TEST af tyngdetæppe fra The NAPLap – Testfamilien
TEST af SUDIO høretelefoner

TEST af tyngdetæppe fra The NAPLap

Tre af vores testfamilier har sammen med deres familier testet et tyngdetæppe fra The NAPLap.

Linda fortæller:

“Jeg har sammen med min familie gennem de sidste par uger, testet et tyngdetæppe fra The NAPLap. Grunden til at vi sagde ja til denne test, er primært at vi i forvejen har kugledyner til vores søn Elliott, da han er diagnosticeret med ADHD og autisme, samt udtalt sanseintegrationsforstyrrelse og derfor har stor gavn af sådanne hjælpemidler.

Tyngdetæppet måler 160X100 cm og er fremstillet af bomuld og polyester. Tæppet er OEKO-TEX certificeret og leveres i en praktisk bomuldspose. Det vejer 6 kg og kan derfor vægtmæssigt, bruges af både voksne og børn. Der er 3 forskellige farver at vælge imellem, granitgrå, månegrå og marineblå – jeg modtog efter eget valg det månegrå. En virkelig pæn lys grå farve, der passer ind i de fleste hjem.

Man behøver på ingen måde have en diagnose for at få glæde af tæppet. Jeg nyder selv at ligge med tæppet, når jeg lige skal slappe af på sofaen eller se en film om aftenen. Følelsen af at være tæt omsluttet virker beroligende og undersøgelser viser da også at dette kan medvirke til at nedsætte stresshormoner i kroppen.

Vi har som nævnt også tyngde og kuglerdyner herhjemme, men jeg syntes det har været upraktisk at slæbe dem frem og tilbage fra soveværelset. Og de er altså ikke særligt kønne at have og ligge i sofaen. Derfor er jeg ret begejstret for det her tæppe. Samme funktion som vi kender fra dynerne, men så pænt så det kan ligge fast i sofaen og bruges når nogen lige har lyst til afslapning -eller en morfar. Ja, indrømmet… Første gang jeg skulle prøve tæppet, faldt jeg i søvn på 10 minutter. Til min egen store overraskelse 🙂

Elliott er også blevet ret stor fan af tæppet, og har sågar flere gange selv været inde og hente det om natten, fordi at tæppet ikke er lige så varmt som en kugledyne godt kan blive. Han bruger også tæppet når han lige har brug for at mærke sin krop eller hvis han har meget uro. I det hele taget er tæppet ret godt, hvis man har børn med megen uro i kroppen. Men jeg vil vove at påstå, det de fleste børn OG voksne, vil nyde og profitere rigtig godt af et tyngdetæppe.

Vores tæppe fra The NAPLap har i ihvertfald fået en fast plads i sofaen… Hvor der kæmpes om det blandt familiens 4 medlemmer. Måske jeg skulle bestille 3 mere 🙂

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD, DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD… Jeg vil vove at påstå, at de fleste – både børn og voksne, vil nyde at ligge med et tyngdetæppe. Yderligere er det guld værd, til børn/voksne med diagnoser og/eller sanseforstyrrelser

Holdbarhed: MEGET GOD… Jeg har ikke haft tæppet så længe, men jeg fornemmer allerede at det er et tæppe der kan få mange år på bagen. Yderligere er jeg ret glad for, at tæppet nemt kan smides i vaskemaskinen på håndvask program.

Pris: God… Jeg synes prisen er fair. Tæppet står til 1495 kr. Når man tænker på, hvad man mange steder skal give for tyngdedyner/tæpper, synes jeg bestemt prisen er i den fornuftige ende. Jeg ville uden tøven, selv give den pris!

Kvalitet:  MEGET GOD… Hånden på hjertet – jeg elsker det her tæppe. Super kvalitet, virkeligt pænt design og fornuftig pris. Overvejer man et tyngdetæppe, vil jeg helt klart anbefale at man kigger hos The NapLap


Mie fortsætter:

“Hele familien har nu testet tyngdetæppet fra The NAPLap i et par måneder. Og der er faktisk kamp om tæppet. Faktisk er det nok farmand der er den største fan. Som han siger, så er det skønt, at tæppet bliver liggende, når man tager sig en lur.

