TEST af Flowgun Pocket fra Flowlife – Testfamilien
Familier søges til grønt livsstilseksperiment!

TEST af Flowgun Pocket fra Flowlife

Flere af vores testere har testet en Flowgun Pocket fra Flowlife.

Med koden ’TESTFAMILIEN20’ kan du spare 20% på hele Flowlifes hjemmeside.

Michelle fortæller:

“Vi har været så heldige, at få lov til at teste Flowgun pocket fra Flowlife. Som navnet indikerer, så er denne massage pistol ikke særlig stor, men lige til at have med i ”lommen”.

Selvom den ikke er særlig stor, er det den mest kraftfulde mini massage pistol på markedet i øjeblikket.

Den er utrolig nem at have med sig, den kommer i en lille fin taske, hvor der også er flere massage ”hoveder” i, som man nemt kan skifte imellem alt efter hvilken form for massage du ønsker. Vi har lige haft Flowgun med på ferie til Kreta, da man bliver lidt afhængig af den, samt at den ikke fylder særlig meget i kufferten at have med.

Det gode ved Flowgun er at den kan bruges over hele kroppen. Man kan bruge den, på sig selv eller på hinanden. Vi er rigtig glade for den, især jeg får hurtig ondt i mine fingre når jeg skal massage Christian, men med Flowgun er det blevet så meget nemmere for mig at ”holde ud” mere end kun 5 minutter. Christian synes også den er god til sine ømme løbeben.

Den er virkelig nem at håndtere, den har 3 forskellige hastigheder du nemt kan skifte imellem i bunden af pistolen, der hvor man også tænder/slukker for den. Trods sin størrelse og vægt er denne massage pistol virkelig effektiv og kraftfuld, med op til 3200 slag i minuttet. Vi har været superglade for den.

Alle vores tests og anmeldelser på  testfamilien.dk  bliver bedømt ud fra følgende kriterier: lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratings, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD. Vi bruger Flowgun næsten hver dag.
Holdbarhed: MEGET GOD. Bliver næsten brugt dagligt, ingen tegn på slid.
Pris: GOD. Her hænger kvalitet og pris bare sammen. Flowgun er en smule dyr, men man kan også hurtig mærke når man får den i hånden at det er ordentlig kvalitet.
Kvalitet: MEGET GOD. Et rigtig godt produkt, som er virkelig nem at håndtere og kan bruges til at lave en full body massage.


Anna beretter:
“Hvem ønsker ikke at få hjælp til ømme muskler ?”

Jeg kan ofte mærke mine muskler – hvilket ikke er en skidt ting. Og nogen gange er de ømme. Det kan både være efter en hård træning eller pga. mit job i butik, hvor jeg står op i 8 timer. Derfor synes jeg det var mega fedt, at vi kunne få lov at teste flowgun pocket fra Flowlife.
Det er en massage “pistol” som har tre viberationsniveauer, som køre optil 3200 slag i minuttet. Du får fire forskellige massage hoveder med, i en smart lille kuffert.
Denne her massagepistol, er i en smart rejse størrelse. Så du nemt kan have den med i rejse eller træningstasken. Pistolen vejer 500 gram. Og batteriet holder 2-4 timer.

Jeg har haft og brugt min ( ikke hverdag ) i ca. 2 mdr. og har stadig ikke opladt den.

Den lades med USB i stikkontakten.

Mine træningsmakkere har haft stor glæde af, at den kunne ligge i min taske 😉

Jeg har brugt pistolen, over hele kroppen. Og de forskellige hoveder, er designet til de forskellige muskelgrupper.

Jeg syntes den er genial til små spændinger og så skulle den være god for blodcirkulationen – PLUS !!!

Hvis du skal nå alle muskler på ryggen, skal du selvfølgelig have en hjælpende hånd. Og jeg kan fortælle at børnene syntes det er sjovt at hjælpe.
I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi:  MIDDEL – Denne gun er et godt alternativ, til en massør. Selvfølgelig går den ikke lige så meget i dybden. Men den er god til de små spændninger.

