PÅ HIKINGTUR MED HELLY HANSEN – Testfamilien
TEST af Raunsborg beautycare sensitive

PÅ HIKINGTUR MED HELLY HANSEN

Annonce Helly Hansen

To af vores testere drog i slutningen af august 2021 på Hikingtur/kursus på Langeland i selskab med Helly Hansen og Mette fra Allout.dk.

Mie og Mie fortæller:

“Formålet med kurset var dels at lære de basale friluftsfærdigheder, så som at lave ild, bruge kompas og finde vej, samt at lave mad over bål. Det var ikke et decideret overlevelseskursus, for med Mette som guide, så var vi i de sikreste hænder.

Inden vi begav os ud på første vandring, så lærte vi at finde vej med kompas. Det er altid en god ting at kunne, når man tager på vandretur i naturen – og her fik vi hyggeligt besøg.

Vi vandrede indtil sidst på eftermiddagen, hvor vi slog lejr med vores telte (tak til Campingagenten.dk for lån af telt) og gjorde klar til aftensmaden, som skulle laves over bålet. Mette havde sørget for at handle ind til det, så vi skulle altså ikke fange maden selv (som vi havde været lidt bekymrede for om vi mon skulle).

Det var seriøst den bedste burger vi har smagt i evigheder og den salat med grillede grøntsager smagte himmelsk.

Vi lærte også at lave ild med et tændstål (fordelen ved sådan et – i modsætning til tændstikker) er, at det stadig kan lave gnister, selvom det er vådt. Det tog lidt tid, men til sidst var den der.

Næste morgen blev morgenmaden også tilberedt over bålet og vi begav os ud på endnu en vandring, hvor vi for alvor fik testet tøjet fra Helly Hansen.

Det var så fed en oplevelse og absolut ikke sidste gang at vi tager afsted på sådan en tur. Næste gang tør vi måske endda at begive os ud på egen hånd.”

Tøjet vi har testet:

Verglas Infinity Jacket

Vi har testet Verglas Infinity Shell jakken, som er designet med Helly Hansens nye bæredygtige  LIFA INFINITY™ membran, der er en del af brandets mest bæredygtige, vandtætte og åndbare teknologi til dato. Ud over den prisbelønnede og revolutionerende membran, er jakken skabt uden brug af kemi, og Verglas Infinity Shell jakken tilbyder derfor både en overlegen professionel kvalitet kombineret med ansvarlighed og grøn teknologi.

Jakken har en justerbar hætte som er hjelmkompatibel, et design tilpasset brugen af rygsæk, store lettilgængelige lommer foran samt Recco-reflektor for ekstra sikkerhed. På trods af de mange features vejer jakken kun 471 gram.

Vi fik testet jakken i både blæst og regn og vi var hverken våde eller kolde.

Pris 3.200 kr.

Odin Stretch Insulator 

Vi har også testet en Midlayerjakke, som er en varm, åndbar, vandafvisende og samtidig ultralet jakke, der kan bruges både under skaljakken når det er meget koldt, og ellers alene. Vi havde ikke behov for at bruge begge jakker samtidigt, men til vinter kan vi kombinere de to jakker og får dermed en lækker vinterjakke.

Med en vægt på kun 460 gram er den ret genial at have med i rygsækken, så har man altid et varmt midlayer, også til om aftenen. Jakken er også helt perfekt til fx skiferie. Jakken er fremstillet i stretch, så det giver øget komfort og bevægelighed.

Pris 1.800 kr.

Lifa Merino Midweigt Hoodie 

Vi har også testet denne baselayer med hætte, som er genial til stort set alle former for outdoor aktiviteter hvor man både har brug for et fugt/svedtransporterende materiale tæt på huden samt varme.

Det er en baselayer skabt med en 2-lags konstruktion; inderst mod huden er der LIFA fibre som flytter sveden væk fra kroppen og dermed holder dig tør, og yderst er der blød og lækker merinould, som sikrer, at du holder varmen. Den høje hals og hætten giver ekstra beskyttelse. Kombinationen af de to materialer betyder også, at blusen er meget holdbar/slidstærk.

Pris 750 kr.

Veir Tur Pants

Vi har også testet et par super lækre vandrebukser med mekanisk stretch, der giver mere bevægelighed og komfort, to vigtige ting når man vandrer. Det er virkelig lækre vandrebukser, med en smart lille detalje, der gør at man kan åbne op, for at lukke “varmen” ud.

Derudover er modellen lavet i meget let men alligevel i slidstærkt materiale.

Bukserne har en ”støvle krog”. Nederst på hvert ben sidder en lille krog som kan sættes fast på støvlerne (typisk i snørebåndet). Det giver ekstra beskyttelse hvis man vandrer i højt og vådt græs eller steder med flåter, fordi det sikrer at bukserne bliver siddende/ikke kravler op.

Pris 1.200 kr.

Logo t-shirt

Til vores pauser havde vi også en helt almindelig kortærmet T-shirt med klassisk pasform med. Den er let og behagelig kvalitet 100% bomuld single jersey T-shirt.

HH -logoet er en varmeoverførsel, men ‘HELLY HANSEN’ -typen under HH -logoet er broderet. En klassisk stil med et stort HH -logo på brystet.

Pris 300 kr.

Resistor backpack 45 L

Med 45L i rygsækken kan du pakke gear nok til en tur på flere dage. Den indvendige 3D -trådramme med justerbar torsolængde giver dig ikke kun en tilpasset pasform, den optimerer også, hvordan du bærer din last.

Den er at fylde og pakke ud, rygsækken har et rummeligt  hovedrum og en spindrift-krave så du kan udvide kapaciteten, når behovet opstår.  Tasken vejer kun 1.474g

Pris 1.600 kr.

Opsamling:

Vi har før testet Helly Hansens tøj også med vores børn og er der en ting de får top-karakterer i, så er det at holde deres “brugere” tørre og varme. Det er en meget vigtig ting og vi lærte af Mette, at hvis man kan formå at holde sig tør og varm, så kan man overleve længe i vildmarken. “

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen: 

Nytteværdi: MEGET GOD – Godt udstyr til en god vandretur er et must. Helly Hansen har lavet et super lækkert out-door udvalg, som har meget høj nytteværdi, hvis man elsker at bevæge sig rundt i al slags vejr.

Holdbarhed: MEGET GOD – Helly Hansens produkter kan holde MEGET længe (taler af erfaring).

Kvalitet: MEGET GOD – Helly Hansen laver kun produkter i den absolut bedste kvalitet.  De benytter ofte 2-Lags konstruktion, 100% merinould exteriour, Lifa® technology interiour, Lifa® Flow construction og Flade sømme.

Jakken vi testede havde den nye LIFA INFINITY™ membran, en del af brandets mest bæredygtige, vandtætte og åndbare teknologi til dato. Ud over den prisbelønnede og revolutionerende membran, er jakken skabt uden brug af kemi, og Verglas Infinity Shell jakken tilbyder derfor både en overlegen professionel kvalitet kombineret med ansvarlighed og grøn teknologi.

Pris: MIDDEL/GOD – priserne ligger en i den høje ende, men når man tænker på kvaliteten og på, at man har produkter der kan anvendes i mange mange år, så er det uden tvivl prisen værd. Mie fortæller: “Jeg havde en Helly Hansen jakke hængende i skabet, som nok var ca. 25 år gammel. Ærgrer mig egentlig lidt over nu, at den røg til genbrug, da den stadig virkede fint – det var blot designet, der måske ikke var helt up to date efter min smag.”

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Raunsborg beautycare sensitive