Test af Magnetic Tiles 60 stk. (model SE1138) fra Randomshop – Testfamilien
TEST af fjernstyret Dinosaur (Coolshop)

Test af Magnetic Tiles 60 stk. (model SE1138) fra Randomshop

Vores tester Trine og hendes søn Alfred har testet Magnetic Tiles (model SE1138) fra Randomshop.dk.

Glæden var stor hos Alfred (på 4 år), da vi modtog Magnetic Tiles. Alfred har fundet stor glæde i at lege med magneter fra Magnetic Tiles, og med de farvestrålende magneter sættes fantasien fri.

Magneterne kommer i en æske med 60 stk. og er lavet i hårdt farvestrålende plast, og det er en god ide, når produktet henvender sig til mindre børn. Magnetic Tiles har magnetiske langsider, og alle brikker tiltrækker hinanden uafhængigt af polaritet. I legen kan der være fokus på symmetri, geometri, former, farver og mønstre. Det passer Alfred glimrende, da han i øjeblikket synes, det er sjovt at bygge 3D-figurer/huse/landskaber til meget af hans andet legetøj. Det kan bl.a. være garager til biler, farvestrålende magnet-huse til Lego-byen osv.

Herhjemme har magneterne udover den gode leg også faciliteret gode snakke om former – og allerede i en alder af blot 4 år er Alfred allerede en haj til flere geometriske former og mønstergenkendelse. Det er fedt, når simpelt legetøj også giver mulighed for denne stimulation. Som forældre er det derfor en fornøjelse at bygge med magneter sammen med Alfred, og man bliver ofte imponeret over, hvor meget god leg der er i 60 farvestrålende magneter, som kan konstrueres som man lyster – efter lyst og evne. Der medfølger instruktionsvejledning, og der er også mulighed for at se seje konstruktionsvideoer på YouTube, som gør det nemt at bygge – hvis fantasien mod forventning, skal have hjælp.

Magnetic Tiles er lavet ABS-plast og er fri for ftalater, BPA, PVC og latex. Det er glædeligt samtidigt med, at magneterne kan skabe gode, fantasifulde og kreative lege hos vores børn. Det betyder også, at magneterne uden tvivl er på top 3-listen over legetøj herhjemme. Storesøster Karla på 6 år finder også stor glæde og låner af og til magneterne, når Barbie-dukken skal have et lidt mere fantasifuldt univers end det sædvanlige. Både store og små er tilhængere!

Alle vores tests og anmeldelser på testfamilien.dk bliver bedømt ud fra følgende kriterier: Lege/nytteværdi, holdbarhed, pris og kvalitet. Vi bruger 5 ratinger, som spænder fra MEGET GOD, GOD, MIDDEL, MINDRE GOD og DÅRLIG. I dette tilfælde bliver vurderingen:

Nytteværdi: MEGET GOD – Alfred leger rigtig meget med Magnetic Tiles. Der er tale om legetøj, som hele tiden kan forny legen samtidigt med, at man relativt tidligt kan udvikle en forståelse for symmetri, forskellige typer geometriske former og mønstergenkendelse.

Holdbarhed: MEGET GOD – Magnetic Tiles er meget holdbar, og man bliver især overrasket over, hvor meget magneterne kan holde til, når en 4-årig dreng først går i gang med at lege. 

Pris: GOD – På randomshop.dk koster Magnetic Tiles 499,95 kr. (normalpris 699,95 kr.). Det kan virke af mange penge for 60 magneter, men der er til gengæld også mange timers leg i æsken og kvalitet koster! Bemærk, at man endvidere kan benytte rabatkoden ”testfamilie20” og få man 20 pct. på varer fra randomshop.dk 

Kvalitet: MEGET GOD – Kvaliteten af Magnetic Tiles er altid i orden, og indholdet i denne æske skuffede ikke. 


Vores tester Mette har sammen med datteren Vigga på 4 år testet Diamond tiles magneter fra Randomshop:
Mette fortæller:

Vigga har været så heldig at modtage en pakke med 60 magneter i, som er en rigtig fin starter pakke. Der er både firkantede magneter, 3 slags trekanter, vinduer/døre samt fine magnetbilleder, der kan sættes på alle steder.

Vigga har en anden slags magneter, men dem har hun slet ikke fundet samme interesse for, som hun fra første dag fandt for dem her. Vi satte os og kiggede på dem, og pludselig var det gået 1,5 time. Og sådan er det faktisk gået lige siden.

Magneterne er holdes godt sammen, men samtidig kan de godt skilles ad af børn. Det er virkelig et plus. Der er mange forskellige anvendelses- og legemuligheder, og der kan bygges så mange konstellationer. Vigga synes dog, det sjoveste er, hvis vi bygger et højt tårn, der kan væltes.

Magneterne er i skønne farver, og billederne er søde at sætte på forskellige steder og giver lidt liv til byggeriet.

Vi har virkelig haft meget glæde af magneterne allerede, og det vil bestemt fortsætte efter testperioden. Magneterne er også gode, fordi de nemt kan tages med alle steder og kan både bruges inde og ude. Og mon ikke pakken skal udvides snart.

I dette tilfælde bliver vurderingen:
Nytteværdi: GOD. Det er noget legetøj, som alle kan have glæde af, da magneternes mange muligheder også fanger de voksne.

Holdbarhed/kvalitet: MEGET GOD. Der er intet slid på dem efter testperioden, og ingen magneter er gået i stykker.

Pris: GOD. Magneterne koster 499 kr for 60 stk., og det synes jeg er en rigtig god pris for legetøj, som kan bruges i mange år og kan kombineres på så mange måder.


Cebrina fortæller:

I pigernes børnehave har de et rum dedikeret til den her slags magneter, som de bygger uanede mængder af køretøjer, bygninger og fantasifigurer med. Freja ønskede sig nogen i fødselsdagsgave, så som en ekstra ting fik hun pakken med 60 dele i.

Freja blev, som forventet, helt vildt glad, og det var den første af hendes gaver, som hun åbnede for at lege med. Freja blev 5 år, og hun kan bruge virkelig lang tid på at sidde med Magnetic tiles.

De ældre børn kan også sagtens lege med dem. Emma på 7 år bygger nogen helt andre og mere udfordrende figurer end Freja f.eks. gør. Freja leger lidt mere, hvor Emma bygger bygninger som danner rammerne for en anden leg. Et eksempel kan være et slot, som pigerne så bruger til deres små figurer, L.O.L dukker og biler.

Det allerbedste er at se, når de leger sammen. Det fede med Magnetic Tiles er, at det netop er noget, hvor man kan lege sammen.

Magneterne er kraftige og holder til at bygge figurer, der både udvikler børnenes fantasi samt forståelse for geometri, former, farver og 3D byggefærdigheder.

Nytteværdi: MEGET GOD – Jeg er kæmpe fan af legetøj, som giver så meget læring uden at børnene opdager det, som Magnetic Tiles gør.

Holdbarhed: MEGT GOD – Både holdbarhed på materialer og legeværdien er meget god her.

Pris: Middel – GOD – Pakken koster lige nu 500,- (mod normalprisen på 700,-) Jeg synes, at tilbudsprisen er rigtig fin, når den holdes op imod legeværdien. Normalprisen er måske liiiidt til den høje side, og derfor væver jeg mellem Middel/God.

Kvalitet: MEGET GOD – Materialerne er hård plastik og magneter. Det virker som noget, der kan holde MEGET længe.


 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST af fjernstyret Dinosaur (Coolshop)