TEST af LEGO DUPLO Town (10952) samt LEGO DUPLO Dyretoget (10955) – Testfamilien
TEST af Urban IKI forsæde og bagsæde cykelstol

TEST af LEGO DUPLO Town (10952) samt LEGO DUPLO Dyretoget (10955)

Flere af vores testere har de sidste måneder testet LEGO DUPLO Town nr. 10952 og LEGO DUBLO Dyretoget nr. 10955.


Vores tester Mie har sammen med sønnen Peter testet lade, traktor og pasning af bondegårdsdyr, samt dyretoget fra LEGO DUBLO.

Mie fortæller:

“Peter har testet 2 pakker Duplo fra Lego. En lade med masser af bygninger, dyr og en traktor. Og et dyretog med de sødeste dyr.


Peter elsker dyr, og har den sidste måned øvet sig på dyrelyde. Det er helt fantastisk for ham, at han i legen kan finde de forskellige dyr frem og fortælle hvad de siger.


Peter har ikke en alder hvor han kan bygge de forskellige ting endnu. Men så er det godt at Lego er til den frie fantasi, og at man ikke behøver at gøre som på byggeanvisningen for at hygge sig.


Det lille tog med dyr er en del nemmere for ham. Figurerne er lidt større, og han elsker at køre med ting. Det er så hyggeligt når han spænder sit lille Lego tog for, eller traktoren fra laden.

Lego går igen fra manges barndom, både min mand og jeg har bygget enormt meget Lego som børn. Så vi har hygget os helt vildt med at teste Lego med Peter, og bygge en masse. Lego bliver man aldrig for gammel til.

Der er virkelig også knald på de nye farver fra Duplo. Det er simpelthen så fint, og rigtig godt for sanserne til de små størrelser.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG

Vurderingen på denne test er:

Nytteværdi: Meget god, rigtig gode produkter fra Lego, meget alderssvarende

Holdbarhed/kvalitet: Meget god, Lego er lækkert, og det kan bruges år efter år.

Pris: Meget god, prisen ligger fra 180,- for dyretoget, 650,- for den fine lade. Man får rigtig meget for pengene når man køber Lego, der er til mange timer, ja års leg gemt i en firkantet æske.


Sara fortæller:

“Vores søn Milas på knap to år, har modtaget to forskellige kasser med Lego Duplo til stor glæde. Det kunne kun gå for langsomt med at få pakket det op, så legen kunne begynde, og vi kunne få testet produktet af.

Herhjemme er vi store fans af Lego, både store som små. Milas kan bruge rigtig lang tid på at samle klodserne på alverdens forskellige måder, og vi voksne synes det er sjovt at følge byggevejledningerne, så det rent faktisk kommer til at ligne billederne på kasserne.

De mange forskellige farver på klodserne gør legen sjovere, og de forholdsvis store klodser som Lego Duplo indeholder, er nemmere for Milas at sætte sammen – de giver dog stadig lidt udfordringer i ny og næ, men det er kun med til at han får trænet sin finmotorik. Tilfredsstillelsen er stor, når det lykkedes ham at bygge noget og tumlingen, der sjældent sidder stille i mere end fem minutter ad gangen, kan rent faktisk fordybe sig i legen med Lego.

Lego har, i al den tid jeg kan huske, været et af de legetøjsprodukter som har været, og er,  allermest populær. Der er noget for alle aldre, børn som voksne, og så er det holdbart. Klodserne kan bruges i rigtig mange år, og det er muligt at få nye brugsanvisninger/byggevejledninger på nettet, hvis man har fået forlagt de gamle.

Klodserne er nemme at rengøre, og det er medvirkende til, at holdbarheden på Lego er rigtig lang.

Vi er slet ikke i tvivl om, at Lego fortsat vil være meget populært herhjemme, i mange år endnu.”

Vurderingen bliver:

Nytteværdi: MEGET GOD – Lego er legetøj der er med til at stimulere sanserne, og så er der uendelige muligheder for, at samle klodserne til nye og spændende ting. Det er nemt at have med på farten, på ferier osv. og der er mange timers leg i det.