Et tyngdetæppe giver en omsluttende følelse, som når nogen giver dig et knus eller holder om dig, hvem har ikke brug for det i disse tider?

Undersøgelser har vist, at det kan reducere stresshormoner i kroppen, og give dig en bedre søvn.

Samtlige familiemedlemmer har testet det, og som billederne viser, så virker det.

Tæppet måler 160×100 cm og vejer 6 kg. Fremstillet af bomuld og polyester, OEKO-TEX® certificeret og fnuldrer ikke.

Udover de åbenlyse fordele, så er det også virkelig pænt at kigge på, hvilket selvfølgelig også er et stort plus.”

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Herhjemme har det vist sig, at have en meget stor nytteværdi. Det vidste jeg faktisk ikke på forhånd at det ville, men vi er SÅ glade for tæppet. Det kan med fordel benyttes som sommerdyne.

Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD – Rigtig god kvalitet og holdbarhed. Det er håndlavet og i unikt design. Tæppet er OEKO-TEX® certificeret og fremstillet af bomuld og polyester

Pris: GOD – står normalt til 1.495 kr., men ligenu kan du spare 20%, så det kommer ned på 1.196 kr., det er en fair pris for så lækkert et produkt.


Linda E afslutter:

“Ønsker du ro i hele din krop??

Feks. når du skal slappe af, hvis du er stresset eller “bare” har brug for ro i kroppen?

Så kan jeg seriøst KUN anbefale det her tyngdetæppe for det er ærligt vildt hvad det gør så snart man trækker det over sig…

Min tanke var egentlig, da jeg takkede ja til denne test, at tyngdetæppet skulle bruges til min søn med autisme men jeg må være ærlig og sige at da jeg selv prøvede det første gang blev jeg mega positivt overrasket over hvad det her tyngdetæppe “gør ved kroppen”.

Tyngdetæppet er lavet i bomuld/polyester, det er OEKO-TEX certificeret, det måler 160cm x 100cm og så vejer det 6 kilo.

Det fåes i tre farver: Granitgrå, Månegrå og Marineblå.

Når man ligger tæppet over ens krop får man følelsen af at man får et stort langt kram.

Sådan et kram der føles virkelig rart og giver en en følelse af at det både er dejligt men også letter en. – Faktisk lidt svært at beskrive helt men det er en vildt skøn følelse og min krop slapper af så snart jeg hiver tyngdetæppet over mig, uanset tidspunkt på dagen.

Undersøgelser har vist at tyngdetæppet kan reducere stresshormoner i kroppen og uden at have forstand på det så er det virkelig også den følelse jeg fornemmer på min krop når jeg bruger tyngdetæppet.

Den ro som tyngdetæppet giver i kroppen er jeg virkelig kæmpe fan af, og så er det samtidig behageligt i stoffet og mega smukt at have hængende på sofaen, syntes jeg.

Min store søn med autisme + ekstrem sensitivitet har i den grad også glæde af tyngdetæppet.

Tyngdetæppet kan hjælpe nogen gange så der kommer ro på hans sanser så hans krop kan slappe lidt mere af og en ting ved tyndetæppet som er mega fedt er at det ikke varmer, det vil sige at man sagtens kan bruge det selv det er varmt her om sommeren.

Det er et kæmpe plus da min søn er et meget varmt barn.

Jeg ammer min mindste søn og han nyder når vi har tæppet over os fordi det skaber ro og hygge, uden det bliver for varmt.

Jeg er seriøst KÆMPE fan af tyngdetæppet, faktisk er vi alle herhjemme vide med det og kan derfor kun anbefale det til alle der enten ønsker en flot, dejlig og hyggelig måde hvorpå man kan få ens krop til at slappe af men i den grad også til de mennesker som har brug for lidt ekstra hjælp til at få kroppen til at slappe af.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Tyngdetæppet er til alle aldre og alle mennesker, i min optik.

Holdbarhed: MEGET GOD – Vi har brugt tyngdetæppet MEGET og det ser stadig ud som var det helt nyt.

Pris: MEGET GOD – 1495 kr (1196kr på tilbud lige nu) synes jeg er helt fair.

Kvalitet: MEGET GOD – Kvaliteten er i min optik helt i top.


Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af SUDIO høretelefoner