TEST af Sero In Ear høretelefoner fra Pixojet – Testfamilien
TEST af El-biler fra Innoliving

TEST af Sero In Ear høretelefoner fra Pixojet

Vores seniortester Louise har de seneste par uger testet 4 produkter fra Pixojet:

Louise fortæller:

Jeg har hidtil været stor fan af bløde øredutter, når det gælder høretelefoner og har normalt foræret de medfølgende høretelefoner væk, når jeg har købt ny iPhone. Så derfor var jeg lidt skeptisk, da jeg modtog høretelefonerne med ’faste’ ørepropper.

Mine nye Sero in-ear høretelefoner har bluetooth ver 5.1. De skulle bare tages ud af etuiet og parres med telefonen, og så var de klar til brug. Og når jeg tager dem ud af etuiet og i ørerne, så connecter de med det samme.

Høretelefonerne er ergonomiske, har en god pasform i øret og er behagelige at have i ørerne samtidig med, at jeg har fornemmelse af at de bliver siddende.

De har en rækkevidde på op til 10 meter, og det betyder, at jeg sagtens kan gå rundt i vores lejlighed, mens jeg taler eller lytter.

Jeg har testet høretelefonerne både når jeg løber og til at tale i – også selvom fjernsynet er tændt.

Høretelefonerne holder ca. 5 timer på en opladning og bliver ladet op, hver gang de sættes i etuiet (hvis der vel at mærke er strøm på etuiet). Hele baduljen kan lades op på 1 time.

Venstre og højre øreprop kan arbejde uafhængigt af hinanden, således at du kan lytte til musik i det ene øre og modtage opkald i det andet øre.

Høretelefonerne er nemme at have med på farten – enten i ørerne eller i etuiet, der nemt kan være i en lomme. Og er jeg på tur og uden adgang til strøm, ja så medbringer jeg selvfølgelig bare min power bank, der kan holde mig, min mobil og mine høretelefoner kørende en dags tid eller 2.

Høretelefonerne kommer med et fint etui, der måler 47x23x50 mm og er derfor nemme at have med rundt.

De kobler op på min telefon, lige så snart jeg tager dem ud af etuiet og frakobles, når jeg sætter dem tilbage i etuiet.

Sero høretelefonerne er nu ligesom mine løbesko en fast del af min løbetræning.

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratings: MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD, DÅRLIG. I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – de trådløse høretelefoner er ikke til at leve uden og er så nemme at have med rundt enten i ørerne eller i etuiet.

Kvalitet:  MEGET GOD – Min oplevelse af Pixojet/Sero produkterne er, at det er rigtig god kvalitet. De har en rigtig god lyd og holder godt strøm.

Holdbarhed: MEGET GOD – produkterne virker robuste og med en god holdbarhed.

Pris: MEGET GOD – Prisen på 399,95 kr. er yderst fornuftig for et par stilrene og meget gedigne høretelefoner med etui.


 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af El-biler fra Innoliving