Holdbarhed: MEGET GOD  – Lego er lavet af solidt plastik og er nemt at rengøre. Holdbarheden er derfor rigtig god, og man kan have klodserne i rigtig mange år.

Pris: GOD – Lego Duplo findes i mange forskellige prisklasser, og der er også forholdsvis stor forskel på disse to kasser som Milas har testet. Lego ofte på tilbud og så synes jeg ikke det er dyrt, når man også ser på holdbarheden.

Kvalitet: MEGET GOD – Kvaliteten er i top, og det er meget robust legetøj – det kan tåle at blive smidt med, væltet og leget med udendørs, i vand m.v.


Aynur fortæller:

“I et par uger, inden vi modtog pakken med LEGO DUPLO, var der en spænding i luften herhjemme. Vi havde, måske lidt for tidligt, fortalt Milas, at der var en pakke med LEGO DUPLO på vej til ham, hvilket resulterede i, at Milas ikke brugte megen tid på at tale om andet. Da vi så endelig modtog pakken var Milas straks i gang med at få det samlet, sammen med far, og så var han i gang med at lege, da han, i forvejen, havde navngivet de forskellige figurer i pakken.

Byggeprocessen er ligesom med alt andet LEGO DUPLO meget nem, da der medfølger en grundig vejledning. Med denne byggevejledning følger der også en sjov billedhistorie med modeller fra sættet, hvilket giver, den kreative byggeoplevelse og fantasifulde leg, en ekstra dimission.

Pakken består af 97 dele. Den indeholder lade, der skal bygges, traktor, forskellige bondegårdsdyr og andet tilbehør, som hører til, på en bondegård, og anbefales til børn i aldersgruppen 2+.

Milas er meget velkendt med LEGO DUPLO, og derfor har det været nemt at lege med det, og selv lillesøster og bror bliver inkluderet i legen. Det er ingen hemmelighed, at Milas elsker dyr og traktor. Han har leget flittigt med hans nye LEGO DUPLO, lige siden han modtog det. Han har været meget optaget af, at give dyrene mad, og har brugt timer på at fodre dem og få dem lagt i seng i laden. Han fandt hurtigt ud af, at kalven kunne drikke mælk af mor ko, da den har yver, og det synes han, var meget spændende, hvilket han snakkede meget om.

LEGO DUPLO er fantastisk legetøj, da det giver barnet mulighed for at udfolde sin fantasi. Milas er enorm fantasifuld, og han elsker at fortælle historie, som han selv siger ”jeg har en røverhistorie”, og her har LEGO DUPLO været helt perfekt. Når vi har haft besøg af mostre eller bedsteforældre, har de også været inkluderet i hans leg, og alt efter hvem han har leget med, har det været en ny historie, hver gang, og figurerne og dyrene har fået nye karakter. Som det seneste er Milas begyndt at kombinere det med andet af sit LEGO DUPLO så nu kører toget også til hans bondegård.”

Vurderingen bliver:

Nytteværdi: MEGET GOD – Jeg er kæmpe fan af LEGO DUPLO, og det er Milas også. Fantastisk legetøj, der hjælper barnets finmotorik, social og følelsesmæssig bevidsthed samt fantasifuld tænkning.

Holdbarhed: MEGET GOD – LEGO er en hit, da den kan genbruges igen og igen uden at det går i stykker. Et ekstra plus er, at de kan tåle at komme i opvasken eller i opvaskemaskine uden at tage skade.

Pris: MEGET GOD – 649 kr. på LEGO’s egen hjemmeside. Man får meget for pengene, og mange timers underholdning, og derfor synes jeg at, det er alle pengene værd.

Kvalitet: MEGET GOD – Kvaliteten er fremragende og med produktet LEGO DUPLO, er man sikret en kvalitet ud over det sædvanlige.


Anne-Louise fortæller:

“Vi elsker Lego herhjemme og børnene kan virkelig bruge meget tid på at fordybe sig i Legos univers, så det var så dejligt at vi fik lov at teste dette, og Vitus kunne ikke være i sig selv af begejstring.

Lego har altid forstået at fange børnenes opmærksomhed, og de små får straks lyst til at komme igang med at udforske de mange klodser i forskellige farver. Dette var ingen undtagelse.