Holdbarhed: MEGET GOD – Det er en robust lille en, trods dens lave vægt.

Pris: MIDDEL – Jeg syntes den er til den peberet side. 1690kr er normal prisen. Men der er tilbud på den ind imellem. Og så ville jeg slå til.

Kvalitet: MEGET GOD – Som skrevet er det en robust lille en og kvaliteten er helt i top !


Heidi fortæller:
“Hvem elsker ikke at få massage, det gør jeg i hvert fald. Men tiden er sjældent til det, desværre.”

Så har man trætte og ømme muskler er denne her virkelig lækker.

Jeg har testet et lækkert produkt fra svenske Flowlife, nemlig deres pocket flowgun en måneds tid nu og jeg er indtil videre positivt overrasket.

Det løsner op og den trykker på alle de rigtige punkter.

Flowgun har 4 forskellige massagehoveder og 3 styrker og “slår” med hele 3200 slag i minuttet. Altså en kraftfuld lille fætter. Derudover kommer den i en smart lille taske der ingenting fylder og den er nem at have med på farten.

Den bliver opladt med USB og jeg synes den holder strøm længe.
Jeg bruger kun styrke 1, da jeg synes de andre er for hårde/voldsomme.

De andre styrker synes jeg dels kilder på nogle muskelgrupper og så egner de sig efter min mening bedre på skulder og ryg.

Som sagt er det her produkt for mig et nice to have og ikke need to have produkt. Det skyldes at jeg ikke har skavanker eller lider af smerter eller lignende forskellige steder i kroppen og det er bestemt ikke en dårlig ting.

Jeg tog derfor denne lille bandit med i sommerhus sammen med hele familien, så den rigtig kunne blive testet. Da flere familiemedlemmer lider af bl.a. diskusprolapser, slidgigt og smerter diverse steder.

Lad mig sige det sådan der var rift om at have den og pt. er den også udlånt til min mor med meget dårlig ryg.

Jeg vil dog sige at jeg aldrig vil anbefale sådan et produkt ved f.eks. DiskusproLapser osv. uden aftale med egen læge. Da nogle ting skader mere end gavner.

Min vurdering bliver:

Nytteværdi: GOD – jeg lider ikke af skavanker og produktet er derfor ikke need to have, men mere nice to have produkt for mig.

Det er lækkert at kunne give sig selv massage både rent wellnessmæssigt eller hvis man skulle have ondt et sted. Ulempen er selvfølgelig at hvis det skal være ryg/nakke/lænd. Så kræver det at man er 2 personer. Da man ikke selv kan nå.

Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD – flowgun virker til at være i rigtig god kvalitet. Den er lækker i designet og god at holde på. Så det virker bestemt som en kvalitets produkt der holder. Derudover giver Flowlife 100 dages kundetilfredshed OG 2 års garanti på deres produkter.

Pris: GOD – prisen er 1.690 kr. Det kan selvfølgelig virke som mange penge for sådan et produkt, det synes jeg bestemt også. Men med fokus på produktet og kvalitet, så virker det holdbart og som et produkt med mange timers massage i.


Mette fortæller:
“Jeg har længe været på udkig efter en massage pistol, så da jeg fik lov til at teste pocket flowgun, takkede jeg pænt, Ja tak.”

Pocket er en let massage pistol og noget mindre end de andre man kan få på markedet, hvilket gør den ideel at have med i træningstasken. Den har et ergonomisk design og er let at holde, hvilket gør den ekstra behagelig at bruge. Man bliver ikke træt i sine håndled af at bruge den i længere tid.

Med op til 3200 omdrejninger i minuttet er det en yderst kraftfuld massage pistol. Den kommer med 4 forskellige udskiftelige hoveder, har 3 vibrationsmuligheder, så man nemt kan tilpasse sin behandling efter behov. Du kommer ikke til at betale for et hav af avancerede funktioner, som du alligevel ikke kommer til at bruge, men får stadig masser af værdi for pengene.
Flowgun kommer i et praktisk etui, så man nemt kan transportere det rundt. Man kan sagtens have den med i træningstasken til fitnesscenteret, eller i rygsækken på arbejde.

