TEST af Tupperware Coffee On-The-GO Krus, Serve n’ Clear Kande og Silikone Donutform – Testfamilien
TEST af LEGO Friends – 41449 ”Andreas families hus”

TEST af Tupperware Coffee On-The-GO Krus, Serve n’ Clear Kande og Silikone Donutform

Flere af vores testere har testet en pakke med Tupperware bestående af:

  • Coffee On-The-GO Krus (4,9 dl.)
  • Serve n’ Clear Kande (1,7 l.)
  • Silikone Donutform

Katrine fortæller:

“Tupperware har altid været en del af køkkenet hos os, jeg husker det helt tilbage fra min barndom, hvordan min mor havde meget Tupperware. Derfor er det også en fornøjelse og lidt nostalgi at få lov at teste netop Tupperware. Tupperware skaber produkter i høj kvalitet, multifunktionelle og produkter som gør hverdagen nemmere.

Eco+Coffee On-The-Go Krus Er et virkelig lækkert To-Go krus. Det er lavet af fornyelige råstoffer – restolier af træmasse. Det er dejlig nemt at åbne og omslaget gør, at man beskytter hænderne mod varmen. Det er virkelig smart og særligt i den tid vi lever i, hvor man skal passe ekstra godt på miljøet. Jeg har haft det med når jeg, f.eks. har skulle købe en to-go-kaffe på en cafe, her har jeg kunne bruge denne kop til at få kaffen i og dermed sluppet for et engangskrus. Derudover bruger jeg det også når jeg selv har taget en kop kaffe med på farten.

Silikone Donutsform dette produkt har særligt Elliot glædet sig til at teste. Er der noget han elsker, er det donuts. Jeg har altid tænkt, at det var besværligt at bage donuts, men denne form gør det virkelig nemt og særligt når man har børn med i køkkenet.

Donutsformen er virkelig gode at bruge til at bage. Materialet køler hurtigt ned, hvilket forhindre brød og kager i at sætte sig fast.

Serve n Clear 1,7 l denne kande er virkelig fin. Jeg kan rigtig godt lide det enkle design. Den er nem at have med ud og sien gør, at man kan gøre sin vand mere festlig men uden, at første gang man hælder er alt pynten kommet i glasset.

Derudover er der et smart vippelåg som gør det nemt at hælde af kanden.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet.

Vi bruger 5 ratinger som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Alle tre produkter er virkelig gode og anvendelige i hverdagen. Det er produkter, der er virkelig nemme at bruge.

Holdbarhed: MEGET GOD – Tupperware har virkelig god holdbarhed. Produkterne kan bruges igen og igen. Hvilket jeg også kan huske min mor altid har sagt.

Pris: GOD – Tupperware er virkelig god kvalitet og har en god garanti, pris og kvalitet hænger virkelig samme i dette tilfælde.

Kvalitet: MEGET GOD – Tupperware er virkelig i god kvalitet, det kan holde længe og uden slidtage.


Marianne fortæller:

“Jeg har fået lov at teste en pakke fra Tupperware, jeg ejer i forvejen en lille smule derfra som primært er ting jeg har fået i gave af min mor. Min mor er kæmpe fan af Tupperware og stort set alt hendes køkkenudstyr kommer derfra. Hun har holdt adskillige homepartys- og skufferne derhjemme kan næsten ikke lukkes. Jeg har selv syntes at deres produkter var lidt for dyre og derfor købt mig billigere alternativer, men nu hvor jeg fik muligheden for at teste kvaliteten rigtigt af, kunne jeg ikke andet end takke ja

Kaffe/te kruset er testet af min mand Thomas, han drikker uhyggelig meget kaffe og er stor fan af en kørekaffe. Så den skulle selvfølgelig med os på Campingferie hvor vi blandt andet havde en 4 timers lang køretur foran os.

Han konkluderede ret hurtigt at kruset levede op til rigtig mange af de krav han stiller til en to-go-kop. Den er designet med et lille lufthul i låget som gør at kaffen ikke klukker og gør den behagelig at drikke af. Størrelsen er fin, du får en ok størrelse kop med på din tur og den formår at holde kaffen varm i lidt over en time og så passer den ned i de fleste kopholdere i de forskellige biler, hvilket Thomas ofte syntes er et problem fordi kopperne er for store.

