TEST af campingvogn Caravelair 520 Atica – Testfamilien
TEST af Manostiles Luksus shopper og Copenhagen pung

TEST af campingvogn Caravelair 520 Atica

Vores testere fra seniorgruppen har testet campingvognen Caravelair 520 Atica fra Campingagenten som en kørende enhed. Vognen blev derfor testet på flere forskellige lokationer.


Jan og Pia fortæller: 

Vi samt vores yngste datter Malou på 15 år, har testet en Caravelair 520 Artica  campingvogn, samt inventar og udstyr fra bl.a. KAMPA, DOMETIC, CRESPO, FMT og O-GRILL. Alt venligst udlånt til test af Campingagenten 

Da vores børn var små, camperede vi rigtig meget, så campinglivet er ikke nyt for os. Efterhånden som vores børn voksede op, blev vores ferier dog mere til destinationer via fly, så derfor solgte vi vores campingvogn for 5 år siden.

Vi har dog ofte savnet den frie ferieform som camping giver, og var derfor virkelig forventningsfulde over igen at få mulighed for at afprøve alle campinglivets glæder i en spritny campingvogn med alt tænkeligt udstyr.Campingvognen Caravelair 520 Artica er udstyret med alle moderne fornødenheder, såsom fast dobbeltseng, badeværelse med brus, veludstyret køkken med stort skuffe-køleskab samt rundsiddegruppe som kan redes op til dobbeltseng – hvilket var helt perfekt, da vi fik selskab af vores Bedste nogle dage, så der var plads til både Bedste og Malou i den opredte rundsiddegruppe.Caravelair 520 Artica er virkelig en kvalitetsvogn, hvor der er kræset om detaljerne. Bl.a. kan nævnes LED lyspaneler, samt flere indbyggede USB-stik bl.a. i sengelamperne – virkelig smart.

Vognen var ligeledes udstyret med aircondition fra DOMETIC, hvilket vi fik stor gavn af, da det danske sommervejr viste sig fra sin allerbedste side under vores ferie.I løbet af vores ferie boede vi både på Jambo Feriepark og på CampOne i Assens, samt overnattede ved nogle venners sommerhus en enkelt nat.

De forskellige skift gjorde, at vi fik rig mulighed for at teste vognens mover, ligeledes blev det oppustelige telt fra KAMPA og den faste markise fra DOMETIC, testet flere gange, virkelig nemt at benytte – hurtigt og effektivt, når der slås lejr.Specielt var vi inden ferien spændte på, hvordan luftforteltet fungerede, da vi kun havde erfaring med fortelte med stænger. Sikken en luksus… teltet køres på campingvognens skinne, hjørnerne pløkkes, der pustes luft i kanalerne med pumpen – og vupti, så står der et telt – nemmere bliver det simpelthen ikke.

Kvaliteten af teltet var overraskende god, og der var rigtig mange gennemtænkte detaljer, som gjorde livet i forteltet til en meget positiv oplevelse.Den fuldautomatiske fjernbetjente Quattro mover, der var monteret på vognen, gjorde det utroligt nemt at manøvrere vognen på plads – selv i forholdsvis ujævnt terræn. En luksus der ikke er til at undvære, når man er 2 personer afsted i en egoistvogn. En mover kan klart anbefales. Ingen sved på panden eller ondt i ryggen, når vognen skal placeres.De fleste af Vores måltider blev tilberedt på den lækre O-Grill og tilbehøret lavet i vognens fine køkken.Caravelair 520 Artica har skuffe-køleskab, hvilket vi virkelig synes er smart. Køleskabet er virkelig overskueligt og rummeligt, og man slipper for at ”ligge på gulvet” og rode rundt i et lavt køleskab, som man skal i mange andre campingvogne.

Selvom man sagtens kan klare opvasken i campingvognen, valgte vi dog at gøre det i servicebygningen på campingpladsen.

Noget af stemningen på en campingplads foregår netop der, og man falder ofte i snak med andre campister hen over opvasken.Atmosfæren på en campingplads er bare noget helt særligt. Det har været en helt fantastisk ferie/test, og vi har i den grad igen fået blod på tanden som campister. Så meget, at vi netop selv har anskaffet os en campingvogn, og den er blevet udstyret med mange af de lækre produkter fra Campingagenten, som vi fik kendskab til under testen.   