Uanset om du er en ambitiøs idrætsudøver, eller en gennemsnitlig person som mig, der gerne vil massere sine muskler, bindevæv og løsne op, for at opleve større velvære. Har Pocket Flowgun alt hvad du skal bruge!

Min partner og jeg har begge været enormt glade for vores pocket flowgun, jeg har en balle som altid driller. Men efter daglig behandling i 10 min, har jeg stort set ikke balle bøvl længere. Michael har enormt ondt i sine lægge efter sine løbeture, her hjælper
Flowgun med at løsne op og opnå bedre restitution i hans læg. Bruger vi ikke flowgun vender vores små skavanker tilbage. Vil klart anbefale folk som har små problemer med bevægeapparatet at investere i en Pocket flowgun.

Her bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – hvis man ønsker større velvære og øget flow i sin muskel ømme krop er pocket flowgun en virkelig god investering.
Holdbarhed: MEGET GOD – Synes massage pistolen virker yderst robust og regner med den holder længe. Den holder fint strøm og lader hurtigt op med den medfølgende adapter.
Kvalitet: MEGET GOD – Virkelig lækkert materiale, let og delene er nemme at udskifte.
Pris: GOD – Prisen er i den høje ende. Men på den lange bane er det en investering, som tilmed giver en højere livskvalitet og mindre ømme muskler.


Jancy fortæller:
“Vi har været så heldige at få lov at teste Pocket Flowgun fra Flowlife. Pocket Flowgun er en massage pistol som har 3 vibrationsniveauer. Den er god til at opløse spændinger og øge blodcirkulationen.
Vi har en håndværker og en fodboldspiller i familien. Derfor er denne massagepistol blevet en much needed produkt herhjemme. Jeg har ikke kræfter til at komme ordentlig i bund med deres muskler, så derfor er denne massagepistol guld værd.
Flowlife har formodet at lave en kvalitets massagepistol. Selvom det er en lille model, er den effektiv med optil 3000 salg i minuttet. Den virker over hele kroppen og kan bruges af alle. Der medfølger 4 ”hoveder”, som hver passer til forskellige steder på kroppen.
Jeg er personligt meget glad for den. Jeg har desværre fået en dropfod og kroniske smerter efter en hjerneblødning. Selvom jeg får behandling hos professionelle, er jeg helt tryg ved at bruge denne.
Nu har hele familien testet denne Pocket Flowgun fra Flowlife og den kan helt klart anbefales. Vi er alle positive overrasket over følelsen og virkningen og den er allerede blevet en del af vores rutiner.
I dette tilfælde bliver vurderingen:
Nytteværdi: GOD – Før vi fik vores Pocket Flowgun, vidste vi ikke at vi manglede en, men nu kan vi ikke undvære den. Den er i brug dagligt.
Holdbarhed: MEGET GOD – Virker til at være meget holdbar. Selvom den er lille, er den solid og kraftig.
Kvalitet: MEGET GOD – Maskinen er i super god kvalitet.

Anne-Louise beretter:
“Som altid er jeg lidt skeptisk med massage apparater, men altid frisk på at prøve dem.”

Flowgun Pocket kommer i en fin lille taske, hvor der er plads til både massagepistol, ekstra massage hoveder og oplader, hvilket gør det nemt at tage den med på farten.

Flowlife Flowgun Pocket er en premium massage-pistol i kompakt format. På trods af sin lommestørrelse, er Flowgun Pocket utroligt kraftfuld med en slagkraft på 3200 slag i minuttet. Den kan bruges overalt på kroppen og kan faktisk også bruges på heste.
Flowgun Pocket er det oplagte valg til at opløse spændinger, nemmere behandle ømme punkter og øge blodcirkulationen. Med Pocket Flowgun har man altid behandling lige ved hånden.

