Test af TOY2 Track Connectors fra Squar3D – Testfamilien
TEST af kunstigt juletræ med lys fra Greenline.dk

Test af TOY2 Track Connectors fra Squar3D

Flere af vores testere har testet TOY2 Track Connectors fra Squar3D

Vores tester Nora har sammen med datteren Elina på 3 år og sønnen Eddie på 16 måneder testet  TOY2 Track Connectors fra Squar3D.

Nora fortæller:

Mine børn elsker Lego Duplo. Det er noget der virkelig sætter fantasien på spil. Farverne, klodser der kan sættes sammen, og fingermotorikken der bliver udfordret og sat på prøve – det er noget, der aldrig bliver kedeligt.

Vores træ-togbane fra BRIO har faktisk sjældent sagt ungerne noget, og ligeså snart det har været bygget, så har det ikke kunne fastholde dem særlig længe i leg. Bakkerne er helt klart sjovest at bygge, så togene eller bilerne kører ned af dem, men så meget har vi heller ikke af det.

Dog blev interessen for BRIO togbanen fuldstændig fornyet, da vi fik lov at teste de smarte TOY2 Track Connectors, og legetiden blev i dén grad forlænget.

At kombinere Lego Duplo klodser med Brio tog er genialt! Og her kan man bygge oceaner af bakker og togbaner i højder, uden brug af specialskinner, så det både bliver sjovt og udfordrende på samme tid. Pludselig føltes det som at modtage helt nyt legetøj, fordi det bringer nye lege med sig, og Elina bruger timer med det, når vi tager det frem.

Jo mindre de er, des mindre kompliceret kan man bygge banen. Når Eddie leger med det, bygger jeg ikke så højt og med bredere klodser, så der ikke er ligeså stor chance for at banen vælter. Når man kun er 16 måneder, er det ikke altid let at korrigere sine bevægelser, og dét at være forsigtig er svært. Selv balance og motorik kan svigte endnu, så hellere bygge stabilt. Eddie synes det er skægt med en stor bakke, hvor der er fart på alle bilerne, og så fanger det interessen når der er lidt udfordringer – nemlig at sætte bilerne op på kørebanen og køre dem rundt uden de ryger udover.

Når Elina leger, er der mulighed for at bygge højt, da hun er noget bedre til at være forsigtig og har lært, at det vælter. Her er der plads til udfordring og at bygge store bakker med smalle klodser og banen skal være så stor, at vi næsten ikke har flere Connectors tilbage – men så er det altså også en god, stor togbane.

Det gode ved Track Connectors er, at børnene kan bygge mere kompliceret jo ældre de bliver.

Vi har modtaget en Allround Large pakke med 36 Connectors. Med denne er det muligt at bygge i 2 eller flere plan og kan nemt komme over dørtrin og rundt om møbler mm. Perfekt til at komme i gang med togbanebyggeriet.

“Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

Den samlede vurdering af TOY2 Track Connectors:

Nytteværdi: MEGET GOD – Interessen for gammelt legetøj er fornyet, og legetiden er forlænget. Det skaber en masse sjov at kombinere to slags legetøj sammen og er udfordrende på en anden måde.

Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD – materialet er hårdt plastik – lidt ligesom Lego, og der skal meget til før  det kan gå i stykker eller bliver for slidt, så det er ubrugeligt. Fantastisk kvalitet der bare er så nemme at kombinere med Lego Duplo og Brio tog.

Pris: MEGET GOD – en super god pris, når det føles som at have købt nyt legetøj til sine børn med en værdi på 329,-. Forhandles bl.a. hos www.squar3d.dk, BR eller kids-world.

TOY2 Track Connectors forbinder ikke kun legetøj, men også børn, søskende og forældre, når bror, søster, eller mor bliver opslugt af at bygge banen vildere, højere og få det hele til at gå op.


Vores tester Katrine har sammen med sin søn Elliot Vergilius på 5 testet produkter fra Square3D. Følgende produkter er med i testen:

Square3D er et firma, som ønsker at bidrage til, at børn og deres forældre får mest muligt ud af leg med deres legetøj.

Både i forhold til legeglæden og brug af legetøjet, og dermed vil de bidrage til, at legetøjet bliver brugt mere og ikke ligger hengemt.

Legetøjet bliver fremstillet i Danmark.

