunne virke sådan lidt skindende og se madolie-agtig ud på huden. Så jeg er virkelig glad for denne her fra Naturlig Olie, det er en helt anden snak. Denne Babyolie fedter ikke, men blødgøre og beskytter huden og efter huden silkeblød. Olien kan også bruges til babymassage eller ved bleskift, samt til de helt små børn der lider af arp. Olien kan også sagtens bruges af hele familien.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD, vi bruger flere af produkterne hver dag.

Holdbarhed: MEGET GOD, vi har brugt produkterne i en måneds tid, og der er stadig masser tilbage da der typisk kun skal bruges få dråber eller enkle pump.

Pris: GOD, prisen ligger meget fair og på linje med flere andre beauty brand. Kvalitet og pris hænger sammen og jeg synes du får nogle rigtig gode produkter.

Kvalitet: MEGET GOD, de har en rigtig god kvalitet, alle produkterne. Man kan næsten mærke hvordan ens hud suger de gode dråber til sig, og efterlades blød og glansfuld.


 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Derma Man Pakke