Åbningen til selve mundstykket er lavet med en silikoneprop som holder hullet tæt og man undgår derved at spilde. Derudover er den nem at rengøre, og kan tåle opvaskemaskine. Kruset er helt klart et af Thomas favoritter, blandt mange forskellige to-go-kopper han har afprøvet igennem hans lange kaffe liv.

Den fine kande valgte vi også at tage med på vores campingtur, at den er lavet i plastik, er superpraktisk når man skal på tur. Den vejer ikke særlig meget, går ikke så let i stykker, hvis den rammer jorden og det var nemt for børnene lige at løbe hen i teltet og tage en tår at drikke. Vi har primært brugt den til koldt vand, og på de varme dage supplerede med isterninger. Der er i kanden en integreret si, som sørger for at isterningerne bliver i kanden, det er meget rart så den ikke er tømt for isterninger efter det første barn har taget en tår. Den har et smart vippelåg, som gør det muligt at hælde vand op med én hånd uden at man skal holde på låget. Den kan indeholde 1,7 liter, hvilket er en god størrelse til familie på 5 pers., det er rart at den ikke allerede er tom efter vi alle sammen har taget en kop vand.

Vi er faktisk blevet superglade for kanden og den har efter vi er kommet hjem fra camping fået en fast plads i vores køleskab. Den passer lige ind i vores køleskabslåge, ved siden af mælken, hvilket er rart, de fleste kander skal ind på en hylde at stå, og så syntes jeg de tager for meget køleskabsplads. Kanden er klassisk i udseende og faktisk lidt elegant af en plastik kande at være og min søde mor har da også allerede nævnt at den gerne måtte komme hjem til hende at stå, hvis jeg ikke selv skulle beholde den.   Den lilla donutsform har ligget lidt i skuffen, mest fordi var jeg lidt i tvivl om hvad jeg skulle lave/bage, da jeg blev lidt låst fast på donutsformen…. men man kan jo lave alt..

Det endte med at jeg rørte nogle æg og grønsager sammen og lavede nogle fine æggekager, de smagte virkelig godt – saften og smagen var virkelig blevet i kagen og de gik rent ind hos min lille dreng på 7 mdr. som frokost snack og i madpakkerne hos de to store. Jeg var overrasket over hvor nemt de smuttede ud af formene efter de var bagt og det to mig kun et øjeblik at rengøre formen, klar til brug igen.  Skal da helt sikkert have tjekket om denne silikoneform også findes til muffins.

Silikoneformen tåler både oven, fryser, køleskab og mikroovn, så du kan både lave kager, hjemmelavede is, kolde/varme forretter, madpakke guf, ja det er vist kun ens egen fantasi der sætter begrænsningerne. Nogle gange er det jo bare formen der gør maden sjov at spise.

Vidste du…

Alle Tupperwares produkter leveres med en garanti mod fabrikations- og materialefejl. Det betyder at du til enhver tid kan bytte produkter behæftet med disse fejl hos din tupperware-konsulent. Det vidste jeg ikke – men det fortalte min mor mig selvfølgelig – alligevel en ret sej garanti Tupperware tilbyder.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: GOD – Hvis du spørger min mand, så er et to go-krus jo uundværligt og tænker også at alle hjem ejer en vandkande, praktisk og børnevenlig. Donutsformen er et sjovt redskab, som gør det lidt sjovere at være kreativ i køkkenet og så fedt at den var så nem at rengøre.

Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD – Må tage hatten af for Tupperwares produkter, de holder til lidt af hvert og jeg må indrømme at jeg godt kunne finde på at købe lidt mere fra deres store udvalg. At tingene kan tåle opvaskemaskine, er et kæmpe plus for os som børnefamilie og de testede produkter står som nye, selv om de allerede har været i maskine adskillige gange. Produkterne er lavet i en god kvalitet, som gør at de holder i mange år og ja så er deres garantiordning jo helt unik.  

Pris: GOD – Alle 3 dele har en samlet værdi af 687 kr. og må bare erkende at Tupperware er lækre kvalitetsprodukter med en lang holdbarhed. Ok pris for udstyr af den kvalitet.