Som nybagt mor til 5 blev denne massagepistol hurtigt afprøvet til de mange spændinger i ryg og nakke, som opstod efter mange timers amning i sengen og en uge sengeliggende på sygehuset. Først syntes jeg den var lidt ubehagelig i nakken, men når man har vænnet sig til den og lært at bruge den ordentligt, så er den virkelig effektiv. Jeg kunne dog godt tænke mig, at den havde mulighed for en lavere styrke, da den kan virke lidt for voldsom i nakkeområdet.
Den kan som sagt bruges på hele kroppen og er super god til de ømme lår og lægmuskler. Når jeg igen skal igang med træningen, er jeg sikker på, den bliver guld værd til de ømme muskler.

Indtil videre har jeg primært brugt den til ryg og nakke. Jeg lider af kronisk migræne og spændingshovedpine, og amning og løft af mine børn, gør det ikke bedre. Så Flowgun Pocket er virkelig god til at tage nogle af spændingerne.

I dette tilfælde bliver vurderingen:
Nytteværdi: GOD – den er ikke nødvendig, men nice to have. Den løsner godt op i spændninger og ømme muskler.
Holdbarhed: MEGET GOD – Den virker robust og holdbar
Pris: MIDDEL – prisen er 1690,-, hvilket jeg synes er lidt i den høje ende.
Kvalitet: MEGET GOD – Kvaliteten er i top, og det lever virkelig op til alle forventninger.


Stella fortæller:

”Endnu et lækkert produkt fra Flowlife, som vi har fået lov til at teste via Testfamilien. Denne gang en Pocket Flowgun massagepistol, som kommer i en lille taske så den er nem at tage med på farten. Til trods for at flowgun er så lille at den kan være i en baglomme (deraf navnet pocket), så er den ergonomisk i designet som gør at den er nem og lækker at holde omkring. Flowgun vejer stort set ingenting – men den er kraftfuld med sine 3200 slag i minuttet.
Der medfølger fire forskellige massagehoveder til massagepistolen, som du nemt kan udskifte så det passer til den form for massage du ønsker. Massagehovederne er meget nemme at udskifte.

Er massagepistolen løbet tør for strøm, sætter du den nemt til ladning med den tilhørende oplader. Når flowgun er ladet op, holder den strøm i mange dage/uger alt efter dit behov.
Denne massage test er perfekt herhjemme, da vi udover vores fuldtidsarbejde som tømrer og sundhedsfaglig, er ved at bygge vores drømmehus. Alt det byggeri, har betydet mange ømme muskler. Så at kan få hjemmemassage med flowgun, har virkelig været brugt.

Alt efter hvor øm man er, vælger man jo selv hvor hårdt man vil trykke ned på huden, og hvilket massage hoved der passer til den pågældende kropsdel hvorpå musklen skal masseres.

Jeg selv som er sundhedsfaglig, og dagligt går mange skridt er den også fantastisk til ømme læg og lårmuskler. Selv nakkemusklerne er nemme selv at massere med flowgun, da den er så lille og brugervenlig.
Pocket Flowgun har tre massage styrker. Du skifter styrke blot ved at trykke på startknappen.

Så igen, alt efter hvor ømme muskler du har og hvor på kroppen kan du få den helt perfekte massage som også øger din blodcirkulation, samtidigt med at du får løsnet op.

Den er uundværlig, så kæmpe anbefaling herfra!

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Fylder og vejer ingenting, så den er nem at tage med på farten. Den er blevet en uundværlig lille fyr herhjemme, som vi bruger dagligt da den kan bruges til hele kroppen.

Holdbarhed: MEGET GOD – Kommer i en taske, så hvis du opbevarer din flowgun deri, så er den godt opbevaret. Følger ledning med til opladning. Holder strøm i utrolig lang tid. Der er 2 års garanti på alle produkter fra Flowlife.

Kvalitet: MEGET GOD – Virkelig lækker i kvalitet. Den ligger godt i hånden, samtidigt med at den gør et fantastisk arbejde.