Sidste år testede testfamilier også Square3D connectors, men siden sidste år, er der sket mange forbedringer, og man får nu endnu flere connectors for pengene.

Basic Pack Large er indeholder 33 TOY2 Track-Connectors, som forbinder Brio og Duplo. Det er virkelig smart. Det gør ligeledes, at legen når nye højder og fantasien nye grænser. Basic Large gør det muligt at bygge større, højere og mere avancerede konstruktioner. Du kan bygge op i højden over dørtrin mm.

Elliots Brio skinner har ligget hengemt i et stykke tid, men efter han har modtaget disse Track-Connectors er Brio-banen og Duplo næsten fremme dagligt, for legeglæden er virkelig kommet tilbage, samtidig med at legen bliver mere udfordrende for ham.

Track-Connectors har virkelig forlænget brugsværdien af legetøjet og gjort det gamle legetøj spændende igen.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – TOYS2- Track -Connectors er virkelig et godt stykke legetøj. Det udvikler barnets fantasi, bringe legeglæden tilbage, slipper kreativiteten løs samtidig med, at den forbinder Brio og Duplo.

Holdbarhed: MEGET GOD – Det bringer ny glæde ved gammelt legetøj, og dermed forlænger det barnets leg med legetøj, samtidig med at det slipper kreativiteten og læringen løs.

Pris: MEGET GOD – Jeg synes, at prisen er rigtig god i forhold til nytteværdien. Legen har ingen ende ville tage efter, at vi har modtaget TOYS2-Track-Connectors. Samtidig skaber det ny interesse for gammelt legetøj.

Kvalitet: GOD – virkelig god kvalitet. De virker meget robuste og gør det muligt at bygge højt og stabilt med Brio og Duplo.

 


Vores tester Nina, har sammen med datteren Melia på 4 år testet Squar3D.

Nina fortæller:

Vi har testet et smart forbindingssæt fra Squar3D, som forbinder Lego Duplo og Brio. I pakken kommer der en masse mindre dele som kan sættes sammen med Brio togbanen og Lego Duplo. Det gør, at du fx kan lave Brio togbanen i flere niveauer. Delene er både til at sætte imellem togbanerne og for at kunne sætte Legoklodserne fast, så de står stabilt.

De sorte klodser bruges til at koble på togbanen og på bagsiden sættes legoklodserne på.

De røde klodser bruges til at stabilisere banen, da det godt kan være lidt vakkelvornt ellers.

Da vi i første omgang åbner æsken var vi i tvivl om det ville være en succes, da det ikke ser ud af meget. Men jeg må indrømme, vi er blevet meget positivt overrasket!

Især Melia har nydt at kunne bygge anerledes togbaner, hvor motorikken også er blevet sat på prøve. Det giver en helt anderledes leg, når flere forskellige stykker legetøj kommer i brug. Ideen er super smart og er en klar favorit herhjemme. Der er ingen tvivl om, at vi vil fortsætte med at bruge produktet efter vores test. Melia har leget med det nærmest hver eneste dag, siden vi modtog testen fra Squar3D.

Min kæreste har også været enormt begejstret og har hjulpet med at få bygget nogle rigtig fine togbaner kombineret med Lego og brio. Oplevelsen i helhed har været langt over forventningen.

Prismæssigt synes jeg, at det er en god investering, som gør at både Lego Duplo og Brio kan bruges i en længere perioden hos børnene.

Vores vurdering bliver:

Lege/nytteværdi: MEGET GOD – det kan altid bruges og giver en god afveksling i legen med Brio og Lego Duplo.

Holdbarhed: MEGET GOD – Det er ikke til at se, det har været i brug, og legetøjet herhjemme får altså en del kast og bliver pakket i en stor kasse. Vi har ikke oplevet, at nogle dele er knækket af eller lign.

Pris: GOD – Vi synes at prisen er udmærket, især når det kan bruges i flere år.

Kvalitet: MEGET GOD – Kvaliteten passer rigtig godt ind i Lego Duplo og Brio, slidstærkt, er neutralt i farverne og holder sig godt.


Bonnie fortæller:

Vi var enormt glade og spændte på at komme til at teste disse, da vi længe har gået med overvejelsen om at købe dem selv. Synes det er så smart, at man kan kombinere Duplo (eller lignende) med Brio togskinner (eller lignende) med hinanden, da det begge er børnenes favoritlegetøj nr. 1. Pludselig får de en helt anden værdi, og mulighederne er mange.