Vitus flåede hurtigt pakken op, og jeg hjalp ham med at få bygget bondegården ud fra den lille overskuelige manual.

Vitus gik straks i gang med legen på bondegården, hvor dyrene kom ind i indhegningen, og traktoren kørte rundt med fuld lyd, leveret af Vitus selv.

Med bondegården er der god mulighed for fantasifuld, kreativ, sjov og udviklende leg. Der er masser af dyr der skal passes og traktoren kan køre ud på markene.

Finmotorikken trænes for de små, når klodserne skal samles og der er plads til masser af kreativ udfoldelse. Lego Duplo Bondegård er særligt egnet fra 2 års alderen, men kan bruges længe. Vitus har bygget gården større med al vores andet Lego Duplo, som giver endnu flere muligheder.

Hos Lego Koncernen tester de selv deres Lego Duplo klodser og elementer, så de er sikre på, at alle byggesæt altid overholder de højeste internationale sikkerheds- og kvalitetsstandarder.

Herhjemme leger Vitus næsten dagligt med hans efterhånden store Lego Duplo samling, og det hele bliver bygget sammen på kryds og tværs – og fantasien slippes fri.”

Vurderingen bliver:

Nytteværdi: MEGET GOD – børnene elsker at lege med Lego Duplo. De får styrket finmotorikken, udvikler den rumlige bevidsthed, får kendskab til byggepladsen, og der er masser af mulighed for kreativ udfoldelse.

Holdbarhed: MEGET GOD – Lego holder bare! Jeg tror aldrig Lego “går af mode”. Selv Silje på 7 år elsker stadig at bygge med Lego Duplo, selvom hun også har Lego Friends.

Pris: GOD – Den koster 649,- men kan fås på tilbud flere steder.

Kvalitet: MEGET GOD – Lego Duplo (og generelt Lego) er super kvalitet. Det holder ganske enkelt bare.


Vores tester Nora har sammen med datteren Elina på snart 3 år testet Lego Duplo Bondegård.

Nora fortæller:

“Vi har modtaget det fineste legesæt fyldt med læring, der er ideelt udviklingslegetøj til små børn der elsker dyr eller traktorer. Elina elsker alt ved denne fantasifulde bondegård fra LEGO DUPLO og det har givet os så mange magiske og sjove øjeblikke sammen. Hun har lært hvordan hanen galer, at ordne boet til de forskellige dyr ved brug af de redskaber og dele der hører med og ikke mindst fodre alle dyrene.

Når hun leger at hun passer dyrene og gården, udvikler hun finmotorik og social og følelsesmæssig bevidsthed – det er jo bare så vigtigt, genialt og helt fantastisk som forældre at opleve og ikke mindst kunne lege med. Det sjove legesæt omfatter dyr, en traktor, bygninger, og meget mere til at holde små landmænd underholdt med endeløse rollelegsaktiviteter. Det er muligt at placere figurerne fast på dyrene eller den realistiske traktor og køre afsted med den.

Gårdtemaet kan arrangeres på forskellige måder, så Elina selv får lov til at bruge fantasien og finmotorikken til at samle og placere det som hun synes. Iøvrigt kan det kombineres med alt andet LEGO® DUPLO® bondegårdslegetøj for at få endnu mere legende læring.

Der er så mange fine og autentiske detaljer såsom vinduer der kan åbnes, hvilket hjælper med at bringe endnu mere fantasi og leg. LEGO DUPLO Town 10952 er en hel sikker vinder herhjemme når Elina har lyst til at lege, og bliver taget frem flere gange om ugen. Jeg som forælder er selv mega begejstret for dette legesæt og det er en stor favorit når vi også skal lege sammen. Jeg elsker at opleve Elina leve sig fuldstændig ind i bondegårds eventyret, forvandle stemmerne og bruger fantasien så hun ikke er til at stoppe igen. Alle børn burde eje en LEGO DUPLO bondegård.

Den samlede vurdering af LEGO DUPLO bondegård:

Nytteværdi: MEGET GOD – det kan bruges igen og igen, bliver flittigt tage frem og skaber magiske stunder hvor hele familien er samlet og kan slippe fantasien løs.

Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD – LEGO er meget holdbart legetøj i hård plastik der umuligt kan ødelægges – det tåler utallige tab. Så kvaliteten er altid i top, med autentiske detaljer der skaber endnu mere sjov i legen.

Pris: MEGET GOD – For os er der meget værdi i Lego og man føler aldrig det er et spildt køb. Det kan bygges om og om, og der gemmer sig så mange fine eventyr i hvert legesæt. Så en pris på 499,95 til 649,95 ,- alt efter hvilken forhandler, er ikke et dyrt beløb til legetøj der vækker så meget i mine små – og sikke en fornøjelse det er for mig som mor at observere dem i de her rollelege med LEGO DUPLO.Forhandles bl.a. hos Jollyroom og Bilka.


Vores tester Line har sammen med hendes søn Arthur testet Dyretoget fra Lego Duplo.

Line fortæller:

“Vores søn elsker dyr, så dyretoget skabte stor glæde. Det er en fantastisk klassiker, der kombinerer fascinationen ved at sætte vognene sammen og trække det afsted med det sjove i at samle dyrene på forskellige måder og bytte om på girafhals og elefant snabel.

Det farvestrålende sæt er hyggeligt og klodserne udfordrer finmotorikken. Arthur var meget nysgerrig omkring giraffens hals, der er lavet med en speciel fleksibel brik, der gør, at hovedet kan vippe en smule. Vores pige på knap 3 år har også fundet meget sjov ved det og elsker at trække det rundt.

Vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD. Kombinationen af tog, dyr og klodser danner basis for mange timers leg.

Holdbarhed: MEGET GOD. LEGO er kvalitetslegetøj som kan holde i mange år og til børns brug af legetøj.

Kvalitet: MEGET GOD. Super god kvalitet

Pris: MEGET GOD: Sættet koster 180 kr. hvilket jeg synes er en rigtig fin pris til sjovt legetøj.


Vores tester Linda har sammen med hendes to drenge på 10 mdr. og 8 år testet Lego Duplo dyretog æske nr.10955 til 180 kr. og Lade, traktor og pasning af bondegårdsdyr æske nr.10952 til 649 kr.

Linda fortæller:

“Lego kender de fleste, tror jeg, og Duplo er i min optik et “must have” til sine børn fordi Lego Duplo indbyder til timevis af leg og udfordre både motorik og kreativiteten m.m.

Lego Duplo dyretoget og lade, traktor og pasning af bondegårdsdyr anbefales til børn fra 1 1/2år + 2 år og op men min søn på 10 mdr har i den grad haft glæde af det og der er ingen små dele så jeg vil sige det kan bruges fra 7-8 mdr og op.

Min søn på 8 år har hjulpet med at bygge det og selvom han er “for stor” til at syntes det er sjovt at lege med blev han alligevel fanget af det da vi skulle bygge sættene.

Dyretoget indeholder 15 dele:

Byggekort hvor størrelsen på billedet passer med størrelsen på klodserne så det er nemt for de lidt større børn at begge dyrene selv.

En bygbar giraf hvis hals kan vippe, en elefant, en tiger og en panda samt togvogne med hjul som dyrene kan sættes op på så de kan køre en tur.

Lego Duplo lade, traktor og pasning af bondegårdsdyr indeholder 97 dele:

En byggevejledning der viser præcis hvilke klodser man skal bruge punkt for punkt.

En masse forskellige dyr, en traktor, Lego Duplo figurer/mennesker samt en masse tilbehør som halm, kost osv.

Størrelsen på Lego Duplo er perfekt så selv de helt små hænder nemt kan lege med dem.

Alle klodser er blevet kastet, opvarmet, klemt, vredet og analyseret for at sikre de lever 100% op til de strengeste standarder for børns sikkerhed så man kan trygt lade børnene lege med Lego Duplo.

Udover motorikken og kreativiteten bliver udfordret indbyder, især sættet med lade, traktor og pasning af bondegårdsdyr også til at børnene får det følelsesmæssige og sociale med i legen da de her kan få figurerne til at lege sammen, fodre dyrene osv.

Igen i min optik virkelig genialt og lærerigt legetøj fordi det kan bruges på mange måder.