Flowlife køre med 100 dages tilfreds kundegaranti, som betyder at du kan teste deres produkter for at sikre at de lever op til dine forventninger.

Har vundet bedst i test, og deres kunde anmeldelser på Trustpilot lyder på fem stjerner.

Pris: MIDDEL – Prisen for Flowgun pocket ligger på 1.690 kroner. En pris i den høje ende, men den er bestemt alle pengene værd.


Rikke fortæller:
”Det kan godt være, at jeg ikke er den helt store idrætsudøver. Bevares, lidt motion laver jeg da. Men derfor kan jeg godt få ømme muskler og vågne nogle morgener, hvor jeg har ligget dårligt med en tumling ved siden af. Og der er denne Flowgun Pocket simpelthen genial. For dælen hvor er det skønt at kunne hive den frem og give sig selv en omgang massage med den.”

Flowgun Pocket er en kvalitets massagepistol i et kompakt format. Den fylder ikke ret meget i den lille medfølgende taske og den vejer ingenting. På trods af sin lette vægt er Flowgun Pocket ekstremt kraftfuld på 3200 slag i minuttet og virker til alle muskelgrupper over hele kroppen.

Batteriet kan holde i 2-4 timer, og den er lavet med 3 forskellige vibrations niveauer med 4 forskellige medfølgende massagehoveder så massagen kan tilpasses lige præcis det behov man har.

Noget der faktisk kom bag på mig var, at den også kan bruges på heste. Virkelig smart.

Jeg er faktisk også imponeret over, hvor nem den er at betjene. Meget enkel og simpel, selv for en teknik dummie som mig. De 4 massagehoveder klikkes nemt af og på og de kan ikke monteres forkert, dejlig sikkert at vide, at det sidder korrekt. I pakken er der 4 forskellige typer, med hver deres egenskab.

 Rund silikonehoved: Til følsomme områder og led
 Patron: Til mindre, specifikke områder.
 Gaffel: Til brede områder hvor man ønsker tryk på begge sider.
 Hård silikone: Som den runde, men med en hård “skal” til flade områder.

I bunden af Flowgun Pocket er USB-C stikket der bruges til opladning af det indbyggede batteri, samt knappen der gør det muligt at tænde og slukke for massagepistolen, samt skifte mellem de 3 niveauer. En lille LED diode indikerer aktuel batteristand, den lyser enten blå, lilla eller rød, alt efter hvor meget der er tilbage. Opladningen tager ca. 4 timer og foregår via USB-C kablet og den medfølgende 220 volt oplader.

Vores vurdering af Flowgun Pocket fra Flowlife, bliver følgende:

Nytteværdi: MEGET GOD – Den er simpelthen så lækker og dejlig at have ved hånden.

Holdbarhed: MEGET GOD – rigtig god holdbarhed, man kan ikke se at vores pistol er brugt, selvom den har været meget i brug. Silikoneoverfladen gør, at den har svært ved at tage i mod ridser.

Pris: GOD – Produktet koster ca 1690 kr og det er da en lidt pebret. Men den kan bruges af alle i familien og vi satser på, at den kan holde i mange år.

Kvalitet: MEGET GOD – Man er ikke i tvivl om, at produktet er af meget høj kvalitet.


Christine beretter:
“Hele vores familie har testet Flowgun Pocket fra Flowlife”
Flowgun Pocket er lille og smart med en enorm styrke. Den er perfekt til at tage med, men også til at have hjemme da den hurtigt kan gemmes væk når man ikke bruger den. Flowgun er til alle og nem at betjene. Selv vores to store børn på 8 år og 11 år kan give hinanden massage med den.

Flowgun vejer kun 5,5 kg. og kommer i en smart lille taske. Der hører en oplader med og flere forskellige hoveder afhængig af hvilket område den skal bruges på.
Flowgun Pocket er oplagt til at opløse spændinger, nemmere behandle triggerpunkter og øge blodcirkulationen. Trods af sin lette vægt er Flowgun Pocket ekstremt kraftfuld på 3200 slag i minuttet og virker over hele kroppen.