Sættet vi har modtaget, indeholder 46 dele, passede lige til vores behov, med rig mulighed for variationer for at bygge en stor bane ud over dørtrin, over/under kasser m.m. Kreativiteten og fantasien bliver udfordret, og det er noget, vi er vilde med herhjemme.

Der findes nogle forskellige muligheder: Nogle bruger man til lige-ud-skinner, nogle ved kryds, og nogle er blot til at kunne støtte under skinnerne.

Rasmus og Mille fandt glæde ved at lege sammen om de her skinner, selvom der er stor forskel i deres interesser og indhold i deres rollelege.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – børnene elsker at lege med Lego Duplo og Brio tog – her kan de kombinere det hele. De får styrket finmotorikken, udvikler den rumlige bevidsthed, masser af mulighed for kreativ udfoldelse, giver selvtillid, rolleleg. De levede helt klart op til vores forventninger og vil blive bruge længe endnu

Holdbarhed: MEGET GOD – De bringer nyt liv til gammelt legetøj, så det pludselig kan bruges meget mere.

Kvalitet: MEGET GOD – Er en fin kvalitet, og de virker meget robuste

Pris: GOD – Engineer Set, som vi har testet, koster 699 kr. Prisen virker måske høj, men man får rigtig mange muligheder ud af sættet. Det kræver dog, at man har en del Brio skinner i forvejen.


Sara fortæller:

Vi har den seneste måneds tid testet de smarte Track Connectors fra Squar3D, som kan kombinere Duplo og Brio – netop to ting, som er på vores søns favoritliste over legetøj!

Connectorne kan bruges til forskellige formål, når der bygges togbane; at bygge i højden, at koble to skinner sammen, som ellers ikke ville passe sammen, at lave kryds i banen og meget mere. Connectorne tager togbane-byggeriet til helt nye højder, bogstaveligt talt, og det gør det bare endnu sjovere at lege med – både for de små og de voksne.

Det er meget nemt at se, hvordan connectorne skal bruges, og selvom Milas kun er godt to år, fangede han hurtigt funktionen i dem – selvfølgelig med vores hjælp. Ellers medfølger der ogå en god vejledning i pakkerne.

Vi modtog de to pakker ”Allround large” og ”Basic small”, og det passer perfekt til vores brug. Der er en god blanding af de forskellige connectors, og vi har i hvert fald ikke haft brug for mere. Man får pludselig fornemmelsen af at have en ingeniør gemt i sig, når man først kommer i gang med byggeriet – eller, det gør vi i hvert fald. Glæden i vores søns øjne, når vi har bygget banen endnu højere eller endnu mere avanceret end sidste gang, er bare helt fantastisk at se. Derudover tror jeg også, at børn kan mærke, når deres forældre er med i legen og rent faktisk synes det er sjovt, fremfor når man blot forsøger at virke engageret. Her er der for vores vedkommende ingen grund til at ”lade som om”, for vi synes oprigtigt det er sjovt – også selvom vi efterhånden har bygget rigtig mange baner, på nye måder og i nye højder, hver eneste gang. Det er kun fantasien, der sætter grænser.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Milas og vi har haft enorm glæde af connectorne. SÅ meget, at vi aldrig kommer til at bygge bane uden dem igen.

Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD – De er støbt af hårdt plastik og virker meget holdbare. De passer allesammen helt perfekt til skinnerne – der er ikke nogen, der er svære at sætte på eller sidder skævt m.v. Jeg forestiller mig, at de holder i rigtig mange år, så kvaliteten virker til at være i top.

Pris: GOD – En ”Allround Large” pakke koster 329 kr., hvilket jeg synes er en anelse dyrt. Til gengæld fås ”Basic small” pakken til 239 kr., og starter man med det, behøver man som sådan ikke mere – medmindre man selvfølgelig har rigtig mange skinner, for så skal man nok op i en større pakke, og så stiger prisen selvfølgelig. Til gengæld er der til mange timers leg, og er børnene kørt lidt træt i det traditionelle Brio og Duplo hver for sig, er det her en genial måde at forene de to ting på, og få vækket interessen igen.


 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af kunstigt juletræ med lys fra Greenline.dk