Vi kan virkelig anbefale Lego Duplo i et hvert hjem med børn og andre byggeglade mennesker.

Vurdering:

Nytteværdi: MEGET GODLEGO Duplo er virkelig genialt til de små.

Holdbarhed: MEGET GODLEGO er yderst holdbart og bliver det beskidt kan det nemt vaskes rent igen.

Pris: MEGET GOD – Priserne på LEGO varierer meget men ærligt syntes jeg det er en helt fair pris.

Kvalitet: MEGET GOD – Kvaliteten er helt i top.


Winni fortæller:

“Vi har været så heldige at få lov til at teste Lego Duplo, som virkelig er et hit herhjemme. Vi kender godt Duplo, da vi har flere sæt derfra, så specielt Freja på næsten 2 år var bare klar på leg.

Vi har testet 2 legesæt:

  1. Lade, traktor og pasning af bondegårdsdyr
  2. Dyretog

Vi elsker alle sammen Lego herhjemme, og specielt børnene kan virkelig få mange timer til at gå med at bygge, og bruge fantasien. Jeg er rigtig tryg ved Legoklodserne, da klodserne og elementer nemlig bliver kastet, opvarmet, klemt, vredet og analyseret for at sikre, at de opfylder de mest krævende standarder for børns sikkerhed.

Freja på knap 2 år, faldt pladask for dyretoget, og kan brugt masser af tid på at lege med det. Freja øver hendes finmotorik, da klodserne har perfekte størrelser der gør det nemmere for barnet at samle det op, og lægge sammen. Siden 1969 har Lego Duplo gået op i at sikre, at klodserne er nemme for små fingre at samle op, sætte sammen og skille ad, og deres legesæt er omhyggeligt designet med detaljer, der inspirerer til ubegrænset og udviklende leg, så forældre kan dele dyrebare øjeblikke med de små.

Både Freja men også Filuka på snart 5 år kan bruge masser af tid med Lego Duplo, hvor de begge to har leget en del med bondegården og dyrene. Det sætter fantasien i gang, og skaber et rum hvor de begge kan lege sammen trods aldersforskellen.

Vi er alle virkelig glade for den fordybelse og fantasi der udspiller sig i leg med lego Duplo, og det er bestemt klodser vi kommer til at have i mange år fremadrettet.”

Vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Lego Duplo er virkelig noget for alle børn i forskellige aldre. Det giver plads til kreativitet og fantasi. Klodserne er nemme for både de små fingre at sætte sammen, samt for de lidt større børn ubegrænset leg, selvudfoldelse og glad læring mellem hænderne.

Holdbarhed:  MEGET GOD – Lego Duplo er virkelig god kvalitet, så det er altså klodser der kan holde i mange, mange år.

Pris og Kvalitet: GOD – pris og kvalitet hænger ofte sammen, og Lego legsæt koster også en del jo større de er. Jeg synes det er fair, da det er klodser der holder i evigheder. Prisen for laden med dyrene er 649 kr. og prisen for dyretoget er 180 kr.