Som tidligere nævnt er den meget nem at betjene. Der kan vælges mellem 3 forskellige indstillinger/niveauer. De fire forskellige hoveder er nemme at skifte og der medfølger en guide til, hvilke områder de forskellige hoveder skal bruges til.

Man oplader den via et USB stik. Batterilevetiden er 2-4 timer.

Jeg har især været glad for Flow Pocket til mine nakke-spændinger. Det er virkelig rart og det hjælper! Vi har klart brugt det runde hoved mest, da vi synes den er mest behagelig lige meget hvilket område vi har brugt Flowgun på.

Vores vurdering bliver følgende:

Lege/nytteværdi: GOD – Den har hjulpet rigtig godt på mine nakkespændinger især!

Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD – Kvaliteten er i top! Jeg er vild med at den ingenting vejer og den er rar at have i hånden.

Pris: MIDDEL – Flowgun Pocket er på tilbud til 1.350,-. Det er efter min mening mange penge, men jeg er heller ikke i tvivl om, at den kan holde i mange år. Kvalitet og pris hænger derfor sammen.


Linda afslutter:

“Så har jeg igen været så heldig, at få lov til at teste for Flowlife – denne gang en Flowgun Pocket. Og jeg kan lige så godt starte med at sige, at jeg endnu en gang er begejstret.

Flowgun Pocket er en massagepistol, som jo er super populære lige for tiden. Jeg har faktisk været ret skeptisk omkring dem, da jeg ikke syntes det ser særligt behageligt ud. Jeg har før denne test,  ikke prøvet en massagepistol, så min skepsis var udelukkende baseret på lige dele fordom og uvidenhed.

Flowgun Pocket er en fin “lille” sag i et pænt design, der kommer i en praktisk taske der er nemt at tage med omkring. Der følger 4 forskellige massage hoveder med, der nemt sættes på “pistolen” med et klik. Den vejer 500 gram og kører med 2-3000 omdrejninger i minuttet. Den har en batterilevetid på op til 4 timer og lades ligeså fuldt op på 4 timer. Den har 3 forskellige vibrationsniveauer, så der er lidt til ethvert temperament.

Men er det så rart?

JA… Jeg har faktisk brugt den flittigt! Især til ømme muskler efter træning og generelle muskelspændinger. Jeg har været rigtig glad for at bruge den til skuldre og nakke og min mand har været enormt glad for at slippe for at skulle lege massør. For det geniale er, at man kan give sig selv en god omgang massage. Yderligere syntes jeg, at den er virkelig god til at ælte lårbasserne og min søn elsker at få masseret fødder med den.

Mit overordnede indtryk af Flowgun Pocket er meget positivt. I starten tænkte jeg at vi måske ville bruge den i testperioden og så ville den efterfølgende ligge hengemt væk. Men vores Flowgun ligger frit fremme hele tiden og bliver brugt flere gange om ugen. Alle mine fordomme og min uvidenhed omkring massagepistoler er erstattet af en oprigtig optur over at kunne give sig selv, eller andre en god og effektiv massage. Jeg vil helt sikkert varmt anbefale Flowgun Pocket…

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD… Hvem er ikke fan af en god omgang masage? Vi har herhjemme haft stor glæde og nytte af Flowgun Pocket, både til velvære men også til at “behandle” og forebygge spændinger og ømme muskler.

Holdbarhed/Kvalitet:  : MEGET GOD… Flowgun Pocket er meget robust og har et flot, diskret design. Den kommer i en lille taske, der er nem at pakke og tage med på farten. Det hele i en lækker kvalitet.

Pris: GOD… På Flowlife’s egen hjemmeside står Flowgun Pocket til 1690 kr. Det kan virke som en forholdsvis høj pris. Men sammenlignet med nytteværdi og hvor meget vi rent faktisk har brugt den, syntes jeg prisen er fair.


 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Familier søges til grønt livsstilseksperiment!