Jancy fortæller:
“Vi har fået lov at teste 3 Tupperware produkter. Jeg har tidligere været Tupperware konsulent og kender derfor en del til Tupperware og deres produkter. Derfor har jeg glædet mig til at teste disse produkter.
Serve n’Clear 1,7 L
Jeg er ret vild med denne kande. Kanden er nemlig lavet af plast så den kan virkelig holde til meget. Den er perfekt på en varm dag hvor vi har brugt kanden udenfor. Jeg kan roligt stille kanden udenfor, uden at bekymre mig om, at den vil gå i stykker hvis den blev ramt af en fodbold.
Den er dejlig stor og kan indeholde 1,7 L. Der er en si i kanden, så man kan nemt have frugt, krydderurter mm. i uden, at det kommer med i glasset.
Silikone Donutform
Silikoneformen kan bruges til at lave små donuts, tærter, isdesserter mm. Vi fandt et opskriftshæfte på Tupperwares hjemmeside, og fandt ud af hvor mange lækkerier der kan laves med silikoneformen.
Vi har bagt muffins og lavet cheesecake og det tager ingen tid med denne silikoneform. Formen er nem at arbejde med og kagerne sidder ikke fast i formen. Den er nem at rengøre og tåler at komme i opvaskemaskinen.
Eco+ Coffee On-The-Go Krus
Et genanvendeligt krus som kan bruges til kaffe eller te. Det er lavet af ECO+ materiale. Dvs. det er lavet af materiale der er fremstillet af blandede plastemballager, der ikke kan genbruges. Kruset har en perfekt størrelse og holder varmen længe. Det er nemt at rengøre kruset og det tåler at komme i opvaskemaskinen. Da kruset er lavet af plast, kan det holde til meget.
Personligt er jeg meget glad for at have en kop kaffe med på farten, så jeg slipper for at købe dyre og miljøbelastende engangskaffekopper.
Vores vurdering af produkterne fra Tupperware
Nytteværdi: GOD – Alle disse produkter kan bruges af alle.
Holdbarhed: MEGET GOD – Tupperwares produkter er altid i super god kvalitet og produkterne holder i flere generationer.
Kvalitet: MEGET GOD – Kvaliteten er i top.
Pris: GOD – Sættet er meget rimelig i prisen når man tænker på kvaliteten. Hele pakken koster 687 kr.

Camilla afslutter:

“Vi har modtaget en lækker pakke fra Tupperware. Pakken indeholdt et On-The-Go krus, silikonedonuts form og en kande.

To-go kaffekruset er lavet af ECO+ materiale og har en lækker turkis farve. Silikoneproppen hjælper til med at forhindre spild, man skal dog stadigvæk lige være lidt varsom hvis man som jeg, cykler med koppen om morgenen.

Til kaffen, skal der kage til; Alva og jeg brugte derfor forleden eftermiddag på at bage donuts ved hjælp af denne silikoneform. Jeg var lidt skeptisk på om det virkelig var muligt at bage donuts.

Formen er super super nem at bruge. Den er fleksible og efter vi nu har prøvet at bage donuts i den, er det gået op for mig, hvor mange andre ting vi kan bruge den til; muffins, små tærter, isdesserter osv., og den har derfor fået fast plads i køkkenskuffen.

Formen kan selvfølgelig komme i ovnen, men også i mikroovnen – derudover kan den stilles i køleskabet men også i fryseren. Bedst af alt, så slipper den kagerne med det samme når de kommer ud af ovnen og de hænger derfor ikke fast i formen. Sidst men ikke mindst – så er den SÅ nem at gøre ren.

Til kage, skal der saftevand til; Det gode ved små lækre runde kager er, at det samler alle mand i huset som små fluer. Så vi tog en hyggelig eftermiddag på terrassen med kager, hindbær og saftevand, som selvfølgelig blev serveret i Serve n’ Clear kanden, som også har fået fast plads i køleskabet. Den smarte si funktion i låget gør, at isterninger, bær eller andet ikke ryger med ud når man hælder.

Alle produkterne er i høj kvalitet og produceret med omtanke. Farverne er lækre og Tupperware har en egenskab til at tænke praktisk – på en måde så hverdagen lige bliver en lille smule nemmere.

Jeg sender derfor mine varmeste anbefalinger til produkterne fra Tupperware, som vi ikke vidste vi manglede, men som vi nu ikke vil være foruden.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: GOD – Kaffe to go, små runde donuts i alle afskygninger, kun fantasien sætter grænser og så kanden der kan bruges af hele familien, med den smag der ønskes.

Holdbarhed/Kvalitet: GOD – Alt kan komme i opvaskemaskinen og efter en måneds flittigt brug, står det stadigvæk som nyt.

Pris: GOD – samlet pris for hele pakken 647 kr.


 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af LEGO Friends – 41449 ”Andreas families hus”