Louise fortæller:
“August på 1 1/2 år har fået lov til at teste den sejeste bondegård fra LEGO Duplo (kassenr. 10952), som både indeholder klodser til en stor lade, en traktor og en masse bondegårdsdyr og små mennesker. Et kæmpe hit, når man er 1,5 år gammel og når man både starter og slutter dagen med at synge “Jens Hansen har en bondegård.”.
Kassen indeholder: traktor, gris, får, hest, hund, høne, hane, to køer, fire små landmandsfigurer, en lade, en jordbærbod, en halmballe og masser af andet “bondegårds-tilbehør”.
Der er derfor rigtig mange forskellige elementer med i kassen. Selvom laden stadig er lidt for svær for August at samle, så kunne han sagtens være med fra starten og samlede blandt andet traktoren, som kun består af to dele. At han bare kan få lov til at være med til at samle lidt, giver ham en god forståelse for, hvordan legoklodserne sættes sammen. Den lille jordbærbod var også nem at samle, så den hjalp Benedikte til med. Der er så mange fine detaljer, som børnene kan udforske og bruge i legen.
Selve samlevejledningen er bygget i to dele – den almindelige samlevejledning, som man kender, men også en lille “billede-serie” med billeder af de forskellige samlede dele, som kan laves ud af kassens klodser, som er nemmere for børnene at “kigge efter”, når de bygger.
Selvom kassen hedder 2+, så er de større dele i kassen stadig alt for svære for August at samle. Men Benedikte derimod kan sagtens mestre at samle det meste. August har derfor mest glæde af kassen, når det hele står samlet og klar til leg. Så har han til gengæld også STOR glæde at den. Han har fået meget tid til at gå med at køre den lille bondemand rundt i traktoren, sat den lille ridepige op på hesten og fodret dyrene rigtig mange gange. Jeg er vild med de mange detaljer som Duplo-pakkerne altid indeholder – det er små ting som, at vinduerne kan åbnes og lukkes, der fanger Augusts opmærksomhed.”
Min vurdering af LEGO Duplo bondegården er:
Nytteværdi: MEGET GOD – lige netop denne pakke rammer bare fuldstændigt plet på Augusts og hans interesse for dyr og bondegården generelt. Det vil den sikkert gøre ved de flest børn i 2 års alderen. Kassen er ekstra god, fordi den indeholder så mange forskellige dyr, så børnene samtidig kan øve dyrenes navne og lyde. Det er også altid et hit, hvis der er en form for bil eller maskine, så traktoren har han også leget rigtig meget med – også selvom det andet LEGO ikke har stået fremme hele tiden.
Kvalitet: MEGET GOD – man kan vist ikke betvivle LEGOS vanvittigt gode kvalitet. Der er jo nærmest ikke det, som klodserne og figurerne ikke kan holde til!
Pris: MEGET GOD – bondegården har en vejledende udsalgspris på kr. 649,95 kr. men er af og til sat ned til omkring kr. 500,00. Man får altså rigtig mange dele og figurer i denne pakke, så jeg synes prisen er berettiget.

Line fortæller:

“Alberte på 2 år har været så heldig at få lov til at teste to forskellige æsker LEGO Duplo; ”Mit første dyretog” (10955) samt ”Lade, traktor og pasning af bondegårdsdyr” (10952),som begge egner sig til hendes aldersgruppe. Alberte er stor fan af LEGO DUPLO, så da hun så pakken, udbrød hun ”Det LEGOOOO” med det største smil på læberne, og vi gik straks i gang med at bygge :- )

Mit første dyretog (10955) 

Æsken ”Mit første dyretog” egner sig til alderen 1,5 år og består af 15 store dele, hvilket er en tilpas mængde for et barn på den alder, da det derved er overskueligt for barnet at danne overblik over klodserne samt at sætte dem sammen.

Æskens indhold udgør tilsammen et tog bestående af fire vogne med fire forskellige dyr; en elefant, en tiger, en giraf og en panda. Derudover indeholder æsken fire kort, hvorpå de fire dyr er afbilledet, hvilket fungerer rigtig godt til Albertes alder, da der herved er noget visuelt at bygge figurerne efter. Alberte er vild med alle slags dyr og kunne straks genkende og fortælle navnene på dem, da hun så, hvad der gemte sig i æsken.

Dyrene og den tilhørende vogn med hjul har hver sin farve, hvilket gør det overskueligt at vurdere, hvad der hører sammen. Alberte kan i hvert fald straks gennemskue hvilke dele, der passer sammen, hvorved hun helt selv kan bygge de forskellige dyr og sætte dem på den tilhørende vogn. Hun har fået flere timer til at gå med at sætte dyrene sammen og placere dem på toget, hvorefter hun skiller dem ad igen. Det gode ved LEGO er, at det kan sættes sammen på kryds og tværs, hvorfor kun fantasien sætter grænser.