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Camping er for alle som ønsker kvalitetstid, hygge og nærvær

Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD – Både campingvogn og udstyr er kvalitetsmæssigt klart i den bedre ende. Der er kræset om detaljerne, med bl.a. LED lyspaneler rundt om i vognen.

Pris: MEGET GOD – Man kan få campingvogn samt udstyr i mange prisklasser. Caravelair ligger meget middel, og man få virkelig kvalitet for pengene


Ingelise fortæller:

“Vi var så heldige at få lov til at teste en lækker seniorcampingvogn i en uge. Vognen overtog vi fra et andet testpar, som vi mødtes med i Vejle. Herfra kørte vi den selv til Camp One Ajstrup Strand, det foregik stille og roligt. På pladsen fik vi vognen placeret så let som ingenting med den indbyggede mover. Det er i sandhed en fantastisk opfindelse.Dometic forteltet sættes meget nemt op. Jeg pumpede en luftkanal op – tog ikke lang tid – hvorefter jeg spurgte, om ikke de andre kanaler skulle pumpes op, men det hele er jo forbundet, så de var jo pumpet op. Helt vildt smart. Læsejlet er også pumpet op på et minut, og både det og forteltet står meget stabilt.Det er det rene luksus, ligesom campingvognen også er indeni. Den har det lækreste køkken med en helt eminent køleskabsskuffe, der rummer mere end man regner med, og som tilmed har en stor fryseboks.

Køkkenet er udstyret med alt, hvad man har brug for. Maden kan nydes i det hyggelige fortelt, hvis vejret ikke arter sig til at spise udendørs, eller i den hyggelige rundsiddegruppe.
Rundsiddegruppen, som også kan omdannes til soveplads, er også et dejligt sted at slappe af eller hygge med spil.

Sengene er udstyret med rigtig gode madrasser, så det gav en god nattesøvn. Jeg har ofte problemer med madrassen, når jeg sover andre steder, men bestemt ikke her. Vognen har også et meget fint badeværelse med bruser, men vi brugte de fine faciliteter på campingpladsen, da vi lå meget tæt på toiletbygningen. Der var fine baderum, gode toiletforhold og den sødeste børneafdeling med små toiletter, håndvaske, børnebruser og badekar. En stor succes hos vores små gæster.
Campingvognen indeholder også et lille badeværelseshjørne med en ekstra håndvask og masser af hyldeplads, ligesom der er masser af skabsplads overalt og indbygget WIFI. Klimaanalæg, varme i gulvet, TV og røgalarm, genopladelige hyggelamper i forskellige størrelser – ja, der mangler simpelthen ikke noget.Den fine O-grill 900, som fulgte med vognen, er hurtig og effektiv, nem at sætte op og pakke sammen samt nem at betjene. Det nød vores gæster godt af, ligesom vi selv brugte den næsten dagligt.



Det var behageligt at slappe af i de lækre Crespo stole med indstillelig nakkestøtte, og campingbordet var let at justere på ujævnt underlag med de individuelt indstillelige ben. Meget praktisk.
Alle ingredienserne til en behagelig og afslappende ferie var der, så vi skulle bare slappe af og nyde det. Og det gjorde vi så.

Omgivelserne på pladsen var også superfine med pool, minigolf, fine legepladser til de små gæster og gode køkkenfaciliteter inkl. opvaskepladserne, som vi brugte, når opvasken efter gæsterne skulle klares. Dejligt, nemt og faktisk hyggeligt.

Alt i alt en lækker luksusferie i en rigtig dejlig campingvogn, hvor vi ikke skulle slås med en masse besværlige ting, så der var tid til lange ture langs vandet i de dejlige omgivelser, afslapning og hygge med vores gæster, som også nød campinglivet. Absolut en ferieform vi varmt kan anbefale, og som vi sagtens kan finde på at gentage snart.

I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – En god og afslappende ferie med tid til nærvær og samvær er et must, når man har ferie. Der skal slappes af, og det kan man i denne vogn og omgivelserne

Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD – Uden tvivl en solid vogn af høj kvalitet, som vil give meget glæde i mange år frem. Både standardudstyret og tilvalgsudstyret er ligeledes af høj kvalitet

Pris: GOD – Der er en fornuftig sammenhæng mellem pris og kvalitet på Caravelair Artica 520. Prisniveauet for overnatning på campingpladsen har vi ikke nok erfaring til at kunne give en fair bedømmelse.


 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af Manostiles Luksus shopper og Copenhagen pung