 

Lade, traktor og pasning af bondegårdsdyr (10952) 

Æsken ”Lade, traktor og pasning af bondegårdsdyr” er en noget større æske end den nævnte ovenfor, og består af 97 dele, som tilsammen kan bygges til en bondegård med en masse tilhørende dyr. Sættet giver rig mulighed for leg og læring omkring livet på en bondegård, hvor der er mange forskellige dyr at passe. Alberte er endnu ikke stor nok til at bygge korrekt og selvstændigt efter manualen, men så er det heldigt, at begge hendes forældre bliver helt nostalgiske ved synet af LEGO og gerne vil bygge og lege med det sammen med hende 🙂

Efter vi har bygget bondegården har den stået placeret på hendes værelse, hvilket har indbudt til mange timers leg, hvor Alberte har siddet og leget med alle de forskellige dyr, kørt med traktoren og ikke mindst bygget med klodserne.

Alberte er som sagt ikke fyldt to år endnu, og sammenligner jeg de to ovenstående æsker, kan jeg godt se, at hun har fået mest glæde af ”Mit første dyretog”, da det passer bedst til hendes alder lige nu. Dog er der ingen tvivl om, at hun også har fået meget glæde af den anden æske ”Lade, traktor og pasning af bondegårdsdyr”, da mange af elementerne har fanget hendes opmærksomhed. Hun har dog haft behov for hjælp til at samle denne æske i modsætning til dyretoget, som hun helt selv har kunnet samle. Generelt set er klodserne i LEGO DUPLO designet således, at de er nemme for små børnefingre at samle og ikke mindst skille ad igen, hvilket er helt perfekt til de små børn.

Alt i alt får LEGO DUPLO vores varmeste anbefalinger!”

Rating på denne test:

Nytteværdi: MEGET GOD – De forskellige æsker LEGO er designet til at passe til forskellige aldersgrupper, hvorfor der findes LEGO til folk i alle aldre. Æskerne, Alberte har testet, passer perfekt til hendes alder, og hun har derfor fået rigtig meget glæde af dem lige siden, vi åbnede op for dem første gang.

Holdbarhed: MEGET GOD – Kloderne kan samles på adskillige måder, hvor kun fantasien sætter grænser. LEGO er generelt set meget robust legetøj, der kan holde til stort set alt.

Pris: MEGET GOD – Den vejledende udsalgspris på æskerne ”Mit første dyretog” og ”Lade, traktor og pasning af bondegårdsdyr” er henholdsvis 189 kroner og 489 kroner, hvilket jeg synes er en rigtig fin pris for begge æsker. Generelt set synes jeg, at priserne på LEGO er fornuftige, da der findes æsker i forskellige prisklasser afhængig af størrelse, hvorfor alle kan være med på den ene eller anden måde.

Kvalitet: MEGET GOD – Der er ingen tvivl om, at LEGO er kvalitetslegetøj, der ALDRIG går af mode, og som uden tvivl holder i rigtig mange år. Min umiddelbare tanke er, at det nærmest er umuligt at slide det op.


Line fortæller:

“Sættet henvender sig til børn fra 2 år og det passede perfekt til vores datter på 2. Hun elsker at lege med dyr, så begejstringen var stor, da hun fik sættet.

Med hjælp fra far fik Nora hurtigt bygget en fin bondegård. Det var sjovt at se, hvordan hun hurtigt legede bondemand og passede de forskellige dyr. Der gik meget tid med at give dem halm og vand og lukke dem ind og ud af indhegningerne og putte dem i seng.

Sættet består udover dyrene også af en lade med plads til den medfølgende traktor, samt en række mindre bygninger, hvor dyrene kan ”bo”. Der er også en meget hyggelig Jordbærbod, hvor fra der kan købes en stor skål jordbær.

Vurderingen af denne test er: 

Nytteværdi: MEGET GOD. Sættet har indbudt til mange timers leg. Det fantastiske med Lego er jo at man kan skille det ad og sammensætte det på mange forskellige måder og sættet indgår fint i leg med andre lego duplosæt.

Holdbarhed: MEGET GOD. LEGO har en fantastisk holdbarhed. Farverne og selve designet er flot og indbydende og dette sæt går jo aldrig af mode. Bondegårdsleg er jo en tidsløs ting.

Kvalitet: MEGET GOD. Super god kvalitet

Pris: GOD. Prisen for sættet er 649,95 kr. Nora har haft stor glæde af dyrere og har leget meget med det, så jeg synes det er en hel fair pris.


 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Urban IKI forsæde og bagsæde cykelstol